Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2012

Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2012

2 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål...3 1.2 Afgrænsning...3 2 Sammenfatning...3 3 Om undersøgelsens gennemførelse...6 3.1 Spørgeskemaet...6 3.2 Dataindsamling og tidsplan...7 3.3 Population og svarprocenter...7 3.4 Statistisk usikkerhed...8 3.5 Repræsentativitet...8 3.6 Beregning af benchmarkingscore...9 4 Undersøgelsens resultater...10 4.1 Præsentation af undersøgelsens svar på de enkelte spørgsmål...10 4.1.1 Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter...12 4.1.2 Elevernes brug og udbytte af evejledning...15 4.1.3 Elevernes overvejelser omkring uddannelsesvalg efter 9. kl./10. kl...16 4.2 Førstevalg efter skolen nedbrudt på valgparathed og tilstrækkelig vejledning...20 4.3 Vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed...21 4.5 Samlet udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på baggrundsspørgsmål...26 4.6 Benchmarking ved spm. 8...28 5 Bilag...33 5.1 Bilag 1. spørgeskemaet...33 5.2 Bilag 2. Særkørsel på elever i 9. kl. der har søgt 10. kl...40 5.3 Bilag 4. Særkørsel på elever i 9. kl. der har søgt en ungdomsuddannelse...46

3 1 Indledning 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål Brugerundersøgelsen af 9. og 10. klasses elevers udbytte af efterskolernes vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv blev gennemført første gang i april 2010. I 2010 var undersøgelsen afgrænset til alene at omfatte de almene efterskoler. I 2011 blev undersøgelsen udvidet til også at omfatte efterskoler, som har et tilbud til elever, som er ordblinde eller har særlige behov. Til støtte for arbejdet med brugerundersøgelsen er der på Ministeriet for Børn og Undervisning initiativ nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Efterskoleforeningen, Ministeriet for Børn og Undervisning og UNI C. Arbejdsgruppen har haft til opgave at evaluere erfaringerne og komme med nye input til undersøgelsen. Brugerundersøgelsen har to formål. Undersøgelsen skal dels evaluere elevernes udbytte og tilfredshed med den vejledning, de har modtaget på efterskolerne, og dels skal undersøgelsen give de enkelte efterskoler input og viden, så de har mulighed for at udvikle kvaliteten af den vejledning, de leverer. Denne rapport har som hovedformål at præsentere de statistiske resultater af brugerundersøgelse. Rapporten indeholder kun tabeller, hvor data analyseres på aggregeret niveau på landsplan. De enkelte efterskoler har som supplement til rapporten modtaget besvarelser fra egne elever i elektronisk form. Det giver efterskolerne mulighed for på egen hånd at analysere lokale problemstillinger nærmere. 1.2 Afgrænsning Alle landets efterskoler med elever i 9. klasse og 10. klasse blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Det var frivilligt for efterskolerne, om de ønskede at deltage eller ej. Der deltog 10534 elever, hvilket er markant flere end sidste års 1861 respondenter. Det afgørende punkt er dog stadig respondenterne repræsentativitet i forhold til populationen, hvilket beskrives nærmere i afsnit 3.5 2 Sammenfatning Følgende er de væsentligste resultater af brugerundersøgelsen. Hvad angår elevernes brug af vejledningsaktiviteter har 88 % deltaget i en personlig samtale med deres vejleder og 69 % har anvendt informationssøgning på internettet. Obligatorisk

4 selvvalgt opgave har 70 % af eleverne benyttet sig af, mens 46 % har været til åbent hus arrangement. Blandt eleverne i 10. klasse har 95 % deltaget i obligatorisk brobygning i 10. kl. 12 % har haft en mentor. Hvad angår udbyttet af vejledningsaktiviteterne angiver 62 % af eleverne, at åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse har hjulpet dem meget eller hjulpet dem noget til at træffe et uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse. Lige herefter kommer personlig samtale med vejlederen med 55 %. Henholdsvis 50 % og 44 % var hjulpet meget eller noget af frivillig brobygning i henholdsvis 9. og 10. klasse Færrest elever er blevet hjulpet af at have været på virksomhedsbesøg, uddannelsesmesse og lign. (29 %), samtale med vejlederen i mindre grupper (31 %) og undervisning med vejlederen i hold (31 %). 40 % af eleverne med en mentor har svaret, at ordningen har hjulpet dem meget eller noget. I absolutte tal er personlig samtale med vejlederen den vejledningsaktivitet, der har hjulpet flest 48 % af alle elever er blevet hjulpet meget eller noget af denne aktivitet. 58 % af eleverne fandt, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dem meget eller hjulpet dem noget til at træffe et uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse. 8 % mente, at aktiviteterne slet ikke har hjulpet dem. Elever i 10. klasse mener i højere grad end elever i 9. klasse, at vejledningsaktiviteterne har hjulpet dem til at træffe et uddannelsesvalg. Efterskolerne er benchmarket på dette spørgsmål, og der er relativt stor spredning mellem efterskolerne.

5 27 % af eleverne følte, at de i høj grad har fået tilstrækkelig vejledning til at træffe et uddannelsesvalg. 60 % syntes, at de i nogen grad har fået tilstrækkelig vejledning og blot 4 % svarede slet ikke. 77 % angav, at det har været nemt at komme i kontakt med en vejleder. 57 % har haft deres forældre med til nogle af vejledningsaktiviteterne. 88 % af alle elever var parate til at vælge på optagelse.dk, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse, mens 12 % af eleverne ikke følte sig parate til at vælge. Blandt eleverne i sidstnævnte gruppe svarede 60 % af eleverne, at de manglede at finde ud af, hvad de interesserer sig for, og 46 % var usikre på, hvilken uddannelse de kunne klare. 70 % af de elever, som ikke var parate til at vælge, svarede, at det ville have gavnet dem, hvis de havde haft mere tid til at tænke over, hvad de ville. 36 % ville være blevet hjulpet, hvis de havde fået mere personlig vejledning af en vejleder. Da eleverne skulle vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse, valgte 66 % en gymnasial uddannelse som første prioritet. 18 % ønskede at fortsætte i 10. klasse og 12 % havde en erhvervsuddannelse som første prioritet. Andelen af elever, der som første prioritet havde en gymnasial uddannelse, er større, jo mere eleverne følte, at de havde fået tilstrækkelig med vejledning. Modsat er andelen af elever, der valgte 10. klasse og andet (fx produktionsskole, ungdomshøjskole, arbejde og lign.) større, jo mindre eleverne følte, at de havde fået tilstrækkelig vejledning. 97 % blev vurderet uddannelsesparat til deres førstevalg (elever med erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse som førstevalg).

