UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens opbygning...6 2 UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE PÅ FØRSTE ÅRGANG 2007/2008...7 2.1 Tværgående resultater...7 2.1.1 Profil af studerende på første år... 7 2.1.2 Kendskab til mål og kompetencer... 8 2.1.3 Arbejdsindsats og faglig udvikling... 10 2.1.4. Lærings- og studiemiljø...11 2.2 Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M)...14 2.2.1. Kompetencer... 14 2.2.2. Fagene... 16 2.2.3. Undervisningsformer...23 2.2.4. Bredde og specialisering... 24 2.3 Lydteknik (LT)...26 2.3.1. Kompetencer... 26 2.3.2 Fagene... 28 2.3.3. Undervisningsformer...32 2.4 Music Management (MM)...34 2.4.1 Kompetencer... 34 2.4.2 Fagene... 35 2.4.3 Undervisningsformer...39 3 UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE PÅ ANDEN ÅRGANG 2007/2008...41 3.1 Tværgående resultater...41 3.1.1 Profil af studerende på andet år... 41 3.1.2 Kendskab til mål og kompetencer... 42 3.1.4 Lærings- og studiemiljø...47 3.2 Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M)...49 3.2.1 Kompetencer... 49 3.2.2 Fagene... 52 3.2.3 Undervisningsformer...66 3.2.4. Bredde og specialisering... 67 3.3 Lydteknik (LT)...69 2

3.3.1 Kompetencer... 69 3.3.2 Fagene... 71 3.3.3 Undervisningsformer...75 3.4 Music Management (MM)...77 3.4.1 Kompetencer... 77 3.4.2 Fagene... 78 3.4.3 Undervisningsformer...82 4 UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE PÅ TREDJE ÅRGANG 2007/2008...84 4.1. Tværgående resultater...84 4.1.1 Profil af studerende på tredje år... 84 4.1.2 Kendskab til mål og kompetencer... 85 4.1.3 Arbejdsindsats og faglig udvikling... 87 4.1.4 Lærings- og studiemiljø...90 4.2 Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M)...92 4.2.1 Kompetencer... 92 4.2.2 Fagene... 95 4.2.3 Undervisningsformer... 105 4.2.4. Bredde og specialisering... 106 4.3 Lydteknik (LT)...108 4.3.1 Kompetencer... 108 4.3.2 Fagene... 109 4.3.3 Undervisningsformer... 114 4.4 Music Management (MM)...115 4.4.1 Kompetencer... 115 4.4.2 Fagene... 116 4.4.3 Undervisningsformer... 119 5 METODISKE OVERVEJELSER...121 3

1 INDLEDNING Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) har fra august 2004 indført en ny uddannelsesstruktur på linje med landets øvrige konservatorier. Strukturen lægger sig op ad den såkaldte Bolognastruktur med grundlæggende bacheloruddannelser på tre år, toårige kandidatuddannelser som overbygning og en solistuddannelse på yderligere to år. RMC udbyder fem bacheloruddannelser under den nye ordning: Musiklæreruddannelsen (ML) Musik- og bevægelseslæreruddannelsen (MBL) Musikeruddannelsen (M) Lydteknikeruddannelsen (LT) Music management-uddannelsen (MM). Bacheloruddannelserne blev etableret i 2004. Fra og med 2007 udbyder konservatoriet desuden tre kandidatuddannelser. Den nye uddannelsesstruktur har ført til væsentlige ændringer i studieordningerne. Der er fx nu pædagogiske elementer i alle de tre musikuddannelser til musiklærer, musik- og bevægelseslærer og musiker. Der er også en mere bevidst erhvervsretning af uddannelserne. Desuden er der lagt op til en større valgfrihed for den enkelte studerende, samtidig med at balancen mellem individuel undervisning og gruppeorienterede undervisningsformer har ændret sig. RMC bad i efteråret 2005 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udvikle et koncept til løbende at undersøge, hvordan de studerende oplever, at undervisningen opfylder målsætningerne i de nye studieordninger. I praksis blev der tale om at udarbejde spørgeskemaer tilpasset konservatoriets førsteårsstuderende med mulighed for at udbygge undersøgelsen til også at omfatte andre årgange fremover. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at belyse kvaliteten af uddannelserne ved at undersøge: de studerendes oplevelse af de nye studieordningers gennemslag i undervisningen de studerendes generelle tilfredshed med undervisningen på RMC I studieåret 2006-2007 stod RMC selv for at gennemføre undersøgelsen og udfærdige rapporten. Undersøgelsen blev lavet på baggrund af det koncept som EVA udviklede og omfattede denne 4

gang både første og anden årgang af studerende på de nye studieordninger på bacheloruddannelserne. I studieåret 2007-2008 står RMC igen selv for at gennemføre undersøgelsen, som denne gang omfatter både første, anden og tredje årgang af studerende på de nye studieordninger på bacheloruddannelserne. 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb RMC har udformet spørgeskemaerne til de studerende på første, anden og tredje årgang på bacheloruddannelserne på baggrund af de spørgeskemaer, som EVA havde ansvaret for at udvikle i studieåret 2005-2006. RMC har selv varetaget den praktiske gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen i maj 2008. Da undersøgelsen blev gennemført elektronisk, indebar dette blandt andet at opsætte et samlet elektronisk spørgeskema på baggrund af sidste års spørgeskemaer, distribuere skemaet til de studerende, udsende rykkere og i sidste ende lave en datafil med undersøgelsens resultater. Den samlede svarprocent på første, anden og tredje årgang blev henholdsvis 64,9 %, 64,4 % og 56,8 %, hvilket er lavere end de forudgående to år. Mest markant er faldet på tredje årgang, hvilket måske indikerer, at der kan være en risiko for at de studerende over tid mættes af mange og gentagne spørgeskemaundersøgelser. Trods de lavere svarprocenter betragter RMC dog stadig svarprocenterne som tilfredsstillende generelt set. RMC har også efterfølgende stået for behandlingen af undersøgelsesresultaterne og for udarbejdelsen af denne rapport. Rapporten vil blive fremlagt for uddannelsesledelsen og for Studienævnet, som herefter har mulighed for at pege på en række indsatsområder, som man ønsker at sætte fokus på og arbejde videre med, med henblik på at styrke kvaliteten af uddannelserne. 5

