Bilag C: Retningslinjer for tilstandsregistreringer kørebaner og cykelstier Retningslinjer vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier 1
1. Generelt 1.1 Registreringsomfang Det antal m 2 som registreres, er det antal m 2 som skal repareres for at udbedre skaden. F.eks. hvor reparationsfladen er større end selve skaden er det reparationsfladen, der registreres (figur 1). Figur 1 Afskalning Reparationsflade Alle skader skal registreres, også selvom de overlapper hinanden. På veje med rabat som sideanlæg registreres skader i de yderste 10 cm ikke. Såfremt der er en kantsten, registreres også skader i de yderste 10 cm. 1.2 Stationeringer og skadesstrækninger De veje, som findes i Access databasen, er som udgangspunkt delt op i skadesstrækninger. Hvis strækningsopdelingen i marken ikke svarer til opdelingen i databasen (f.eks. pga. belægningsskift eller materialeændringer se nedenfor), skal Københavns Kommune kontaktes senest efterfølgende hverdag efter registreringen er foretaget, med henblik på at fastlægge en ny strækningsopdeling. 1.3 Belægningstyper Konstateres der belægningsskifte inden for den samme strækning, skal Københavns Kommune kontaktes senest efterfølgende hverdag efter registreringen er foretaget. 1.4 Materialeændringer Konstateres der materialeændringer på den samme strækning, skal Københavns Kommune kontaktes senest efterfølgende hverdag efter registreringen er foretaget. 1.5 Fra station til station I disse felter registreres fra og til stationer, for de enkelte skadestrækninger på samme vejnummer. Belægningsændringer med længde < 100 m kan forekomme på én skadestrækning. Såfremt ændringerne overstiger 100 m, skal der laves ny skadestrækning. Opdeling af skadestrækninger inden for samme belægningstyper: 2
Når skadesbilledet ændrer sig tydeligt. Når trafikbelastningen tydeligt skønnes øget eller minimeret. Når den vej, der registreres, krydses af en anden vej og vejteknikeren finder en opdeling naturlig. Når der over en længere strækning (længere strækning defineres her som > 100 m) veksles mellem OK bæreevne og DÅRLIG bæreevne. Når vejbanen deles i flere eller samles i et spor, foretages en opdeling der svarer til den opmåling som er foretaget af vejnettet. Når ensartede vejstrækninger overstiger en længde på 2.000 m. Når vejen forløber fra bymæssig bebyggelse, til frit liggende vejføring, og omvendt - retningslinje kan / bør være byskiltet Generelle holdepunkter, for inddeling i skadestrækninger: Skadesbillede Belægningsskift Trafikbelastning Tidligere vedligeholdelse Bæreevne Hvis det vurderes, at en strækning skal deles op på baggrund af ovennævnte kriterier, skal Københavns Kommune kontaktes senest efterfølgende hverdag efter registreringen er foretaget med henblik på at fastlægge den nye strækningsopdeling. 1.6 Bane Baneopdeling gælder ved veje med midterrabatter, lokalbaner og cykelstier. I de øvrige tilfælde står der Bane 0. Forklaring på baneopdeling: Bane 0 = Højre side Bane 1 = Venstre side Bane 8 = Høre side (lokalbane) Bane 9 = Venstre side (lokalbane) 3
2. Skadesregistrering 2.1 Små revner < 5 mm Der registreres det antal m², der skal repareres med partiel forsegling. Såfremt de små revner hænger sammen på tværs eller der forefindes mere end 4 revner ved siden af hinanden registreres revneskaden som en krakelering. 2.2 Store revner > 5 mm Der registreres det antal løbende meter, der skal repareres med revnemastik. Såfremt der findes mere end 4 sammenhængende revner, eller hvis revnen er over 20 mm, registreres revneskaden som en krakelering. 2.3 Krakeleringer Revner der hænger sammen på kryds og tværs registreres som krakelering. Der registreres det antal m², der skal fjernes og efterfyldes med varm asfalt, inkl. tilspidsninger i grænseområder. 4
2.4 Udtørring Udtørring / udmatning registreres altid på en hel skadestrækning, Der registreres med en procentsats. For pulverasfalt og gamle AB typer (Tætte belægninger), kan nedenstående grafik anvendes som retningslinje. For andre asfalttyper, f.eks. åbne AB typer, skønner vejteknikeren en udmatningsprocent, dette har til formål at tildele asfaltbelægningen en alder: 1) Der registreres ingen udtørring 2) Der registreres 30 % 3) Der registreres 50 % 4) Der registreres 70 % Tætte belægninger Registrering Åbne belægninger Ingen udtørring 0 4 år gammel 30 % udtørring/ udmatningsprocent 4 8 år gammel 50 % udtørring/ udmatningsprocent 8 12 år gammel 70 % udtørring/ udmatningsprocent 12 16 år gammel 5
