Danmarks Veje - Samlet rapport på foranalysen

Danmarks Veje - Samlet rapport på foranalysen Januar 2002

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tel.: 33 93 33 38 Fax.: 33 15 63 35 Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tel.: 35 87 50 50 Fax.: 35 87 50 55 Rapport: Dato: Danmarks Veje samlet rapport på foranalysen Forfatter: Ulla Kronborg Mazzoli Søren Fauerholm Christensen Udgiver: ISBN: Vejdirektoratet og Kort & Matrikelstyrelsen 87-7866-336-9

VIKING An Action for Co-ordinated Road Traffic Management Implementation in northern Europe Danmarks Veje - Study on the need and interest to establish a shared infrastructure at a national level in the field of maps and road, street and traffic information Version 1.0 January 2002 Supported by the Commission of the European Union, Directorate General for Transport - TEN-T

Indholdsfortegnelse Del 1 Indledende og resumerende del 1 Introduktion... 9 1.1 Skandinaviske vejnetsdatabaser... 10 1.2 Læsevejledning... 10 2 Indledning... 11 2.1 Organisering... 11 2.2 Formål... 11 2.3 Interessentanalysen... 12 2.4 Teknikanalysen... 12 3 Resultater... 13 3.1 Interessentanalysen... 13 3.1.1 Sammenfatning interessentanalyse... 14 3.2 Teknikanalysen... 14 3.2.1 Sammenfatning teknikanalysen... 15 3.3 Samlet konklusion på foranalysen resultater... 15 3.3.1 Organisatorisk løsningsmodel... 16 3.3.2 Teknisk løsningsmodel... 16 4 Anbefalinger... 17 4.1 Overordnet anbefaling... 17 4.2 Delanbefalinger... 18 5 Konsekvenser... 20 5.1.1 Sammenfatning af konsekvenser... 22 6 English Summary... 24 Del 2 - Afrapporteringsdel 7 Afgrænsning og metode... 27 7.1 Foranalysen opbygning/ramme/elementer/faser... 27 7.1.1 Tidsrammen og begrænsninger... 27 7.1.2 Foranalysens opbygning... 27 7.1.3 Projektarbejdet... 27 7.2 Foranalysens organisering... 28 7.3 Interessentanalysen... 30 7.3.1 Overordnet formål... 30 7.3.2 Organisering... 31 7.3.3 Metode... 31 7.3.4 Fremgangsmåde... 31 7.3.5 Metode vurdering... 32 7.4 Teknikanalyse og pilotprojekt... 33 7.4.1 Overordnet formål... 33 7.4.2 Organisering... 33 4

7.4.3 Metode... 33 7.4.4 Fremgangsmåde... 34 7.4.5 Vurdering af metode... 36 7.5 Sammenfatning... 36 8 Samfunds-, kunde- og virksomhedsbehov/-krav... 37 8.1 Definition af dataleverandørerne og brugerne... 37 8.2 Virkeområder... 38 8.2.1 Dataleverandørernes virkeområder i dag... 38 8.2.2 Dataleverandørernes fremtidige virkeområder... 40 8.2.3 Databrugernes virkeområder i dag... 40 8.2.4 Databrugernes fremtidige virkeområder... 40 8.3 Tekniske krav og behov... 41 8.3.1 Dataleverandørernes tekniske krav og behov... 41 8.3.2 Databrugernes tekniske krav og behov... 43 8.3.3 Kort & Matrikelstyrelsens krav og behov... 43 8.4 Økonomiske og organisatoriske krav... 44 8.4.1 Dataleverandørernes økonomiske og organisatoriske krav... 44 8.4.2 Databrugernes økonomiske og organisatoriske krav... 44 8.5 Opbakning... 45 8.5.1 Opbakning blandt dataleverandører... 45 8.5.2 Opbakning blandt databruger... 46 8.6 Parathed... 47 8.6.1 Parathed blandt dataleverandører... 47 8.6.2 Parathed blandt databruger... 47 8.7 Forudsætninger... 47 8.7.1 Forudsætninger for deltagelse blandt dataleverandører... 47 8.7.2 Forudsætninger for deltagelse blandt databruger... 48 8.8 Samlet vurdering af samfunds-, kunde og virksomhedskrav/-behov... 48 9 Teknisk baggrund... 50 9.1 Udgangspunkt/baggrund... 50 9.2 Definitioner... 50 9.2.1 Hvad er en reference... 50 9.2.2 Hvilke referencetyper har vi i dag (punktrelaterede og strækningsrelaterede)... 51 9.3 Vejreferencens anvendelse i vejforvaltningerne... 51 9.3.1 Stats- og amtsveje kilometreringssystem... 52 9.3.2 Referencesystemer i kommunerne... 52 9.3.2.1 Stationeringssystemer... 52 9.3.2.2 Vejidentifikationer... 53 9.3.2.3 Kommuner uden vejforvaltningssystem... 55 9.3.3 Administrative vejreferencesystemer sammenfatning... 55 9.4 Den geografiske reference... 56 9.4.1 Definitioner... 56 9.4.1.1 Systemlinier... 56 9.4.1.2 Definition på TOP10DK/FOT s vejmidteline... 57 9.4.1.3 FOT vejmidtens anvendelse... 58 9.4.2 System og midterlinier konsekvenser for Danmarks Veje... 58 5