1.2 Rapportens opbygning Kapitel 2.1, 3.1 og 4.1 er tværgående kapitler, som præsenterer en række undersøgelsesresultater samlet for alle studerende på hhv. første år, anden og tredje årgang Kapitel 2.2, 3.2 og 4.2 præsenterer specifikke resultater for de tre musikuddannelser vedr. hhv. første, anden og tredje årgang. Kapitel 2.3, 3.3 og 4.3 præsenterer de specifikke resultater for Lydteknikeruddannelsen vedr. hhv. første, anden og tredje årgang.. Kapitel 2.4, 3.4 og 4.4 præsenterer de specifikke resultater for Music Managementuddannelsen vedr. hhv. første, anden og tredje årgang. Kapitel 5 omhandler metodiske overvejelser i forbindelse med undersøgelsen. Spørgeskemaerne til de studerende på de fem bacheloruddannelser er vedlagt i et selvstændigt bilag. I spørgeskemaerne har de studerende haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer i fritekstfeltet sidst i spørgeskemaet. Disse kommentarer fra enkeltpersoner er anonymiseret og videregivet til uddannelseslederne for de respektive uddannelser samt til Studienævnet som supplement til rapporten. 6

2 UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE PÅ FØRSTE ÅRGANG 2007/2008 Fordelingen af respondenter på uddannelserne på første årgang kan ses i tabel 1: Tabel 1: Hvilken uddannelse er du optaget på? Respondenter Procent Procent af total M 2 8,3 % 33,3 % ML 11 45,8 % 78,6 % MBL 5 20,8 % 71,4 % LT 2 1 8,3 % 50 % MM 4 16,7 % 66,7 % I alt 24 100,0 % 2.1 Tværgående resultater Dette kapitel præsenterer de førsteårsstuderendes besvarelser af de undersøgelsesspørgsmål, som ikke er rettet specifikt mod de enkelte uddannelser. Besvarelserne er med andre ord behandlet samlet på tværs af de fem bacheloruddannelser på Rytmisk Musikkonservatorium. Kapitlet er inddelt i fire afsnit, som henholdsvis fokuserer på; de studerendes profil, de studerendes kendskab til mål og kompetencer, de studerendes arbejdsindsats og faglige udvikling lærings- og studiemiljøet på Rytmisk Musikkonservatorium. 2.1.1 Profil af studerende på første år I undersøgelsen svarer de studerende indledningsvis på en række baggrundsspørgsmål om alder og arbejdsbelastning. Det er disse besvarelser, som gør det muligt at tegne en profil af de førsteårsstuderende på Rytmisk Musikkonservatorium. De studerendes gennemsnitsalder Gennemsnitsalderen blandt de studerende på første år var lidt over 23 år, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj 2008. De studerende spreder sig 1 To personers besvarelser kan naturligvis ikke danne grundlag for statistisk analyse, men RMC har alligevel besluttet at medtage respondenternes besvarelser for fuldstændighedens skyld. 7

aldersmæssigt fra 19 til 30 år. Der er ingen markante aldersforskelle på tværs af de fem uddannelser. Job ved siden af studierne I alt har 75,0 % af de studerende job ved siden af studierne. Af dem markerer; o 50,0 % at der er tale om studierelevant arbejde, o 20,8 % at der er tale om både studierelevant og ikke studierelevant arbejde, o 4,2 % at der er tale om ikke studierelevant arbejde. Endelig er der 25 % af de studerende, der ikke har job ved siden af studierne. Af de studerende, som har job ved siden af studierne, arbejder 50,0 % mindre end 10 timer om ugen. 11,1 % arbejder mere end 20 timer om ugen. Se figur 1. Figur 1: Hvor mange timer arbejder du om ugen? 2.1.2 Kendskab til mål og kompetencer Flertallet (79,2 %), af de studerende på første år er bekendte med deres uddannelses formelle mål og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle gennem deres studium. De studerende har tilegnet sig viden om deres uddannelses formelle mål - og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle gennem deres studium - på forskellig måde. Følgende kilder er markeret: 8

Undervisere: 78,9 % Studieordningerne: 73,7 % Andre studerende: 68,4 % Information før optagelsesprøven: 57,9 % Andet: 21,1 % Ledelsen: 15,8 % Studievejledningen: 10,5 % Rytmisk Musikkonservatorium har beskrevet målene i studieordningerne for hver enkelt uddannelse. Målene i studieordningerne for de tre musikuddannelser er, at de studerende gennem studietiden skal udvikle henholdsvis faglige, kreative samt personlige og sociale kompetencer. De studerende på LT-uddannelsen skal, i følge studieordningerne, udvikle faglige og personlige og sociale kompetencer. MM-uddannelsen beskriver kompetencemålene for uddannelsen efter en anden systematik end de øvrige uddannelsers studieordninger. Den beskriver de områder, som de studerende skal opnå indsigt og færdigheder i, og den skelner ikke stringent mellem forskellige typer kompetencer, fx faglige, personlige og sociale kompetencer. Et stort flertal af de studerende (83,4 %) mener, at målene med uddannelsen i høj grad eller i nogen grad er tydeligt formidlet, hvor 16,7 % af de studerende mener at målene i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet. At målene med uddannelsen i høj grad der tydeligt formidlet mener; o 20 % af de MBL-studerende o 0 % af de M-studerende, o 36,4 % af de ML-studerende o 0 % af de LT-studerende o 50 % af de MM-studerende. At målene med uddannelsen i nogen grad er tydeligt formidlet mener; o 60 % af de MBL-studerende o 50 % af de M-studerende, o 45,5 % af de ML-studerende o 100 % af de LT-studerende o 50 % af de MM-studerende. 9