6 Familien har hjulpet 76 % af eleverne meget eller noget til at træffe et uddannelsesvalg. 43 % syntes, at vejlederen har hjulpet meget eller noget. 82 % angav, at det var meget vigtigt eller vigtigt, at de havde lyst til at blive uddannet i den valgte uddannelse og for 80 % var det vigtigt, at de havde hørt godtom uddannelsesstedet. Det var meget vigtigt eller vigtigt for 79 % af eleverne, at de var sikre på, at de kunne klareuddannelsen. Det var vigtigt for 33 %, at uddannelsesstedet ligger et bestemt sted og for 31 %, at de kender andre, der skal begynde/går på samme sted. 79 % syntes, at deres efterskoleophold har været med til at afklare deres uddannelsesvalg. 22 % af eleverne kender evejledning. Blandt de elever, som kender evejledning, har 19 % kontaktet evejledning. Og af dem mener 45 %, at evejledning har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse. Der var lidt flere piger, 54 %, end drenge blandt respondenterne. 36 % gik i 9. klasse og 64 % i 10. klasse. 3 Om undersøgelsens gennemførelse 3.1 Spørgeskemaet Undersøgelsen baserer sig på et spørgeskema med 20 spørgsmål. Alle spørgsmål var af den lukkede type, hvor svarmulighederne var defineret på forhånd. Det anvendte spørgeskema kan ses i bilag 1. Spørgeskemaet omhandler overordnet følgende emner: elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter, deres brug og udbytte af evejledning, elevernes overvejelser om uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse og endelig baggrundsoplysninger om eleverne. Dette års spørgeskema indeholder de samme spørgsmål som sidste års spørgeskema.

7 Indholdsmæssigt er undersøgelsen således sammenlignelig med sidste års undersøgelse. Spørgeskemaet blev sat op elektronisk og eleven skulle besvare skemaet via internettet. Det gjorde det muligt kun at præsentere eleven for de spørgsmål, som var relevante for vedkommende - qua elevens tidligere svar. 1 Det elektroniske spørgeskema var sat op, så det ved alle spørgsmål var frivilligt for eleven, om vedkommende ville svare eller ej. 2 I undersøgelser som denne opnår man normalt den bedste datakvalitet, hvis respondenten (eleven) ikke tvinges til at besvare alle spørgsmål, eftersom det er frivilligt, om eleven vil deltage i undersøgelsen. Det var således helt legitimt, hvis der var spørgsmål, som eleven ikke ønskede at svare på. 3.2 Dataindsamling og tidsplan Det praktiske arbejde i forbindelse med undersøgelsen blev udført af Efterskoleforeningen, de deltagende efterskoler og UNI C. Efterskoleforeningen orienterede efterskolerne om brugerundersøgelsen, og UNI C tog imod tilmeldinger fra de skoler, som ønskede at medvirke. UNI C satte det elektroniske spørgeskema op, gjorde det tilgængeligt via internettet og sendte herefter invitationer og informationsmateriale ud til de deltagende efterskoler. Alle elevbesvarelser blev samlet ind via UNI Cs server. Efter dataindsamlingens afslutning har Ministeriet for Børn og Undervisning haft til opgave at analysere det indkomne elevmateriale og sende efterskolernes egne elevbesvarelser retur elektronisk. Efterskolerne stod selv for at gennemføre undersøgelsen lokalt. Det er således efterskolerne, der har orienteret eleverne om undersøgelsen, vejledt eleverne om, hvor og hvordan man fik adgang til det elektroniske spørgeskema, og som har svaret på spørgsmål vedrørende undersøgelsen. Dataindsamlingen fandt sted i maj 2012. Der blev i forbindelse med undersøgelsens gennemførelse ikke udloddet præmier eller på anden måde givet gaver til eleverne. 3.3 Population og svarprocenter Undersøgelsens population defineres som elever i 9. klasse og 10. klasse på de 172 efterskoler, som deltog i undersøgelsen. Der var 221 efterskoler inviteret til undersøgelsen. 1 Fx fik eleven i spm. 7 kun vist de vejledningsaktiviteter, vedkommende havde svaret Har deltaget i i spm. 6. Endvidere fik eleven kun vist spm. 14 og 15, hvis vedkommende havde svaret Nej i spm. 13. 2 Kun spm. 2, om eleven gik i 9. eller 10. klasse, skulle besvares.

8 Det regnes med at der er omkring 18509 elever i populationen 3. Der er modtaget svar fra 10534 elever og svarprocenten kan således opgøres til 57 %. Svarprocenten er altså højere end sidste år (54 %), og det er ministeriets vurdering, at svarprocenten er tilfredsstillende. Undersøgelsen har krævet, at lærere/vejledere på efterskolerne har introduceret undersøgelsen for eleverne og har forklaret om undersøgelsens praktiske afvikling via internettet. Da det endvidere har været hensigten, at eleverne skulle besvare spørgeskemaet på skolerne, har undersøgelsens praktiske afvikling krævet en del koordinering og planlægning ude på skolerne. Der er næsten 6 gange så mange respondenter som sidste år, og det er ministeriets håb at dette har indvirket positivt på undersøgelsen repræsentativitet. Dette kan dog ikke garanteres, da repræsentativitet er afhængig af, at der ikke er bias blandt dem som ikke har svaret. 3.4 Statistisk usikkerhed Datamaterialet består af 10543 besvarelser. I en stikprøveundersøgelse er det fuldt ud tilstrækkeligt for at kunne beregne estimater (resultater) med en høj præcision. Den statistiske usikkerhed er med andre ord lille og uden større betydning. Der er i forbindelse med rapportens tilblivelse og fremstillingen af tabeller derfor ikke beregnet statistiske tests. Det er i højere grad faglige betragtninger, der skal afgøre, om en observeret forskel er interessant, frem for om forskellen isoleret set er statistisk signifikant. 3.5 Repræsentativitet En undersøgelse er repræsentativ, hvis de respondenter, der har svaret på spørgeskemaet (responsgruppen), har samme holdning til undersøgelsens emne, som hele brutto-populationen 4 under ét. Da de 172 deltagende efterskoler ikke er udvalgt på baggrund af en tilfældigt udtrukket stikprøve blandt alle landets efterskoler (efterskolerne meldte sig frivilligt til at deltage i undersøgelsen), er det tvivlsomt, om brugerundersøgelsen er repræsentativ. Fx kan man forestille sig, at det i højere grad er efterskoler med stor fokus på vejledning, der har meldt sig og deltaget i brugerundersøgelsen, og elever fra disse efterskoler har måske generelt et mere positivt indtryk af vejledning 5. Det betyder, at man skal være varsom med at generalisere undersøgelsens resultater til at være gældende for alle landets 9. og 10. klasses efterskoleelever. 3 Tallene bygger på grundskoledata fra 2010, som er sidste nye data. 4 Alle elever i 9. kl. og 10. kl. på efterskoler i landet. 5 Dette er bare ét muligt scenario. Der kan være mange andre forklaringer på, at materialet ikke er repræsentativt.

