Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv

Relaterede dokumenter
Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv

Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Behandling for hjernesvulst

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Forretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret.

Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

Standarder og kliniske databaser

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Lær at tackle job og sygdom

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

PRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Udvikling få viden til at virke!!!

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Pårørendes omsorg for den ældre patient

At være pårørende...

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Temadag om Førtidspensionsreform

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune Ø42-15

KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard

Telemedicinsk træning og vejledning for patienter med svær KOL

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Hvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D,

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

Fremtidens forskningsområder og kompetencer indenfor intensiv sygepleje

Ældre og sexualitet. Spørgsmålene og fordommene er mange, når det kommer til ældre og sex.

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Forældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Ergoterapi og mennesker med kræft Rehabilitering og palliativ indsats

Strategi for Hjemmesygeplejen

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering

Telerehabilitering af hjertepatienter

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

DSFR April 2016 Forskning Status. Bodil Bjørnshave Noe

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

Transkript:

Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv FSAIO s forårslandskursus 2015 Munkebjerg Hotel d. 20. marts 2015 Anne Sophie Ågård Klinisk sygeplejespecialist, ph.d. Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I Aarhus Universitetshospital

Min præsentation 1. Baggrund 2. Metodologi og metode 3. Resultater 4. Diskussion 5. Konklusioner 6. Perspektiver

1 Baggrund

Intensivbehandling i DK! Ca. 33.000 patienter/år i intensivafdeling (ITA)! Mål i ITA: redde liv og forebygge komplikationer! Stadig flere behandles! Stadig flere overlever! Hvordan klarer patienterne sig?! Hvordan klarer de pårørende sig?

Patienten! Stærk fysisk svækkelse! Neuromuskulære gener! Vejrtrækningsproblemer! Nedsat livskvalitet! Kognitive vanskeligheder! Risiko for! Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) (5-63%)! Depression (3-30%)! Angst (7-18%)

Pårørende! Kan føle sig belastet! Nedsat livskvalitet! Angst eller depression

Stor variation i eksisterende forskningsresultater! Heterogen patientgruppe! Varierende udvælgelseskriterier! Forskellige instrumenter! Forskellige lande! Blandede grupper af pårørende

Nye spørgsmål! Det konkrete forløb efter ITA! Udfordringer i hverdagen! Hvordan håndteres udfordringerne! Genoptræning! Sundhedsydelser! Arbejde og sygemelding! Pårørendes rolle! Behov for hjælp og støtte! Nationale forskelle

Samboende partner

Et projekt - fire delområder Patient Partner Par Forløb Rehabilitering Sundhedsydelser Arbejde

2 Metode

Metodemæssige hovedtræk! Grounded theory (Glaser)! Sideløbende dataindsamling og analyse! Konstant sammenligning af data! Fortløbende kodning (open, selective, theoretical)! Teoristyret dataindsamling (Theoretical sampling)! Noteskrivning (Memoes)! Data:! Par-interviews 3 og 12 måneder efter udskrivelse fra ITA! Interviews med grupper af hhv. patienter og partnere inden for det første år! Registerdata

Udvælgelseskriterier Intuberet > 96 timer Samboende partner 25-70 år Uden forudgående sygdom Orwelius et al. (2010)

3 Resultater

Rekruttering af deltagere Inkluderede par (n = 33) Ikke-deltagere (n=15) Intet svar (n=14) Ønsker ikke at deltage (n=1) Deltagende par (n=18) Gennemførte 12-måneders interview Patienter (n=17) Partnere (n=16) Udgået før 12-måneders interview (n=3) Patienter (n=1) Partnere (n=2)

18 deltagende par Patienter! 11 mænd, 7 kvinder! 35-70 år (median 56 år) Partnere! 7 mænd, 11 kvinder! 33-72 år (median 58)

Årsag til indlæggelse! Traume, trafik, fald fra stor højde (5)! Hjerneblødning (3)! Pneumoni (2)! Meningitis (1)! Hjertestop (1)! Endocarditis (1)! Nyreinsufficiens (1)! Komplikationer til hjerteoperation (1)! Komplikationer til gastric bypass (1)! Komplikationer til operation for godartet hjernetumor (1)! Komplikationer til perforeret ulcus duodeni (1)