At målene med uddannelsen i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet mener; o 20 % af de MBL-studerende o 50 % af de M-studerende, o 18,2 % af de ML-studerende o 0 % af de LT-studerende o 0 % af de MM-studerende. 2.1.3 Arbejdsindsats og faglig udvikling I gennemsnit bruger de studerende 35,25 timer per uge på deres studie inklusiv forberedelse. Gennemsnitstallet dækker dog over en kraftig spredning i de studerendes ugentlige arbejdsindsats, hvor det laveste timetal er 20 og det højeste er 70 timer om ugen. 50 % af de studerende arbejder 30 timer eller mindre om ugen, mens kun 33 % af de studerende arbejder 37 timer eller mere. Konservatoriet forventer en gennemsnitlig arbejdstid på studiet inklusiv forberedelsestid på ca. 37 timer om ugen i forhold hertil er det et mindretal, der bruger tid nok på studierne. I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at 70,8 % af de studerende har helt eller delvist studierelevant arbejde ved siden af studierne, og at de studerende vurderer, at studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs, i høj grad bidrager til deres faglige udvikling. Arbejdstiden på studiet bliver prioriteret således, at de fag, som de studerende vurderer har størst betydning, også får mest opmærksomhed. 70,8 % af de studerende prioriterer deres arbejdsindsats efter fagenes betydning, mens ingen af de studerende vurderer, at de arbejder lige meget i alle fag. 16,7 % angiver, at det er tilfældigt, hvor de lægger deres arbejdsindsats. I undersøgelsen har de studerende vurderet, i hvilken grad en række forskellige faktorer bidrager positivt til deres faglige udvikling. Resultatet fremgår af figur 2 nedenfor. 10

Figur 2: Bidrager nedenstående faktorer, ud fra dine konkrete erfaringer, positivt til din faglige udvikling? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undervisernes faglige kompetencer 83,3% 4,2% Undervisernes engagement 79,2% 20,8% Undervisernes pædagogiske evner 54,2% 41,7% 4,2% Samarbejde med de andre studerende på din egen uddannelse (eller lignende M, ML eller MBL) 66,7% 22,2% 11,1% Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse (MM og LT) Samarbejdet med andre studerende på de andre af RMC s uddannelser 20,8% 20,8% 41,7% Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse 62,5% 4,2% Dit eget engagement 83,3% De andre studerendes engagement 45,8% 29,2% Studiemiljøet generelt 54,2% 29,2% Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs 66,7% 20,8% 4,2% 8,3% Generelt mener de studerende på de fem bacheloruddannelser, at der er en lang række faktorer, som har betydning for deres faglige udvikling. Der er dog en tendens til, at de vægter studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, deres eget engagement, undervisernes faglige kompetencer og engagement samt samarbejdet med andre studerende på deres egen uddannelse meget højt. 2.1.4. Lærings- og studiemiljø Under overskriften lærings- og studiemiljøet på RMC er de studerende blevet stillet en række spørgsmål vedr.: introduktionsforløbet fysiske rammer og faciliteter tværgående faglige aktiviteter på både årgange og uddannelser De studerende blev bedt om at vurdere, om introduktionsforløbet forberedte dem godt nok på at være studerende på konservatoriet i både social og faglig henseende. De studerende er generelt set positivt stemt - 87,5 % svarer, at introforløbet forberedte dem godt eller i nogen grad i social 11

henseende. 75 % svarer, at introforløbet forberedte dem godt eller i nogen grad i faglig henseende. Det bør dog bemærkes, at de MM-studerende skiller sig ud, idet 75 % mener, at Introforløbet i mindre grad forberedte dem fagligt på at være studerende på RMC. Tilfredsheden med konservatoriets fysiske rammer og faciliteter er generelt god. 75 % af de LTstuderende mener, at de fysiske rammer og faciliteter er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. 100 % af de MM-studerende mener, at de er overvejende tilfredsstillende og på musikuddannelserne mener 88,9 % af de studerende, at de er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. De studerende på musikuddannelserne samt på LT-uddannelserne bruger ofte konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden. MM-studerende benytter sig mindre af konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden, hvilket sandsynligvis kan forklares med, at de ikke i vid udstrækning har brug for øvelokaler, instrumenter eller teknisk udstyr for at kunne gennemføre deres studie tilfredsstillende. Der er ingen studerende på de fem uddannelser, der mener, at der er for mange faglige aktiviteter på tværs af årgange og uddannelser. 37,5 % mener, at mængden af tværgående faglige aktiviteter er passende, 62,5 % mener, at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, og 29,2 % mener, at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. 12

Medindflydelse på undervisningen og aktiviteter I undersøgelsen er de studerende blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de oplever at have mulighed for medindflydelse på undervisningen og aktiviteter på deres uddannelse. Resultatet fremgår af figur 3. Figur 3: Medindflydelse på undervisningen og aktiviteter I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på: - Undervisningens indhold 29,2% 41,7% 4,2% I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på: - Andre forhold på din uddannelse 12,5% 66,7% 20,8% I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på: - Aktiviteter på tværs af uddannelser og årgange 12,5% 37,5% 45,8% 4,2% I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på: - Undervisningens organisering 29,2% 4,2% 13

2.2 Musiklærer (ML), Musik- og bevægelseslærer (MBL) og Musiker (M) De studerende på de tre musikuddannelser - M, ML og MBL - udgør størstedelen af de studerende på konservatoriet. I undersøgelsen har 2 ud af 6 M-studerende, 11 ud af 14 ML-studerende og 5 ud af 7 MBL-studerende fra første årgang deltaget. De studerende på de tre musikuddannelser læser alle fag sammen på første år. Dette kapitel repræsenterer de studerendes besvarelser af de spørgsmål, der handler specifikt om den samlæste undervisning. Kapitlet er opdelt i tre afsnit om henholdsvis kompetencer, fag og undervisningsformer. 2.2.1. Kompetencer Studieordningen for de tre musikuddannelser beskriver, hvilke kompetencer uddannelserne sigter mod at opbygge hos de studerende. Der skelnes mellem; faglige kompetencer, personlige/sociale kompetencer og kreative kompetencer. I undersøgelsen vurderer de studerende på første år, hvordan kompetencerne er blevet behandlet i det hidtidige studieforløb 2. Se resultatet i figur 4. 2 I analysen af de studerendes besvarelser er det vigtigt at holde sig for øje, at kompetencemålene er formuleret for den samlede bacheloruddannelse. 14

Figur 4: Efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af en række kompetencer på grundlæggende niveau. Har den måde, der hidtil har været arbejdet hen imod kompetencerne på, været tilfredsstillende? Faglige kompetencer Tilfredsstillende Overvejende tilfredsstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer 47,4% 47,4% 5,3% Undervisningskvalifikationer 5,3% 31,6% 15,8% 10,5% 36,8% Træffe og begrunde personlige og fælles kunstneriske valg 10,5% 73,7% 5,3% 5,3% 5,3% Indsigt i musikbranchen 10,5% 10,5% 47,4% 26,3% 5,3% Kendskab/indsigt i pædagogiske og psykologiske teorier og begreber 36,8% 26,3% 10,5% 26,3% Kendskab til kunst - og kulturrelaterede forhold 10,5% 68,4% 15,8% 5,3% Erfaring med og indsigt i projektarbejde 26,3% 42,1% 15,8% 5,3% 10,5% Personlige og sociale kompetencer Tilfredstillende Overvejende tilfredstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Skabe og arbejde i åbne og skiftende netværk 36,8% 42,1% 10,5% 5,3% 5,3% Samarbejde og arbejde selvstændigt 31,6% 68,4% Praktisere fordomsfrihed og kulturel åbenhed 47,4% 42,1% 5,3% 5,3% Strukturere egen læring 10,5% 52,6% 15,8% 5,3% 15,8% 15