9 Det er af samme grund begrænset, i hvor høj grad dette års resultater kan sammenlignes med resultaterne fra sidste år, hvor en lignende usikker om repræsentativiteten gjorde sig gældende. I rapporten vil der kun blive sammenlignet ved udvalgte nøglespørgsmål. 3.6 Beregning af benchmarkingscore I spørgeskemaet er spm. 8 Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse? udpeget som nøglespørgsmål og spørgsmålet danner grundlag for benchmarkingen i afsnit 4.6. Til spørgsmålet var opstillet fem lukkede svarmuligheder. Se eventuelt spørgeskemaet i bilag 1. Benchmarkingscoren for spm. 8 er beregnet som en matematisk score og er baseret på de fire egentlige svarmuligheder - svarmuligheden Ved ikke indgår ikke i beregningen af benchmarkingscoren 6. Rent teknisk er svarene overført til en skala fra 0 til 100. Den mest positive svarmulighed mig meget har fået værdien 100, mig noget har fået værdien 66,67, mig lidt har fået 33,33 og den mest negative svarmulighed Slet ikke hjulpet mig har fået værdien 0. Jo højere benchmarkingscore, des mere har vejledningsaktiviteterne hjulpet eleverne. Man skal som læser af benchmarkingtabellen være opmærksom på skalaens følsomhed. Hvor mange svar skal fx flyttes, for at en efterskoles benchmarkingscore ændres to enheder fra fx 65 til 67? Antag at der fra en efterskole er 60 elevbesvarelser, og at svarfordelingen er som vist i Tabel 3-1. Tabel 3-1 Eksempel på benchmarkingskalaens følsomhed. Oprindelig fordeling. mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig I alt Benchmarkingscore Efterskole 20 % 60 % 15 % 5 % 100 % 65 Eksempel 1: hvis 2 ud af de 60 elever i stedet for at have svaret Slet ikke hjulpet mig havde svaret mig noget, ville man få en svarfordeling som vist i øverste linje i Tabel 3-2. Der er flyttet 6 Elever som slet ikke har svaret på spørgsmål 8, indgår heller ikke i beregningen.

10 tre procentpoint fra Slet ikke hjulpet mig til mig noget. Resultatet bliver, at benchmarkingscoren stiger med to enheder fra 65 til 67. Tabel 3-2 Eksempel på benchmarkingskalaens følsomhed. Ændrede fordeling. mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig I alt Benchmarkingscore Eksempel 1 20 % 63 % 15 % 2 % 100 % 67 Eksempel 2 27 % 53 % 15 % 5 % 100 % 67 Eksempel 2: hvis 4 ud af de 60 elever i stedet for at have svaret mig noget havde svaret mig meget, ville man få en svarfordeling som vist i nederste linje i Tabel 3-2. Der er flyttet syv procentpoint fra mig noget til mig meget og resultatet bliver, at benchmarkingscoren igen stiger med to enheder. 4 Undersøgelsens resultater I det følgende præsenteres undersøgelsens resultater. I afsnit 4.1 vises frekvenstabeller (antalstabeller) over alle undersøgelsens spørgsmål. I afsnit 4.2 til 4.5 vises krydstabeller, hvor de mest centrale spørgsmål er nedbrudt på forskellige baggrundsspørgsmål og i afsnit 4.5 benchmarkes de deltagende efterskoler på et centralt nøglespørgsmål. 4.1 Præsentation af undersøgelsens svar på de enkelte spørgsmål I dette afsnit kommenteres svarfordelingerne for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmålene gennemgås i kronologisk rækkefølge. Blanke svar (ubesvaret) indgår ikke i tabellerne, hvilket betyder, at I alt summerer op til et forskelligt antal elever. Undersøgelsens første gruppe af spørgsmål drejer sig om elevernes baggrund. Tabel 4-1 viser, at lidt over halvdelen af eleverne er piger, mens Tabel 4-2 viser, at 64 % af eleverne går i 10. klasse og 36 % går i 9. klasse. Tabel 4.1 1. Er du dreng eller pige? Køn Dreng 4883 46 % Pige 5629 54 % Hovedtotal 10512 100 %

11 Tabel 4.2 2. Hvilken klasse går du i? Klasse 10. klasse 6751 64 % 9. klasse 3761 36 % Hovedtotal 10512 100 % Tabel 4.3 viser, at næsten alle ved, hvem deres vejleder er. Tabel 4.3 3. Ved du hvem din vejleder er? Ja 10282 98 % Nej 235 2 % Hovedtotal 10517 100 % Eleverne skal på optagelse.dk vælge, hvad de skal efter 9.klasse/10. klasse. Det hyppigste førstevalg (66 %) er en gymnasial uddannelse (Tabel 4.4). 18 % af eleverne har valgt 10. klasse, mens 12 % har valgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Mindre end 1 % af eleverne har valgt en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens 3 % har valgt noget andet (dette kan fx være produktionsskole, ungdomshøjskole, enkeltfag på VUC, arbejde eller udlandsophold). Tabel 4.4 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? 10. klasse 1932 18 % Andet (fx produktionsskole, ungdomshøjskole, enkeltfag på VUC, arbejde, udlandsophold) 349 3 % Erhvervsuddannelse (de 12 EUD-indgange) 1218 12 % Gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx, studenterkursus, IB) 6972 66 % Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særligt behov) 37 0 % Hovedtotal 10508 100 %

12 De elever, der havde valgt enten erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse som deres førstevalg (8150 elever), blev spurgt, hvorvidt de blev vurderet uddannelsesparat. 97 % af eleverne har svaret, at de blev vurderet uddannelsesparat til deres førstevalg (Tabel 4-5). Tabel 4.5 5. Blev du vurderet uddannelsesparat til dit 1. valg? Uddannelsesparathedsvurdering Ja 7892 97 % Nej 258 3 % Hovedtotal 8150 100 % 4.1.1 Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter Dette afsnit vedrører elevernes brug og udbytte af de forskellige vejledningsaktiviteter, som tilbydes i 9. klasse/10. klasse. Tabel 4.6 viser, at næsten alle elever (88 %) har haft en personlig samtale med deres vejleder, og blandt eleverne i 10. klasse har næsten alle (95 %) deltaget i den obligatoriske brobygning i 10. klasse. Udover obligatorisk selvvalgt opgave, er den hyppigst brugte vejledningsaktivitet informationssøgning på internettet som 69 % af alle elever har benyttet sig af. 45 % eleverne har været på virksomhedsbesøg, uddannelsesmesse og lign. og lige under halvdelen har deltaget i åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse. Meget få af eleverne i 10. klasse har benyttet sig af muligheden for ekstra frivillig brobygning i 10. klasse (6 %), mens lidt flere af eleverne i 9. klasse har benyttet sig af muligheden for frivillig brobygning i 9. klasse (19 %). 12 % af alle eleverne har haft en mentor.

