Anonymous bevægelsen - En sociologisk undersøgelse af et virtuelt fællesskab

Anonymous bevægelsen - En sociologisk undersøgelse af et virtuelt fællesskab Emir Degirmenci & Yevgeniy Golovchenko Sociologisk Institut, Københavns Universitet Bachelor projekt, Maj 2013 Vejleder: Allan Madsen Tegn i fodnoter: 14285 Antal Tegn: 143955 1

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1. Problemformulering:... 5 1.1.1 Forskningsspørgsmål:... 6 1.3 Opgavens teoretiske ramme og opbygning... 6 Kapitel 2: Videnskabsteori, metode og felt... 7 2.1 Undersøgelsens videnskabsteoretiske fundament... 8 2.1.1 En hermeneutisk tilgang... 8 2.1.2 Case studiet: Ideelt til generalisering i form af falsifikation... 9 2.2 Colemans empiri, vores metode og vidensbidrag... 10 2.2.1 Colemans empiri... 10 2.2.2 Vores metode... 11 2.2.3 Vores vidensbidrag... 12 2.2.4 Kombination af Colemans og vores empiri... 12 2.3 Etiske principper: En forpligtelse overfor informanterne... 12 2.4 Mødet med feltet og erhvervelse af informanterne... 15 2.5 Præsentation af informanterne:... 17 2.5.1 Informant 1 Morten :... 17 2.5.2 Informant 2 Lars :... 18 2.6 Et interview over Skype... 18 Kapitel 3: Ekstern blik og bevægelsens historie... 21 3.1 Livet i den parallelle dimension: Cyberspace... 21 3.2 Sikkerhedstrussel ifølge NATO og magtfuld aktør på top 100 liste... 22 3.3 Fra en ukendt hjemmeside til global og kompleks bevægelse... 24 3.3.1 4chan.org og humor... 24 3.3.2 Scientology og historien om Anonymous tilblivelse... 24 Kapitel 4: Internt blik i atypisk bevægelse :... 27 4.1 Bevægelsens indre opbygning:... 27 4.2 Afgrænsning af undersøgelsen:... 30 Kapitel 5: Det virtuelle møde... 31 5.1Bysociologiske begreber og det virtuelle møde... 32 5.2 Lyn Lofland... 32 5.3 Cyberspace set som Teleby... 34 5.4 Fremmedhed blandt Anonymous?... 35 5.4.1 Anonymous 3 sfærer... 35 2

5.5 Ritualer og følelser der er tilknyttet fællesskab og symboler i cyberspace?... 38 5.6 Interaktionsritualteori:... 39 5.7.1 Et vellykket interaktionsritual: fællesskabsfølelse og emotionel energi... 41 5.7.2 Et fald i fællesskabsfølelsen og emotionel energi... 43 5.8 Guy Fawkes masken: Symbol på det virtuelle fælleskab?... 44 Delkonklusion:... 47 Kapitel 6: Anonymous, som politisk deltagelse?... 49 6.1 Klassisk forståelse af politik... 51 6.2 En afgrænsning af projektpolitik... 52 6.3 Første punkt: Anonymous aktioner set som politiske projekter... 54 6.4 Andet punkt: Anonymous og dens fokus på output... 55 6.5 Tredje punkt: Anonymous og dets forhold til systemet... 57 Delkonklusion:... 58 Kapitel 7: Anonymous, en social bevægelse?... 59 7.1 En afgrænsning af social bevægelse:... 59 7.2 Politiske kampe i cyberspace... 60 7.3 Anonymous som afhængig af massemedier... 61 7.4 Anonymous som bærer af universelle bekymringer... 63 7.5 Anonymous er orienteret mod civilsamfundet fremfor Staten... 64 7.6 Anonymous er uformel, løs og fleksibel organiseret... 65 Delkonklusion... 66 8.0 Konklusion:... 66 9.0 Abstract: Anonymous movement... 69 -A sociological study of a virtual community... 69 Litteraturliste :... 70 Internetsider:... 72 3

Kapitel 1: Indledning I den seneste tid har offentligheden været vidne til et nyt fænomen, der med stigende dynamik har presset sig på og påkaldt stor opmærksomhed i verdenspressen. Medierne fortæller, at det er et internationalt og virtuelt fællesskab, der foretager cyberangreb. Dette fællesskab hedder Anonymous. Anonymous har i løbet af de seneste måneder formået at skabe megen TV-omtale og avisoverskrifter- både i den internationale og danske offentlighed. Dynamikken i dens virtuelle aktiviteter skaber mange kontroverser og deler vandene verden over. Således varierer reaktionerne sig: Forundring hos nogle, fascination hos andre og bekymring hos myndighederne. Den 10.januar 2013 i Politiken under overskriften Anonymous afslører mulig konspiration om gruppevoldtægtssag i lille fodboldby kan man læse, at der i den lille amerikanske by Steubenville i Ohio med 18.000 indbyggere, foregik en voldtægt mod en pige på 16 år (Bilag 4). 1 Drengene, der overværede voldtægten greb ikke ind. I stedet satte de billeder af overgrebene i cirkulation på nettet billeder der blev brugt til at mobbe og håne pigen i det lokale miljø. Sagen så ikke ud til at have konsekvenser for forbryderne. Så kommer Anonymous på banen. Anonymous griber ind ved at hacke ind på drengenes e-mails og twitter-konti. Disse personlige oplysninger bliver af Anonymous fremvist til beskuelse i offentligheden for at afsløre information om selve voldtægten og de involverede. Som protest mod myndighedernes manglende respons, mobiliserer bevægelsen over 1000 demonstranter foran den lokale politistation. Efterfølgende kan man på det Hvide Hus hjemmeside se underskriftindsamling på 30.000 underskrifter, der anmoder om at flytte sagen fra en børnedomstol til en normal domstol 2 (Bilag 4). Anonymous rekonstruerer optagelserne fra voldtægtsaftenen - selvom om de var forsøgt slettet af gerningsmændene og sluttelig bliver byens fodboldsstjerner dømt. (Bilag 5) I takt med den stigende opmærksomhed stiger vores forundring over Anonymous evne til at synliggøre sig selv. Derudover undrer vi os over typen og størrelsen af fænomenet. De danske mediers opmærksomhed på denne sag bliver efterfulgt af, at, Anonymous presser sig mere på i den danske offentlighed. På lockoutens 5. dag blander nogle medlemmer af bevægelsen sig i konflikten mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks lærerforening ved at tage den sidstnævnte parts side. Den 9. April, 2013 kan man i Politiken under overskriften KL forhøjer beredskab efter hacker-angreb læse at: Kommunernes Landsforenings hjemmeside blev i aftes lagt totalt ned i 1 Artiklen pointerer at Anonymous ændrede sagens gang. ifølge bevægelsen er sagen en del af en konspiration, hvor politichefen, fodboldtræneren og den lokale statsanklager forsøgte at beskytte forbryderne som var byens lokale fodboldhelte. 2 Det amerikanske retssystem, er forskellig fra det danske i sin opbygning. 4

