projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag /uddannelser som indgår i projektet Mikkel Rønne / mr@brondby-gym.dk (koordinator) Allan Jensen / aj@brondby-gym.dk Brøndby Gymnasium Fysik. Evt. øvrige deltagende skoler - Projektbeskrivelse Projektets formål Øge gymnasiefremmede elevers udbytte af fysikundervisningen ved en stor fokus på eksperimentet, empirisk og induktiv indgang til undervisningen. IT bliver inddraget under Moodle platformen, dels som en slags portfolio og dels til test/evaluering. Projektets baggrund (evt. tidligere eller tilknyttede projekter) Projektet bygger ikke videre på foregående projekter. Men projektet forsøger at undersøge om eksperimentet kan bidrage til at bryde negativ social arv. Succeskriterier/projektets forskellige fokuspunkter At eleverne klarer sig fagligt optimalt og også gerne bryder negativ social arv. At eleverne får et positivt indtryk af fysikundervisningen og faget fysik. Proces og tidsplan 2011. maj/juni/august. Planlægningsfase. 2011. august september. Eleverne interviewes af stedets studievejleder med henblik på at fastslå elevernes baggrund. Herunder spørges der til elevernes startholdninger til faget fysik. 2011 12. Undervisning. Undervejs en række faglige evalueringer. 2012. maj eleverne slutinterviewes i et forsøg på at afklare om deres holdning til fysik har ændret sig. 2012. Evt. eksamen. 2012. Afrapportering.
Rapport over projektet Faglig udvikling i fysik med henblik på øget udbytte for gymnasiefremmede elever Rapporten er en sammenskrivning af to delrapporter, som lærerne, Mikkel Rønne (MR) og Allan Jesen (AJ) selvstændigt har udarbejdet. Noget af tekstmaterialet forekommer både i hoved- og delrapporterne, og yderligere dokumentation kan også findes i disse. To 1.g klasser på Brøndby Gymnasium blev udvalgt til projektet. Den ene klasse havde studieretningen Engelsk A i kombination med Spansk A / Samfundsfag B i kombination med et tredje fag (1.i). Den anden klasse havde Samfundsfag A Idræt B og Matematik B (1.s). Klasserne havde begge fysik på C- niveau. De blev udvalgt dels pga. at holdene var relativt store og dels, fordi Fysik C blev afsluttet i 2012 med mulighed for en yderligere censorvurdering (ingen af holdene blev dog udtrukket til eksamen). Projektet. Projektet gik ud på at undersøge, om man kunne øge gymnasiefremmede elevers udbytte af fysikundervisningen ved bestemte tiltag. Der blev lagt vægt på en undervisningsform, hvor eksperimentet spillede en fremtrædende rolle, på at introducere nye emner induktivt via eksperimenter, og der blev fokuseret på at bruge bestemte IT værktøjer under Moodle platformen. I fysiks læreplan lægges der meget vægt på, at eksperimenter bliver inddraget. Om Brøndby Gymnasium Brøndby Gymnasium er et gymnasium som fokuserer på idræt og IT. Således har alle elever en bærbar computer med trådløs opkobling i lokalerne. Brøndby Gymnasium får primært sine elever fra de omkringliggende kommuner (Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Glostrup, Albertslund og Rødovre også i dagligt tale kaldet Vestegnen). Interviews og udpegning af de gymnasiefremmede elever Som et led i elevernes introduktionssamtaler med gymnasiets studievejleder, blev eleverne spurgt ud i større detalje omkring deres og forældrenes baggrund. Elevernes startholdning til bl.a. fysik blev undersøgt. Spørgeskema og resultatet af undersøgelse i bilag 1. I slutning af året blev klassen udspurgt om fysikundervisningens forløb. De elever, som studievejlederen havde udpeget som gymnasiefremmede, havde en uddybende samtale med studievejlederen. Fysiklærerne havde derfor ikke en forhåndsviden om hvilke elever, der var gymnasiefremmede. Resultater fra slutevalueringen er i bilag 3. De gymnasiefremmede elever er blevet udvalgt ud fra, at deres forældre ikke har en gymnasial uddannelse eller højere, og de har et arbejde, der ikke indikerer mere og længerevarende uddannelser. Omkring 1/3 af eleverne i klasserne kunne karakteriseres som gymnasiefremmede. Der er dog en vis usikkerhed omkring dette, da eleverne ikke altid ved, hvad deres forældres baggrund er. Historisk har halvdelen af eleverne på fysik C på BG forældre, hvor højeste uddannelse er erhvervsuddannelser, ca. 1/3 har mellemlange videregående uddannelse som højeste uddannelse. (Se delrapport MR Bilag 5. Det lyder derfor en anelse højt, at der har været 1/3 elever i vores klasser uden anden uddannelse end grundskolen.