Kreative kompetencer Tilfredsstillende Overvejende tilfredsstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Skabe musik og musikalske formidlingsformer 31,6% 36,8% 26,3% 5,3% Kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder 21,1% 57,9% 15,8% 5,3% Skabe og formidle samspil indenfor flerkulturelle sammenhænge 21,1% 31,6% 26,3% 21,1% Skabe balance mellem formidling af tradition og fornyelse 21,1% 21,1% 26,3% 31,6% Endelig er de studerende på musikuddannelserne blevet bedt om at vurdere, om de ovenstående kompetencer er dækkende for de kompetencer, som de mener, uddannelsen skal udvikle: 36,8 % mener, at kompetencerne i høj grad er dækkende, 63,2 % mener, at kompetencerne i nogen grad er dækkende, ingen svarer, at kompetencerne i mindre grad eller slet ikke er dækkende. 2.2.2. Fagene Undervisningen på musikuddannelserne er hovedsagligt organiseret i en række fag. De studerende er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere, om fagene - ud fra deres egne konkrete erfaringer - bidrager til, at de opnår de kompetencer som uddannelsen sigter mod. De studerendes vurderinger af fagene bliver nedenfor inddelt i tre kategorier; høj grad (mere end 60 % har svaret i høj grad eller i nogen grad), middel grad (mellem 40-60 % har svaret i høj grad eller i nogen grad) og lav grad (mindre en 40 % har svaret i høj grad eller i nogen grad). 16

De fag, som de studerende - ud fra deres egne konkrete erfaringer - vurderer til i høj grad at bidrage til, at de opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod, er følgende: Undervisningen i dit Hovedinstrument Undervisningen i Sammenspil Undervisningen i Kunst og Kultur Undervisningen i Musikteori Undervisningen i Hørelære Undervisningen i Rytmelære Undervisningen i Rytmik og koordination Undervisningen i Sang Undervisningen i Klaver De fag, som de studerende - ud fra deres egne konkrete erfaringer - vurderer til i middel grad at bidrage til, at de opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod, er følgende: Undervisningen i Pædagogik, psykologi og studieteknik Ingen fag er vurderet til i lav grad at bidrage til, at de studerende opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod. De enkelte fag bliver også vurderet enkeltvis i undersøgelsen. De studerende erklærer, i hvilken grad de er enige i fem positive udsagn om de enkelte fag: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende, Undervisningens indhold svarer til mine forventninger, Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen, Det faglige niveau svarer til mine forventninger, Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen. Se resultatet i figur 5-9: 17

Figur 5: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende Hovedinstrument 31,6% 36,8% 21,1% 5,3% 5,3% Sammenspil 31,6% 47,4% 15,8% 5,3% Hørelære 31,6% 36,8% 15,8% 10,5% 5,3% Rytmelære 15,8% 42,1% 21,1% 15,8% 5,3% Rytmik og koordination 5,3% 31,6% 36,8% 21,1% 5,3% Kunst og Kultur 22,2% 44,4% 22,2% 5,6% 5,6% Pædagogik, psykologi og Studieteknik 5,6% 22,2% 11,1% 11,1% Musikteori 44,4% 22,2% 11,1% 5,6% Sang 27,8% 11,1% 11,1% Klaver 44,4% 11,1% 11,1% Figur 6: Undervisningens indhold svarer til mine forventninger Hovedinstrument 42,1% 26,3% 15,8% 10,5% 5,3% Sammenspil 26,3% 31,6% 26,3% 10,5% 5,3% Hørelære 31,6% 21,1% 31,6% 10,5% 5,3% Rytmelære 21,1% 42,1% 21,1% 5,3% 10,5% Rytmik og koordination 10,5% 47,4% 21,1% 15,8% 5,3% Kunst og kultur 61,1% 11,1% 11,1% Pædagogik, psykologi og studieteknik 38,9% 5,6% 22,2% Musikteori 22,2% 38,9% 11,1% 22,2% 5,6% Sang 27,8% 38,9% 5,6% 11,1% Klaver 44,4% 27,8% 5,6% 11,1% 11,1% 18

Figur 7: Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen Hovedinstrument 31,6% 26,3% 26,3% 5,3% 10,5% Sammenspil 36,8% 36,8% 15,8% 5,3% 5,3% Hørelære 31,6% 31,6% 21,1% 10,5% 5,3% Rytmelære 21,1% 36,8% 21,1% 5,3% 15,8% Rytmik og koordination 10,5% 31,6% 26,3% 10,5% 21,1% Kunst og kultur 44,4% 27,8% 11,1% Pædagogik, psykologi og studieteknik 22,2% 5,6% 38,9% Musikteori 11,1% 27,8% 22,2% 22,2% Sang 27,8% 27,8% 11,1% Klaver 38,9% 5,6% 11,1% 11,1% Figur 8: Det faglige niveau svarer til mine forventninger Hovedinstrument 36,8% 52,6% 10,5% Sammenspil 26,3% 42,1% 21,1% 10,5% Hørelære 26,3% 52,6% 10,5% 5,3% 5,3% Rytmelære 26,3% 36,8% 15,8% 10,5% 10,5% Rytmik og koordination 15,8% 36,8% 26,3% 15,8% 5,3% Kunst og kultur 66,7% 22,2% 5,6% 5,6% Pædagogik, psykologi og studieteknik 38,9% 27,8% 11,1% 22,2% Musikteori 55,6% 11,1% Sang 44,4% 5,6% Klaver 44,4% 5,6% 11,1% 5,6% 19