over fire timer efter at være spammet af en gruppe, der påstår at være en del af den berømte internationale hackergruppe Anonymous (Bilag 6). 3 Anonymous vækker ikke kun offentlighedens opmærksomhed, men vækker også vores forundring, hvorefter der rejser sig nogle presserende sociologiske spørgsmål. Hvilke karakteristika besidder dette virtuelle fællesskab? Hvordan er oplevelsen af fællesskab set fra medlemmernes perspektiv? Skal vi se dette virtuelle fællesskab som udtryk for en radikal ny form for politisk deltagelse? Eller er dets aktioner blot samtidens nye symptom på den politiske deltagelses forfald, som så mange samfundsforskere advarer imod? (Bauman 2006, Knudsen 2007, Putnam 1995) Eftersom der findes så få beskrivelser af Anonymous, er det vanskeligt at angribe spørgsmålene ved at betragte bevægelsen på afstand med teorier som det eneste udgangspunkt. Den skærpende omstændighed, for denne vanskelighed, er den manglende forklaringskraft i de klassiske teorier, når vi taler om et helt nyt fænomen som Anonymous. Af denne grund, opstår der behov for en empirisk undersøgelse, der kan komme tæt på fænomenet og give en grundig beskrivelse af selve Anonymous. Gabriella Coleman, Professor i Antropologi, er en af de meget få forskere, der har lavet et empirisk studie af Anonymous (Coleman 2012a). Trods hendes interessante fund, er der stadig nogle væsentlige aspekter ved Anonymous, der endnu ikke er blevet udforsket. Derfor vil vi udføre undersøgelsen af Anonymous på følgende måde: Vi vil bidrage med vores egen empiri i form af interview, for på den måde at belyse oplevelsen af det virtuelle møde mellem medlemmerne. Coleman går ikke i dybden med dette 4. Vi vil i dette aspekt tilstræbe at bidrage med ny viden. Samtidigt vil vi trække på Colemans forskning i bevægelsens holdninger og refleksioner. Her vil vores empiri indgå i samspil med hendes forskning. Vi vil derfor centrere vores undersøgelse om følgende problemformulering og forskningsspørgsmål: 1.1. Problemformulering: På hvilken måde kan man forstå det virtuelle fællesskab, Anonymous? 3 KL's datafolk var advaret på forhånd via en video på YouTube, men kunne alligevel ikke forhindre hackerne i at lægge hjemmesiden ned. Tekniske eksperter konstaterede, at 9000 ud af 10.000 forespørgsler på det tidspunkt kom fra den samme server i Tyskland. KL sagde ved lejligheden»vi har aldrig været udsat for et tilsvarende angreb«(bilag 6). 4 Coleman kommer meget kort ind på det oplevelsesmæssige uden at behandle det i dybden. (Web 15) 5

1.1.1 Forskningsspørgsmål: 1. Hvad er Anonymous historie? 2. Hvordan er Anonymous opbygning? 3. Hvordan opleves det virtuelle møde mellem medlemmerne i Anonymous? 4. Kan man forstå Anonymous virke som en form for politisk deltagelse? 5. Kan man forstå Anonymous som en social bevægelse? 1.2 Opgavens teoretiske ramme og opbygning Vores analyse består af to dele. I analysens første del, kapitel 5, ser vi på Anonymous ud fra et kultursociologisk perspektiv med fokus på medlemmernes oplevelse af det virtuelle møde. I anden del af analysen, kapitel 6 og 7, vil vi tage udgangspunkt i et politisksociologisk perspektiv for på den måde at sætte Anonymous politiske engagement i fokus. Det styrende princip for vores teoretiske valg har en iboende logik: At få mest mulig viden om selve fænomenet ud fra ovennævnte fokus. Følgelig bruger vi teori, når det direkte bidrager til forståelsen af vores empiri. I analysens første del bruger vi Lyn Lofland (1973) og Henning Bech (1998) som teoretisk inspiration for at se nærmere på interaktionerne blandt fremmede i de forskellige sfærer. Den førstnævnte er kultursociolog, der bl.a. sætter bylivet i fokus. Den sidstnævnte er professor emeritus, der ligeledes også forsker i bylivet. Dernæst bruger vi Randall Collins (2005) teori om interaktionsritualer. Inddragelsen af Collins teori hjælper med at afklare, om disse interaktioner kan analyseres som ritualer, der forstærker det følelsesmæssige engagement mellem medlemmerne i bevægelsen. Randal Collins er en amerikansk professor i sociologi. I analysens anden del, kapitel 6 og 7, vil vi zoome ind på Anonymous med det politiske i fokus. Her vil vi belyse fællesskabet set ud fra et politisksociologisk perspektiv. Da ovennævnte teoretikeres begrebsapparat ikke egner sig til dette, rejser behovet sig for at inddrage teoretikere med politisksociologisk begrebssæt. Af denne grund starter vi analysens anden del med den tyske sociolog, Ulrick Beck som metaperspektiv for hele analysen af den politisksociologiske dimension. Dette skal ses som kontrasterende til konventionelle, sociologiske forklaringer af det politiske. Dernæst vil vi analysere, hvordan Anonymous kan tænkes politisk ud fra en henholdsvis klassisk og nyere forståelse af politik. 6

