Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen



Relaterede dokumenter
Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Prædiktiv mikrobiologi

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Hvornår er en varmebehandling sikker?

Pølsehorn opbevaring uden køl i 17 timer

Prædiktiv mikrobiologi

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse

Varmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion

1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Forudsigelse af opbevaringstemperatur til sikker lunholdelse af færdigretter

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Indledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards

Hvornår er en nedkøling sikker?

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

Listeria i mejeriprodukter. Mejeriingeniør Karin Hansen, FoodEfficiency Oktober 2014.

Bilag B1a Oversigt over relevante hazards ved produktion af ikke spiseklare saltede produkter. Forekomst i fersk dansk kød jf. bilag A.

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

MARCIPAN. med skovbær og kakao. Skab fristende øjeblikke

Biokonservering af koldrøget laks

Opdatering af risikorangeringen for patogener i spiseklar frugt og grønt

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Proj.nr Hygiejneberedskab

Staldren. Et produkt fra. J.N. Jorenku

Risikorangering af sygdomsfremkaldende i frisk frugt og grønt. Frugt og grønt indsatser

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Supplerende forholdsregler ved diarré

Antibiotic resistance in aquaculture: Novel antimicrobials based on essential oils

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet

Meister American Muffin Mix Mørk

Carefood Ole Rømers Vej Ribe tel.: carefood@carefood.dk

Mikroorganismer i fødevarer

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Statens Serum Institut. Tlf:

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium

IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj. tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen

Slide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D

Instant Hand Sanitizer - READY TO USE -

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Saltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Indhold. Indholdfortegnelse, alfabetisk

DET RENE LUKSUS. Tall cakes og andre ideer til din butikshylde

Holdbarhed på fødevarer

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

à ê fiappleسêس Review article

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

DTU test center for hygiejnisk design anvendelse i undervisningen

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder

Afslutningsrapport. Bacillus cereus' betydning i danske mejeriprodukter Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Risikovurdering af nedkøling af spareribs

TOP SAFE projektet: fra idé til igangværende GUDP projekt. Anne Elsser-Gravesen ISI Food Protection ApS

Agenda. Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2002

Verdens første Selv-Desinficerende, Bakteriedræbende computertastatur

Hygiejniseringsregler i biogasanlæg. Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning

IT værktøjer i fødevareproduktionen - hvad mener Fødevarestyrelsen? Niels Nielsen Foder og fødevaresikkerhed Fødevarestyrelsen

Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004

Clostridium difficile - CD

Værsgo! 47 opskrifter på kager som bager og smager...

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner


Resistente bakterier

Værsgo! 47 opskrifter på kager som bager og smager...

HYGIEJNE OG MADLAVNING

F22 Bakterier struktur og funktion

Temadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen

Berlinere m.m. CSM Nordic A/S Marsvej 26, 6000 Kolding T.: F.: E.: W.: csmnordic.

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Transkript:

Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier Tina Beck Hansen

Agenda Hvilke bakteriologiske sundhedsfarer er forbundet med bagværk? Hvornår udgør disse sundhedsfarer et problem? Hvordan kan disse sundhedsfarer styres? Bakteriologisk risikoanalyse i bagerier (generisk)

Bakteriologisk risikoanalyse Codex guidelines Dan et HACCP team Beskriv produkterne Beskriv hvordan produkterne bør bruges Lav flow-diagrammer Bekræft flow-diagrammer on-site Lav risikofaktoranalyse List sundhedsfarer forbundet med produktet Vurder hvordan sundhedsfarerne kan opstå Overvej hvordan sundhedsfarerne kan styres

Produktbeskrivelse overblik Brød Kager Fastfood

Produktbeskrivelse ph High acid (ph < 4,5) Surdejsbrød 4,2-4,6 Æblepie 4,2 Low acid (4,5 < ph < 7) Hvidt brød 5,7 Grovbrød 5,6 Chokolade nøddebrød 6,2-6,6 Non-acid (ph > 7) Fladbrød 6-8 Banan nøddebrød 7,2-7,9 Kilde: Ehavald 2009

Produktbeskrivelse a w Low moisture (a w < 0,5) Småkager 0,2-0,3 Knækbrød 0,2-0,3 Intermediate moisture (0,5 < a w < 0,85) Doughnuts 0,85-0,87 Wienerbrød 0,82-0,83 Creme-fyldte kager 0,78-0,81 Sandkager 0,5-0,78 High moisture (a w > 0,85) Gærbrød 0,96-0,98 Pitabrød 0,9 Frugttærter 0,95-0,98 Gulerodskager 0,94-0,96 Pizza 0,99 Kilde: Ehavald 2009

