Følgende sager behandles på mødet Side

Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Morten Winges kontor Torsdag 05.05.2011 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Konsekvenser af omlægning af kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet 3 Estimering af driftsomkostninger til forløbsprogrammer 7 Sundheds- og rehabiliteringscenter på Louiselund - revideret notat 10 Sundhedsvejleder til Hørsholms skoler 12 Ansøgning projekt Livsmod 14 Høring vedr. forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 17 Bilagsoversigt 23 Fraværende Bemærkninger til dagsorden

Sundhedsudvalget Punkt: 1 Acadre sagsnr.: Journalnr.: Sagsforløb: SU - Åben sag Mødedato: 05.05.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Anja Sahan Meddelelser Beslutning Sundhedsudvalget den 05-05-2011 Hanne Vig Flyger orienterede om, at der på tværs af kommunens administration har været afholdt en work-shop en idéer til initiativer på alkohol-området. Der blev især peget på behovet for kompetenceudvikling. Arbejdet i administrationen skal føre til, at der udformes et mindre antal konkrete initiativer, som Sundhedsudvalget og det relevante fagudvalg kan drøfte og beslutte at gennemføre. Birger Bøgeblad omdelte RUS-magasinet, som har en interessant artikel om en særlig indsats i Holstebro Kommune Hanne Vig Flyger orienterede om alkohol-kampagne og Skater-event, der er to konkrete tiltag, som de unge ansatte i Youth Explorer projektet har igangsat. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 2

Sundhedsudvalget Punkt: 2 Acadre sagsnr.: 10/6416 Journalnr.: 29.06.04Ø00 Sagsforløb: SU - Åben sag Mødedato: 05.05.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Marianne Marker Konsekvenser af omlægning af kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Resume Regeringen har fremsat et lovforslag om ændring af kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet. Forslag betyder, at medfinansieringen fra 2012 bliver helt aktivitetsafhængig. Forslaget betyder alt andet lige en merudgift for Hørsholm Kommune på 2,4 mio. kr. Forslag Administrationen foreslår, at Sundhedsudvalget tager sagen til efterretning. Sagsfremstilling I dag finansierer kommunerne ca. 18 % af regionernes udgifter til sundhedsvæsenet. Heraf finansieres 7 % som et aktivitetsafhængigt bidrag, hvor kommunerne betaler en andel af udgiften hver gang kommunens borgere er i kontakt med sundhedsvæsenet. De øvrige 11 % finansieres som et fast grundbidrag per borger. Med ændringen afskaffes grundbidraget, og den aktivitetsbestemt medfinansiering øges på nogle kontakter. Ændringen består i, at somatiske behandlinger og speciallægeydelser bliver dyrere. Ændringerne er nærmere beskrevet i tabel 1. Tabel 1: Ændringer i finansiering Somatik Stationær Ambulant Nuværende satser 30 % af DRG, maks. 4.934 kr./indlæggelse 30 % af DRG, maks. 329 kr./besøg Nye satser 34 % af DRG, maks. 13.750 kr./indlæggelse 34 % af DRG, maks. 1.357 kr./besøg Genoptræning under indlæggelse 70 % af genoptræningstakst Uændret Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 3

Psykiatri Stationær 60 % af sengedagstakst, maks. 7.891 kr./indlæggelse Uændret Ambulant 30 % af besøgstakst Uændret Praksissektoren Speciallæger 30 % af honorar, maks. 329 kr./ydelse 34 % af DRG, maks. 1.357 kr./besøg Almindelige læg, fysioterapi, tandlæger mv. 10 % af honorarer Uændret Budgetmæssige konsekvenser Alt andet lige betyder omlægningen større udgifter til sundhedsvæsenet for Hørsholm Kommune. Når 2010 forbruget af sundhedsydelser omregnes til den nye model, ser vi, at medfinansieringsudgifterne vil være 2,4 mio. kr. højere i 2012 end hvis omlægningen ikke var sket. Gammel finansieringsmodel Ny finansieringsmodel Forskel Udgifter 2012 81.602.200 83.955.000 2.352.800 Sideløbende med de øgede udgifter må Hørsholm Kommune forvente en udligningsmæssig korrektion, sådan at vi betaler ca. 700.000 kr. mere i udligning. Det skyldes, at Hørsholm Kommunes gennemsnitlige udgifter til sundhed per borger bliver lavere i forhold til andre kommuner for eksempel Hvidovre og København som modsat kommer til at modtage mere i udligning. Tabel 2 nedenfor viser de budgetmæssige konsekvenser. De budgetmæssige konsekvenser for 2012 indgik i Administrationens budgetvurdering med et foreløbigt skøn. Tabellen viser, at med det nuværende budget og aktivitet som i 2010 vil udgifterne til medfinansiering overskride budgettet i 2012 med 2,3 mio. kr. Hvis der ikke var blevet indført en ny finansieringsmodel, ville der være et mindreforbrug i forhold til budgettet. Det er værd at bemærke, at aktiviteten i 2011 foreløbigt ser ud til at ligge på et lavere niveau end 2010. Aktivitetsniveauet for 2012 vil derfor formodentligt se anderledes ud, men det er for tidligt at spå om i hvilken retning det vil gå. Tabel 2: Forventede budgetmæssige konsekvenser af ændret medfinansiering af sundhedsvæsenet Βασερετ π 2010 ακτιϖιτετ Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 4