Som repræsentanter for den klassiske, formelle forståelse af politisk deltagelse vil vi trække på Almond og Verbas studier fra 1960`erne. De to er amerikanske samfundsforskere. Overfor dem, vil vi anvende den nye forståelse af politik som Henrik Bang (2009), forsker i politisk deltagelse og governance, bringer på banen. Vi vil uddybe deres begreber under analysen mens vi anvender dem. Sluttelig vil vi inddrage den engelske sociolog, Nash Kate (2010), der udfordrer den klassiske forståelse i sociologiske forklaringer om reproduktion og konsensusperspektiv med teori om sociale bevægelser. Vi vil holde den klassiske teori, der ikke kan forklare et nyt fænomen som Anonymous, op imod opdateret teori. Kate og Bang repræsenterer netop en opdateret litteratur, der teoretisk set muliggør en mere nuanceret forståelse af det unikke ved bevægelsen Anonymous. En analyse af de ovennævnte aspekter af bevægelsen, forudsætter først og fremmest et enkelt men tydeligt billede af bevægelsens historie. Dette vil vi starte med i kapitel 3. Analysen kræver også en tydelig, omend kortfattet, indsigt i hvordan bevægelsens indre opbygning er sammensat, dette vil vi beskrive i kapitel 4 i forlængelse af bevægelsens historie. Formålet med hele undersøgelsen er at give læseren et helhedsbillede af, hvordan man kan forstå det virtuelle fællesskab Anonymous. Vi vil starte undersøgelsen med at beskrive de grundlæggende videnskabsteoretiske og metodiske refleksioner, der danner grundlag, for vores møde med Anonymous. Kapitel 2: Videnskabsteori, metode og felt I denne del af undersøgelsen vil vi argumentere for det videnskabsteoretiske og metodiske grundlag for opgaven. Derudover vil vi redegøre for vores generaliseringsstrategi. Vi lægger hovedvægten på de konkrete overvejelser, der ligger bag indsamling af vores egen empiri. I metodelitteraturen findes der mange diskussioner om, hvordan man indsamler og behandler empirien. Vores felts særlige karakter og de metodiske tilgange, der findes i metodelitteraturen, rummer stof nok til en selvstændig bacheloropgave. Vi vælger i dette kapitel at fremhæve de centrale beslutninger, der har haft indflydelse på vores undersøgelse for at give de substantielle fund om selve Anonymous den fortjente plads. Først vil vi kort eksplicitere vores videnskabsteoretiske position og redegøre for vores generaliseringsstrategi. Efterfølgende vil vi bevæge os videre til overvejelserne omkring valg af metode og indsamling af empiri. Derefter vil vi eksplicitere vores etiske position, der ligger til grund for vores valg i opgaven. Dette vil blive efterfulgt af et afsnit, hvor læseren kan få indblik i 7

vores møde med feltet. Endelig vil vi begrunde vores brug af to interview over Skype, der har leveret empirien til analysens første del i kapitel 5. 2.1 Undersøgelsens videnskabsteoretiske fundament I dette afsnit vil vi først eksplicitere vores hermeneutiske tilgang. Dernæst vil vi komme ind på vores tilgang til casestudiet og generaliserbarhed. 2.1.1 En hermeneutisk tilgang Vi vælger, hermeneutikken, som vores videnskabsteoretiske position eftersom at vores genstandsfelt lægger op til valget. Anonymous er et nyt og komplekst fænomen der kræver, at man er opmærksom på dens kompleksitet. Når vi vil undersøge møderne mellem medlemmerne, er det derfor meget vigtigt at være opmærksom på den kontekst, hvor møderne finder sted. Vi bygger denne undersøgelse på den kvalitative metode, da den netop giver os adgang til konteksten og kan rumme både fænomenets kompleksitet og nuancer (Mason 2006: 63-65). I afsnittet 2.2 vil vi komme nærmere ind på vores refleksioner bag valg af interview. Allerede her er det vigtigt at fremhæve, at disse interview vil blive omsat til transskriptioner, for på den måde at blive underkastet en hermeneutisk analyse. Vi vil derfor gøre brug af hermeneutik, for på den måde at fortolke medlemmernes udsagn i tekstform. Medlemmerne af Anonymous fortolker og reflekterer over verden og tildeler deres egen handling en mening. Meningen kan dog være uklar, hvis denne ikke eksplicit udtrykkes. Det er derfor nødvendigt at vi indlever os i deres subjektive univers og oplever den på deres præmisser (Højberg 2005:313). Ved brug af fortolkning kan vi afdække den mening, som medlemmerne tildeler deres egen deltagelse i bevægelsen: deres oplevelser, handlinger, refleksioner og motiver. Selve fortolkningsprocessen er kendetegnet ved en hermeneutisk cirkel, der indebærer en bevægelse mellem del og helhed. For at forstå de enkelte udsagn, bliver vi nødt til at se dem i den bredere sammenhæng, de indgår i (Berg-Sørensen 2010: 151). Vi vil trække på vores forforståelse af bevægelsen der er præget af Colemans forskning - for at kunne forstå de enkelte beskrivelser af cyberangreb, sætninger og den anvendte slang. Tilsvarende vil vi fokusere på delene i transskriptionen, de enkelte ord, sætninger og beskrivelser for på den måde at forstå helheden, udtalelsernes mening og den bredere sammenhæng, de indgår i. For at læseren kan forstå medlemmernes udsagn om deres oplevelser i bevægelsen, er det derfor vigtigt med bredere kendskab til bevægelsen historie og dens opbygning. Vi vil derfor komme ind på dette i henholdsvis kapitel 3 og 4. 8

2.1.2 Et kritisk Case studie: Ideelt til generalisering i form af falsifikation Vores tilgang til Anonymous som casestudie hviler på to dybdeinterview. Vi anskuer studiet af disse medlemmers oplevelse som en kritisk case i forlængelse af Flyvebjergs definition. Flyvebjerg understreger at en kritisk case har en strategisk betydning, ift.et generelt spørgsmål som ønskes besvaret. ( Flyvebjerg 2010: 474). Vores studie vil som vi vil uddybe senere, se nærmere på om der kan opstå en fællesskabsfølelse og øget emotionel energi blandt mennesker der indgår i medierede relationer. Randal Collins teori hævder at dette er uladsiggørligt. Denne teori ønsker vi at teste. Det særlige ved Anonymous er at anonymitet er et organiserende princip. Hvis der kan opstå ritualer der når en styrkegrad som kan generere fællesskabsfølelse og emotionel energi blandt anonyme mennesker, kan der i endnu højere grad gøre det blandt mennesker der ikke er anonyme men bekendte med hinandens identitet. Følgelig udgør vores studie af disse Anonymous medlemmer en kritisk case, der kan tjene som et mønster eksempel hvor ud fra vi kan konstatere mulighed for fællesskabsfølelse og emotionel energi i andre medierede fællesskaber. Flyvebjerg pointerer dette forhold med kritisk case på følgende vis: Hvis det har gyldighed i dette tilfælde, gælder det i alle (eller mange tilfælde). ( Flyvebjerg 2010: 474). Vores generalisering er funderet på følgende strategi: Vi tager afsæt i den forståelse, der er at finde i Ecksteins, Poppers og Flyvebjergs perspektiv. Eckstein pointerer at: Komparative studier og casestudier er midler til test af teorier. Valget mellem dem i det store og hele bør være styret af arbitrære eller praktiske snarere end logiske overvejelser. Man kan ikke tage den holdning alvorligt, som siger at casestudier er utroværdige, fordi de er behæftet med problemer og at tvivlen må komme komparative studier til gode, fordi de er problemfri (Eckstein i Flyvebjerg 2010: 472). Ecksteins argument er følgende: Hvis der eksisterer forudsigende teorier i samfundsvidenskaben, så kan casestudiet bruges til at afprøve disse teorier på linje med andre metoder. Ecksteins teori begreb dækker omfattende forklaring og forudsigelse. Vi vælger følgende strategiske kombination: Først vil vi bruge Collins til at fortolke empirien, dernæst vil vi efterprøve Collins teori og begreber via vores empiri, sidst vil vi fortolke det opnåede resultat i delkonklusionen i afsnit 5.8. Dette skal forstås sådan: Vi anvender Collins omfattende Interaktionsritualteori, i vores analyse af vores to informanters beskrivelser af deres oplevelser og interaktioner. Collins inddrager vi fordi hans begrebsapparat kan belyse de følelsesmæssige sider ved oplevelserne i det virtuelle. Derudover for at iagttage om interaktionerne har karakter af 9