13 Tabel 4.6 6. Hvilke aktiviteter har du deltaget i på efterskolen? Har jeg deltaget i Har jeg ikke deltaget i Total Personlig samtale med din vejleder 88 % 12 % 100 % Samtale med vejlederen i mindre grupper 33 % 67 % 100 % Undervisning med vejlederen i hold fx i "Job og Uddannelse" 41 % 59 % 100 % Haft en mentor 12 % 88 % 100 % Erhvervspraktik 27 % 73 % 100 % Obligatorisk selvvalgt opgave 70 % 30 % 100 % Frivillig brobygning i 9. kl. 19 % 81 % 100 % Obligatorisk brobygning i 10. kl. (1 uge) 7 95 % 5 % 100 % Frivillig brobygning i 10. kl. (ud over den ene uge) 8 6 % 94 % 100 % Været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse, haft gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil 45 % 55 % 100 % Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse fx hjemme hvor du bor 46 % 54 % 100 % Informationssøgning fx ug.dk eller minfremtid.dk 69 % 31 % 100 % Eleverne er blevet spurgt om, hvor meget de aktiviteter, som de har deltaget i, har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse (Tabel 4.7). Ser man samlet på de to positive svar hjulpet mig meget og hjulpet mig noget, er det åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse og personlig samtale med vejlederen samt erhvervspraktik, der har hjulpet flest henholdsvis 62, 55 og 53 % af de elever, der har deltaget i disse aktiviteter, har svaret, at det har hjulpet dem meget eller noget. De aktiviteter, der har hjulpet færrest, er samtale med vejlederen i mindre grupper, undervisning med vejlederen i mindre hold samt virksomhedsbesøg, uddannelsesmesse og lign. kun omkring 30 % af de elever, der har deltaget i disse aktiviteter, føler at det har hjulpet dem meget eller noget. Tallene bag Tabel 4.6 og Tabel 4.7 viser, at det er personlig samtale med vejlederen, der i absolutte tal hjælper flest elever. Således er 5104 (48 %) af undersøgelsens 10534 elever blevet hjulpet meget eller noget af denne aktivitet. 7 Kun elever i 10. klasse 8 Kun elever i 10. klasse

14 Tabel 4.7 7. Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke Total Personlig samtale med din vejleder 21 % 34 % 32 % 9 % 3 % 100 % Samtale med vejlederen i mindre 11 grupper 6 % 25 % 42 % 16 % % 100 % Undervisning med vejlederen i hold fx "Job og Uddannelse" 7 % 24 % 38 % 15 % 16 % 100 % Haft en mentor 15 % 25 % 34 % 11 % 15 % 100 % Erhvervspraktik 26 % 27 % 25 % 14 % 8 % 100 % Obligatorisk selvvalgt opgave 19 % 29 % 28 % 18 % 5 % 100 % 10 Frivillig brobygning i 9. kl. 18 % 27 % 29 % 17 % % 100 % Obligatorisk brobygning i 10. kl. (1 uge) 9 18 % 26 % 29 % 24 % 3 % 100 % Frivillig brobygning i 10. kl. (ud 13 over den ene uge) 10 24 % 26 % 22 % 15 % % 100 % Været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse, haft gæstelærere fx fra ungdoms-uddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil 9 % 20 % 36 % 20 % 16 % 100 % Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse fx hjemme hvor du bor 32 % 30 % 22 % 8 % 7 % 100 % Informationssøgning fx ug.dk eller minfremtid.dk 13 % 30 % 36 % 13 % 8 % 100 % Udover spørgsmål 7 omkring de enkelte vejledningsaktiviteters nytte, er eleverne også blevet spurgt om, hvor meget aktiviteterne samlet set har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter 9. klasse/10. klasse (Tabel 4.8). Størstedelen af eleverne (58 %) mener, at aktiviteterne har hjulpet dem meget eller noget. Kun 8 % af eleverne mener, at aktiviteterne slet ikke har hjulpet dem. Der er en forholdsvis stor andel af eleverne (31 %) som kun føler sig hjulpet lidt af aktiviteterne dette kan dog for nogens vedkommende skyldes, at de allerede inden vejledningsaktiviteterne har været afklarede om, hvad de skal efter skolen. 9 Kun elever i 10. klasse. 10 Kun elever i 10. klasse.

15 Sammenligner man med de tilsvarende tal fra sidste år, kan man konkludere, at aktiviteterne har hjulpet eleverne lidt mindre i år. Sidste år svarede 64 % af eleverne, at vejledningsaktiviteterne havde hjulpet dem meget eller noget og 6 % svarede, at aktiviteterne slet ikke havde hjulpet dem. Tabel 4.8 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? mig meget 1816 17 % mig noget 4249 41 % mig lidt 3209 31 % Slet ikke hjulpet mig 841 8 % Ved ikke 333 3 % Hovedtotal 10448 100 % Tabel 4.9 viser, at langt hovedparten af eleverne (77 %) synes, at det har været nemt at komme i kontakt med deres vejleder. 9 % mener, at det ikke har været nemt. Dette er en nedgang i forhold til sidste års 85 %. Tabel 4.9 9. Synes du, at det har været nemt at komme i kontakt med din vejleder? Ja 8099 77 % Nej 994 9 % Ved ikke 1403 13 % Hovedtotal 10496 100 % 4.1.2 Elevernes brug og udbytte af evejledning Siden 2010 har der været tilføjet tre spørgsmål om evejledning til spørgeskemaet. evejledning er en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikationsværktøjer. 22 % af eleverne kender evejledning, hvilket er en fordobling af i forhold til 2010.

16 Tabel 4.10 10. Kender du evejledning? Ja 2268 22 % Nej 8221 78 % Hovedtotal 10489 100 % Blandt dem der kender evejledning, er der 19 % der har kontaktet servicen. Dette er en fremgang i forhold til sidste års 16 %. Tabel 4.11 11. Har du kontaktet evejledning(via chat, sms, mail eller telefon)? Ja 418 19 % Nej 1837 81 % Hovedtotal 2255 100 % Der er 45 % af evejlednings brugere, der er blevet hjulpet meget eller noget af servicen, og 51 % procent der er blevet lidt eller slet ikke hjulpet. 11 Tabel 4.12 12. Hvor meget har evejledning hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? mig meget 67 16 % mig noget 120 29 % mig lidt 144 35 % Slet ikke hjulpet mig 68 16 % Ved ikke 18 4 % Hovedtotal 417 100 % 4.1.3 Elevernes overvejelser om uddannelsesvalg efter 9. kl./10. kl. Den sidste gruppe af spørgsmål i undersøgelsen vedrører elevernes overvejelser om, hvad de skal efter 9. klasse/10. klasse. 11 Antallet af elever, der var blevet hjulpet meget eller noget sidste år var 72 %, men dette tal var særdeles usikkert, da kun byggede på 32 besvarelse af spørgsmål 12. Dette års procent på 45 % anses som værende mere retvisende. Pga. sidste års lave antal besvarelse på spørgsmål 12, kan der ikke umiddelbart konkluderes, at der har været en ændring i antallet af tilfredse brugere af evejledning.