Udgifter 2011 pl 2012 Gammel model 2012 Ny model Somatik - stationær 22.997.600 40.468.400 Somatik - ambulant 16.857.500 29.900.400 Genoptræning under indlæggelse 807.500 807.500 Sygesikring - speciallæger 6.275.300 7.516.300 Sygesikring - øvrige 3.110.700 3.110.700 Psykiatri 2.151.800 2.151.800 Grundbidrag 29.401.900 Budget I alt 81.602.300 83.955.100 Medfinansiering 52.855.100 52.855.100 Grundbidrag 29.507.000 29.507.000 Udligningsmæssig korrektion (foreløbig) -684.000 I alt 82.362.100 81.678.100 Mer-/mindreforbrug (-) -759.800 2.277.000 Større incitament til forebyggelse Regeringen har fremsat lovforslaget for at øge kommunernes incitament til forebyggelse. På kort sigt kan den største gevinst ved forebyggelse, ifølge Regeringen, hentes på de forebyggelige indlæggelser. Region Hovedstaden har defineret otte diagnoser som værende særligt forebyggelige, for eksempel blærebetændelser og tryksår. Ifølge regeringen og regionen, kan kommunerne forebygge indlæggelserne, når de kender borgerne i forvejen, i praksis gennem enten hjemmeplejen eller plejeboliger. Derfor er det relevant at se på borgere i alderen 65 år og opefter. Tabel 3 nedenfor viser, at der også i Hørsholm Kommune er et større incitament til at forebygge indlæggelser. Således udgør de forebyggelige indlæggelser 7 % af udgifterne medfinansiering efter ændringen mod 4 % før. Tabel 3: Udgifter til forebyggelige indlæggelser efter ny og gammel ordning Στατιον ρε ογ αµβυλαντε σοµατισκε βεηανδλινγερ, πατιεντερ οϖερ 65 ρ Gammel ordning Ny ordning Diagnoser Udgifter % af samlede udgifter Udgifter Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 5 % af samlede udgifter Nedre luftvejssygdom 845.000 1% 1.768.400 2% Væskemangel 238.400 0% 396.600 0% Blærebetændelse 1.206.200 1% 2.313.000 3% Forstoppelse 61.400 0% 75.700 0% Ernæringsbetinget blodmangel 52.300 0% 61.800 0% Knoglebrud 610.200 1% 1.295.100 2% Tarminfektion 61.500 0% 74.900 0% Tryksår 5.100 0% 12.000 0% Sociale og plejemæssige forhold 13.300 0% 15.100 0%

Forebyggelige diagnoser i alt 3.093.400 4% 6.012.600 7% Beslutning Sundhedsudvalget den 05-05-2011 Taget til efterretning. På udvalgets septembermøde ønskes et oplæg fra administrationen om status for kommunens indsats for at forebygge indlæggelser og potentiale for at gøre noget mere/andet. Til dette møde foreslås deltagelse af vicedirektør Bente Drachmann fra Helsingør Hospital. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 6

Sundhedsudvalget Punkt: 3 Acadre sagsnr.: 10/14005 Journalnr.: 29.00.00I00 Sagsforløb: SU - Åben sag Mødedato: 05.05.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Lene Lykke Kjærgaard Estimering af driftsomkostninger til forløbsprogrammer Resume I forlængelse af et tidligere oplæg vedrørende en sammenkobling af Hørsholm Kommunes rehabilitering og etableringen af et sundhedscenter på Louiselund, efterspurgte Sundhedsudvalget en konkretisering af økonomien, herunder hvor stor en andel af de 2,5 mio. kr. som vedrører nødvendige udgifter til realiseringen af forløbsprogrammer for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og type 2 diabetes. Med dette dagsordenspunkt estimerer administrationen de årlige udgifter til patientforløb udspecificeret på henholdsvis KOL og type 2 diabetes. Ligeledes gives et samlet billede af de årlige driftsudgifter for forløbsprogrammer og forløbskoordinering. Administrationen foreslår at Sundhedsudvalget tager de estimerede udgifter til efterretning. Forslag Administrationen foreslår at Sundhedsudvalget tager estimeringen af de nødvendige udgifter til realiseringen af forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes til efterretning. Sagsfremstilling Baggrund Forløbsprogrammerne indebærer en række nye tiltag i relation til kroniske patienter: Stratificering - dvs. en klar skelnen og implementering af, hvilke kroniske patienter, der skal følges i almen praksis og hvilke, der skal følges på hospitalerne (operationalisering af stratificeringen) Klar opgavedeling - dvs. tydeliggørelse af hvilke tilbud de enkelte sektorer skal kunne tilbyde de kroniske patienter Etablering af nye tilbud - på baggrund forløbsprogrammerne, vil der nogle steder skulle etableres nye eller ske en tilpasning af eksisterende patientrettede forebyggelsestilbud Tværsektoriel kommunikation - fælles retningslinjer og sikring af at henvisningsprocedurer, tilbagemeldingsprocedurer og øvrig kommunikation fungerer efter hensigten Estimeringerne i dette punkt tager udgangspunkt i de anbefalinger, som en arbejdsgruppe under Samordningsudvalget kaldet Fælles Gods har beskrevet i Ανβεφαλινγερ φορ δεν Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 7