ritualer. På den anden side vil vi ikke begrænse os til dette. Vi vil gå skridtet videre og i forlængelse af at fortolke empirien med Collins teori, vil vi også efterprøve Collins teori under vores analyse af empirien. I denne sammenhæng vil vi kombinere Ecksteins, Poppers og Flyvebjergs position til efterprøvelsen af Collins teori. Med udgangspunkt i deres falsifikations tilgang, vil vi vende tilbage til de resultater, vi opnåede ved test af Collins teori via vores kritiske case strategi (jf. afsnit 5.8). Vores argument er, at casestudiet er ideelt til generalisering ved hjælp af den type test, som ophavsmanden, Karl Popper (1975) kalder falsifikation. Vi vil underkaste Collins interaktionsritual teori til princippet om falsifikation. Dette egner vores case sig til, idet vores empiriske materiale rummer oplevelser og interaktioner, der er behandlet og analyseret med Collins` begreber som vi vil uddybe i første del af kapitel 5. Falsifikationsprincippet er anvendt af Popper selv, i sit berømte eksempel: Alle svaner er hvide. Popper anvendte flg. deduktion: At hvis blot en observation af en enkelt sort svane fandt sted, så ville det falsificere tesen og dermed få generel betydning og afføde nye undersøgelser og teoridannelse. Som led i denne argumentation hæfter vi os ved Bent Flyvebjergs pointe om at casestudiet er velegnet til identificering af sorte svaner. Dette har baggrund i at casestudiet går i dybden, ikke i bredden som andre metoder. Hvad der på overfladen fremtræder som hvidt kan ved nærmere eftersyn vise sig at være sort ( Flyvebjerg: 2010 472ff). Vi har derfor som analysens første del vil vise i kapitel5.4, gået i dybden med Collins Interaktionsritualteori og levnet stort rum til hans begreber og anvendelse af disse i analysen af vores empiri. Sluttelig vil vi funderet på ovennævnte strategi, casestudie til falsifikation jf. Popper, aktivere vores kritiske refleksivitet og fremhæve de opnåede resultater. 2.2 Colemans empiri, vores metode og vidensbidrag Vores valg af metode og empiri er en balancegang mellem: Hvad der giver mest viden i forhold til problemformuleringen og det pragmatisk set mulige. 2.2.1 Colemans empiri Skønt det faktum, at Gabriella Coleman udvider vores forforståelse af bevægelsen, giver hendes værker ikke et dybdegående indblik i vores forskningsspørgsmål, der drejer sig om oplevelser af deltagelsen. Vi vil af den grund skaffe vores empiri ved brug af kvalitativ metode, der kan vise os nuancerne og konteksten for disse oplevelser. Gabrielle Colemans empiri vil vi trække på, når vi behandler bevægelsens historie og opbygning. Vores egen empiri vil levere svaret til forskningsspørgsmål 3, eftersom vi der tilstræber at producere ny viden som Coleman ikke har 10

publiceret. I forskningsspørgsmål 4 og 5 vil vi bruge en kombination af hendes og vor egen empiri, til at analysere de politisksociologiske aspekter. I redegørelsen af bevægelsens opbygning, kapitel 5, vil det fremgå, at det ikke kræver privilegieret adgang til hemmelige rum for at kunne deltage i Anonymous. En del af deltagelsen kan foregå i offentlige rum, som også udenforstående har adgang til. En måde at gøre det på er at lave dokumentanalyse af kommunikationen mellem medlemmerne i det offentlige rum. Vi har af den grund brugt mange timer på løbende at undersøge de mange offentlige steder. Der er mange, eksempelvis: Grupperum på Facebook, www.anonnews.org mm. Vi måtte trods dette erfare, at dette ikke bringer os videre i forhold til selve oplevelsen af deltagelsen. Ligesom en af vores informanter påpeger, tages disse oplevelser for givet af selve deltagerne. Disse oplevelser er derfor sjældent noget, medlemmerne taler eller skriver om. 2.2.2 Vores metode Hvordan det opleves at være Anonymous forbliver med at være implicit og uudtalt. Ifølge den danske antropolog, Kirstens Haastrup, kan dette betegnes som en tavs viden (Haastrup 2005:26). At det er viden, betyder at forskere kan få adgang til dette også selvom denne viden ikke er eksplicit. Måden at gøre dette på er ved selv aktivt at deltage i feltet og på den måde udføre deltagerobservationer. Vi kunne komme tættere på medlemmernes oplevelser, hvis vi eksempelvis selv deltog i nogle af de offentlige cyberangreb, som eksempelvis et DDoS angreb 5 Her går dog vores etiske grænse, da vi principielt er imod at skade andres ejendom herunder deres hjemmesider i sociologiens navn. Det er teknisk muligt at omgå dette ved, blot at observere andres deltagelse under angreb på eksempelvis chatforums, hvor angrebene bliver koordineret. Det har dog i løbet af vores undersøgelse ikke været muligt at finde disse angreb i chatforums, der er åbne for offentligheden. Ligesom vi heller ikke har adgang til de hemmeligholdte chatforums, som kun nøje udvalgte Anonymous medlemmer får adgang til. 5 DDoS angreb implicerer, at mange deltagere kan være med på én gang uden at det kræver teknisk viden. Mange mennesker går koordineret ind på en hjemmeside, på et aftalt tidspunkt og på én gang. Da serveren belastes kan almindelige brugere ikke benytte sig af siden. Der findes ikke klarhed om det er lovligt, der er fortolkninger både for og imod. Paragraf 293, stk 2 bliver nu forsøgt brugt mod den 15 årige fra Falster der lavede DDos på KL. Der er straframme med op til 2 års fængsel, men det afhænger af dommen. Retssagen vil vise udfaldet af denne sag (Web 8). 11