9.4.3 Systemlinier og vejmidter problematik vedrørende repræsentation af vejforløb 58 9.4.4 CPR-vejkodens anvendelse... 60 9.4.5 Sammenfatning på den geografiske reference... 61 9.5 Referencesystem baseret på segmentmodellen... 61 9.6 Kobling af vejreferencesystemer og vejbeskrivelsessystemer... 63 9.6.1 Hvad er en koblingstabel... 63 9.6.2 Elementer i koblingstabellen... 64 9.6.3 Vejforvaltningernes reference til en vej... 65 9.6.4 Øvriges referencer til en vej... 65 9.6.5 Udvidelsesmuligheder... 66 9.6.6 Sammenfatning på kobling af vejreferencer... 66 9.7 Forskelle og problemer mellem de forskellige måde at referere og stedfæste data på 66 9.8 Afslutning... 67 10 Løsningsmodeller for Danmarks Veje... 68 10.1 Overordnet beskrivelse af de tre løsningsmodeller... 68 10.2 Vurdering af de tre løsningsmodeller... 74 10.2.1 Vurdering af den lokale model og den lokal-central model... 74 10.2.2 Vurdering af den fælles model... 75 10.2.3 Vurdering af fusions model... 76 10.3 Sammenfatning af fælles elementer for de tre modeller... 77 10.4 Vurdering af modeller... 78 10.5 Organisationsmodel... 81 10.5.1 Styregruppens repræsentanter... 83 10.5.2 Projekt organisation... 83 11 Implementeringsplan for Danmarks Veje... 85 11.1 Fase 1 Forankring og konsekvensvurdering... 85 11.1.1 Intern afklaring i Vejdirektoratet og Kort & Matrikelstyrelsen... 86 11.1.2 Forankring af projektet hos interessenter... 86 11.1.3 Afklaring af problemfelter... 86 11.1.4 Konsekvensvurdering... 86 11.1.5 Finansieringsplan... 86 11.1.6 Resultatmålet for fase 1... 87 11.2 Fase 2 Etablering af projektorganisation og igangsættelse af implementering 87 11.2.1 Etablering af styregruppe... 88 11.2.2 Udarbejdelse af projektplaner... 88 11.2.3 Udfærdigelse af implementeringsplan... 88 11.2.4 Udarbejdelse af en risikovurdering... 88 11.2.5 Udarbejdelse af en driftsplan... 89 11.2.6 Resultatmålet fase 2... 89 11.3 Fase 3 Konkretisering af projektplaner... 89 11.3.1 Organisation og aftaler... 90 11.3.2 Rammer og teknologi... 90 11.3.3 Resultatmålet fase 3... 90 11.4 Fase 4 Systematisk dataindsamling til Danmarks Veje... 90 11.4.1 Førstegangsetablering... 91 6

11.4.2 Etablering af en driftsorganisation... 92 11.4.3 Resultatmålet fase 4... 92 12 Afslutning... 93 12. 1 Konklusioner... 93 12. 2 Projekt erfaringer - Sekundære resultater... 93 12. 4 Perspektivering... 94 Litteraturliste... 95 Bilag... 97 Bilag 1.1... 98 Bilag 8.1... 99 Bilag 9.1... 101 7

