Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. KL Beskæftigelsestræf Kolding 25.februar 2015 1
Samtaler som indsats Effektfuld, fleksibel og billig indsats Allerede ved invitation til samtale kan der ses effekter ift. afgang fra arbejdsløshed (trussels/motivationseffekt) Møder mellem frontlinjemedarbejder og borger giver mulighed for at kvalificere kendskabet til borgerens behov og ønsker Det er en forudsætning, at der er noget relevant at tale om Møder som effektfuldt redskab til at bringe borgere i arbejde ses alene for de som er arbejdsmarkedsparate (Rosholm 2014) 2
Et godt argument for at lade (mikro)sociologerne træde nærmere: Economists do not fully understand how and why meetings are beneficial to individual job seekers (Rosholm 2014) 3
Kommunikative kompetencer som centralt i socialt arbejde Grundlæggende handler socialt arbejde om, på empatisk, men målbevidst vis, at lytte og tale Lytte til klienten Klar tale om rollefordeling og opgaver Stille spørgsmål og stille krav Spejle og tolke udsagn Acceptere pauser Give afslag Håndtere konfrontationer Osv. (Eskelinen, Olesen og Caswell 2008) 4
Naturligt forekommende institutionelle interaktioner eller mindre teoretisk formuleret: de møder som alligevel finder sted mellem arbejdsløse og medarbejdere i f.eks. jobcenteret 5
Tilladelige bidrag - illustration fra et rehabiliteringsteammøde Mødeleder fra jobcenteret Hvad tænker du selv om fremtiden? Klient: jam jeg jeg (.) det var at det sku være noget fleksjob 6
Klient: DET VIL JEG IKKE!!! Frontlinjemedarbejder: DET SKAL DU!!! 7
Modstand både mod HVAD og HVORDAN Modstand mod stigmatiserende kategorier f.eks. som utilstrækkelig, uduelig, afvigende eller besværlig Modstand mod institutionelle rammer eller lovgivning, f.eks. aktiveringskrav og positivt ressourcefokus 8
HVORDAN: Aktiv modstand Når klienten Giver direkte verbal modstand mod frontlinjemedarbejderens institutionelle autoritet Nedtoner optimisme, kritiserer optimistiske spørgsmål, svarer i en anden retning, joker eller svarer sarkastisk Tilbyder ekstra eller alternativ information Hævder, at han/hun ikke husker eller ikke kender svaret på spørgsmålet 9
HVORDAN: Passiv modstand I form af minimal respons (mmm, johh, tjaa, hm eller lignende ) Total stilhed 10
Jobcentermedarbejder: Ja, man kan jo sige, at så kan vi lave en afgrænset tid ( ) og efter den tid, så skal vi have en beskrivelse af dig, og så må vi se, hvad de beskriver. Kontanthjælpsmodtager: Men jeg møder ikke op over halvdelen af gangene, for det kan jeg ikke. Jobcentermedarbejder: Nej, men det er også fint nok. Kontanthjælpsmodtager: Men det er et nederlag for mig. Jobcentermedarbejder: Ja, det er fint nok, at du siger, at det kan jeg ikke, men så skal du bare ringe til dem og sige, at i dag der kan jeg ikke, fordi jeg har det dårligt med min ryg. Det behøver man ikke synes er et nederlag. Kontanthjælpsmodtageren skubber stolen ud, rejser sig, går ud og smækker med døren. 11
Hvilke former for modstand kan vi få øje på? Klientens modstand: jeg møder ikke op - det kan jeg ikke Socialarbejderen nedbryder modstand: det er også fint nok - så skal du bare Klienten bruger ordet men i starten af begge sine taleture: subtil modstand Klienten rejser sig, går og smækker med døren: åbenlys modstand 12
Modstand mod hvad? Mod kravet om yderligere dokumentation og afklaring Mod manglende lydhørhed overfor klientens egen vurdering af helbred Mod interaktionistisk diskrepans? et nederlag for mig. Ja, det er fint nok 13