2.2.3 Vores vidensbidrag Af ovennævnte grunde vil vi bygge analysen af oplevelserne op omkring interview med personer, der netop har adgang til disse aflukkede rum. Ifølge Steinar Kvale er interview det, der giver den bedste adgang til informanternes oplevelser (Kvale 1997: 63). I modsætning til eksempelvis dokumentanalyse af offentlige chatforums, får vi mulighed for at spørge ind til det emne, der har vores interesse: Oplevelsen af at deltage i bevægelsen. Her vil vores empiri, rumme mulighed for at producere ny viden som Coleman ikke har berørt dybdegående. Interviewet gør det yderligere muligt at stille afklarende spørgsmål til det, som Anonymous selv er indforståede med, og som er uforståeligt for udefrakommende. Dette gør det muligt for os at komme frem til en solid fortolkning af informanternes udsagn jf. vores hermeneutiske position. Det sidste er afgørende i et felt, hvor der bruges slang, terminologi og referencer der kan gøre det meget svært for udefrakommende at forstå. 2.2.4 Kombination af Colemans og vores empiri I kapitel 6 og 7, hvor vi vil analysere den politiske dimension af Anonymous, vil vi kombinere resultater fra Colemans feltstudie med vores egen empiri. Colemans resultater er velegnede til at vurdere noget om hele bevægelsen, da de bygger på omfattende studie af feltet over flere år. Empiri fra vores egne interview om holdninger vil i den sammenhæng bruges i samspil med Colemans arbejde. 2.3 Etiske principper: En forpligtelse overfor informanterne Når vi bevæger os i et felt, der indebærer ulovlig aktivitet og hvor mennesker kan komme til skade, er det særlig vigtigt, at vi får ekspliciteret vores etiske position overfor læseren. Når vi nu vil redegøre for vores etiske position i en bestemt del af opgaven, er det ikke fordi etiske overvejelser hører til en bestemt fase af undersøgelsen. Etik lægger til grund for mange valg: Fra udarbejdelsen af problemformuleringen til de konkrete metodiske valg og selve analysen. Etik forpligter også efter undersøgelsen er færdig. Før vi kommer ind på konkrete etiske valg, vil vi redegøre for de principper, der ligger bag disse valg. Vores etiske overvejelser bygger på sondringen mellem det, som Svend Brinkmann kalder for mikro- og makroetik. Mikroetik handler om hensynet til vores informanter. Makroetik angår videns bidraget i en større samfundsmæssig konktekst og er knyttet til spørgsmålet: Hvilke større interesser tjener forskningsprojektet? (Brinkmann 2010 :438). Valgene i denne undersøgelse bliver truffet ud fra vores princip om, at vores forpligtelser overfor vores informanter overtrumfer de makroetiske forhold. Den største mikroetiske forpligtelse i undersøgelsen af Anonymous, er 12

vores forpligtelse til at fastholde informanternes anonymitet. Dette er vigtigt for, at interviewene i sig selv ikke bringer informanterne i fare. Udover etiske forpligtelser overfor informanterne, møder vi feltet med vores egne makroetiske og sociologiske forestillinger om samfundet. Her er det vigtigt at eksplicitere, at vi ikke er fuldstændigt enige i de etiske forestillinger, der er en del af Anonymous` verdenssyn. Derudover, sætter lovgivningen også en grænse vedrørende det etiske- dette influerer også vores etiske standpunkter overfor Anynomous aktioner i konkrete sammenhænge. Hvordan præger vores etiske forpligtelser os i vores møde med Anonymous? Når vi udfører denne undersøgelse, er vi bevidste om, at vi opfattes som repræsentanter for sociologi af vores informanter. Et dårligt indtryk af os kan have konsekvenser for, hvor svært det bliver for andre sociologer at udføre lignende undersøgelser. At tilegne den sociologiske forståelse betyder ikke, at vi vil bryde med vores forpligtelser overfor de enkelte informanter og eksempelvis overlevere lydoptagelserne af interview til myndigheder. Vi kan som privatpersoner mene, at nogle bestemte aktioner er samfundsskadelige. Vi kan etisk set bestride nogle konkrete aktioner, men set fra vores perspektiv er den praktiske betydning af vores etiske principper, at de mikroetiske forpligtelser kommer før de makroetiske. Denne praktiske betydning bliver sat på en reel prøve flere gange under projektet. Vi vil nu komme med et konkret eksempel. Noget tid efter interviewet med en af vores informanter får vi en besked på Facebook,som vi vil gengive med det fulde ordlyd: [navn anonymiseret] has been compromised and therefor i ask you to delete all messages you have from hes user, email, phone EVERYTHING. you may stil use his interview as long as its anonymous. Dette fortolker vi som, at informanten er udsat for en fare, der kan strække sig fra at være en mistanke fra myndigheder som f.eks. PET eller decideret fare for en potentiel anholdelse. Af denne grund sletter vi de nævnte beskeder og gemmer korrespondancen på en USB-nøgle. Denne kan i princippet ikke spores, og ingen kan få adgang til den så længe vi beskytter den. Vi har ellers løbende korrespondancer med informanterne og et tillidsforhold der gør at vi har overvejelser om et nyt interview om andre temaer. Desværre bliver kontakten afbrudt efter denne dramatiske besked. Hvad der er sket med vores informant, har vi kun gisninger om, ingen konkret viden. På den anden side betyder dette ikke, at vi slet ikke er optaget af de makroetiske overvejelser om, hvordan denne undersøgelse kan bidrage til samfundet som helhed. Vi vil argumentere for, at vores forpligtelse overfor vores informanter der af myndighederne bliver betragtet som til skade for samfundet også er det, der muliggør vores forpligtelse overfor samfundet, som led i denne 13