συνδηεδσφαγλιγε ινδσατσ ογ δεν τϖ ρσεκτοριελλε οργανισερινγ αφ φορλ βσπρογραµµερνε φορ ΚΟΛ ογ τψπε 2 διαβετεσ ι πλανλ γνινγσοµρ δε Νορδ. Anbefalingerne er vedlagt som bilag 1. Udspecificering af udgifter til forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes I bilag 2 illustreres administrationens estimering af de årlige udgifter til patientforløb for henholdsvis KOL og type 2 diabetes. Herunder angives i hovedtræk de estimerede udgifter pr. hold og pr. deltager. Diagnose Årlig udgift pr. hold Udgift pr. år Udgift pr. deltager KOL 77.336 494.508 9.667 Type 2 diabetes 46.200 401.100 5.775 I alt 123.536 895.608 15.442 Samlet beregning for de årlige udgifter til forløbsprogrammerne for KOL og diabetes, samt forløbskoordinering Samlet beregning pr. år Udgift Koordinator 37 t/ugentlig: Evaluering, dokumentation, samarbejde m. almen praksis, patientforeninger, frivillige og andre kommuner 450.000 Forløbsprogram for KOL (25 forløb pr. år) 494.508 Forløbsprogram for type 2 diabetes (25 forløb pr. år) 401.100 IT-værktøj Caseflow 120.000 Samarbejde med almen praksis (Praksiskonsulent, kommunal-læge udvalg, Lægelaug) 160.000 Samarbejde med patientforeninger og frivillige 60.000 I alt 1.685.608 Forløbsprogram for demens I forløbsprogrammet for demens beskrives det at kommunen skal kunne tilbyde følgende for at kunne opfylde minimumsstandarderne: Forløbskoordinator (demens) Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 8

Ved nydiagnosticering tilbydes kontakt til demenskoordinator med henblik på vejledning om sociale tilbud Tilbud om information om tilbud til pårørende Minimumsstandarderne for demens afholdes allerede indenfor egen ramme. Der er et behov/ønske om etablering af en pårørendeskole til demente, men dette tilbud er ikke en obligatorisk minimumsstandard. Forløbsprogrammer for hjertekarsygdomme og muskelskeletlidelser Forløbsprogrammerne for hjertekarsygdom og muskelskeletlidelser er ikke indeholdt i denne estimering af udgifter til forløbsprogrammer, da Hørsholm Kommune ikke har forpligtet sig til implementering af disse inden for aftaleperioden for sundhedsaftale II (2011-2014). Sagens tidligere behandling På mødet den 31. marts 2011 godkendte udvalget at administrationen kunne arbejde videre på oplægget vedr. Sundheds- og rehabiliteringscenter på Louiselund, herunder ønskede udvalget en konkretisering af økonomien bag i forhold til hvor stor en andel af den estimerede udgift på 2,5 mio. kr. som vedrører nødvendige udgifter til realiseringen af forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes. Bilag - Bilag 1: Fælles gods anbefalinger.pdf - Bilag 2: Estimering af udgifter til forløbsprogrammer for KOL og type2diabetes Beslutning Sundhedsudvalget den 05-05-2011 Taget til efterretning. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 9

Sundhedsudvalget Punkt: 4 Acadre sagsnr.: 11/4135 Journalnr.: 29.09.00A00 Sagsforløb: SU - Åben sag Mødedato: 05.05.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Hanne Vig Flyer Sundheds- og rehabiliteringscenter på Louiselund - revideret notat Resume Med dette dagsordenspunkt ønsker administrationen at præsentere en revideret udgave af det tidligere præsenterede oplæg til et Sundheds- og rehabiliteringscenter på Louiselund. Oplægget er vedlagt som bilag. Forslag Administrationen foreslår, at Sundhedsudvalget drøfter og godkender det reviderede oplæg. Sagsfremstilling Sundhedsprofilen for Hørsholm Kommune 2010 viser, at kommunen står overfor en række sundhedsmæssige udfordringer de kommende år. Blandt andet er antallet af borgere med kroniske sygdomme en stor og voksende udfordring og livsstilsproblematikker som for højt alkoholindtag, for lidt fysisk aktivitet og et stigende stressniveau stiller krav til udvikling af nye typer sundhedsfremmeindsatser i kommunalt regi. Samtidig viser samme sundhedsprofil at en stor del af de borgere der har en uhensigtsmæssig livsstil gerne vil gøre noget ved det. Administrationen har udarbejdet et notat med beskrivelse af planerne for et kommende Sundheds- og Rehabiliteringscenter på Louiselund. I notatet beskrives fordelene ved at sammenkoble kommunens rehabiliteringsenhed med et sundhedscenter og hvilke muligheder, det giver for at løfte fremtidige forpligtelser indenfor eksempelvis forløbsprogrammer for kronisk sygdom og etablering af samarbejdsflader med blandt andet lokale patientforeninger, frivillige og idrætsforeninger. Notatet blev i sin første form præsenteret ved Sundhedsudvalgets møde d. 31. marts 2011 og administrationen blev bedt om at arbejde videre med notatet med hensyn til en uddybning af mulighederne for tværkommunalt samarbejde om centrets aktiviteter samt en redegørelse for økonomien herunder de estimerede udgifter til implementering af forløbsprogrammer. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 10