Hvordan gik det? Klassen 1.i fik et årskaraktergennemsnit på 5,1. Dette er en anelse lavere end landsgennemsnittet, men det er ikke abnormt i forhold til Brøndby Gymnasiums historiske fysik C resultater. Den anden klasse fik et gennemsnit på 6,6, hvilket svarer mere til landsgennemsnittet. Karakterfordelingerne er afbildet i Figur 1. Figur 1. Viser karakter fordelingerne for de involverede fysikklasser sammenholdt med et landsresultat for fysik C årskarakterer i perioden 2008-2010 (tallene er uddrager fra UNI-C karakter statistikdatabase) Om de gymnasiefremmede Begge fysiklærere var ikke i stand til på forhånd præcist at udpege de af studievejlederen udvalgte gymnasiefremmede elever, hverken ud fra deres interesser for emner, karakterer eller generelle holdninger til fysikfaget. På sin vis kunne det opfattes som en succes, at undervisningen ikke har givet en bias. Der kan selvfølgelig også blot være tale om dårlig statistik eller unøjagtige udvalgskriterier, fordi der stadig er en generel landsdækkende tendens til at f.eks. elever, hvis forældre har længerevarende videregående uddannelser klarer sig bedre (se delrapport MR / bilag 5). Det er nærliggende at antage, at interesse for faget og generelt studiemodenhed (eller mangel på samme) kan overskygge effekter induceret af at være gymnasiefremmed elev, selvom de forskellige aspekter her i høj grad kan være flettet sammen. I en af klasserne havde de fleste af de gymnasiefremmede elever vanskeligheder af personlig/social karakter. Det var så at sige den eneste fællesnævner, der kunne spores i den ene klasse. Et par af de gymnasiefremmede elever med relativt gode resultater dyrkede sport på et højt plan, og det er nærliggende at tolke, at det kunne have bidraget til god arbejdsmoral. Disse elever fandt også sammen med ressourcestærke elever, og havde derigennem et godt netværk i klassen. Eksperimentelt arbejde: Eleverne angiver, at de godt kan lide eksperimentelt arbejde og vil gerne have mere af det. Generelt
er det observeret, at det eksperimentelle arbejde (omfattende elevforsøg og demonstrationsforsøg) ligner andre discipliner i fysikundervisningen, hvor evner, forberedelse, fokus/koncentration, notetagning, efterbehandling osv. afgør udbyttet af undervisningen. De elever, som var gode til det eksperimentelle arbejde, var også gode til det resterende arbejde med faget. Man havde måske kunnet håbe på, at det eksperimentelle arbejde kunne lokke nogle skjulte evner frem i lyset for netop de gymnasiefremmede elever, men det finder vi ikke nogen indikation af her. Måske kræver det mere frie projekter af innovativ / kreativ karakter. Det er fornemmelsen af nogle elevers positive holdning til eksperimentelt arbejde mere er begrundet i muligheden for at køre lidt på slap line, mens man overlader det til andre i grupperne at lave arbejdet. Eksperimentelt arbejde kræver tilstedeværelse i timerne. Elever med meget fravær bliver ramt ekstra hårdt fagligt, fordi det kræver en ekstra indsats at tilegne sig det faglige i forsøg, som man ikke har udført. Så her kan en inddragelse af eksperimenterne i undervisningen faktisk give eleverne et ringere fagligt udbytte. I den sproglige fysik C klasse, havde de fleste af de gymnasiefremmede elever et fravær på omkring 20 