argumentation: Et brud med vores forpligtelser overfor informanterne vil skabe mistillid overfor os og derfor umuliggøre interview med de i forvejen meget forsigtige medlemmer. I et miljø, hvor medlemmerne bliver jagtet af PET, FBI og andre myndigheder er tillid en vigtig ressource for opnåelsen af ny viden. Hvis ikke vi formår at opretholde medlemmernes tillid til os, eller hvis vi sætter de kommende sociologers rygte på spil ved tillidsbrud, vil det føre til manglende viden om bevægelsen. Dette kan i sig selv have negative makroetiske konsekvenser. Både almindelige mennesker og myndigheder står overfor et presserende spørgsmål: Hvordan skal man forholde sig til dette voksende fænomen? Indtil videre findes der begrænset viden om bevægelsen. Der findes også minimal indsigt i medlemmernes oplevelser, holdninger og motiver. På overfladen er det synlige deres handlinger og cyberangreb. De etiske valg vi træffer i denne undersøgelse bygger på følgende overbevisning: Manglende viden om bevægelsen kan have mindst lige så negative konsekvenser for samfundet, som hvis vi afslører identiteterne og forvandler transskriptionerne til bevismateriale. Sådan en handling vil gøre sociologiske interview med Anonymous tæt på umuligt i fremtiden. Selvom vi ikke er forskere, men studerende, lægger vi også til grund, hvad Justitsministeriet har svaret på et spørgsmål om sikringen af forskningen. Således lød svaret, den 18.Januar 2009: Som der nærmere er redegjort for ovenfor, vil en forsker efter omstændighederne kunne være omfattet af reglerne om vidnefritagelse og vidneudelukkelse (Bilag 7). Vores mikroetiske forpligtelser lægger ligeledes til grund for ikke at lave en problemformulering, der på forhånd fastlåser et fokus på Anonymous som en kriminel gruppering. En del af Anonymous ser sig selv som en aktør, der kan forandre verden. Deres selvopfattelse er, at de er frihedskæmpere ikke kriminelle. Vores etiske forpligtelser overfor informanterne indebærer derfor, at vi er åbne overfor deres eget perspektiv. Det indebærer også, at vi gør det muligt for læseren at betragte Anonymous som projekt, der går ud på at forandre samfundet. Det, der til gengæld ikke er vores forpligtelse overfor Anonymous, er at gøre opgaven til en PR kampagne for bevægelsen. Følgelig ekspliciterer vi overfor informanterne, jf. det informerede samtykke (Bilag 3), at vi forbeholder os retten til fortolkning og analyse af transskriptionerne. Vores tilgang er derfor udtryk for en balancegang mellem mikroetiske forpligtelser overfor informanterne der har egne interesser - men også forpligtelse overfor sociologien som en disciplin og samfundet. Sociologien har ifølge Ulrik Beck 3 hovedopgaver: Først, teoretisk at uddybe disciplinens hovedbegreber. Næst, metodisk at efterprøve disciplinens teorier via empirisk undersøgelse, hvilket også er nærværende undersøgelses ambition, samtidig med vi empirisk bliver 14

klogere på Anonymous. Sidste hovedopgave er, at producere en samtidsdiagnose. ( Carleheden 2008: 176) Vi vil med denne opgave satse på selv at blive klogere på Anonymous som et empirisk fænomen. I forlængelse af dette vil vi bruge så perspektivrige teorier som muligt. Vi vil også, som understreget i afsnittet 2.1.2 efterprøve særligt Collins teori. 2.4 Mødet med feltet og erhvervelse af informanterne Når vi beslutter os for at arbejde med dette felt, er det på trods af pessimistiske vurderinger i vores studiemiljø om at vi umuligt kan få adgang til dette felt, hvor mennesker er jagtet af FBI, PET og andre myndigheder. Vi vælger alligevel udfordringen, ud fra vores devise den som intet vover- intet vinder. Den største udfordring ved adgangen til feltet og erhvervelsen af informanterne, er deres enorme sikkerhedsbevidsthed og frygt for infiltration fra myndigheder og andre fjendtlige hackere. Igennem hele forløbet bliver det tydeligt, at den største forhindring ligger i at skabe tillid og accept af os som sociologistuderende. Adgangen til interview med jagtede hackere kan ikke opsummeres med en klar opskrift. I vores tilfælde afhænger det meget af den praktiske bevidsthed og evnen til at balancere mellem flere hensyn i meget specifikke situationer. Vi vil her eksplicitere vores unikke vej ind til feltet. Vores første forsøg på at komme i kontakt med Anonymous, sker ved opslag på vores egne Facebooksider, hvor vi opfordrer potentielle Anonymous i vores netværk til at medvirke i et anonymt interview. Dette har ingen effekt. Vi begynder selv aktivt at søge rundt på Facebook med udkig efter synlige tegn som Guy Fawkes masken. 6 Vi søger derudover på mange Facebook sider, der indeholder navnet Anonymous. Anskaffelse af informanter bliver en konsekvens af vores individuelle og praktiske evne til at navigere i internettets mange hjørner. Som en del af denne tilgang, sender vi opslag på flere sider på Facebook, hvilket i de fleste tilfælde ikke fører til nogen respons. I mellemtiden etablerer vi også Facebook-venskaber med nogle vi intuitivt antager er Anonymous-medlemmer. Fordelen ved at blive Facebook-ven med et potentiel medlem er, at de får adgang til Facebook oplysninger om os, som de ellers ikke har, hvis ikke vi er venner på Facebook. Dette skaber en større gennemsigtighed og åbenhed fra vores side hvilket potentielt kan hjælpe med at opbygge tillid. Ved at vise de privatoplysninger, der ellers kun er tilgængelige for vores venner på Facebook, bliver vi i princippet mere sårbare overfor de 6 Denne maske, udgør symbol på Anonymous identitet. Den stammer fra en film der hedder V som Vendetta og omhandler en historie om en englænder der gjorde oprør mod den katolske konge i 1600-tallet og kæmpede for retfærdighed for folk. Anonymous er inspireret af historien og bruger masken i deres kamp for retfærdighed. 15