Flow-diagrammer Råvarer (køl, frost, hylde) Tilberedning pynt og fyld For-tilberedning brød og kager (blanding, optøning, udrulning, osv.) Hævning (raskning) Bagning Pyntning (glasur, creme, osv.) Afkøling Tilberedning Fastfood Opbevaring og salg (køl, frost, hylde, varmholdt)

Risikofaktoranalyse: List sundhedsfarer for bagværk Jævnligt forekommende i råvarer: Tørre råvarer Bacillus Clostridier Æg Salmonella Listeria Bacillus Grønt & kødpålæg Salmonella E. coli Listeria Bacillus Clostridium Human S. aureus Utilsigtet forekomst i råvarer: Tørre råvarer Æg Mejeriprodukter Mejeriprodukter Grønt & kødpålæg Human Salmonella S. aureus Virus Kilde: ICMSF 1998

Risikofaktoranalyse: Sygdomstilfælde fra bagværk Bakterie Bagværk Årstal Kilde Salmonella Eclair 2006 Human håndtering Kagecreme 2002 Æg Is, Babà (italiensk) (2000) Æg Konfekt 1982 Human håndtering Cremefyldt kage 1944 Bagerimiljø Cream puffs 1929 Ekskrementer fra mus S. aureus Kager 2010 Bagerimiljø Cremefyldt kage 1994 Human håndtering Mokkakage 1984 Human håndtering Flødekage 1983 Human håndtering Flødekage 1969 Bagerimiljø Bacillus Muffins 1977 Majsmel

Risikofaktoranalyse: Andre typer sygdomstilfælde, bagværk Shigella E. coli Campylobacter Virus Hepatitis A Norovirus Human håndtering

Risikofaktoranalyse: Vigtigste sundhedsfarer for bagværk Historisk, baseret på udbrud og sygdomstilfælde: Salmonella Staphylococcus aureus Bacillus cereus og evt. andre Bacillus Virus Obs er som evt. kan forekomme: Clostridium botulinum Clostridium perfringens Listeria

Risikofaktoranalyse: Hvordan opstår sundhedfarerne? Kilde til udbrud Antal udbrud Personlig hygiejne Forkert opbevaringstemp. Utilstrækkelig opvarmning Kontamineret udstyr Kager med creme 367 262 110 12 21 Bagværk 51 37 34 6 29 Kilde: Stewart et al. 2003

Risikofaktoranalyse: Vækstkarakteristika, sundhedsfarer Bakterie Sygdom Min. ph Min. a w Min. temp. Salmonella Infektion 3,8 0,95 5 C (7 C) S. aureus Toksin 4,2 0,85 7 C (10 C) B. cereus Toksikologisk infektion, toksin 4,7 (7 C) 4,9 (6 C) 5,1 (5 C) Listeria Infektion 4,4 (20 C) 4,6 (7-10 C) 5,2 (4 C) C. botulinum Toksin 4,6 5,0 (<10 C) C. perfringens Toksikologisk infektion 0,93 4 C (10 C) 0,92 <1 C 0,93 / 0,97 10 C / 3 C 5,0 0,93 12 C Skimmel Toksin 2,0 0,80 0 C (10 C) Kilde: ICMSF 1996

Risikofaktoranalyse: Hvordan styres sundhedsfarerne? Opvarme tilstrækkeligt Forhindre kontaminering især efterkontaminering Dekontaminere efter bagning Styre væksten ph < 4,5 a w < 0,85 konserveringsmidler

Gruppeopgave: Bakteriologiske risikogrupper, bagværk High acid (ph < 4,5) Low acid (4,5 < ph < 7) Non-acid (ph > 7) Low moisture (a w < 0,5) Intermediate moisture (0,5 < a w < 0,85) High moisture (a w > 0,85)

Bacillus (log CFU/g) Risikofaktoranalyse: Styring af Bacillus i gærbrød 7 6 5 4 3 2 1 0 Kilde: Bailey & von Holy 1993 dag 0 dag 1 dag 2 dag 3 Syre Konc. (%) Dage til synlige tråde v. 30 C ph Opbevaring ved 30 C Ingen - 1 6,0 Eddike 0,1 >6 5,1 Mælke 0,9 >6 4,2 Propion 0,05 4 5,7 Holdbarhed (tid) Opbevaring (temp.) Organiske syrer Propion 0,1 >6 5,3 Kilde: Rosenquist & Hansen 1998