Fire delstudier Delstudie I Patient Delstudie II Partner Delstudie III Par Delstudie IV Forløb Rehabilitering Sundhedsydelser Arbejde

Delstudie I Formål: At beskrive og forklare de udfordringer, patienterne møder efter udskrivelsen og deres måder at håndtere udfordringerne på I fokus: Patienterne Data: Par- og fokusgruppeinterviews

Delstudie II Formål: At beskrive og forklare de udfordringer, partnerne møder efter udskrivelsen og deres måder at håndtere udfordringerne på I fokus: Partnerne Data: Par- og fokusgruppeinterviews

Delstudie III Formål: At beskrive og forklare parrenes fælles udfordringer efter udskrivelsen og deres måder at håndtere udfordringerne på I fokus: Parrene (patient og partner) Data: Par- og fokusgruppeinterviews

Delstudie IV Formål: I fokus: Data: At beskrive rehabilitering, forbrug af sundhedsydelser og beskæftigelse Patienter og partnere Registerdata, demografiske data og kvantitative oplysninger fra interviewene

I dag fokus på tre af delstudierne Delstudie I Patient Delstudie II Partner Delstudie III Par Delstudie IV Forløb Rehabilitering Sundhedsydelser Arbejde

Delstudie I Formål: At beskrive og forklare de udfordringer, patienterne møder efter udskrivelsen og deres måder at håndtere udfordringerne på

Udfordringer! Vægttab! Træthed! Nedsat fysisk formåen! Lammelser! Problemer med finmotorik! Appetitløshed! Kognitive vanskeligheder

At kæmpe for at blive uafhængig! At genvinde fysisk styrke! At genvinde funktionsevne! At genoptage hjemlige roller

Tre faser Genvinde fysisk styrke Genvinde funktionsevne At føle sig frem At få fodfæste Vedligeholde og videreudvikle Basal fysisk styrke Udføre basale aktiviteter hjemme Forsøger hverdagsaktiviteter Yderligere styrke Mere krævende opgaver i og udenfor hjemmet Nye måder at håndtere funktionsnedsættelse på Vedvarende træning Udvidet fysisk rækkevidde Stadig mere krævende aktiviteter Genoptage hjemlige roller Afhængig af partnerens hjælp Accepterer hjælpen Delvist afhængig Forsøger at frigøre sig fra partnerens hjælp Gradvist mere uafhængig

From Spouse to Caregiver and Back Again: A Grounded Theory Study of Post-ICU Spousal Caregiving Ågård, A.S.; Lomborg, K.; Tønnesen; E.; Egerod, I. Submitted manuscript Abstract The aim of this study was to explore the challenges and caring activities of spouses of intensive care unit (ICU) survivors during the first year of patient recovery. The study was undertaken in Denmark. Data consisted of 35 dyad interviews with patients and spouses at 3 and 12 months post-icu discharge and two group interviews. Shifting their role from spouse to caregiver and back again was identified as the core category of the study. Spousal role shifts progressed in a dynamic process involving four elements: committing to caregiving, acquiring caregiving skills, negotiating level of caregiving, and gradually leaving the caregiver role. Post-ICU caregiving comprised five patient dimensions: observing, assisting, coaching, advocating, and managing activities. Spouses play a vital role in post-icu recovery. Hospital staff, rehabilitation experts, and primary care professionals must acknowledge spouses' important contribution from ICU admission throughout recovery. 1 Delstudie II Formål: At beskrive og forklare de udfordringer, partnerne møder efter udskrivelsen og deres måder at håndtere udfordringerne på

Fra partner til uformel omsorgsgiver og tilbage igen Forlader rollen som uformel omsorgsgiver? Udvikler uformelle omsorgsfærdigheder Uformel omsorg: Observere patienten Hjælpe patienten Coache patienten Være patientens advokat Administrere aktiviteter Forhandler behovet for uformel omsorg Påtager sig at være uformel omsorgsgiver

Delstudie IV Formål: At beskrive rehabilitering, forbrug af sundhedsydelser og beskæftigelse