17 Tabel 4.13 viser, at 88 % af eleverne var parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse. Det er et procentpoint mere end sidste år, hvor det tilsvarende tal var 87 %. Tabel 4.13 13. Da du valgte uddannelse på optagelse.dk, var du da parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? Ja 9265 88 % Nej 1232 12 % Hovedtotal 10497 100 % De elever, der ikke var parate til at vælge, hvad de skulle, blev desuden spurgt om, hvorfor de ikke var parate. Der kunne her sættes markering ved flere svarmuligheder på en gang, og hver elev har gennemsnitlig sat 2,14 krydser. 60 % af eleverne manglede at finde ud af, hvad de interesserede sig for. Lidt færre (46 %) anførte, at de var usikre på, hvilken uddannelse de kunne klare, og 36 % manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der var (Tabel 4.14). Tabel 4.14 14. Hvorfor var du ikke parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Jeg manglede at finde ud af, hvad jeg interesserer mig for 744 60 % Jeg var usikker på, hvilken uddannelse jeg kunne klare 562 46 % Jeg manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der er 439 36 % Jeg manglede viden om adgangskrav 182 15 % Jeg blev frarådet at søge den uddannelse, jeg helst ville søge 105 9 % Jeg manglede viden om uddannelsernes jobmuligheder 303 25 % Andet 302 25 % Hovedtotal 1232 214 % Den samme gruppe af elever blev desuden spurgt om, hvad der skulle have været til for, at de var parate (Tabel 4.15). Igen kunne der sættes flere markeringer. Størstedelen (70 %) af eleverne ville gerne have haft mere tid til at tænke over, hvad de ville. Herudover svarede ca. hver tredje elev, at mere personlig vejledning (36 %), ville have gjort dem mere parate. Henholdsvis 24 og 22 % af eleverne angav at henholdsvis samtale med forældrene og bedre karakterer ville have gjort dem mere parate til at vælge.

18 Tabel 4.15 15. Hvad skulle der have været til, for at du havde været mere parat til at vælge? At jeg havde fået mere personlig vejledning af vejlederen 442 36 % At jeg havde talt mere med mine forældre om det 295 24 % At jeg havde bedre karakterer 269 22 % At jeg havde haft mere tid til at tænke over, hvad jeg ville 858 70 % Hovedtotal 1232 100 % Alle elever er blevet spurgt om, hvem der har hjulpet dem til at vælge (Tabel 4.16). Familien er den, der har hjulpet eleverne mest således svarer 76 % af eleverne, at familien har hjulpet dem meget eller noget. Vejlederen har hjulpet meget eller noget for 43 % af elevernes vedkommende, mens venner eller kæreste samt lærer har hjulpet meget eller noget for 34 henholdsvis 26 %. Tabel 4.16 16. Hvem har hjulpet dig til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke Procent Antal Min familie 42 % 34 % 19 % 4 % 1 % 100 % 10433 Venner eller kæreste 10 % 24 % 34 % 26 % 6 % 100 % 10344 Vejleder 13 % 30 % 36 % 17 % 3 % 100 % 10376 Lærer 6 % 20 % 33 % 34 % 6 % 100 % 10340 evejledning 9 % 17 % 34 % 31 % 9 % 100 % 411 Andre 7 % 12 % 23 % 23 % 34 % 100 % 10165 Eleverne blev endvidere spurgt om, hvad der var vigtigt for dem, da de skulle vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse (Tabel 4-17). Det vigtigste for eleverne var, at de havde lyst til at blive uddannet i netop denne uddannelse. 82 % af eleverne angiver, at det var vigtigt eller meget vigtigt. Lidt færre angiver (80 %) angiver, at det var vigtigt eller meget vigtigt, at de har hørt godt om uddannelsesstedet. 79 % angav at det var vigtigt eller meget vigtigt, at de var sikre på at kunne klare uddannelsen, samt hvilket job uddannelsen fører til (74 %). Mindst væsentligt er det, om uddannelsesstedet ligger et bestemt sted eller om eleverne kender andre, der skal begynde/går på samme sted kun henholdsvis 33 % og 31 % af eleverne angiver disse som vigtige eller meget vigtige begrundelser. Tabel 4.17

19 17. Hvad var vigtigt for dig, da du skulle vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? Meget vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke Vigtigt Total Gode transportmuligheder til uddannelsesstedet 20 % 38 % 29 % 10 % 3 % 100 % At jeg kender andre, der skal begynde/går på det samme sted 9 % 22 % 41 % 26 % 2 % 100 % Mine forældres mening 8 % 28 % 39 % 23 % 2 % 100 % At jeg var sikker på, at jeg kunne klare uddannelsen 31 % 48 % 14 % 4 % 3 % 100 % Har hørt godt om uddannelses-stedet 31 % 49 % 14 % 3 % 3 % 100 % At uddannelsesstedet ligger et bestemt sted (fx i en større by) 10 % 23 % 42 % 23 % 3 % 100 % At jeg har prøvet det via brobygning/praktik 9 % 23 % 33 % 28 % 6 % 100 % Hvilket job uddannelsen fører til 37 % 37 % 16 % 6 % 4 % 100 % At jeg havde lyst til at blive uddannet i netop den uddannelse 48 % 34 % 10 % 3 % 5 % 100 % Hovedparten (87 %) af eleverne mener, at de i nogen grad eller i høj grad har fået tilstrækkelig vejledning til at træffe et uddannelsesvalg (Tabel 4.18). 9 % mener, at de kun i ringe grad har fået tilstrækkelig vejledning, mens 4 % af eleverne mener, at de slet ikke har fået tilstrækkelig vejledning. Sidste år svarede 90 %, at de i nogen grad eller i høj grad havde fået tilstrækkelig vejledning og 2 % svarede, at de slet ikke havde fået tilstrækkelig vejledning. Der har altså været en svag nedgang i gruppen af elever, der har fået tilstrækkelig vejledning. Tabel 4.18 18. Har du fået tilstrækkelig vejledning til at træffe et uddannelsesvalg? I høj grad 2871 27 % I nogen grad 6243 60 % I ringe grad 967 9 % Slet ikke 385 4 % Hovedtotal 10466 100 % 57 % af eleverne har deres forældre med til nogle af vejledningsaktiviteterne (Tabel 4.19).