potentielle informanter. Her kan de blandt andet se vores private billeder, datoer for årgamle samtaler med vores venner på Facebook (hvor datoerne for samtaler også er offentliggjorte 7 ). Et eksempel på disse informationer er vores tidligere uddannelsessteder, arbejdspladser og nogle oplysninger om vores venner. En Facebookprofil siger med andre ord noget om vores egne personlige biografier og er relativt svær at forfalske. Ved at imødegå feltet med åbenhed forsøger vi at reducere mistankerne fra Anonymous side. Dette virker efter vores hensigt, eftersom at gennembruddet sker netop via en kombination af disse offensive tiltag. Vi sender yderligere offentlige breve på Facebook, der fortæller om vores projekt til vores potentielle informanter. Vi sender også breve til Anonymous Danmarks forskellige Facebook sider via private Facebook beskeder. En af vores informanter reagerer positivt overfor den interesse vi udviser, og vores intention om et dybdegående universitetsprojekt. Informanten er positiv indstillet overfor at projektet kan nuancere mediernes forsimplede og overfladiske fremstilling af Anonymous. Informanten skriver yderligere, at vedkommende vil poste brevet på en officiel Anonymous Facebook side ledsaget af en opfordring til at deltage i et interview med os. Det sker efterfølgende. Dernæst bliver kontakten etableret. Vi vurderer at netop dette skridt forårsager gennembruddet. Eftersom der før ingen respons var på mange af vores breve, begynder der nu at komme respons skønt det stadig er vanskeligt. Vi bevarer tvivlen om muligheden for interview til sidste øjeblik før interviewsituationen. Eksempler på vanskeligheder vi støder på undervejs er at vi har korrespondancer med og kontakt til omkring 10 potentielle informanter over varierende tid, men det er kun to, der forårsager reelle interview over Skype. De alternative forsøg vi iværksætter, via kontakt til medlemmer i udlandet, for at reducere sikkerhedsrisikoen hos potentielle informanter mislykkes. For eksempel kan vi nævne en fra Anonymous i Brasilien, der pludselig afbryder kontakten til os. I litteraturen findes der mange bud på, hvordan man udvælger sine informanter på den mest hensigtsfulde måde. I vores tilfælde er det eksempelvis nyttigt at udvælge efter princippet om at finde Anonymous fra forskellige grupper og med så forskellige baggrunde som muligt. På den måde billedet af bevægelsen nuanceres. Men hvordan udvælger man i et felt, hvor medlemmer er anonyme og hvor erhvervelse af informanter er præget af så store vanskeligheder? Vi kan med 7 Lige præcis denne funktion på Facebook gør ifølge vores viden det vanskeligt at forfalske en Facebook profil. Hvis PET eksempelvis er interesseret i at oprette en profil med en autentisk historik, vil det enten kræve 1) at en agent konfronterer Anonymous ved brug af sine rigtige oplysninger og derfor gør sig selv sårbar 2) At Facebook bliver hacket af myndighederne eller 3) at myndighederne indgår i en særlig aftale med Facebook, hvilket er en del af Facebooks officielle politik 4) eller at PET medarbejder bruger mange år på at opbygge et kunstigt netværk af rigtige bekendte og venner på siden. Det sidste er et meget krævende projekt. 16

vores erfaring, vi har beskrevet foroven, desværre ikke levere svar på det spørgsmål. Derfor vælger vi i stedet en mere pragmatisk udvælgelsesstrategi: At satse på de informanter, vi kan få adgang til. I vores første interview får vi at vide, at Anonymous nogle gange laver baggrundstjek på nye medlemmer inden de bliver lukket ind i de mere fortrolige kredse. Selvom vi ikke er nye medlemmer, men studerende, kan vi ikke udelukke, at der også bliver lavet en baggrundstjek på os inden interview. I så fald er vores strategi med maksimal åbenhed og gennemsigtighed vellykket. Det at møde feltet åbent og at gøre os selv gennemsigtige ved at åbne op for adgang til vores profiler på Facebook mm. gør, at bevægelsen på den måde nemmere kan vurdere, at vi ikke udgør en sikkerhedstrussel. På den anden side må vi erkende, at på trods af vores indsats for at skabe tillid, er det svært helt at fjerne usikkerheden i et felt, der er under stærk overvågning fra mange myndigheder. 2.5 Præsentation af informanterne: I dette afsnit vi vil kort præsentere vores to informanter. Det er vigtigt at påpege at de oplysninger, vi vælger at offentliggøre i denne opgave, er præget af vores etiske forpligtelse overfor informanterne. Af sikkerhedsmæssige årsager vælger vi ikke at afsløre deres rigtige navn, geografiske placering i Danmark præcise alder eller andre oplysninger, der ville svække deres anonymitet. Vi er opmærksomme på, at det i mange tilfælde kan være nødvendigt at eksplicitere relationen mellem informanterne. At vi vælger ikke at kommentere relationen mellem informanterne skyldes vores etiske forpligtelser og sikkerhedshensyn. 2.5.1 Informant 1 Morten : Morten er 20-30 år gammel og er i gang med en videregående uddannelse, der ikke er forbundet med IT. Morten har lidt erfaring med hacking allerede inden han blev en del af Anonymous. På nuværende tidspunkt ser han sin egen rolle i bevægelsen som Hacker. Mortens forløb i Anonymous begynder med, at han er meget aktiv til at videreformidle budskaber og opslå informationer på de mere offentlige dele af sociale netværk og hjemmesider (Morten: 62-63). Efterfølgende bliver han kontaktet af et erfaren amerikansk medlem fra Anonymous. Efter flere timers samtale over Skype om dagen i en periode på flere måneder, bliver Morten oplært i hacking og får mange informationer om bevægelsen. Morten har nu adgang til de mere hemmelige dele af Anonymous. Kommunikationen foregår på midlertidige hjemmesider og forums, der af sikkerhedsmæssige årsager bliver slettet efter nogle få dage og erstattet af nye (Morten: 101-102). 17