DEL 1 Indledende og resumerende del 8

1 Introduktion I den offentlige sektor i Danmark arbejdes der i disse år mod at realisere budskabet om forbedret og mere effektiv forvaltning, som udstukket i rapporten Digital Forvaltning (Finansministeriet, maj 2001). Rapporten peger blandt andet på en forenklet tilgang til den offentlige sektor med udvidede selvbetjeningsmuligheder for borgerne. Samtidig forventes en rationalisering af arbejdsgange i den offentlige forvaltning. Andre rapporter som Det Digitale Danmark (Forskningsministeriet, november 1999), Kurs mod det digitale amt (Siticom, maj 2001) samt IT, Internettet og den offentlige sektor (Finansministeriet, juni 2001) peger også på, at den offentlige forvaltning kan indrettes mere fleksibelt, mere effektivt og med større kvalitet for borgerne, hvis potentialerne i en digital offentlig sektor udnyttes. Potentialerne ligger bl.a. i at skabe og nyttiggøre digitale sammenhænge, der skal gøre det lettere at udveksle informationer på tværs af de offentlige instanser og ud til det øvrige samfund. Kort & Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet har ønsket at bidrage aktivt til denne udvikling ved at igangsætte en foranalyse, der skal belyse muligheder for et samarbejds- og datakoncept. Samarbejds- og datakonceptet har som overordnet mål at sikre, at den offentlige sektors beskrivelse af og informationer om det danske vejnet er samordnet, således at data fra de involverede offentlige myndigheder hænger sammen og kan bruges i sammenhæng. Derfor indgår også de kommunale og amtslige vejbestyrelser som parter i konceptet. En samordning af definitionerne af den fysiske infrastruktur har til hensigt at skabe en fælles ramme for udveksling af vej- og kortdata i Danmark. Herved kan det opnås at den offentlige sektor såvel som den private sektor, politikere, og den enkelte borger, med færrest mulige omkostninger har adgang til nødvendige og tilstrækkelige informationer om geografisk stedfæstet vej- og trafikforhold. Ved at skabe denne datamæssige sammenhæng øges mulighederne for effektivisering og rationalisering i den offentlige kort- og vejforvaltning. Det forventes også at en mere fleksibel og lettere adgang til data, vil give større efterspørgsel på geografisk stedfæstet vej- og trafikdata. Udnyttes øget sammenhæng og øget adgang til data i et service fællesskab, kan der stilles nyttig og værdiskabende information til rådighed for borgere, offentlige myndigheder og virksomheder. 9

Faktorer som øget datagenbrug og dermed minimering af dobbelt dataindsamling er blot et eksempel på en væsentlig nytteværdi, der gælder såvel eksternt som internt i forvaltningerne. Figur 1.1 Illustrerer visionen om at skabe en fælles platform for indsamling og udveksling af data mellem den offentlige vej- og kortsektor. 1.1 Skandinaviske vejnetsdatabaser I skandinaviske sammenhænge er Norge og Sverige længere i deres bestræbelser på at etablere nationale vejdatabaser end Danmark. Norge og Sveriges hovedformål med at udarbejde nye løsninger for vej-, trafik og kortinformation er ligesom i Danmarks at effektivisere og optimere forvaltningen af vejene og brugen af disse til samfundets bedste, jf. bilag 1.1. I både Norge og Sverige har etableringen af nationale vejdatabaser været en succes og antallet af brugere er stigende. Der foreligger ikke offentlige tal på udgifterne for etableringen. Der er til foranalysen Danmarks Veje hentet både inspiration og gode råd i det svenske og norske arbejde med nationale vejdatabaser. Ligeledes har Vejdirektoratet og Kort & Matrikelstyrelsen deltaget i flere nordiske seminarer, hvor nationale vejdatabaser har været temaet, ligesom begge organisationer er aktive i nordiske samarbejdsorganisationer, som f.eks. NVF (Nordisk Vejteknisk Forbund) og Nordisk Chefmøde. 1.2 Læsevejledning Denne rapport er opdelt i to hoveddele, en kortere sammenfattende del og en længere mere detaljeret del. I den første del er de vigtigste resultater, anbefalinger og konsekvenser resumeret, med henblik på at give læseren et hurtigt overblik over foranalysen. I den anden del gennemgås analyser, undersøgelser og tekniske udredninger, der leder til konklusioner samt 10