Risikofaktoranalyse: Styring af S. aureus i cremekager Temp. ( C) Timer til toksin ved tilsætning af 10 4 CFU/g 10 >48 18 48 22-26 12 27-29 10 Varmetolerance i kagecreme D 60 = 8 min. Kilde: Stewart et al. 2003 30 6 Opvarmning (tid/temp.) Holdbarhed (tid) Opbevaring (temp.) Kilder: Alisarli et al. 2002, Anunciacao et al. 1995

Produkttemperatur, C Risikofaktoranalyse: Styring af C. perfringens i pølsehorn ph og salt-i-vand Holdbarhed (tid) Opbevaring (temp.) 80 60 40 20 0 Pølsehorn 0 1 2 3 4 5 Timer ved 23 C ph Salt-ivand (%) Timer til 1 logstigning v. 23 C 6,4 1 6,3 6,4 2 8,2 6,4 3 14 6,4 4 >24 6,1 3 16 6,0 3 18 5,9 3 20 5,8 3 22 5,7 3 24 5,6 3 >24 http://modelling.combase.cc/perfringens_predictor.aspx

Opmærksomhedspunkter Rework, fx studenterbrød: Opbevaring af rester så vækst og toksindannelse af hhv. Bacillus og S. aureus undgås Interfase mellem fyld og kage, fx smørcreme, mokkacreme: Vækst og toksindannelse af S. aureus er set i berøringsfladen mellem fyld og kage på trods af lav a w i begge dele Frosne bær, fx hindbær: Undgå smitte med virus ved at koge i 1 min. eller tilsvarende

Konklusion Bacillus kan forårsage trådtræk i gærbrød og kager, men det ses sjældent, fordi der anvendes organiske syre og GHP Bacillus cereus sporer findes i mange af råvarerne og kan overleve bagning. Vækst i brød og kager ses allerede efter 1-3 dage og kan føre til sygdom. Skal derfor altid styres S. aureus reservoir er mennesker og kontaminerer derfor ofte bagværk ved human håndtering. Vækst og toksindannelse kan måles inden for 6-12 timer i cremekager ved rumtemperaturer. Skal derfor altid styres Salmonella kan forekomme i nogle råvarer. Styres typisk ved opvarmning og GHP Listeria er især relevant for fastfood med a w > 0,92 og må ikke kunne vokse inden for holdbarheden

Kilder Alisarli, M., E. Sagun, S. Alemdar & L. akkaya (2002) A study on the factors affecting the growth of Staphylococcus aureus strains and enterotoxin production in cream pastries. Turk J Vet Anim Sci 26:535-542. Anunciacao, L.L.C., W.R. Linardi, L.S. do Carmo & M.S. Bergdoll (1995) Production of staphylococcal enterotoxin A in cream.filled cake. Int J Food Microbiol 26:259-263. Bailey, C.P. & A. von Holy (1993) Bacillus spore contamination associated with commercial bread manufacture. Food Microbiol 10:287-294. Ehavald, H. (2009) Food safety risk management in bakeries, presentation at the 3 rd SAFOODNET seminar, St Olav s Hotel, Tallinn, Estonia, May 4-6, 2009. ICMSF (1996) Microorganisms in foods 5. Characteristics of microbial pathogens. Blackie Academic & Professional. London (ISBN 0412 47350 X). ICMSF (1998) Microorganisms in foods 6. Microbial ecology of food commodities. Blackie Academic & Professional. London (ISBN 0 7514 0430 6). Rosenkvist, H. & Å. Hansen (1995) Contamination profiles and characterisation of Bacillus species in wheat bread and raw materials for bread production. Int J Food Microbiol 26:353-363. Rosenquist, H. & Å. Hansen (1998) The antimicrobial effect of organic acids, sour dough and nisin against Bacillus subtilis and B. licheniformis isolated from wheat bread. J Appl Microbiol 85:621-631. Stewart, C.M., M.B. Cole & D.W. Schaffner (2003) Managing the risk of staphylococcal food poisining from cream-filled baked goods to meet a food safety objective. J Food Prot 66(7):1310-1325.