Figur 9: Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen Hovedinstrument 26,3% 26,3% 26,3% 21,1% Sammenspil 15,8% 63,2% 10,5% 10,5% Hørelære 10,5% 36,8% 36,8% 5,3% 10,5% Rytmelære 15,8% 36,8% 26,3% 5,3% 15,8% Rytmik og koordination 5,3% 42,1% 26,3% 10,5% 15,8% Kunst og kultur 55,6% 22,2% 11,1% 11,1% Pædagogik, psykologi og studieteknik 44,4% 27,8% 5,6% 22,2% Musikteori 11,1% 27,8% 44,4% Sang 11,1% 55,6% 5,6% 11,1% Klaver 22,2% 22,2% 38,9% 5,6% 11,1% Fagene Hovedinstrument og Sammenspil er de største og mest centrale fag på musikuddannelserne på RMC. Det er derfor relevant at undersøge de studerendes opfattelse af disse fag lidt nærmere, set i lyset af de krav som er formuleret i studieordningerne. De studerende er derfor blevet bedt om at vurdere yderligere udsagn i forhold til fagene Hovedinstrument og Sammenspil. Udsagnene er følgende: Undervisningen bidrager i tilstrækkelig grad til at udvikle mine musikalske og håndværksmæssige færdigheder, Undervisningen bidrager til at udvikle mit personlige udtryk, Jeg har inden for rammerne af undervisningen mulighed for at realisere egne faglige og kunstneriske visioner, Undervisningen giver mig indblik i et bredt udsnit af den rytmiske musikkultur, Der er tilstrækkelig mulighed for specialisering i genrer og stilarter. Se resultatet i figur 10-14: 20

Figur 10: Undervisningen bidrager i tilstrækkelig grad til at udvikle mine musikalske og håndværksmæssige færdigheder Hovedinstrument 31,6% 31,6% 26,3% 5,3% 5,3% Sammenspil 31,6% 36,8% 21,1% 5,3% 5,3% Figur 11: Undervisningen bidrager til at udvikle mit personlige udtryk Hovedinstrument 10,5% 31,6% 36,8% 21,1% Sammenspil 26,3% 15,8% 31,6% 21,1% 5,3% 21

Figur 12: Jeg har inden for rammerne af undervisningen mulighed for at realisere egne faglige og kunstneriske visioner Meget enig Enig Mindre enig Uenig Ved ikke Hovedinstrument 15,8% 42,1% 26,3% 15,8% Sammenspil 21,1% 26,3% 21,1% 31,6% Figur 13: Undervisningen giver mig indblik i et bredt udsnit af den rytmiske musikkultur Hovedinstrument 15,8% 36,8% 26,3% 21,1% Sammenspil 10,5% 47,4% 21,1% 21,1% 22

Figur 14: Der er tilstrækkelig mulighed for specialisering i genrer og stilarter Hovedinstrument 26,3% 26,3% 26,3% 15,8% 5,3% Sammenspil 15,8% 36,8% 26,3% 21,1% 2.2.3. Undervisningsformer Undervisningen på musikuddannelserne er overvejende organiseret som skemalagt undervisning eller projekter. I undersøgelsen er de studerende blevet bedt om at vurdere vægten mellem skemalagt undervisning og projekter. De studerende har haft mulighed for at sætte flere krydser. Se resultatet i tabel 2. Tabel 2: Hvordan vurderer du vægten mellem skemalagt undervisning og projekter? For stor vægt på undervisning 22,2 % For stor vægt på projekter 0,0 % Vægten er passende 33,3 % For lille vægt på undervisning 11,1 % For lille vægt på projekter 50,0 % De studerende er i undersøgelsen også blevet bedt om at vurdere balancen mellem skemalagt undervisningstid (inkl. projekter) og tid til forberedelse. Se resultatet i tabel 3. 23

Tabel 3: Hvordan vurderer du balancen mellem skemalagt undervisningstid (inkl. projekter) og tid til forberedelse? Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt for meget 61,1 % Balancen er passende 33,3 % Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt lidt 5,6 % 2.2.4. Bredde og specialisering De studerende på musikuddannelserne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere forholdet mellem bredde og specialisering i uddannelsen. Se resultatet i figur15. Figur 15: Hvordan vurderer du forholdet mellem bredde og specialisering i uddannelsen? Uddannelsen er for bred Uddannelsen er passende Uddannelsen er for specialiseret M MBL 60,0% ML 45,5% 45,5% 9,1% 24

De studerende er i undersøgelsen også blevet bedt om at vurdere, om undervisningen dækker de genrer og stilarter, de studerende mener den skal. Se resultatet i figur16. Figur 16: Dækker undervisningen de genrer og stilarter, du mener den skal? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke M MBL 80,0% ML 36,4% 45,5% 18,2% 25

2.3 Lydteknik (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium, der har færrest studerende. 2 ud af 4 studerende på LT-uddannelsens første år har deltaget i undersøgelsen. To personers besvarelse kan naturligvis ikke danne grundlag for statistisk analyse, men RMC har alligevel besluttet at medtage respondenternes besvarelser for fuldstændighedens skyld. I dette kapitel præsenteres lydteknikernes besvarelser af de spørgsmål, som handler specifikt om deres uddannelse. Kapitlet er opdelt i tre afsnit, der handler om henholdsvis kompetencer, fag og undervisningsformer. 2.3.1. Kompetencer Studieordningen for LT-uddannelsen beskriver, hvilke kompetencer uddannelsen sigter mod at opbygge hos de studerende. Der skelnes mellem faglige kompetencer på den ene side og personlige og sociale kompetencer på den anden side. I undersøgelsen vurderer de studerende på første år, hvordan kompetencerne er blevet behandlet i det hidtidige studieforløb 3. 3 I analysen af de studerendes besvarelser er det vigtigt at holde sig for øje, at kompetencemålene er formuleret for den samlede bacheloruddannelse. 26

Figur 17: efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af en række kompetencer på grundlæggende niveau. Har den måde, der hidtil har været arbejdet hen imod kompetencerne på, været tilfredsstillende? Faglige kompetencer Tilfredsstillende Overvejende tilfredsstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Lydtekniske og musikalske kvalifikationer Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg Kendskab til musikbranchen Kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder Indsigt i projektarbejde Personlige og sociale kompetencer Tilfredsstillende Overvejende tilfredsstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Samarbejde og arbejde selvstændigt Kommunikere Strukturere egen læring 27