anbefalinger. Rapportens anden del afsluttes med et forslag til implementering af de opstillede løsningsforslag samt en sammenfattende perspektivering. 2 Indledning Kort & Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet igangsatte i april 2001 en foranalyse, der skulle belyse behov og muligheder for en samordning af de offentlige forvaltningers vejmodeller (beskrivelser af den fysiske infrastruktur). Samarbejdet om foranalysen fik titlen Danmarks Veje. Foranalysen er gennemført som et samarbejdsprojekt, hvor begge organisationer har bidraget med ressourcer og materiel. Overordnet er foranalysen delt i to, en del der varetager interessenter og brugeres krav og behov og en del der varetager de tekniske aspekter, såsom datamodellering, systemstruktur, etc., herunder også et pilotprojekt. De to dele er vægtet ligeligt, idet en teknisk løsning uden afsæt i brugernes behov er lige så uanvendelig som en liste over brugerbehov, der ikke kan opfyldes rent teknisk. 2.1 Organisering Projektledelsen har været delt mellem Vejdirektorat og Kort & Matrikelstyrelsen, der har bidraget med en projektleder hver. For at sikre resultaternes validitet på både det tekniske og politisk/strategiske niveau, blev der nedsat to projektarbejdsgrupper, der beskæftigede sig med henholdsvis interessentdelen og teknikdelen. Begge organisationer bidrog med mandskab til de to arbejdsgrupper, der således blev både tværfaglige og tværinstitutionelle teams. 2.2 Formål Foranalysens hovedformål var at belyse, hvorledes der kan opstilles et sæt af fælles referencer, snitflader, standarder, nøgler og lignende elementer, der kan udgøre den fælles ramme omkring parternes specialiserede og professionelle håndtering af data og informationer. Foranalysen skulle, ud over behov og krav, ligeledes belyse konsekvenserne af en sådan samordning for de involverede parter, med hensyn til tid og ressourcer, teknik og strategi. 11

Foranalysen skulle også synliggøre hvorledes denne fælles ramme på bedst mulig måde kan komme borgere, politikere, planlæggere, administratorer, private virksomheder og andre brugere til gode. Endelig skulle foranalysens resultater danne baggrund for en beslutning om det videre forløb af samarbejdet. Disse målsætninger blev søgt opfyldt gennem to hovedundersøgelser: interessentanalysen og teknikanalysen. 2.3 Interessentanalysen Det valgtes at opdele interessentanalysen i to dele én der varetog dataleverandørerne og én der varetog databrugerne. Dette fordi de to grupper af interessenter er afgørende forskellige fra hinanden, hvad angår f.eks. krav, behov, vurdering af nytteværdier og barrierer. Dataleverandørerne blev, i denne foranalyse defineret som vejbestyrelser i stat, amt og kommuner samt Kort & Matrikelstyrelsen. Databrugerne udgjordes af en række forskellige private, offentlige og halvoffentlige vej- og kortbrugere eksempelvis kortproducenter, billister, trafikselskaber, udryknings- og redningskorps, m.fl. Interessentanalysen blev udført af PLS Rambøll Management og Rambøll NYVIG i samarbejde med den nedsatte interessentgruppe. 2.4 Teknikanalysen Den praktiske del af teknikanalysen udgjordes af et pilotprojekt, udført i Nordjylland og med deltagelse af fem kommuner (Hals, Dronninglund, Aalborg, Pandrup og Aabybro), Nordjyllands Amt, Vejdirektoratet og Kort & Matrikelstyrelsen. Nordjylland blev valgt som pilotområde, dels fordi amtet er et af IT-fyrtårnene 1 og dels fordi flere væsentlige tekniske aspekter kunne afklares indenfor et begrænset geografisk område. Pilotprojektet blev gennemført sideløbende med de teoretiske afklaringer, der også indbefattede anvendelse af eksterne eksperter som inspiratorer. 1 Et IT-fyrtårn er en region, der med sin særlig fremmelige IT-udvikling lyser som et forbillede ud over landet. Danmark skal have to fyrtårne, der med forskelligt udgangspunkt satser målrettet på udvikling af et netværkssamfund baseret på danske værdier og danske styrkepunkter. 12