2.5 Slaghuller og afskalninger Skaden kan bestå i et hul igennem - til de ubundne lag, eller er dybere end 5 cm. Skader mindre end 1 m² - registreres med et minimumsareal på 1 m². Såfremt skaden vurderes til at være trafikfarlig, registreres der samtidigt under rubrikken Akutte skader. Der registreres det antal m², der skal ophugges eller fræses og repareres med varm asfalt. Det kan aftales at evt. andre trafikfarlige skader også registreres her, f.eks. ituslåede dæksler. Registreringen har det formål at stationere den akutte skade Afskalninger Skaden kan bestå af et hul i slidlaget, hvor asfalten skaller af lagvis, og ikke er dybere end 5 cm. Hvis skaden er dybere end 5 cm, registreres den under slaghuller. Skader mindre end 1 m² - registreres med et minimumsareal på 1 m². Der registreres det antal m², der skal ophugges eller fræses og repareres med varm asfalt. 6
2.6 Ujævnheder / Sætninger > 2 cm Der registreres det antal m², som repareres med varm asfalt, max. længde 15 m inkl. tilspidsninger i grænseområder. Længder fra 15 m og opefter registreres som sporkøring. Sætninger under 2 cm registreres ikke. 2.7 Sporkøring / Hængende skuldre > 2 cm Der registreres det antal m², som repareres med varm asfalt, inkl. tilspidsning i grænseområder. Min. længden for sporkøring er 15 m ellers registreres de som sætninger. Sporkøring under 2 cm registreres ikke 7
2.8 Vinterlapper En vinterlappe ( nødreparationsskade ) er et areal der tidligere er forsøgt repareret men hvor skadesbilledet igen er i tiltag. Der registreres det antal m², der skal fjernes og efterfyldes med varm asfalt 2.9 Stentab OB Normal asfalt Kun OB belægninger kan give anledning til direkte stentab. Typiske eksempler er strækninger, hvor bitumen har haft bindingsproblemer eller eksempelvis på strækninger der føres under eller i beplantninger (træer / skove ). Såfremt der observeres stentab på en traditionel asfaltstrækning, registreres det med 70 % udtørring. Der registreres det antal m², der kræver reparation med EOB (emulsion OB) eller partiel OB. 8
2.10 Lapper Der registreres det antal m², der er lappet eller repareret på anden måde (denne registrering anvendes for at kunne sætte en grænse for, hvor stort et omfang reparation, man vil acceptere). Såfremt der forefindes lapper fra lednings eller kanalgrave, registreres disse også. Hvis halvdelen af en vejs bredde over en længere strækning er belagt med et nyere lag asfalt registreres dette ikke som en lappe. Er en strækning repareret med revnemastik (store revner) i større udstrækning, registreres dette også som lapper (3 løbende meter revnemastik = 1 m²). OBS: Lapper der henhører til skaden vinterlapper registreres ikke her, men som tidligere nævnt i rubrikken vinterlapper. 3. Øvrige elementer 3.1 Kantstenshøjder H / V Kantstenshøjde i højre og venstre side registreres i mm. Kantstenshøjden for hver skadestrækning registreres som en gennemsnitshøjde. Kantsten er de sten, der afgrænser kørebanen. Ved inddeling i skadestrækninger, gælder at ingen strækninger må være mindre end 30 m. Kantstenshøjder mellem parkeringsarealer og kørebane, registreres ikke, disse er registreret som afgrænsning lav. Højden på kantsten bag fortovet, eller andre sideanlæg, registreres ikke, disse er registreret som afgrænsning høj. 9
afgrænsning høj og afgrænsning lav genererer ingen omkostninger til regulering af sideanlæg Definition af højde (h) og bredde (b) ses på nedenstående skitse Asfalt Asfalt Asfalt b = altid 0.15 m h = der måles (mm). b = der måles : eks.0.15 m h = der måles (mm). 3.2 Akutte skader Besvares med J(a) eller N(ej). Af de belægningsskader der registreres, kan kun afskalninger, slaghuller og sætninger være grund til at der svares J i feltet. Finder vejteknikeren andre skader f.eks. dækselskader, niveauforskel ved dæksler og/eller riste, besvares også med J i feltet. 3.3 Bæreevneproblemer Besvares med J(a) eller N(ej). Krakeleringer, sporkøring, sætninger og store revner: Hvis disse forekommer flere gange, kan det være tegn på svigtende bæreevne. Hængende skuldre, såvel som dårlig rabatstøtte kan også være medvirkende til bæreevneproblemer. Når kun revner og krakeleringer findes på skadestrækningen, bør det overvejes om disse kun er opstået på grund af alder. Sporkøring er ikke ubetinget tegn på bæreevneproblemer, idet sporkøring kan opstå pga. ustabilitet i de øverste lag. Trafikbelastningen bør altid indgå i vurderingen af bæreevneproblemer. 10
Begyndende sporkøring / sætninger, på mere end 30 % af en strækning, peger det på eventuelle bæreevneproblemer. 3.4 Slidlagsproblemer Besvares med J(a) eller N(ej). Hvis store revner eller stentab optræder på mere end 20 % af strækningen, eller strækningen er kraftigt udtørret (70 % eller mere) betragtes dette som slidlagsproblemer. 3.5 Dårlig sidestøtte Besvares med J(a) eller N(ej). Manglende støtte for vejkassen, som er årsag til de på strækningen opståede skader, betragtes som dårlig sidestøtte. Hængende skuldre skyldes ofte dårlig sidestøtte. 11