TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen Boligafrapportering v. Mette Lærke Bolignetværk v. Mette Lærke
Hjemløsestrategien - tilbageblik Et nationalt program, der bygger på international viden om Housing First princippet og evidensbaserede bostøttemetoder Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mill. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden og afprøve og udvikle metoder I første om gang 8 kommuner fra 2008, dernæst yderligere 9 kommuner i 2010
Hovedpointer om Housing First princippet Housing first handler om tidlig bolig og støtte til at bo boligen kan ikke stå alene (bolig er en forudsætning for at arbejde med komplekse problemstillinger) Målgruppen er hjemløse med sociale, psykiske og/eller misbrugsproblemer Boligen er en fundamental rettighed, hvor man ikke skal bevise, at man er parat til at få en bolig Støttesystemer rundt om borgeren og individuelt tilpasset bostøtte Mål recovery gennem støtte
Hjemløsestrategien Definition af hjemløshed: Som hjemløs regnes personer, der ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidig og uden kontrakt hos familier, venner eller bekendte. Som hjemløs regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat
Hjemløsestrategien Hjemløsestrategiens fire overordnede målsætninger Ingen skal leve et liv på gaden Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen
Hjemløsestrategien Fokus på udvalgte metoder: Supported housing (bostøtte) - Assertive community treatment (ACT) - Individuel case management (ICM) - Critical time intervention (CTI) Udredning og plan Opsøgende og kontaktskabende indsatser Køreplan for god løsladelse, udskrivelse fra hospital og institution
Nationale resultater fra hjemløsestrategien Metoderne virker: 9 ud af 10 fastholder bolig De hjemløse er tilfredse med den indsats, de har fået, og de har fået det bedre Men der er kommet flere hjemløse under hjemløsestrategien især unge I de kommuner, som har været med i strategien, er hjemløsheden steget meget lidt metoderne virker
Udviklingen i hjemløshed - tal Borgerens hjemkommune Kommuner med i hjemløse strategi Kommuner ikke med i hjemløsestrate gi 2009 2011 2013 Ændring 2009-2013, pct. 3.572 3663 3780 +6 1426 1627 2040 +43 Hele landet 4998 5290 5820 +16
Udviklingen i hjemløshed 18-24 år år 2009 2011 2013 Antal unge 633 1002 1138
Udbredelse af hjemløsestrategien 2 projekter: Implementerings- og forankringsprojektet i perioden Januar 2015 til juni 2016 26 kommuner er med Ungeprojektet januar 2015 til november 2017 11 kommuner er med En projekttovholder En styregruppe på tværs af afdelinger Socialstyrelsen yder processtøtte, netværk og kompetenceudvikling Rambøll står for evaluering
Implementerings- og forankringsprojektet Formål med projektet: Projektet skal bidrage til at nedbringe antallet af hjemløse i Danmark ved at styrke og målrette indsatsen på området Det overordnede formål er at udbrede viden om og forankring af Housing First princippet og bostøttemetoderne CTI, ICM og ACT Helhedsorienteret, systematisk og resultatorienteret tilgang efter aktuelt bedste viden Forsorgshjemmet Svenstrupgård registrerer borgerforløb i projektperioden 15 erfarne kommuner og 11 nye kommer
Nationale resultater fra hjemløsestrategien Mange enheder i og udenfor kommunen må spille sammen, herunder Socialforvaltning, herberg, boliganvisning, jobcenter, misbrugscenter, psykiatri, boligforeninger Og det kræver et fokuseret/systematisk arbejde at skabe og sikre det gode fleksible samarbejde, hvor alle trækker i samme retning Overgangen til Housing First indebærer et mindshift, hvor man bevæger sig væk fra trappetrinsmodellen Det er vigtigt med ledelsesmæssigt fokus, samt politisk forankring i kommunerne for at fastholde Housing First og bostøtte-metoderne
Vigtigt ved udmøntning af resultaterne Boliger som målgruppen kan betale Øget fokus på implementering af metoder der virker for unge og voksne hjemløse Myndighedsfunktionen integreres i arbejdet med at forebygge og løse hjemløse-problemet Fokus på uddannelse og beskæftigelse særligt for den unge
Ungeprojektet Fysisk forankret i Uddannelseshuset Socialcenter Projektteam består af projekttovholder, 1 koordinerende rådgiver og to bostøttemedarbejdere Målgruppen er unge hjemløse og unge i risiko for hjemløshed i alderen 17-24 år Komplekse og sammensatte problemer af social, helbredsmæssig og uddannelses- og beskæftigelsesmæssig karakter Har brug for intensiv støtte på vejen til uddannelse og beskæftigelse
Ungeprojektets formål Formål: Forebygge og afhjælpe hjemløshed blandt udsatte unge i alderen 17-24 år, der er hjemløse eller risiko herfor De unge opnår samme muligheder for et liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som alle andre unge Afprøve en samlet model bestående af samarbejdsmodel, bostøtte og boligindsats med henblik på at yde en helhedsorienteret og koordineret ungeindsats