Endelig er de studerende på LT-uddannelsen blevet bedt om at vurdere, om de ovenstående kompetencer er dækkende for de kompetencer, som de mener, uddannelsen skal udvikle: 100,0 % mener, at kompetencerne i høj grad er dækkende, ingen svarer, at kompetencerne i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er dækkende. 2.3.2 Fagene De studerende på LT-uddannelsen vurderer i undersøgelsen de kurser, projekter, produktioner mv., som er uddannelsens væsentligste byggesten. De vurderer ikke nødvendigvis hver enkelt aktivitet, men tager stilling til de hovedgrupper eller fag, som aktiviteterne primært falder inden for. I det følgende anvendes udelukkende betegnelsen fag også selvom der i nogle tilfælde ikke som sådan er tale om fag. De studerende er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere, om fagene - ud fra deres egne konkrete erfaringer - bidrager til, at de opnår de kompetencer som uddannelsen sigter mod. De studerendes vurderinger af fagene bliver nedenfor inddelt i tre kategorier; høj grad (mere end 60 % har svaret i høj grad eller i nogen grad), middel grad (mellem 40-60 % har svaret i høj grad eller i nogen grad) og lav grad (mindre en 40 % har svaret i høj grad eller i nogen grad). De fag, som de studerende - ud fra deres egne konkrete erfaringer - vurderer til i høj grad at bidrage til, at de opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod, er følgende: Studieproduktionskurser (jazz- og rock-produktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC-koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktikforløb, Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Hovedfagsvejledning og personlig vejledning Ingen fag er vurderet til i middel grad at bidrage til, at de studerende opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod. 28

De fag, som de studerende - ud fra deres egne konkrete erfaringer - vurderer til i lav grad at bidrage til, at de opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod, er følgende: Rytmik og koordination De enkelte fag bliver også vurderet enkeltvis i undersøgelsen. De studerende erklærer, i hvilken grad de er enige i seks positive udsagn om de enkelte fag: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende, Undervisningens indhold svarer til mine forventninger, Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen, Det faglige niveau svarer til mine forventninger, Undervisningen bidrager i særlig grad til at udvikle mine lydtekniske færdigheder Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen. Se resultatet i figur 18-23: Figur 18: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Rytmik og koordination (RYKO) Hovedfagsvejledning og personlig vejledning 29

Figur 19: Undervisningens indhold svarer til mine forventninger Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Rytmik og koordination (RYKO) Hovedfagsvejledning og personlig vejledning Figur 20: Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Rytmik og koordination (RYKO) Hovedfagsvejledning og personlig vejledning 30

Figur 21: Det faglige niveau svarer til mine forventninger Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Rytmik og koordination (RYKO) Hovedfagsvejledning og personlig vejledning Figur 22: Undervisningen bidrager i særlig grad til at udvikle mine lydtekniske færdigheder Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Rytmik og koordination (RYKO) 31

Figur 23: Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen Studieproduktionskurser (jazz- og rockproduktion, HD 1, mix-sessions, lyttemøder) Koncertproduktioner (stævne- og RMC koncerter, koncertteori) Elementær elektroakustik Praktik-forløbene i Vega Lydteknik (analog og digital mixer, effekter m.fl.) Kommunikation Musikhistorie Hørelære og musikforståelse Rytmik og koordination (RYKO) Hovedfagsvejledning og personlig vejledning 2.3.3. Undervisningsformer Undervisningen på LT-uddannelsen er tilrettelagt i undervisnings-, kursus- og projektforløb. I undersøgelsen er de studerende blevet bedt om at vurdere vægten mellem skemalagt undervisning og projekter. De studerende har haft mulighed for at sætte flere krydser. Se resultatet i tabel 4. Tabel 4: Hvordan vurderer du vægten mellem skemalagt undervisning og projekter? For stor vægt på undervisning 0,0 % For stor vægt på projekter 0,0 % Vægten er passende 100,0 % For lille vægt på undervisning 0,0 % For lille vægt på projekter 0,0 % 32

De studerende er i undersøgelsen også blevet bedt om at vurdere balancen mellem skemalagt undervisningstid (inkl. projekter) og tid til forberedelse. Se resultatet i tabel 5. Tabel 5: Hvordan vurderer du balancen mellem skemalagt undervisningstid (inkl. projekter) og tid til forberedelse? Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt for meget 0,0 % Balancen er passende 100,0 % Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt lidt 0,0 % 33

2.4 Music Management (MM) MM-uddannelsen er den nyeste uddannelse på RMC. 4 ud af 5 studerende på første årgang af MM-uddannelsen har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Uddannelsen har et helt andet indhold og andre fag end de øvrige uddannelser. Ligesom i de to foregående kapitler fokuserer dette kapitel på besvarelserne af de spørgsmål, der handler om undervisningen på første år. Kapitlet er opdelt i tre afsnit om henholdsvis kompetencer, fag og undervisningsformer. 2.4.1 Kompetencer MM-uddannelsen beskriver kompetencemålene for uddannelsen efter en anden systematik end de øvrige uddannelsers studieordninger. Den beskriver de områder, som de studerende skal opnå indsigt og færdigheder i, og den skelner ikke stringent mellem forskellige typer kompetencer, fx faglige, personlige og sociale samt kreative kompetencer. I undersøgelsen har de studerende vurderet, om studieordningens kompetencemål er blevet behandlet tilfredsstillende i det hidtidige uddannelsesforløb 4. Se resultatet i figur 24. 4 I analysen af de studerendes besvarelser er det vigtigt at holde sig for øje, at kompetencemålene er formuleret for den samlede bacheloruddannelse. 34

Figur 24: Efter endt bacheloruddannelse skal du ifølge din studieordning være i besiddelse af grundlæggende erhvervskompetencer med henblik på ansættelse i en virksomhed i musikbranchen eller etablering af egen virksomhed i musikbranchen. Har den måde, kompetencerne hidtil er blevet behandlet på, været tilfredsstillende? Tilfredsstillende Overvejende tilfredsstillende Overvejende utilfredsstillende Utilfredsstillende Ved ikke Har opnået teoretisk og praktisk indsigt i musikbranchens vilkår og udvikling Har opnået viden og færdigheder til at anvise og begrunde innovative problemløsninger i en professionel praksis Kan indsamle, analysere og bearbejde relevante data som grundlag for vurderinger og beslutninger Kan planlægge, organisere, lede og evaluere typiske processer og projekter inden for musikbranchen Kan formidle information, ideer, problemstillinger og -løsninger til specialister og ikke-specialister i både skriftlig og mundtlig form Har udviklet selvstændige arbejdsformer, læringsstrategier og - metoder 2.4.2 Fagene Undervisningen på første år af MM-uddannelsen er hovedsagelig organiseret i otte emneområder eller fag. I det følgende anvendes udelukkende betegnelsen fag også selvom der i nogle tilfælde ikke som sådan er tale om fag. I undersøgelsen har de studerende blandt andet skulle forholde sig til, i hvilken grad de enkelte fag bidrager til, at de udvikler de kompetencer, som uddannelsen sigter mod. Se figur 25. 35