3 Resultater Foranalysens resultater er tilvejebragt på baggrund af de konklusioner, der er opnået i interessentanalysen og teknikanalysen. Derudover er der anvendt materiale fra tidligere udførte projekter i både Vejdirektoratet og Kort & Matrikelstyrelsen. 3.1 Interessentanalysen De to undersøgelser, der udgør interessentanalysen er gennemført som strukturerede dybdegående interviews med udvalgte nøglepersoner, enten personligt eller via telefon. Udvælgelsen skete ud fra ønsket om at interviewe personer der besad både fagspecifik viden og politisk/administrativ erfaring. Svarene er derefter bearbejdet, analyseret og konklusionerne samlet i en delrapport Interessentanalyse oktober 2001 (PLS, oktober 2001). Følgende er de vigtigste resultater uddraget af rapporten. Styrker Dataleverandører Generelt positive overfor konceptet Danmarks Veje Muligheder for forbedret borgerservice Amterne kan få adgang til kommunale uheldsdata Forhåbning om oprydning på kortområdet Databrugere Særdeles positive, åbne og samarbejdsvillige Muligheder for at udvikle nye forretningsområder Geografisk orientering vigtig Øget anvendelse af offentlige basisdata kan afspejle sig positivt på bundlinien Svagheder Dataleverandører Vanskeligheder med at forholde sig konkret til konceptet på dette tidlige stadie (idéstadie) Skeptiske omkring den økonomiske side af sagen Vanskeligheder med at overskue hvilke konsekvenser det kan medføre for den enkeltes arbejde med offentlige basisdata Databrugere Vanskeligheder med at knytte konkrete forestillinger og krav til konceptet (idéstadie) Bekymring vedrørende prissættelse Bekymring vedrørende det offentliges kommercialisering af basisdata 13

Dataleverandører Bekymring for at de store kommuner samt Vejdirektoratet og Kort & Matrikelstyrelsen vil tage styringen Databrugere Bekymring for opnåelse af garanti for kvalitet, ajourføring og nøjagtighed 3.1.1 Sammenfatning interessentanalyse Interessentanalysen gengiver resultater, som giver Danmarks Veje gode perspektiver og vilkår fremadrettet. Der er udtrykt tilstrækkeligt behov og nytteeffekter og også tilstrækkelig opbakning blandt interessenterne til at Kort & Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet kan gå videre med projektet Danmarks Veje. I den forbindelse er det vigtigt ikke kun at fokusere på løsningsforslag, men også på de bekymringer og svagheder analysen har afdækket. Èn af de største opgaver bliver at skabe gode relationer til interessenterne, det vil sige at få skabt et klart budskab for Danmarks Veje og få det formidlet på den rette måde til de rette interessenter. Der skal arbejdes med holdninger, traditioner, og ikke mindst forandringer i arbejdsprocesser hos både dataleverandører og databrugere. Dette stiller krav til en kommunikativ strategi. Derfor handler den fremadrettede proces om at have fokus på følgende prioriteter: Sikre en optimal kommunikation og formidling af projektet Sikre størst mulig inddragelse af interessenter både blandt dataleverandører og databrugere Skabe en holdbar og for alle acceptabel betalings- og ydelsesmodel Have alle med både de store som kan stoppe projektet og de små som vil give projektet bred opbakning og legitimitet Smede mens jernet er varmt man skal gå i gang nu, mens projektet og tilliden er i bevidstheden hos interessenterne. Det drejer sig om hurtigt at komme fra idéplanet til koncept- og handlingsplanet. 3.2 Teknikanalysen Pilotprojektet har bestået i at sammenknytte eller koble vejreferencesystemer med et geografisk beskrivelsessystem, således at det på tværs af administrative og tekniske grænser vil være muligt at opnå adgang til vej- og trafikdata på et godt geografisk grundlag. 14