Økonomi/personale I rapporten beskrives Sundhedscenterbudget og forventede udgifter til forløbsprogrammer nærmere. Sagens tidligere behandling Notatet blev i sin første form præsenteret ved Sundhedsudvalgets møde d. 31. marts 2011 og administrationen blev bedt om at arbejde videre med notatet med hensyn til en uddybning af mulighederne for tværkommunalt samarbejde om centrets aktiviteter samt en redegørelse for økonomien herunder de estimerede udgifter til implementering af forløbsprogrammer. Bilag - : SU-prøvedagsorden - 47266-11_v1_Estimering af udgifter til forløbsprogrammer for KOL og type2diabetes.xls - : SU-prøvedagsorden - 33628-11_v1_Sund og rehab center Louiselund - Endeligt dokument.doc Noter til bilag Det reviderede notat vedr. Sundheds- og rehabiliteringscenter på Louiselund samt en udspecificeret estimering af udgifter til forløbsprogrammer for hhv. KOL og Diabetes 2 er vedlagt som bilag. Beslutning Sundhedsudvalget den 05-05-2011 Godkendt med henblik på, at der som budgetønske søges 1,25 mio. kr. i 2012 og 2,5 mio. kr. i årene 2013 og frem. Birger Bøgeblad bemærkede som forudsætning for at tilslutte sig oplægget, at der lægges vægt på at etablere mellemkommunale samarbejder, og at inddrage andre lokale sundhedsaktører, således at der fastholdes et klart profylaktisk/præventivt sigte parallelt med det rehabiliterende perspektiv. Udvalget tilsluttede sig disse betragtninger. Administrationen orienterede om, at der var opnået fondsstøtte på 186.000 kr. til træningsredskaber til træningshaven. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 11

Sundhedsudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 11/8217 Journalnr.: 29.12.20A50 Sagsforløb: SU - Åben sag Mødedato: 05.05.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Hanne Vig Flyer Sundhedsvejleder til Hørsholms skoler Resume På baggrund af en henvendelse fra en lærer på Hørsholm Skole, foreslår administrationen med dette punkt, at Sundhedsudvalget i en forsøgsperiode yder et tilskud på 25.550 kr. til etablering af en Sundhedsvejleder-funktion tilknyttet kommunens skoler. Sundhedsvejlederen er tænkt lidt som en pendant til kommunens naturvejleder, dvs. en lærer, som ud over sin almindelige undervisning bistår lærere og skoler i Hørsholm Kommune med sundhedsundervisning og andre sundheds relevante opgaver på skolerne. Fx bidrager med inspiration til emneuger/projektuger, deltager på forældremøder og som supplement til sundhedsplejersken i forbindelse med seksualundervisning og med spørgetid til eleverne om sundhedsrelaterede emner. Forslag Administrationen foreslår, at Sundhedsudvalget yder tilskud til en Sundhedsvejleder i en forsøgsperiode på et skoleår. Det foreslås, at Sundhedsudvalget støtter Sundhedsvejleder-funktionen i forsøgsperioden med 50 timers undervisning fordelt på 4 skoler samt 35-40 timer til projektarbejde, kompetenceudvikling, sparring m.m. (bl.a. skal Sundhedsvejlederen indgå i den tværfaglige arbejdsgruppe om alkoholindsatsen i kommunen). Til sammenligning kan nævnes, at den naturvejleder, der er tilknyttet skolerne har en timepulje på 385 årlige U-timer. Sagsfremstilling Administrationen har fået en henvendelse fra en lærer på Hørsholm Skole som underviser i biologi, idræt, dansk og hjemkundskab på mellemtrinnet. Vedkommende har en stor interesse for sundhed og har netop gennemført et kursus i Sundhedsfremme gennem kost og fysisk aktivitet på Metropol. Hun vil meget gerne bruge sin viden og sit engagement i en undervisnings- og skolekontekst og foreslår, at der etableres en Sundhedsvejlederfunktion i Hørsholm som pendant til den eksisterende Naturvejleder-ordning på skolerne (jf. bilag 1). Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 12