Figur 25: Hvordan vurderer du, ud fra dine konkrete erfaringer med nedenstående fag, at de bidrager til, at du opnår de kompetencer, som uddannelsen sigter imod? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Branchekendskab Brancheprojekt Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring De studerende på MM-uddannelsen bliver, ligesom deres medstuderende på de andre uddannelser, også bedt om at vurdere de enkelte fag ud fra en række positivt formulerede udsagn om undervisningen. De studerende har forholdt sig til fem udsagn, som omhandler: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende, Undervisningens indhold svarer til mine forventninger, Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen, Det faglige niveau svarer til mine forventninger, Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen. Resultaterne af besvarelserne kan ses i figur 26-30. 36

Figur 26: Målene med undervisningen er kommunikeret klart til mig og mine medstuderende Branchekendskab Brancheprojekter Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring 0,0% Figur 27: Undervisningens indhold svarer til mine forventninger Branchekendskab Brancheprojekter Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring 37

Figur 28: Der er god sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de mål der er for undervisningen Branchekendskab Brancheprojekter Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring Figur 29: Det faglige niveau svarer til mine forventninger Branchekendskab Brancheprojekter Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring 38

Figur 30: Min arbejdsindsats stemmer overens med de mål der er for undervisningen Branchekendskab Brancheprojekter Musiksociologi Musikforståelse Strategi Erhvervsøkonomi Musikjura Økonomistyring 2.4.3 Undervisningsformer De studerende på MM-uddannelsen blev i undersøgelsen bedt om at vurdere vægten mellem skemalagt undervisning og projekter. De studerende har haft mulighed for at sætte flere krydser. Se resultatet i tabel 6. Tabel 6: Hvordan vurderer du vægten mellem skemalagt undervisning og projekter? (sæt gerne flere kryds) For stor vægt på undervisning 0,0 % For stor vægt på projekter 0,0 % Vægten er passende 100,0 % For lille vægt på undervisning 0,0 % For lille vægt på projekter 0,0 % 39

De studerende er i undersøgelsen også blevet bedt om at vurdere balancen mellem skemalagt undervisningstid inkl. projekter og tid til forberedelse. Se resultatet i tabel 7. Tabel 7: Hvordan vurderer du balancen mellem skemalagt undervisningstid (inkl. projekter) og tid til forberedelse? Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt for meget 25,0 % Balancen er passende 75,0 % Undervisningstiden fylder forholdsmæssigt lidt 0,0 % 40

3 UNDERSØGELSE BLANDT STUDERENDE PÅ ANDEN ÅRGANG 2007/2008 Fordelingen af respondenter på uddannelserne på anden årgang kan ses i tabel 8: Tabel 8: Hvilken uddannelse er du optaget på? Respondenter Procent Procent af total M 3 10,3 % 42,9 % ML 14 48,3 % 66,7 % MBL 4 13,8 % 66,7 % LT 4 13,8 % 100 % MM 4 13,8 % 57,1 % I alt 29 100,0 % 3.1 Tværgående resultater Dette kapitel præsenterer de studerendes besvarelser af de undersøgelsesspørgsmål, som ikke er rettet specifikt mod de enkelte uddannelser. Besvarelserne er med andre ord behandlet samlet på tværs af de fem bacheloruddannelser på Rytmisk Musikkonservatorium. Kapitlet er inddelt i fire afsnit, som henholdsvis fokuserer på; de studerendes profil, de studerendes kendskab til mål og kompetencer, de studerendes arbejdsindsats og faglige udvikling lærings- og studiemiljøet på Rytmisk Musikkonservatorium. 3.1.1 Profil af studerende på andet år I undersøgelsen svarer de studerende indledningsvis på en række baggrundsspørgsmål om alder og arbejdsbelastning. Det er disse besvarelser, som gør det muligt at tegne en profil af de studerende på anden årgang på Rytmisk Musikkonservatorium. De studerendes gennemsnitsalder Gennemsnitsalderen blandt de studerende på andet år var 24 år, da spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj 2008. De studerende spreder sig aldersmæssigt fra 21 til 32 år. Der er ingen markante aldersforskelle på tværs af de fem uddannelser. 41

Job ved siden af studierne I alt har 86,2 % af de studerende job ved siden af studierne. Af dem markerer; o 69,0 %, at der er tale om studierelevant arbejde, o 10,3 %, at der er tale om både studierelevant og ikke studierelevant arbejde, o 6,9 %, at der er tale om ikke studierelevant arbejde. Endelig er der 13,8 % af de studerende, der ikke har job ved siden af studierne. Af de studerende, som har job ved siden af studierne, arbejder 68,0 % mindre end 10 timer om ugen. 16,0 % arbejder mere end 20 timer om ugen. Se figur 31. Figur 31: Hvor mange timer arbejder du om ugen? 3.1.2 Kendskab til mål og kompetencer Langt størstedelen (93,1 %) af de studerende på 2. år er bekendte med deres uddannelses formelle mål og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle gennem deres studium. De studerende har tilegnet sig viden om deres uddannelses formelle mål - og de kompetencer, som de kan forvente at udvikle gennem deres studium - på forskellig måde. Følgende kilder er markeret: Undervisere: 85,2 % Studieordningerne: 74,1 % Andre studerende: 70,4 % Information før optagelsesprøven: 40,7 % 42