Der er arbejdet med vejreferencesystemer fra fem forskellige kommuner og med vejreferencesystemet fra Vejsektorens Informationssystem (VIS) for stats- og amtsvejene. Disse er koblet til Kort & Matrikelstyrelsens geografiske vejbeskrivelse i form af vejmidten fra den landsdækkende TOP10DK topografiske database. Det teoretiske afklaringsarbejde har fortrinsvis beskæftiget sig med at anvende de praktiske erfaringer fra pilotarbejdet og til at opstille løsningsmodeller for Danmarks Veje. Følgende er de vigtigste resultater uddraget af teknikanalysen: Styrker Opstillet model for en koblingstabel (elementer der sammenknytter vejreference og geografi) Opstillet liste med problemfelter Opstillet løsningsforslag på problemfelter Erfaringer med håndtering af vejreferencen i forskellige kommunale vejforvaltningssystemer samt VIS Opstillet systemtekniske modeller for Danmarks Veje Svagheder Uafklaret om historik skal være element i koblingstabel eller ligge andetsteds. Afklares i forbindelse med udarbejdelse af datamodel for Danmarks Veje Mangler erfaringsgrundlag for kobling af motorvejstrækninger Forudsætter velvilje til ændringer af datahåndtering mv. hos de implicerede parter Usikkert om erfaringerne gælder landsdækkende Datamodeller er ikke behandlet tilbundsgående 3.2.1 Sammenfatning teknikanalysen Teknikanalysen har givet konkrete resultater i form af koblingen mellem vejreferencer og den geografiske reference. Den har også givet svar på en række spørgsmål, stillet i forbindelse med den teoretiske afklaring. Konklusionen er, at der kan etableres en fælles teknisk platform til udveksling af landsdækkende vej- og kortdata. Teknikanalysen har også afdækket en række problemfelter og opstillet en liste over forudsætninger, der bør afklares inden det egentlige arbejde med implementering af Danmarks Veje igangsættes. 3.3 Samlet konklusion på foranalysen resultater Med udgangspunkt i resultater, erfaringer og drøftelser med foranalysens projektdeltagere er følgende løsningsmodeller tilvejebragt. 15

3.3.1 Organisatorisk løsningsmodel Både interessentanalyse og erfaringer fra den tekniske analyse peger på at projektet Danmarks Vejes største udfordringer ligger på det organisatoriske og politiske plan. Derfor er flere organisatoriske modelforslag overvejet i både interessent- og teknikgruppe. Den model der umiddelbart synes at opfylde dataleverandører og databrugeres krav er en bredt sammensat styregruppe, der kan få til opgave at forestå etableringen af Danmarks Veje, herunder afklaring af problemstillinger og opfyldelse af forudsætninger. Selve implementeringen kan varetages af en mindre projektorganisation, udpeget af styregruppen, som tilføres nødvendig ekspertise som behovet opstår. Se kapitel 10 for uddybning af modellen. Den Digitale Taskforce og Miljøministeriet har i januar 2002 anbefalet, at der på geodataområdet etableres et service fællesskab, der skal have til opgave at sikre det overordnede samarbejde, koordination og fremdrift på geodataomrodet samt bidrage til den forsatte nyttiggørelse af geodata i forvaltninger og i forhold til borgere og virksomheder. Hvis disse tiltag iværksættes kan det få konsekvenser for den anbefalede model. 3.3.2 Teknisk løsningsmodel På baggrund af anbefalingerne fra interessentanalysen og pilotprojektet blev er der opstillet tre systemtekniske løsningsforslag. De tre modeller afspejler forskellige tilgangsvinkler og varierende grad af kompleksitet og er alle mulige implementeringsmodeller for Danmarks Veje. Modellerne er vurderet i kapitel 10 og på baggrund af denne vurdering anbefales at tage udgangspunkt i én model, der anses for på bedste måde at tilfredsstille de krav og behov både interessentanalyse og den tekniske analyse har fremhævet. Den valgte model (fusions modellen) tager udgangspunkt i etableringen af en koblingstabel 2, der muliggør at dataleverandørerne (vejbestyrelserne) fortsat kan anvende egne, lokalt tilpassede datasystemer. Fra de lokale datasystemer kopieres data, via koblingstabellen, til en central kopidatabase. Denne skal kun indeholde de data, brugerne efterspørger, således at data med overvejende lokal interesse forbliver hos dataleverandørerne. I den centrale kopidatabase oprettes bl.a. muligheder for at håndtere historik, landsdækkende udtræk af vej- og trafikdata, alt koblet til et nøjagtigt geografisk kortgrundlag. 2 Koblingstabellen er en tabel hvis opbygning sikrer at forskellige vejforvaltningssystemer kan hægte sine vej relaterede data op mod en vejmidtelinie i et digitalt kort. Koblingstabellen bliver derved til en krydsreference mellem flere systemer. 16