Økonomi/personale Det foreslås, at Sundhedsvejleder-funktionen støttes i en forsøgsperiode på et skoleår med 50 timers undervisning fordelt på 4 skoler samt 35-40 timer til projektarbejde, kompetenceudvikling, sparring m.m. (bl.a. skal Sundhedsvejlederen indgå i den tværfaglige arbejdsgruppe om alkoholindsatsen i kommunen). Timesatsen for lærerløn er: 245 kr incl. Tillæg for U-tid, timesatsen for projektarbejde er 195 kr. Ud over aflønning søges 6.000 kr. til sundhedsfremme kompetenceudvikling. Der søges således om i alt: 12.250 + 7.300 + 6.000 kr = 25.550 kr. Til sammenligning kan nævnes, at den naturvejleder, der er tilknyttet skolerne har en timepulje på 385 årlige U-timer. Sagens tidligere behandling Sundhedsudvalget besluttede på mødet d. 3. februar 2011 at allokere 150.000 kr. af udvalgets pulje til sundhedsfremme i skoler. Etableringen af en Sundhedsvejleder-funktion, som skolerne kan benytte sig af som kompetenceperson, underviser og inspirator, vil være i tråd med denne beslutning og understøtte udvalgets prioritering vedrørende kompetenceudvikling som vejen til forankring af sundhedsindsatser i skoler. Bilag - Re: sundhedsvejleder - Sundhedsvejleder.doc Noter til bilag Som bilag er vedlagt forslag om oprettelse af Sundhedsvejlederstilling i Hørsholm Kommune fra lærer Merete Aaselund, Hørsholm Skole. Beslutning Sundhedsudvalget den 05-05-2011 Godkendt. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 13

Sundhedsudvalget Punkt: 6 Acadre sagsnr.: 11/7877 Journalnr.: 29.09.04A00 Sagsforløb: SU - Åben sag Mødedato: 05.05.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Hanne Vig Flyer Ansøgning projekt Livsmod Resume Ansøgning om medfinansiering af det kompetenceudviklende netværkssamarbejde om børn og unge med selvskader, selvmordsadfærd og anden svær mistrivsel. Livsmod er et tilbud til børn og unge under 18 år, som har forsøgt at begå selvmord eller på anden måde har skadet sig selv. Tilbuddet er rettet til de børn og unge, der ikke har behov for psykiatrisk behandling. Projekt Livsmod er en forebyggende indsats, som er blevet udført af Børnerådgivningen i Frederiksborg Amt indtil 31/12-2006. Livsmod er nu flyttet ud i 11 nordsjællandske kommuner, som har dannet et netværk. Med dette punkt ansøger Center for Børn og Voksne om et tilskud på 17.000 d.kr. til Hørsholm Kommunes deltagelse i det tværkommunale netværk Livsmod i 2011, som finansieres dels af statslige puljer (SATS) og dels ved en ligelig fordeling mellem de deltagende partnere (jf. Samarbejdsaftalen bilag 1). Forslag Administrationen foreslår, at Sundhedsudvalget bakker op om Hørsholm Kommunes fortsatte deltagelse i netværket Livsmod og bidrager med 17.000 d.kr. fra SU-puljen til netværket for 2011 i henhold til Samarbejdsaftalen (bilag 1). Sagsfremstilling Hørsholm Kommune har siden 2007 deltaget i det tværkommunale netværk Livsmod. Livsmods overordnede formål er at styrke den tværfaglige indsats i forhold til udsatte børn, unge og deres familier i det nordsjællandske område, således at omfanget af selvskader, selvmordsadfærd, spiseforstyrrelser og andre former for alvorlig mistrivsel reduceres. Livsmod er fokuseret på målrettet og effektiv udvikling af et hurtigt agerende beredskab, den specialiserede behandlingsmæssigere indsats og det forebyggende arbejde i kommunerne samt udvikling af samarbejdet mellem den kommunale og regionale indsats. Styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle netværkssamarbejde og kompetenceudvikling af relevante fagpersoner i området er bærende elementer for at nå de overordnede mål. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 14

Livsmod i Børn og Voksne i Hørsholm Kommune Hvis et barn eller ung kommer i kontakt med hospitalet, får de udleveret en folder fra Livsmod med telefonnummer til kommunen, så de kan få hjælp efter opholdet på hospitalet. Afdelingen på hospitalet kan også informere os. Henvendelsen vil primært gå til nøglepersonerne: psykolog Nina Bøg Jeppesen og socialrådgiver Jane Nørby. De vil sørge for en afklarende samtale hurtigst muligt. Derpå vil visitationsgruppen tage stilling til det videre behandlingsforløb. Der vil typisk være to involveret: én der taler med barnet eller den unge og én der taler med familien. Ved henvendelser vedrørende bekymringer om et barn eller ung vil man ligeledes kunne henvende sig i Børn og Voksne, hvor vi sammen vil tage stilling til et videre forløb. I Børn og Voksne består visitationsgruppen af: psykolog Nina Bøg Jeppesen, socialrådgiver Jane Nørby, psykolog Susan Thy og sundhedsplejerske Kirsten Fest. Problemets omfang Der er ingen landsdækkende statistikker. Fuldbyrdede selvmord er der få af ca. 10 på landsplan for drenge og mindre for piger. Selvskadende adfærd ses hyppigere end selvmordsforsøg og oftere end tidligere. Man regner med at ca. 10 % af de unge piger på et tidspunkt har skadet sig selv og for drengenes vedkommende 3 %. Det er langt flere end dem, der ses i social- og sundhedsvæsenet. Der er set en øgning af spiseforstyrrede, især piger; de har en forhøjet risiko for selvmordadfærd, og man regner med at 10-20 % af dem har et eller flere selvmordsforsøg. Altså findes der i hver klasse 1-3 elever, som mistrives og har elementer som indgår i ovenstående. Aftalens indhold Ved indgåelse af samarbejdsaftalen forpligter Livsmod sig til, overfor de deltagende kommuner og den nordsjællandske region, at varetage kompetenceudviklende aktiviteter på en lang række områder bl.a.: formidling af faglig og handlingsorienteret viden medvirke til udbredelse af evidensbaseret behandling kompetenceudvikling af behandlere styrkelse af samarbejdet mellem kommuner og hospital inddragelse af frivillige organisationer i Livsmod (Jf. Aftalens indhold, bilag 1). Partnere i Livsmods aktiviteter er de til enhver tid medfinansierende nordsjællandske kommuner og region. Partnerne er fuld selvbestemmende over, hvilke medarbejdere og fagpersoner, der kan deltage i Livsmods løbende aktiviteter. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 15