20 Tabel 4.19 19. Har dine forældre været med til nogle af vejledningsaktiviteterne? Ja 5986 57 % Nej 4447 43 % Hovedtotal 10433 100 % Spørgeskemaets sidste spørgsmål handler om betydningen af efterskoleopholdet i forhold til afklaring af deres uddannelsesvalg. 79 % af eleverne mener, at deres efterskoleophold i høj grad eller i nogen grad har været med til at afklare deres uddannelsesvalg (Tabel 4.20). Tabel 4.20 20. I hvilken grad har dit efterskoleophold alt i alt været med til at afklare dit uddannelsesvalg? I høj grad 2939 28 % I nogen grad 5372 51 % I ringe grad 1124 11 % Slet ikke 1054 10 % Hovedtotal 10489 100 % 4.2 Førstevalg efter skolen nedbrudt på valgparathed og tilstrækkelig vejledning I dette afsnit præsenteres elevernes førstevalg efter skolen (spm. 4) opgjort i forhold til deres valgparathed (spm. 13) og om de synes, at de har fået tilstrækkelig vejledning (spm. 18). Tabel 4.21 Spm. 13. Da du valgte uddannelse på optagelse.dk, var du da parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? krydset med spm. 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse 10. klasse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Andet Procent Antal Ja 12 % 68 % 17 % 0 % 3 % 100 % 9257 Nej 10 % 55 % 27 % 1 % 7 % 100 % 1220 Procent 12 % 66 % 18 % 0 % 3 % 100 % 10477 Blandt de elever, der følte sig parate til at foretage et valg på optagelse.dk, var der 8 procentpoint flere, der valgte gymnasial uddannelse og 2 procentpoint flere der valgte erhvervsuddannelse end blandt dem, der ikke følte sig parate til at vælge (Tabel 4.21). Dette modsvares af, at der var 4 pro-

21 centpoint flere af de ikke-parate, der valgte andet efter skolen, og ti procentpoint flere, der valgte 10. klasse. Dette tyder på at 10. klasse synes at være mere foretrukken blandt de ikke afklarede. Tabel 4.22 Spm. 18. Har du fået tilstrækkelig vejledning til at træffe et uddannelsesvalg? krydset med spm. 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse 10. klasse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Andet Procent Antal I høj grad 11 % 75 % 12 % 0 % 2 % 100 % 2870 I nogen grad 11 % 66 % 19 % 0 % 3 % 100 % 6232 I ringe grad 13 % 57 % 24 % 0 % 6 % 100 % 961 Slet ikke 16 % 39 % 36 % 1 % 8 % 100 % 384 Procent 12 % 66 % 18 % 0 % 3 % 100 % 10447 Tabel 4.22 viser spørgsmålet om tilstrækkelig vejledning krydset med førstevalget. Blandt de elever, der i høj grad havde fået tilstrækkelig vejledning, valgte 75 % en gymnasial uddannelse, mens det blandt de elever, der slet ikke havde fået tilstrækkelig vejledning, blot var 39 %, der valgte en gymnasial uddannelse. Det er tydeligt, at i jo højere grad eleverne føler, at de har fået tilstrækkelig vejledning, des større andel vælger en gymnasial uddannelse. Modsat gælder det, at i jo mindre grad eleverne har fået tilstrækkelig vejledning, des større andel vælger 10. klasse eller andet. Med hensyn til valg af erhvervsuddannelse eller individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse tegner der sig en svag tendens til det samme. 4.3 Vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed I dette afsnit opgøres elevernes deltagelse i vejledningsaktiviteter (spm. 6) set i forhold til elevernes førstevalg efter skolen (spm. 4) samt elevernes valgparathed (spm. 13). I Tabel 4.23 vises andelen af elever, der har deltaget i de enkelte vejledningsaktiviteter, fordelt efter deres førstevalg efter skolen.

22 Tabel 4.23 6. Hvilke aktiviteter har du deltaget i på efterskolen? krydset med 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse 10. klasse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Andet Procent Personlig samtale med din vejleder 92 % 89 % 85 % 81 % 83 % 88 % Samtale med vejlederen i mindre grupper 36 % 32 % 31 % 46 % 32 % 33 % Undervisning med vejlederen i hold fx i "Job og Uddannelse" 44 % 40 % 44 % 56 % 48 % 41 % Haft en mentor 13 % 11 % 13 % 27 % 13 % 12 % Erhvervspraktik 46 % 22 % 34 % 47 % 37 % 27 % Obligatorisk selvvalgt opgave 75 % 80 % 35 % 68 % 60 % 70 % Frivillig brobygning i 9. kl. 28 % 18 % 15 % 31 % 26 % 19 % Obligatorisk brobygning i 10. kl. (1 uge) 93 % 96 % - 77 % 90 % 95 % Frivillig brobygning i 10. kl. (ud over den ene uge) 13 % 5 % - 18 % 12 % 6 % Været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse, haft gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil 46 % 46 % 42 % 50 % 42 % 45 % Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse fx hjemme hvor du bor 41 % 51 % 34 % 47 % 36 % 46 % Informationssøgning fx ug.dk eller minfremtid.dk 65 % 73 % 59 % 54 % 57 % 69 % For hvert uddannelsesvalg er de tre mest benyttede vejledningsaktiviteter markeret med fed. Den mest benyttede vejledningsaktivitet for næsten alle grupper er personlig samtale med din vejleder. Omkring 90 % af de elever, der har valgt enten erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller 10. klasse har været til personlig samtale med vejlederen. Den næstmest benyttede vejledningsaktivitet for de fleste grupper er obligatorisk brobygning i 10. klasse. Den tredje mest benyttede aktivitet varierer generelt mellem grupperne.

23 Det er værd at bemærke i så høj grad, at elever, som har valgt en erhvervsuddannelse henholdsvis en gymnasial uddannelse, anvender de samme vejledningsaktiviteter. I Tabel 4.24 ses andelen af elever, der har benyttet de forskellige vejledningstilbud, fordelt på om de følte sig parate til at vælge på optagelse.dk. For hver gruppe af elever er de tre mest benyttede vejledningsaktiviteter markeret med fed. Både for dem, der følte sig parate til at vælge og dem, der ikke følte sig parate, er obligatorisk brobygning og personlig samtale med vejleder de to mest benyttede aktiviteter, efterfulgt af henholdsvis informationssøgning på internettet og obligatorisk selvvalgt opgave henholdsvis for dem der ikke følte sig parate og for dem der gjorde. Generelt er der kun små forskelle i tallene mellem de to grupper. Tabel 4.24 6. Hvilke aktiviteter har du deltaget i på efterskolen? krydset med 13. Da du valgte uddannelse på optagelse.dk, var du da parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Personlig samtale med din vejleder 88 % 89 % Samtale med vejlederen i mindre grupper 33 % 30 % Undervisning med vejlederen i hold fx i "Job og Uddannelse" 42 % 36 % Haft en mentor 12 % 12 % Erhvervspraktik 27 % 31 % Obligatorisk selvvalgt opgave 72 % 60 % Frivillig brobygning i 9. kl. 18 % 21 % Obligatorisk brobygning i 10. kl. (1 uge) 95 % 91 % Frivillig brobygning i 10. kl. (ud over den ene uge) 6 % 7 % Været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse, haft gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil 45 % 44 % Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse fx hjemme hvor du bor 47 % 42 % Informationssøgning fx ug.dk eller minfremtid.dk 69 % 65 % Ja Nej 4.4 Udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed

24 I dette afsnit opgøres elevernes udbytte af vejledningsaktiviteterne (spm. 7) set i forhold til elevernes førstevalg efter skolen (spm. 4) samt elevernes valgparathed (spm. 13). Andelen af elever, som har svaret, at aktiviteterne har hjulpet meget og hjulpet noget, er her lagt sammen til en samlet procentandel. I Tabel 4-25 vises denne procentandel for hver enkelt vejledningsaktivitet fordelt efter, hvad eleverne har valgt som førsteprioritet efter skolen. For hver gruppe af elever er de tre vejledningsaktiviteter, der har hjulpet eleverne mest, markeret med fed. Tabel 4.25 7. Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse? krydset med 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? Erhvervsud dannelse Gymnasial uddannelse 10. klasse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Andet Procent Personlig samtale med din vejleder 59 % 56 % 50 % 57 % 53 % 55 % Samtale med vejlederen i mindre grupper 37 % 31 % 28 % 18 % 35 % 31 % Undervisning med vejlederen i hold fx i "Job og Uddannelse" 38 % 31 % 27 % 47 % 34 % 31 % Haft en mentor 49 % 38 % 42 % 67 % 38 % 40 % Erhvervspraktik 72 % 45 % 57 % 50 % 56 % 54 % Obligatorisk selvvalgt opgave 50 % 50 % 37 % 58 % 43 % 48 % Frivillig brobygning i 9. kl. 54 % 41 % 48 % 64 % 37 % 45 % Obligatorisk brobygning i 10. kl. (1 uge) 55 % 43 % 44 % 47 % 43 % 44 % Frivillig brobygning i 10. kl. (ud over den ene uge) 61 % 43 % 44 % 100 % 67 % 50 % Været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse, haft gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil 32 % 27 % 32 % 39 % 27 % 28 % Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse fx hjemme hvor du bor 57 % 67 % 46 % 59 % 51 % 62 % Informationssøgning fx ug.dk eller minfremtid.dk 45 % 44 % 40 % 32 % 36 % 43 % Blandt de elever, der valgte gymnasial uddannelse, følte flest sig hjulpet af åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse og personlig samtale med vejleder.

25 Blandt de elever, der valgte erhvervsuddannelse, følte flest sig hjulpet af erhvervspraktik, efterfulgt af Frivillig brobygning og personlig samtale med vejleder Blandt de elever, der valgte 10. klasse, følte flest sig hjulpet af erhvervspraktik samt personlig samtale med vejleder og Frivillig brobygning. I Tabel 4.26 herunder er andelen af elever, der er blevet hjulpet meget eller noget af de forskellige vejledningsaktiviteter, opdelt efter, om eleverne var parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse. De elever, der var parate til at vælge på optagelse.dk, føler sig generelt bedre hjulpet af aktiviteterne end de elever, der ikke var parate. De elever, der var parate, er især blevet hjulpet af åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse, personlig samtale med vejleder og erhvervspraktik. De elever, der ikke var parate, er især blevet hjulpet af åbent hus arrangement på en ungdoms-uddannelse, Frivillig brobygning og personlig samtale med vejleder. Tabel 4.26 7. Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? krydset med 13. Da du valgte uddannelse på optagelse.dk, var du da parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? Ja Nej I alt Personlig samtale med din vejleder 56 % 53 % 55 % Samtale med vejlederen i mindre grupper 32 % 23 % 31 % Undervisning med vejlederen i hold fx i "Job og Uddannelse" 32 % 26 % 31 % Haft en mentor 40 % 42 % 40 % Erhvervspraktik 55 % 48 % 54 % Obligatorisk selvvalgt opgave 49 % 38 % 48 % Frivillig brobygning i 9. kl. 45 % 42 % 45 % Obligatorisk brobygning i 10. kl. (1 uge) 45 % 40 % 44 % Frivillig brobygning i 10. kl. (ud over den ene uge) 50 % 54 % 50 % Været på virksomhedsbesøg, på ud-dannelsesmesse, haft gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller 28 % 26 % 28 % uddannelsesspil Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse fx hjemme hvor du bor 63 % 56 % 63 % Informationssøgning fx ug.dk eller minfremtid.dk 43 % 39 % 43 %

26 4.5 Samlet udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på baggrundsspørgsmål I dette afsnit nedbrydes elevernes samlede udbytte af vejledningsaktiviteterne (spm. 8) på baggrundsoplysninger om elevernes køn (spm. 1), klassetrin (spm. 2), førsteprioritet efter skolen (spm. 4), valgparathed (spm. 11) og om eleverne føler at de har fået tilstrækkelig vejledning (spm. 13). Der er ikke nævneværdige forskelle på elevernes samlede udbytte af vejledningsaktiviteterne, når der opdeles på køn (Tabel 4.27). Omtrent lige store andele piger og drenge føler sig hjulpet meget, noget osv. Tabel 4.27 Spm. 1. Er du dreng eller pige? krydset med spm. 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? mig meget mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke mig noget Hovedtotal Dreng 18 % 41 % 30 % 8 % 3 % 100 % Pige 17 % 41 % 32 % 8 % 3 % 100 % Total 17 % 41 % 31 % 8 % 3 % 100 % Der er større forskelle, når det drejer sig om 9. klasses elever versus 10. klasses elever. Således er andelen af 9. klasses elever, der føler sig hjulpet meget eller noget 50 %, mens den er 63 % for 10. klasses elever (Tabel 4.28). Tabel 4.28 Spm. 2. Hvilken klasse går du i? krydset med spm. 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke Hovedtotal 10. klasse 19 % 44 % 29 % 6 % 2 % 100 % 9. klasse 15 % 35 % 33 % 11 % 5 % 100 % Total 17 % 41 % 31 % 8 % 3 % 100 % Blandt de elever, der på optagelse.dk valgte enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, har hele 61 % svaret, at de blev hjulpet meget eller noget af aktiviteterne (Tabel 4.29). Af dem der valgte 10. klasse har 47 % følt at de blev hjulpet meget eller noget af aktiviteterne.