Morten indgår først i interview med os efter en diskussion og konsensus med sin Anonymous gruppe. Hans argument overfor andre medlemmer for at give et interview, er, at bevægelsen har brug for offentlig omtale. Han har en forventning om, at selvom vi ikke nødvendigvis er mediefolk, vil et interview med os hjælpe med at sprede kendskab til bevægelsen på universitetet og blandt vores studiekammerater eller i det mindste at vi selv får kendskab til bevægelsen. Det faktum at Morten først vælger at diskutere vores tilbud om et interview med sin gruppe er endnu et udtryk for, at vi bliver mødt med en stor forsigtighed. 2.5.2 Informant 2 Lars : Lars er 15-25 år gammel og er i gang med en ungdomsuddannelse, der heller ikke er knyttet til IT. Lars ser sig selv mere som en supporter for bevægelsen frem for en hacker. Det betyder, at hans primære opgave er at sprede budskaber og informationer om de operationer, der har brug for medlemmernes deltagelse (Lars: 18-24). Det er sjældent, at han deltager i de ulovlige cyberangreb, men han gør det nogle gange. Lars er et engageret medlem af bevægelsen og bruger cirka en time om dagen på informationssøgning og diskussioner på en enkelt hjemmeside alene (Lars:11) På trods af at Lars pt. ikke fungerer som hacker, har han adgang til dele af Anonymous, som en nybegynder ikke har adgang til. Som det vil blive uddybet senere i analysen, har Lars deltaget i forskellige cyberangreb, hvor han også selv var med til at lukke hjemmesider ned(lars: 123-127). 2.6 Et interview over Skype Når vi træder ind i feltet for første gang i vores søgen efter informanter, er vi præget af en forestilling om, at det traditionelle face-to-face interview er den foretrukne løsning. Den oprindelige tanke hos os er, at en Skype samtale nødvendigvis skaber en mindre intim og tillidsvækkende stemning. På trods af at et interview over Skype har nogle svagheder, viser vores endelige erfaring, at det også indeholder nogle betydelige styrker. Vores konkrete interview gør, at vi ikke kan se informanternes ansigtsudtryk og kropssprog, hvilket naturligvis gør samtalerne sværere og kræver at vi bliver nød til at stille flere uddybende spørgsmål end, vi muligvis vil være nød til i et face-to-face interview. Men her er det værd at påminde læseren om, at Skype rent faktisk gør det teknisk muligt at supplere lyd med en live-video kommunikation. På trods af denne mulighed, vælger vores informanter alligevel ikke at vise deres ansigter til os. Vi viser konsekvent vores overfor dem, jf. vores strategi om gennemsigtighed og tillid som omtalt foroven. Under selve interviewet forklarer informanten, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er normalt, at vise sit rigtige ansigt selv overfor andre Anonymous 18

medlemmer. Vi fortolker dette som en implicit forklaring på, hvorfor de vælger ikke at tænde for deres webkamera. At vi giver et tilbud om at interviewe over Skype, hvor man ikke behøver at vise sit fysiske udseende gør det med andre ord muligt, at vi overhovedet får disse to interview. Det betyder dog ikke, at interviewene foregår uden problemer. Særligt får vi vanskeligheder med at optage interview med vores anden informant, Lars. I starten af interview vælger vi af etiske årsager at bekræfte mundtligt, at begge informanter er indforstået med, at samtalen vil blive optaget og transskriberet. Til optagelsen af samtalen bruger vi et program, der optager samtaler over Skype. På trods af at dette program bliver tændt under samtalen med Lars, går det op for os at vores software ikke optager samtalen. Dette skyldtes, at informanten tænder for et særligt stykke software, der krypterer Skype samtalen på sådan en måde, at en tredjepart, herunder vores optagelsessoftware, ikke kan få adgang til samtalen. Vi bliver derfor nød til hurtigt at skifte til fysisk optagelsesudstyr, der kan indfange lyd gennem vores computers højtaler. Som en meddelelse til os på Skype skriver han: You never know og forklarer videre at han bruger software for sikkerhed. På trods af disse vanskeligheder, har informanternes tillid givet os adgang til mange detaljerede beskrivelser. Ikke kun beskrivelser af deres følelser og oplevelser, men også om deltagelsen i ulovlige cyberangreb. Selvom vi spørger ind til detaljerede beskrivelser af disse angreb, vælger vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke selv at spørge ind til oplysninger, der kunne koble informanten eller andre deltagere til en ulovlig handling. En tilgang, der bliver valgt af frygt for, at vores samtale med informanter alligevel bliver aflyttet. Når informanter beskriver deres egen deltagelse i ulovlige aktioner, er det derfor på deres eget initiativ og foregår under mindst mulig pres fra vores side. At informanterne selv vælger at komme ind på disse emner, fortolker vi både som udtryk for tillid, og at disse hackere selv vurderer Skype-linjen til at være sikker. Når vi taler om, at informanterne har tillid til os, skal det ikke forstås som, at de stoler på os ubetinget. De er forfulgte og selv vores egne Facebook beskeder til medlemmerne bliver blokeret efter max to timer 8. Omvendt er det netop på grund af informanternes mangel på fuldstændig tillid til os, at Skype viser sig at være et nyttigt værktøj. Her behøver de ikke at tage risikoen for at afsløre deres fysiske udseende eller risikoen for at blive aflyttet og sporet af myndighederne, end hvis interviewet foregik over en almindelig telefon 9. Skype har med andre ord muliggjort at 8 Denne beskrivelse får vi af informanten, og dette forklarer hvorfor nogle potentielle informanter nogle gange kommunikerer med os via forskellige Facebook profiler og begrunder det med jagt fra Facebooks side. 9 Informanten har givet udtryk for, at de af sikkerhedsmæssige årsager sjældent kommunikerer med hinanden over telefonen. 19

informanterne vil give os detaljerede beskrivelser af cyberangreb, som vi ellers ikke vil have adgang til. Afslutningsvis vil vi pointere, vi har med dygtige hackere med høj teknologisk knowhow at gøre. De gør sig også umage for at vise deres dygtighed til os og omverdenen. For at illustrere dette vil vi vise noget de sendte til os lige efter interview. Under selve interviewet bliver der foretaget et angreb på Socialdemokraternes hjemmeside i form af et defacing 10 angreb. 11 Efter angrebet bliver den røde baggrund erstattet med et logo. Efter informantens opfordring klikker vi ind på den defacede hjemmeside som vises i billedet nedenfor. Det skal understreges at vi jf. det ovenstående mikroetiske princip kun offentliggør det fordi informanten giver os lov. Makroetisk set gavner det at vise hvad Anonymous evner at gøre. Billede1: Er en illustration af hvad der kaldes defacing. Defacing er et angreb på en hjemmeside der forandrer dens visuelle synlighed. Nogle bruger det som elektronisk graffiti men det bruges af Anonymous for at sprede politisk motiveret cyber-protest. 10 Defacing er et angreb på en hjemmeside der forandrer dens visuelle synlighed.. 11 Defacing er ulovligt I Danmark. Afhængig af angrebet og konteksten kan den økonomiske skade variere. Ligeledes kan strafferammen også variere. Det vanskelige ved denne type sager er at løfte bevisbyrden i en retssag, hvis det er DDos angreb idet der er mange implicerede. Derudover er der også juridiske tolkninger der peger i forskellige retninger. 20