Økonomi/personale Livsmods aktiviteter har i startfasen til og med 2008 været finansieret af midler fra Velfærdsministeriet. I 2009 og 2010 har aktiviteterne været finansieret af 8 nordsjællandske kommuner og regionen. Omkostningen ved drift og udvikling af Livsmods aktiviteter fordeles mellem partnerne (nordsjællandske kommuner og hospital/region). Ud fra det hidtidige aktivitetsniveau vil det med fx 10 partnere beløbe sig til kr. 17.000 pr. partner i 2011. Sundhedsudvalget har tidligere ydet tilskud til Livsmod netværket og der ansøges med dette om, at der ligeledes ydes tilskud for deltagelse i 2011. Sagens tidligere behandling Det daværende Forebyggelses- og Sundhedsudvalg bidrog i 2009 med tilskud på 29.000 d.kr. til Hørsholm Kommunes deltagelse i netværket Livsmod. Bilag - Projekt Livsmod - AR-M451N_20110330_122721.pdf Noter til bilag Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem Det tværkommunale netværk Livsmod og Hørsholm Kommune Beslutning Sundhedsudvalget den 05-05-2011 Godkendt. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 16

Sundhedsudvalget Punkt: 7 Acadre sagsnr.: 11/8728 Journalnr.: 29.30.00A00 Sagsforløb: SU - Åben sag Mødedato: 05.05.2011 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Lene Lykke Kjærgaard Høring vedr. forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Resume Region Hovedstaden har udarbejdet forslag til en ny Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som bygger videre på og erstatter planerne fra 2007. Med den nye Hospitals- og Psykiatriplan 2020 vil Region Hovedstaden gerne understøtte en fortsat styrkelse af faglig kvalitet i behandlingen og skabe grundlag for forskning og udvikling på højt niveau. Regionsrådet besluttede den 22. marts 2011, at sende Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring i perioden 23. marts 2011 til 13. maj 2011. Med dette dagsordenspunkt orienteres udvalget om de væsentligste ændringer i den nye Hospitals- og Psykiatriplan 2020. Ligeledes præsenteres udvalget for det udkast til høringssvar, som administrationen har udarbejdet. Forslag Administrationen foreslår at Sundhedsudvalget drøfter Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og godkender administrationens forslag til høringssvar. Sagsfremstilling Ρεγιον Ηοϖεδσταδενσ φορσλαγ τιλ Ηοσπιταλσ ογ Πσψκιατριπλαν 2020 φινδεσ σοµ βιλαγ 1. Λιγελεδεσ ερ φ λγεβρεϖ ογ λιστε οϖερ η ρινγσπαρτερ ϖεδλαγτ σοµ ηενηολδσϖισ βιλαγ 2 ογ 3. Baggrund for Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har landets største sundhedsvæsen, som i dag rummer ca. 1.680.000 borgere og befolkningsprognosen viser, at regionen i år 2020 skal sikre sundheds- og hospitalsydelser til over 1.740.000 borgere. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal i samspil med regionens andre planer, strategier, politikker og aftaler på sundhedsområdet sikre, at landets største hospitalsvæsen også fortsat er landets førende hospitalsvæsen. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 tager udgangspunkt i Hospitalsplanen fra 2007 og Psykiatriplanen ligeledes fra 2007 og erstatter dem. Med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal fokus fremadrettet være på at udvikle bedre sammenhængende patientbehandling, hvor patienten er i fokus og målet er en øget kvalitet. Planen skal samtidig understøtte den fortsatte udvikling af stærke og toneangivende faglige miljøer, som skal bidrage til at skabe Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 17