Patienternes rehabiliteringsforløb Patientens forløb I intensivafdeling På hospital efter intensivafdeling På rehabilitations institution (50%) til fysisk og/eller neuropsykologisk træning Fysisk træning i kommunalt / ambulant regi (et par timer 2-3 gange om ugen) Varighed (median) 5-74 (11) dage 2-63 (10) dage 15-174 (51) dage 3-34 (12) uger Arbejder som før 12 mdr. efter udskrivelse fra ITA 3 ud af 11* *Syv pt. var pensioneret eller uden arbejde

Partneres sygemelding Fuldtid dage (mean) Deltid dage (mean) Under indlæggelse i ITA 11 9 I stamafdeling 5 2 I rehabiliteringsinstitution 3 13 Efter hjemkomst 9 6 Total sygemelding 28 30 *Fem partnere var pensioneret eller uden arbejde

Sundhedsydelser! Indlæggelser (mean) Ambulante besøg!(mean) Konsultationer egen læge** (mean)! Patienterne før ITA! 8 (0,4)! 62 (3)! 203 (11)! Patienterne efter ITA! 19 (1)! 142 (8)! 302 (17)! Partnerne før ITA! 9*! 31*! 160 (8)! Partnerne efter ITA! 5*! 36*! 180 (10)! * Alle indlæggelser var for en enkelt partner, som også repræsenterede 20% af de ambulante besøg. ** Besøg eller telefonkonsultationer

4 Diskussion

Deltagergruppen Overførbarhed! Udsige noget præcist!

Deltagerne i forhold til baggrundspopulationen Udvælgelseskriterier! Udvalgte!gruppe! (n!=!18)! Referencegruppe!1!! (n!=!49)! Referencegruppe!2! (n!=!54)! Alder!(mean)! 55! 60! 60! Mænd!!%! 61! 61!! 76! Intuberet!>!96!Bmer,!%!! 100!! 12!! 17!! Betydende!sygdom!forud,!!%! 0! 73! 74! Samboende!partner,!%! 100! 41! 74! I!live!et!år!e9er!ITA,!%! 100! 63! 67!

Deltagere og ikke-deltagerne Intet mønster i forskellene med hensyn til:! årsag til indlæggelse! alder! køn! indlæggelsestid! intubationsvarighed Inkluderede par (n = 33) Deltagende par (n=18) Gennemførte 12-mdrs. interview Patienter (n=17) Partnere (n=16) Ikke-deltagere (n=15) Intet svar (n=14) Ønsker ikke at deltage (n=1) Udgået før 12-mdrs. interview (n=3) Patienter (n=1) Partnere (n=2)

Ikke-deltagerne! Mere eller mindre syge end deltagerne?! Mere eller mindre tilfredse?! Særlige lidelser?! Flere eller færre sociale problemer?! Ønsker ikke at deltage i forskning?! Tilfældigheder?

Ikke fokus på traumer! Ikke fokus på at undersøge traumer! Mine evner som interviewer?! Ikke screenet! Ikke tynget af forudgående sygdom?! Støtte fra partneren?! Alders- eller kønsforskelle?! Positivt livssyn?! Efter det første år?! Mere skånsom behandling og pleje i Danmark?! Forskelle i rehabiliteringstilbud?

5 Konklusioner

Hovedkonklusioner fra de tre delstudier.... Patienten kæmper for at blive uafhængig med fokus på at genvinde styrke, funktionsevne og vante rolle i hjemmet Patienten har et omfattende genoptræningsbehov med mange ambulante kontakter til sundhedsvæsenet Partneren spiller en afgørende rolle og yder vidtrækkende støtte til patienten gennem hele forløbet, hvor de selv har et betragteligt behov for sygemelding Velbefindendet for den syge og omsorgsgiveren er uløseligt forbundet i forbindelse med kritisk sygdom

6 Perspektiver

Overførbarhed! Beskriver og forklarer de væsentligste udfordringer, deltagerne står overfor og deres måder at håndtere udfordringerne på! Stor variation samme mønster! Overførbart til lignende danske intensivpatienter! Overførbart til andre intensivpatienter?! Andre grupper af patienter?! Andre partnere eller grupper af pårørende?

Fremtiden! Patienter og partnere har ressourcer! Inddrages i tilrettelæggelse af opfølgningstilbud! Tidlig mobilisering i ITA tværfaglig indsats! Partnerne har afgørende betydning og skal inddrages i hele forløbet! Hvordan kan vi støtte partnerne i at hjælpe patienten?

Tak! anneag@rm.dk