procent. Dette er ikke ubetydeligt og kan have bidraget til et fagligt ringere resultat. I den anden klasse var fraværet ikke lige så højt. Udsatte elever og elever med svag interesse for faget vil sikkert have en tendens til at få et højere fravær. For at undgå ekstra negative effekter her, kunne man anbefale skolerne f.eks. at optage demonstrationsforsøg og dele elevforsøg over to lektioner på forskellige dage. Andre alternativer kunne også være mulige. Et par kommentarer fra evalueringerne Eleverne angiver variation i undervisningen som vigtig for den gode fysiktime. Her antager vi, at eksperimentelt arbejde naturligt bidrager til variationen. En del elever angiver, at de har svært ved den matematiske del af fysikfaget. Dette står lidt i kontrast til, at de fra folkeskolen typisk har et mere positivt indtryk af matematik i forhold til fysik/kemi. I en af klasserne var det den samme lærer, som underviste i fysik og matematik. Det er indtrykket, at dette har hjulpet eleverne til at få synergi mellem de to fag. En hårdere koordinering mellem matematik og fysik kunne være en anbefaling. I slutevalueringen (se delrapport MR bilag 2 / AJ bilag 1) angiver de adspurgte gymnasiefremmede elever, at det er vigtigt med ordentlige afslutninger på de forskellige emner f.eks. i form af prøver, rapporter eller opsummeringer med eksamensrelevans. Det er nærliggende at disse kommentarer også er et udtryk for, at evalueringen blev foretaget lige omkring eksamensperiodens start. IT i undervisningen. Her blev specielt Moodle dagbøger og til dels quiz-værktøj brugt (eksempel på dagbog i delrapport MR bilag 4). Generelt opfattes det af lærerne som et godt værktøj, som de har lyst til at bruge fremover. Udover også at kunne bidrage til en variation i undervisningen, giver dagbøger mulighed for at i højere grad at gå i dialog med den enkelte elev. Der åbnes mulighed for, at normalt stille elever kan komme til orde, og ligeledes kan man fange generelle misforståelser som måtte florere. Quizzer til tekster kan også hjælpe til at eleverne får direkte feedback. Brug af dagbøger og konstruktion af quizzer er dog meget tidskrævende.
Overgangsproblematikker. Det har ikke været projektets formål at undersøge overgangsproblematikker fra folkeskolen til gymnasiet. Men en god overgang kan jo give et bedre senere udbytte. Lærerne oplever generelt ikke at kunne bygge videre på et fællesfagligt fysikfundament fra folkeskolen. Dette står i skærende kontrast til fysik/kemi fagets såkaldte trinmål 1. Noget kunne tyde på, at der er så mange emner i folkeskolen, at det er svært at lære dem godt nok. Under alle omstændigheder er det en anbefaling at undersøge overgangen mellem folkeskole og gymnasium bedre. Konklusion Projektet har ført til en række observationer og anbefalinger for fysikundervisningen for både gymnasiefremmede og ikke gymnasiefremmede elever. Vores forsøgsklasser har været to fysikklasser på C-niveau, og selvom mange af resultaterne sandsynligvis kan overføres til fysik på B- og A-niveau, hvor abstraktionsgraden af fysikfaget er højere, så er det jo ikke noget, der her er undersøgt. 1 (http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/~/media/publikationer/2009/folke/faelles %20Maal/Filer/Faghaefter/101123_fy_kem_11.ashx)