et attraktivt og dynamisk arbejdsmiljø for medarbejderne. Målet er, at regionens hospitaler skal være det foretrukne valg for både patienter og medarbejdere. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 beskriver, at der på det somatiske område fortsat vil være fire planlægningsområder, som varetager befolkningens behov for diagnostik og behandling i langt de fleste tilfælde. Ligeledes beskriver planen, at der for hvert planområde er et områdehospital, der som en kerneydelse varetager den akutte udredning og behandling. Der kan desuden være forskellige specialfunktioner knyttet til hospitalet. Til understøttelse af medicinske patienter kan der være et til to hospitaler yderligere i planområderne. Region Hovedstadens Psykiatri er også fortsat inddelt i fire planlægningsområder, hvor der mindst er et psykiatrisk center i hvert planlægningsområde. Der er et stort sammenfald mellem hospitalernes optageområder og de psykiatriske centres optageområder for derved at understøtte og sikre de bedst mulige organisatoriske rammer for samarbejde mellem hospitalerne og de psykiatriske centre og for at understøtte samarbejdet med kommunerne. Den fremtidige kliniske grundstruktur Etableringen af Fælles Akut Modtagelser (FAM) er en af de mest gennemgribende ændringer i organiseringen af hospitalerne i mange år, og det betyder, at der fremadrettet vil blive stillet andre krav til ledelse og organisering af hospitalerne, samt til de sundhedsfaglige strukturer og de sundhedsfaglige kompetencer. Etableringen af FAM vil ske på Nyt Hospital Nordsjælland, Herlev Hospital, Nyt Hospital Bispebjerg og Hvidovre Hospital. Det betyder også, at hovedparten af patienterne fremover vil blive diagnosticeret i akutmodtagelsen og den diagnostiske og behandlingsmæssige tyngde bliver flyttet fra de klassiske specialespecifikke sengeafsnit til FAM. Akutbetjening og præhospital indsats Hospitals- og Psykiatriplan 2020 understøtter vigtigheden af sikre sammenhæng mellem hospitalernes akutbetjening, lægevagtordning og den præhospitale indsats. I planen beskrives følgende tiltag: ςαγτχεντραλ Regionens vagtcentral har en nøglefunktion i forhold til at sikre sammenhæng og en velorganiseret start på et akut forløb, da den varetager den samlede koordination og ressourcefordeling for al akut kørsel og transport. Fra medio 2011 vil der være sundhedsfaglig kompetence tilstede på døgnbasis på vagtcentralen og sundhedsfaglige 112 opkald overgår til regionens vagtcentral og vil blive vurderet af sundhedsfaglige personer, ud fra blandt andet hastegrad og den bedst egnede disponible ressource. Συνδηεδστελεφον Etablering af tilbud om sundhedstelefon, som skal tilbyde borgeren vejledning i almindelige forholdsregler ved akut sygdom og tilskadekomst samt om ventetider på regionens akutmodtagelser. Χεντραλε ϖισιτατιονσενηεδερ Etablering af centrale visitationsenheder under hvert planlægningsområde, som skal fungerer som centrale faktorer i henvisningsforløb i Region Hovedstaden, og dermed afløse de nuværende procedurer for henvisning, hvor lægerne i praksissektoren sender henvisninger til de enkelte hospitalsafdelinger. Planlægges fra maj 2011. Psykiatrien driver fremadrettet deres egen særskilte centrale visitation. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 18

Συνδηεδσηυσ µεδ κοµµυναλε τιλβυδ Inden skadestuerne på Frederikssund Hospital og Helsingør Hospital nedlægges, skal der være et andet akuttilbud i nærområdet. Der etableres et samarbejde med Frederikssund og Helsingør kommuner med henblik på at etablere de fysiske rammer til en akutklinik koblet til et sundhedshus med kommunale tilbud, og det skal nærmere kortlægges hvilke aktører, der vil være interesseret i at indgå i samarbejde om et sundhedshus. Konsekvenserne af ny struktur Hospitals- og Psykiatriplan 2020 medfører, at: Hospitalerne Helsingør, Frederikssund og Hillerød fusionerer på et nybygget hospital ved Hillerød (Nyt Hospital Nordsjælland) De tre matrikler sælges med undtagelse af de arealer og bygninger, der er nødvendige for opretholdelse af psykiatriens funktioner Der bygges et nyt hospital på det nuværende Bispebjerg Hospitals matrikel Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital fusioneres til et nyt hospital Frederiksberg Hospital sælges med undtagelse af de arealer og bygninger, der skal rumme Psykiatrisk Center Frederiksberg Amager Hospital samles på Italiensvej Matriklen på Hans Bogbinders Allé sælges eller udlejes Psykiatrisk Center København samles på Bispebjerg Hospitals matrikel Implementering Det er planen at implementeringen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal ske løbende frem mod 2020, men store dele af planen kan dog først implementeres, når de fysiske rammer er etableret. Forslag til høringssvar fra Hørsholm Kommune Kapitel Afsnit Kommentar/begrundelse 1. Resume 2. Rammerne for planen 3. Hospitalsstruktur og brugere - Ingen bemærkninger 4. Klinisk grundstruktur 4. Klinisk grundstruktur s. 25, 4. afsnit: Εταβλερινγεν αφ ΦΑΜ ερ δερφορ Hørsholm Kommune pointerer et opmærksomhedspunkt vedr. etableringen af fælles akut modtagelse (FAM) og den evt. afsmittende effekt dette måtte have på følgende områder: Kommunale faglige kompetencer Kommunale indsatser Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 19