27 Tabel 4.29 Spm. 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? krydset med spm. 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? mig Slet ikke mig meget noget mig lidt hjulpet mig Ved ikke Procent Antal Erhvervsuddannelse 21 % 40 % 27 % 8 % 3 % 100 % 1898 Gymnasial uddannelse 17 % 44 % 30 % 7 % 2 % 100 % 341 10. klasse 15 % 32 % 34 % 12 % 7 % 100 % 1210 Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse 31 % 31 % 22 % 11 % 6 % 100 % 6944 Andet 15 % 33 % 29 % 16 % 6 % 100 % 36 Procent 17 % 41 % 31 % 8 % 3 % 100 % 10429 De elever, der var parate til at vælge, følte sig i højere grad hjulpet af vejledningsaktiviteterne end de elever, der ikke var parate 59 % af de parate følte sig hjulpet meget eller noget mod 50 % af de elever, der ikke var parate til at vælge (Tabel 4.30). Tabel 4.30 13. Da du valgte uddannelse på optagelse.dk, var du da parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? krydset med spm. 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke Procent Antal Ja 18 % 41 % 30 % 8 % 3 % 100 % 9206 Nej 13 % 37 % 35 % 12 % 3 % 100 % 1216 Procent 17 % 41 % 31 % 8 % 3 % 100 % 10422 I Tabel 4.31 ses det tydeligt, at i jo højere grad at eleverne føler, at de har fået tilstrækkelig vejledning, jo mere føler de, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dem. Fx føler 76 % af de elever, der i høj grad har fået tilstrækkelig vejledning, at de er blevet hjulpet meget eller noget, mens dette kun gælder for 20 % af de elever, der slet ikke har fået tilstrækkelig vejledning.

28 Tabel 4.31 Spm. 18. Har du fået tilstrækkelig vejledning til at træffe et uddannelsesvalg? krydset med spm. 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? mig mig mig Slet ikke hjulpet Ved Procent meget noget lidt mig ikke Antal I høj grad 35 % 41 % 19 % 4 % 2 % 100 % 2862 I nogen grad 12 % 45 % 34 % 6 % 3 % 100 % 6213 I ringe grad 4 % 22 % 47 % 23 % 4 % 100 % 952 Slet ikke 6 % 14 % 32 % 38 % 10 % 100 % 367 Procent 17 % 41 % 31 % 8 % 3 % 100 % 10394 4.6 Benchmarking ved spm. 8 I dette afsnit præsenteres benchmarkingscorerne på det centrale nøglespørgsmål 8 Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse?. Se afsnit 3.6 for en beskrivelse af hvordan benchmarkingscoren er beregnet. I Tabel 4.32 på næste side ses svarfordelingen i procent og benchmarkingscoren for spm. 8 for de 172 efterskoler, som deltager i undersøgelsen. Efterskolerne er sorteret alfabetisk efter navn. Ser man på svarfordelingen for alle efterskoler under et (fremhævet med fed nederst i tabellen) svarer sammenlagt knap 2 ud af 3 elever (60 %) 12, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse. Den resterende tredjedel angiver, at vejledningsaktiviteterne kun har hjulpet dem lidt eller slet ikke. Den samlede benchmarkingscore for alle efterskolerne under ét er 56,5 og de enkelte efterskolers benchmarkingscorer ligger i intervallet 38,1 til 77,4. Det er en relativt stor spredning. Adventure Efterskolen Sønderjylland Skelde mig mig Slet ikke hjulpet meget noget mig lidt mig 19 % 44 % 22 % 15 % Benchmarking 55,6 Agerskov Ungdomsskole 18 % 37 % 37 % 7 % 55,4 Balle Friskole, Balle Musik- og Idrætsefterskole 18 % 48 % 29 % 6 % 58,9 Baunehøj Efterskole 11 % 37 % 40 % 12 % 48,5 Bernstorffsminde Efterskole 21 % 45 % 31 % 4 % 61,1 12 Procenttallet er her to procentpoint højere, end da spm. 8 blev præsenteret i Tabel 4-8. Det skyldes, at Ved ikke kategorien er udeladt ved benchmarkingen.

29 Bieringhus Efterskole 0 % 43 % 29 % 29 % 38,1 Billeshave Efterskole 14 % 71 % 14 % 0 % 66,7 Bjerget Efterskole 30 % 33 % 30 % 6 % 62,6 Bjergsnæsskolen Efterskole 14 % 48 % 30 % 8 % 55,8 Bjerre Gymnastik- og Idrætsefterskole Akademiet 9 % 46 % 34 % 11 % 51,4 Blidstrup Efterskole 14 % 57 % 23 % 7 % 59,1 Blåkilde Efterskole 12 % 59 % 27 % 2 % 60,5 Borremose Efterskole 12 % 32 % 32 % 24 % 44,0 Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole 21 % 39 % 33 % 8 % 57,9 Brejning Efterskole 17 % 31 % 42 % 10 % 51,9 Brejninggaard Efterskole 8 % 43 % 36 % 13 % 48,8 Broby Fri- og Efterskole 9 % 44 % 40 % 7 % 51,9 Brøndby Idrætsefterskole 12 % 35 % 41 % 13 % 48,3 Brøruphus Efterskole 17 % 46 % 33 % 4 % 58,5 Bråskovgård Efterskole 23 % 33 % 37 % 7 % 57,1 Bøvling Fri- og Idrætsefterskole 33 % 33 % 10 % 24 % 58,7 Dejbjerglund Efterskole 14 % 48 % 33 % 4 % 57,5 Den Danske Husflidsefterskole i Skjern 10 % 49 % 30 % 11 % 52,5 Den Rytmiske Efterskole i Baaring 9 % 46 % 33 % 11 % 51,0 Design- & Idrætsefterskolen Skamling 17 % 44 % 29 % 10 % 56,1 Djurslands Efterskole 10 % 41 % 43 % 6 % 52,0 Dronninglund Efterskole 24 % 35 % 24 % 18 % 54,9 Efterskolen DUI Leg og Virke Bisnapgård 18 % 42 % 33 % 6 % 57,6 Efterskolen Frydensberg 21 % 39 % 33 % 7 % 58,5 Efterskolen Kildevæld 14 % 29 % 52 % 5 % 50,8 Efterskolen Smededal 22 % 47 % 25 % 6 % 61,4 Efterskolen Solbakken 11 % 30 % 44 % 15 % 45,7 Efterskolen Solgården 18 % 49 % 31 % 1 % 61,2 Efterskolen Øresund 20 % 26 % 37 % 17 % 49,5 Efterskolen Ådalen 31 % 31 % 26 % 11 % 60,7 Eisbjerghus Efterskole 16 % 41 % 31 % 12 % 53,5 Elbæk Efterskole 9 % 40 % 43 % 8 % 50,2 Fanø Efterskole 27 % 33 % 27 % 13 % 57,8 Faxehus Efterskole 17 % 41 % 24 % 17 % 52,8 Fjordvang Ungdomsskole 8 % 31 % 50 % 12 % 44,9 Flakkebjerg Efterskole 20 % 39 % 34 % 7 % 57,1 Flemming Efterskole 27 % 53 % 17 % 3 % 68,1 Frijsenborg Efterskole 23 % 37 % 37 % 4 % 59,6 Frøstruphave Efterskole 13 % 54 % 33 % 0 % 59,7