Ajourføring sker hos dataleverandørerne, mens datakontrol, kvalitetsgaranti og datas nøjagtighed håndteres via bredt vedtagne aftaler i den centrale kopidatabase. 4 Anbefalinger I dette kapitel opstilles anbefalinger til videre drøftelse. Anbefalingerne er truffet ud fra det materiale analyser og konklusioner har tilvejebragt i foranalysen. For at øge overskueligheden er anbefalingerne opdelt i en overordnet anbefaling og flere delanbefalinger. Delanbefalingerne er at betragte som nogle af de nødvendige forudsætninger, der skal opfyldes, for at sikre at projektet dels er modent til implementering dels at implementeringen er succesfuld. Desuden peger delanbefalingerne på en række problemfelter identificeret i forbindelse med foranalysen. En tidlig blotlægning og stillingtagen til disse problemfelter er af stor betydning for risikovurdering- og styring, ligesom det har afgørende indflydelse på en samlet omkostningsvurdering. Det er således hensigten at delanbefalingerne kan drøftes enkeltvis og beslutninger tages herudfra. På baggrund af drøftelser og delbeslutninger vil der kunne udarbejdes én samlet model for det videre arbejde med Danmarks Veje. 4.1 Overordnet anbefaling Det anbefales at Danmarks Veje igangsættes som et implementeringsprojekt. Med dette menes, at projektet opdeles i veldefinerede faser, der har til hensigt at føre projektet mod en endelig etablering. Igangsættelse af Danmarks Veje vil være et skridt mod, at bidrage til realiseringen af Digital Forvaltning. Dette fordi det sikres at den offentlige sektors beskrivelse af og informationer om det danske vejnet er samordnet, så data fra de involverede offentlige myndigheder kan bruges i sammenhæng. Yderligere tages der skridt til at opfylde et behov for samordning på vej- og kortområdet. Behovet er gældende for såvel offentlige som private aktører, der efterlyser adgang til et sammenhængende landsdækkende vejnet af høj 17

geografisk nøjagtighed kombineret med detaljerede og pålidelige vej- og trafikdata. Endelig vil en igangsættelse af Danmarks Veje medvirke til at opfylde interne behov i Kort & Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet. Det drejer sig bl.a. om styrkelse i varetagelsen af sektormyndighedsopgaver, sagsbehandling, kundeservice samt effektivisering og rationaliseringseffekter ved at benytte et fælles datagrundlag. 4.2 Delanbefalinger Det anbefales at projektet forankres hos interessenterne i en aktiv dialog. En af de største og første opgaver bliver at skabe gode relationer til interessenterne at få skabt et klart budskab for Danmarks Veje og få det formidlet på den rette måde til de rette interessenter. Det anbefales at Danmarks Veje etableres i tæt samarbejde med vejbestyrelserne. Ved at anvende vejbestyrelsernes referencer og dermed skabe adgang til vejbestyrelsernes vej- og trafikdata, etablerer Danmarks Veje sin basis på det mest nøjagtige, fyldestgørende, pålidelige og ajourførte datagrundlag. Idet vejbestyrelserne dagligt anvender egne data i lokale systemer, vil det også være i disse dataleverandørers interesse at sikre datas kvalitet og ajourføring. Danmarks Veje er ydermere åben overfor at kunne anvende data fra andre kilder, såsom private kortproducenter eller andre, der har data af interesse for brugerne i en sådan kvalitet og af en sådan pålidelighed, at brugerkravene kan opfyldes. Det anbefales, at første fase igangsættes i løbet af 2002 for at sikre projektet troværdighed og dermed opbakning. En stor del af interessenterne har peget på vigtigheden af at tilvejebringe resultater forholdsvis hurtigt. Første fase af Danmarks Veje bør være en afklaring af problemfelter og nedsættelse af en bred og funktionsdygtig projektorganisation, der hurtigt kan afklare projektets finansielle aspekter. Nødvendigheden af at foretage tilbundsgående konsekvensberegninger og kapitalisering af et projekt som Danmarks Veje er uomtvistelig og bør være 18