Opgaveoverdragelsen mellem Region og kommuner Samt hele det økonomiske aspekt ved dette Hørsholm Kommune anser det som afgørende, at man har fokus på at et tiltag, som skal sætte patienten i fokus ikke i stedet gør patienterne til gidsler i et spind af sektorovergange. Derfor bør der fremadrettet være fokus på at der i relation til sundhedstrekanten formuleres nogle helt klare afgrænsninger i forhold til: Rollefordeling Kompetencer Økonomi 5. Forskning - Ingen bemærkninger 6. Akutbetjening 6.1 Præhospital indsats Sundhedstelefon (s. 30) 6.4 Skadestuer, akutskadeklinikker og sundhedshuse s. 34 (afsnit 2 og 3) Ινδεν σκαδεστυερνε π Φρεδερικσσυνδ Ηοσπιταλ ογ Ηελσινγ ρ Ηοσπιταλ νεδλ γγεσ, σκαλ δερ ϖ ρε ετ ανδετ ακυττιλβυδ ι ν ροµρ δετ Hørsholm Kommune anser etableringen af en sundhedstelefon som et positivt udviklingstilbud til borgerne. Igennem en sundhedstelefon vil det være muligt at vejlede borgerne i ikke at komme på skadestue og det vil således være muligt at skelne i mellem akutte og subakutte borgere. Dette vil medføre, at det kun er de absolut akutte borgere, der belaster det akutte beredskab, samt at det også i højere grad giver mulighed for planlægning. Hørsholm Kommune er usikre på hvorvidt et akuttilbud i et kommunalt sundhedshus i Helsingør skal varetage henvendelser fra Hørsholm Kommunes borgere vedr. akutskader eller om borgerne skal henvende sig på Hillerød Hospital. 7. Hospitalsprofiler 7.1 Nyt hospital I forbindelse med etablering af et Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 20

8. Region Hovedstadens Psykiatri Nordsjælland nyt hospital i Nordsjælland er Hørsholm Kommune opmærksom på at psykiatrien fra 2010 varetages på Helsingør Hospital og ikke som planlagt i Hospitalsplanen fra 2007 på Gentofte Hospital. - Ingen bemærkninger 9. Praksissektor - Ingen bemærkninger 10. Samarbejdsrelationer 10.1 Kommuner S. 60 (afsnit 7) Ι 2020 µ µαν φορϖεντε φορσκελλιγε συνδηεδσηυσε τιλβυδ Vedr. terminologien bemærker Hørsholm Kommune at sundhedscentre i mange kommuner ikke er det samme som sundhedshuse, fordi de ikke tænkes som akutskadeklinikker eller lægefaglige tilbud, men kun er kommunale tilbud. Hørsholm Kommune har ligeledes det opmærksomhedspunkt at almen praksis på grund af overenskomsten med PLO ikke kan varetage andre praktiserende lægers patienter. Derfor kan man ikke uden videre etablere et sådan tilbud uden forudgående aftale om overenskomst og uden at tilbuddet rent organisatorisk varetages og forankres regionalt. Bilag - Bilag 1: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 - HØRINGSVERSION_Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020.pdf - Bilag 2: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 - FølgebrevHøringsversionHOPP2020.pdf - Bilag 3: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 - Høringsparter HOPP 2020.doc Beslutning Sundhedsudvalget den 05-05-2011 Forslaget godkendt med følgende tilføjelser: At Hørsholm Kommune opfordrer til, at Sundhedstelefonen udvikles til at blive brugt som indgang til skadestuen (visiteret skadestue) Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 21

At der efterlyses en plan for den specialiserede rehabilitering på sygehusene. Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 22

Bilagsoversigt Pkt. Tilgang Titel nr. Refnr. 3 Åben Bilag 1: Fælles gods anbefalinger.pdf 1246310 3 Åben Bilag 2: Estimering af udgifter til forløbsprogrammer for KOL og type2diabetes 1275238 4 Åben : SU-prøvedagsorden - 47266-11_v1_Estimering af udgifter til forløbsprogrammer for KOL og type2diabetes.xls 1276840 4 Åben : SU-prøvedagsorden - 33628-11_v1_Sund og rehab center Louiselund - Endeligt dokument.doc 1276821 5 Åben Re: sundhedsvejleder - Sundhedsvejleder.doc 1271250 6 Åben Projekt Livsmod - AR-M451N_20110330_122721.pdf 1268223 7 Åben Bilag 1: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 - HØRINGSVERSION_Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020.pdf 1274156 7 Åben Bilag 2: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 - FølgebrevHøringsversionHOPP2020.pdf 1274160 7 Åben Bilag 3: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 - Høringsparter HOPP 2020.doc 1274162 Sundhedsudvalget Torsdag den 05-05-2011 Side 23

Sundhedsudvalgets møde 05-05-2011 Lars Iversen (F) Formand Anne-Grethe Nissen (T) Medlem Nadja Maria Hageskov (C) Medlem Hanne Merete Lassen (C) Næstformand Birger Bøgeblad (V) Medlem Sundhedsudvalget 05-05-2011 Side 24