Jobcentermedarbejder: men det som, Peter, jeg bliver nødt, hvis jeg skal hjælpe dig igennem den der lovgivning, for det vi kommer ud i, det er nok, at vi skal til at overveje nogle andre former for forsørgelse end sygedagpenge. Sygedagpengemodtager: ja Jobcentermedarbejder: Så har jeg brug for noget dokumentation, jeg skal simpelthen have din arbejdsevne bedre beskrevet, end det vi har nu. Hvad er det du kan og..og der har jeg sådan nogle forslag jeg lige vil prøve at vende med dig, som jeg lige kan se som muligheder, som jeg kan prøve at drage ind. Som ikke er ude i en virksomhed, men alligevel er afklarende. Men man kan sige, jeg har mulighed for, at jeg kan sende ergoterapeuter hjem til dig, for at følge dig en dag og beskrive, hvad er dit funktionsniveau. Jeg ved godt, du har fortalt det her, men fagligt få en person til også at lave den dokumentation. Så vil hun måske følge dig en formiddag derhjemme og så sige, hvad er det funktionsniveauet er. Det var en mulighed. Sygedagpengemodtager: nej, det er sgu for pinligt. Det vil jeg simpelthen ikke, nej (griner lidt) 14
Hvilke former for modstand kan vi få øje på? Klienten bruger minimal respons: Bruger lav stemmeføring, svarer med et kort ja Klientens modstand ytres direkte: Det vil jeg simpelthen ikke, nej Klienten bruger bandeord og latter begge dele understreger hans modstand uden at bryde interaktionen Åbenlys modstand mod krav fra institutionen og krav der ligger i loven 15
Modstand mod hvad? Modstand mod dokumentationskrav Modstand mod at få en ergoterapeut ind i sit hjem Modstand mod at blive observeret og beskrevet (som klient?) Medarbejderen yder også modstand 16
Medarbejderens modstand Understregning af institutionel opgave: jeg bliver nødt til - hjælpe dig igennem den der lovgivning - jeg brug for noget dokumentation Dansen om den varme grød men det som ( ) hvis jeg skal ( ) for det vi kommer ud i, det er nok, at skal til at overveje Moderere, nedtone og formilde Simpelthen - sådan nogle forslag lige vil prøve at vende - lige kan se som muligheder - man kan sige måske - Det var en mulighed 17
Opsamling Hvis vi vil vide mere om, hvad der foregår i mødet mellem borger og frontlinjemedarbejder er det nødvendigt at se nærmere på den naturligt forekomne interaktion Modstand kan være konstruktiv og produktiv Modstand kan være både subtil og åbenlys Modstand kan være klientens mulighed for at indtage en magtfuld position i det sociale arbejde Et analytisk blik på naturligt forekommende møder kan forøge det refleksive beredskab og faglige dialog i praksis 18
Oplægget er bl.a. baseret på følgende forskning Caswell, Dorte, Leena Eskelinen & Søren Peter Olesen (2013) Identity work and client resistance underneath the canopy of active employment policy. Qualitative Social Work, Vol. 12, Nr. 1, 2013, s. 8-23. Caswell, Dorte (2013) Modstandsarbejde i jobcenteret i VejlederForum Magasinet, 2013. Eskelinen, Leena, Søren Peter Olesen & Dorte Caswell (2008) Potentialer i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Goffman, Erving (1983) The Interaction Order: American Sociological Association, 1982 Presidential Address i American Sociological Review, Vol. 48, No. pp. 1-17 Juhila, Kirsi, Dorte Caswell & Suvi Raitakari (2013) Resistance i Juhila, Kirsi, Christopher Hall, Carolus van Nijnatten & Maureen Matarese (red.) Analysing Social Work Communication : Discourse in Practice. Routledge. Rosholm, Michael (2014) Do caseworkers help the unemployed? Evidence for making a cheap and effective twist to labor market policies for unemployed workers. IZA paper 2014:72 19
20