én af de allerførste opgaver, der igangsættes. Der bør koordineres med det arbejde IT-Taskforcen, nedsat af det tidligere finansministerium, udfører på dette område. Det anbefales at opstille en organisationsmodel, der tilgodeser interessenternes krav om indflydelse på Danmarks Veje. Både brugere og dataleverandører har, i forbindelse med interessentanalysen, fremsat krav om indflydelse på både udformning, etablering og drift af Danmarks Veje. Det anbefales, at der tidligt i etableringsforløbet indgås aftaler med dataleverandørerne om datas kvalitet og ajourføringsfrekvens. Garanti for datakvalitet og ajourføringsgrad er et brugerkrav ifølge interessentanalysen. Det er ikke nok blot at stille data til rådighed, de skal også være af en sådan kvalitet og ajourføringsgrad, at brugerens behov kan opfyldes. Det anbefales at der tidligt i forløbet indgås aftaler med brugere og dataleverandører om datas prissætning. Problemstillingen vedrørende prissætning og konkurrencesituation har været et af de gennemgående temaer i interessentanalysen, både for brugere og dataleverandører. For at sikre at Danmarks Veje har en bredt accepteret platform at starte på, må der tages hånd om dette tidligt i forløbet. Det anbefales at det videre forløb af Danmarks Veje stiler mod implementering af fusionsmodellen. Fusionsmodellen tager i videst mulige omfang hensyn til både dataleverandørerne og brugernes krav og behov. Eksempelvis sikres brugerne let adgang til landsdækkende data via den centrale kopidatabase. Dataleverandørerne er sikret, at de fortsat kan arbejde i de systemer og med de data, de selv definerer som lokale, uden at disse nødvendigvis berøres af Danmarks Veje. Der stiles mod at anvendes den seneste Internet teknologi til datahåndtering. Samtidig er det en løsning, der forholdsvis let kan faseopdeles, hvilket gør implementeringen lettere at styre mod synlige resultater i hele forløbet. Det anbefales at implementeringen af Danmarks Veje foregår i klart definerede faser med nøje afvejede resultatmål for hver fase. Det skal tilstræbes at implementeringen af Danmarks Veje foregår så hver fase baseres på kun at løse de nødvendige forudsætninger, således at hver fase kan levere brugbare resultater efter afslutning. 19

Det anbefales at foretage risikovurdering før hver fase igangsættes. Ligeledes bør hver fase afsluttes med en evaluering af forløb og resultater, der kan medvirke til at implementeringen hele tiden forgår fleksibelt og i samråd med brugere og leverandører. Det anbefales at der udarbejdes en best practice guide. En best practice guide skal kunne bruges af alle interesserede kommuner og amter og skal indeholde gode råd og tips om tilretning af data til brug i koblingstabellen. Det anbefales, at der arbejdes hen imod at anvende FOT vejmidterne som geografisk reference. Samarbejde mellem amter, kommuner og Kort & Matrikelstyrelsen, bør udvides til også at omfatte Vejdirektoratet, således at arbejdet med at definere FOT vejmidten også tager udgangspunkt i de krav Danmarks Veje stiller til en geografiske reference. Det drejer sig f.eks. om løsning af systemlinie-problematikken, etablering af nøgler, der muliggør FOT vejmidtens anvendelse i vejadministrationen samt spørgsmål vedrørende etablering og ajourføring. 5 Konsekvenser En konsekvensvurdering af igangsættelsen af Danmarks Veje vil på nuværende tidspunkt kun kunne foretages på et overordnet plan. Dette beror dels på foranalysens begrænsede virkefelt og dels på den række af problemstillinger, der i foranalysen er blevet identificeret, men ikke afklaret. Med udgangspunkt i Excellence- og Balanced Score Card modellerne er nytteværdi og omkostninger søgt opstillet for fire grupper af interessenter på et kvalitativt niveau. Samfundet Virksomheden Kunderne Medarbejderne Samfundet Nytteværdi Løser et overordnet samfundsbehov for Omkostning Finansiering af projektet Danmarks Veje 20