Samarbejdsmodellen og CTI Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse Høj grad af inddragelse af den enkelte unge og et forpligtende tværfagligt samarbejde omkring den unge Koordinerende rådgiver nedsætter i samarbejde med den unge et team af relevante samarbejdspartnere og øvrigt netværk Der udarbejdes en plan med den unge og afholdes min. 3 møder årligt CTI Critical time intervention (kritisk overgang) tidsafgrænset 9 mdr. (ikke alle unge i projektet tilbydes CTI-bostøtte) Hjælp til at etablere bolig og lære at bo selv (caseload 8-10 unge ca. 45 forløb i alt i projektperioden)
Ungekortlægningens resultater Hvem deltog: 98 borgere mellem 17-30 år (70 mellem 17-24 år) 79 mænd og 19 kvinder 57% med dansk oprindelse 23% med grønlandsk oprindelse Resterende primært med mellemøstlig og afrikansk oprindelse, mens 3 % fra østeuropa
Ungekortlægningens resultater Profil: 35 har tidligere været anbragt uden for hjemmet 49 har været dømt for kriminalitet (45% 5 gange eller flere) 47 borgere unge angiver at de har en psykisk diagnose 60 tilkendegiver de har et misbrug (78% hash/33% alkohol) 98 % angiver at de tager stoffer hver dag eller flere gange om ugen
Ungekortlægningens resultater Profil fortsat 68% er uden arbejde 16 % i aktivering eller jobtræning 64% er på Uddannelsesydelse 13% er på aktiveringsydelse 25 har ikke gennemført en folkeskole eksamen 7 er i gang med en ungdomsuddannelse 11 har færdiggjort en ungdomsuddannelse
Ungekortlægningens resultater Boligforhold: 86 % angiver at de er uden bolig 23% har oplevet at miste bolig Hovedparten nævner økonomi som det største problem og forhindring for at bevare bolig 68% bor hos venner/familier/bekendte 22% overnatter på Forsorgshjem/Herberg/Natvarmestue
Ungekortlægning - anbefalinger Udbredelse af Housing First princippet Styrket samarbejde omkring det 18. år for anbragte unge, herunder: - stillingtagen til fremtidig indsats for anbragte unge i god tid - indmeldelse i boligselskab før det 18. år - medlemskab i boligforening - kommunal udgift - udbredelse af samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse
Ungekortlægningen - anbefalinger Styrkelse af misbrugsindsatsen for unge hjemløse, herunder: - Ungeafsnittet forpligtes til at perspektivere hvordan det kan/vil ske - muligheder for behandling til borgere med dobbeltdiagnoser - mulighed for behandling i døgnregi Styrkelse af indsatser for unge hjemløse grønlændere, herunder: - Grønlænderenheden forpligtes til perspektivere mulige løsningen i tæt sammenhæng med Grønlænderstrategien
Ungekortlægning - anbefalinger Opsøgende indsatser - Kortlægning - overblik: hvem går hvor? - Mere fokus på brobygning mellem opsøgende indsatser og Uddannelseshuset Styrkelse af samarbejde Kriminalforsorgen - Styregruppen ønsker at mødes med Kriminalforsorgen for perspektivering af muligheder for styrkelse af samarbejde omkring kriminelle unge.
Ungekortlægning - anbefalinger Andet: - fokus på etablering af jobmuligheder for ufaglærte unge, eks.vis socialøkonomiske virksomheder og skæve job - fokus på rådgivning og hjælp til økonomi i Uddannelseshusets vejledningskurser Styregruppen er ansvarlig for opfølgning
Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune Boligafrapportering
Arbejdsgruppe på tværs af F&B Arbejdsgruppens mål: Opfølgning på handlingsplan for billige boliger Handlingsplan for sikring af boliger til unge specielt i overgangen fra anbringelse til egen bolig Handlingsplan for boliger til hjemløse unge Handlingsplan for boliger til socialt udsatte grønlændere
Opfølgning på handlingsplan for billige boliger Anbefalinger: At vi arbejder efter princippet om ikke at give slip før en anden har taget fat, og at den enkelte rådgiver følger boligsagen tættere og mere intensivt At 25% reglen fortsat anvendes og at det følges af bolignetværket At tilbud om billigboliger fra boligorganisation til boliganvisning er aftalt At praksis med øget brug af bevilling af depositum til private boliger som matcher boligorganisationernes leje fortsætter At udviklingen i forhold til antallet af billigboliger følges tæt i dialog ned By- og Landskabsforvaltningen
Handlingsplan for sikring af boliger til udsatte unge Anbefaling: At anvende startboliger til unge for at sikre en god overgang til at bo selvstændig
Handlingsplan for boliger til hjemløse unge Anbefalinger: Udbredelse af Housing First princippet som forudsætning for at hjælpe unge hjemløse At bolignetværksgruppen fortsætter Undersøgelse af muligheden for at etablere et akuttilbud/overgangsbolig At forvaltningen sender ansøgning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold om midler til et tilbud
Handlingsplan for boliger til socialt udsatte grønlændere Anbefaling: Undersøgelse af muligheden for at etablere træningsboliger for udsatte grønlændere
Lokalt bolignetværk At Arbejdsgruppen for boligafrapporteringen fremadrettet mødes halvårligt, og fremover benævnes Bolignetværket Projekttovholder indkalder og koordinerer møder