Andet: 22,2 % Studievejledningen: 18,5 % Ledelsen: 11,1 % Rytmisk Musikkonservatorium har beskrevet målene i studieordningerne for hver enkelt uddannelse. Målene i studieordningerne for de tre musikuddannelser er, at de studerende gennem studietiden skal udvikle henholdsvis faglige, kreative samt personlige og sociale kompetencer. De studerende på LT-uddannelsen skal, i følge studieordningerne, udvikle faglige og personlige og sociale kompetencer. MM-uddannelsen beskriver kompetencemålene for uddannelsen efter en anden systematik end de øvrige uddannelsers studieordninger. Den beskriver de områder, som de studerende skal opnå indsigt og færdigheder i, og den skelner ikke stringent mellem forskellige typer kompetencer, fx faglige, personlige og sociale samt kreative kompetencer. Et flertal af de studerende (68,9 %) mener, at målene med uddannelsen i høj grad eller i nogen grad er tydeligt formidlet, hvor 31 % af de studerende mener, at målene i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet. At målene med uddannelsen i høj grad er tydeligt formuleret mener; o 0 % af de MBL-studerende o 0 % af de M-studerende, o 14,3 % af de ML-studerende o 0 % af de LT-studerende o 25 % af de MM-studerende. At målene med uddannelsen i nogen grad er tydeligt formuleret mener; o 75,0 % af de MBL-studerende o 100,0 % af de M-studerende, o 50,0 % af de ML-studerende o 25 % af de LT-studerende o 75 % af de MM-studerende. At målene med uddannelsen i mindre grad eller slet ikke er tydeligt formidlet mener; o 25 % af de MBL-studerende o 0 % af de M-studerende, o 35,7 % af de ML-studerende 43

o o 75 af de LT-studerende 0 % af de MM-studerende. 3.1.3 Arbejdsindsats og faglig udvikling I gennemsnit bruger de studerende 26,8 timer per uge på deres studie inklusiv forberedelse. Gennemsnitstallet dækker dog over en kraftig spredning i de studerendes ugentlige arbejdsindsats, hvor det laveste timetal er 5 og det højeste er 60 timer om ugen. 68,9 % af de studerende arbejder 30 timer eller mindre om ugen, mens kun 17,2 % af de studerende arbejder 37 timer eller mere. Konservatoriet forventer en gennemsnitlig arbejdstid på studiet inklusiv forberedelsestid på ca. 37 timer om ugen i forhold hertil er det et mindretal, der bruger tid nok på studierne. I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at 79,3 % af de studerende har helt eller delvist studierelevant arbejde ved siden af studierne, og at de studerende vurderer, at studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs, i høj grad bidrager til deres faglige udvikling. Arbejdstiden på studiet bliver prioriteret således, at de fag, som de studerende vurderer har størst betydning, også får mest opmærksomhed. 93,1 % af de studerende prioriterer deres arbejdsindsats efter fagenes betydning, mens 6,9 % af de studerende vurderer, at de arbejder lige meget i alle fag. Ingen angiver, at det er tilfældigt, hvor de lægger deres arbejdsindsats. I undersøgelsen har de studerende vurderet, i hvilken grad en række forskellige faktorer bidrager positivt til deres faglige udvikling. Resultatet fremgår af figur 32 nedenfor. 44

Figur 32: Bidrager nedenstående faktorer, ud fra dine konkrete erfaringer, positivt til din faglige udvikling? M-studerende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undervisernes faglige kompetencer 66,7% Undervisernes engagement 66,7% Undervisernes pædagogiske evner 66,7% Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse Samarbejdet med andre studerende på MBL og ML Samarbejdet med studerende på andre uddannelser (LT og MM) Dit eget engagement 66,7% De andre studerendes engagement Studiemiljøet generelt Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs ML-studerende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undervisernes faglige kompetencer 64,3% 35,7% Undervisernes engagement 78,6% 7,1% 14,3% Undervisernes pædagogiske evner 42,9% 42,9% 7,1% 7,1% Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse 35,7% 14,3% Samarbejdet med andre studerende på MBL og M 28,6% 42,9% 28,6% Samarbejdet med studerende på andre uddannelser (LT og MM) 7,1% 7,1% 35,7% Dit eget engagement De andre studerendes engagement 57,1% 35,7% 7,1% Studiemiljøet generelt 42,9% 7,1% Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs 78,6% 14,3% 7,1% 45

MBL-studerende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undervisernes faglige kompetencer Undervisernes engagement Undervisernes pædagogiske evner Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse Samarbejdet med andre studerende på ML og M Samarbejdet med studerende på andre uddannelser (LT og MM) Dit eget engagement De andre studerendes engagement Studiemiljøet generelt Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs LT- og MM-studerende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Undervisernes faglige kompetencer Undervisernes engagement 87,5% 12,5% Undervisernes pædagogiske evner Samarbejdet med andre studerende på din egen uddannelse 37,5% 37,5% Samarbejdet med studerende på andre uddannelser 12,5% 37,5% Dit eget engagement De andre studerendes engagement 37,5% 12,5% Studiemiljøet generelt 12,5% 37,5% Studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, herunder egne lønnede og ulønnede jobs 46

Generelt mener de studerende på de fem bacheloruddannelser, at der er en lang række faktorer, som har betydning for deres faglige udvikling. Der er dog en tendens til, at de vægter studierelaterede aktiviteter uden for uddannelsen, deres eget engagement, undervisernes faglige kompetencer og engagement meget højt. 3.1.4 Lærings- og studiemiljø Under overskriften lærings- og studiemiljøet på RMC er de studerende blevet stillet en række spørgsmål vedr.: fysiske rammer og faciliteter tværgående faglige aktiviteter på både årgange og uddannelser Tilfredsheden med konservatoriets fysiske rammer og faciliteter er generelt god. 100 % af de LTstuderende og 95,3 % af de studerende på musikuddannelserne mener, at de fysiske rammer og faciliteter er tilfredsstillende eller overvejende tilfredsstillende. De studerende på MM-uddannelsen er ikke helt så positivt stemt her mener 50 %, at de fysiske rammer og faciliteter er overvejende tilfredsstillende, mens 50 % mener de er overvejende utilfredsstillende. De studerende på musikuddannelserne samt på LT-uddannelserne bruger ofte konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden. MM-studerende benytter sig mindre af konservatoriets faciliteter uden for undervisningstiden. Der er ingen studerende på de fem uddannelser, der mener, at der er for mange faglige aktiviteter på tværs af årgange og uddannelser. 10,3 % mener, at mængden af tværgående faglige aktiviteter er passende, 75,9 % mener, at der er for få faglige aktiviteter på tværs af årgange, og 72,4 % mener, at der er for få faglige aktiviteter på tværs af uddannelser. Medindflydelse på undervisningen og aktiviteter I undersøgelsen er de studerende blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de oplever at have mulighed for medindflydelse på undervisningen og aktiviteter på deres uddannelse. Resultatet fremgår af figur 33. 47