For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom

Relaterede dokumenter
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

De danske kostråd FLIK den 8. oktober Else Molander Fødevarestyrelsen

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Fysiske arbejdskrav og fitness

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Kød i voksnes måltider

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Hvorfor dør de mindst syge?

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?

Kost og kræft - sandheder og myter

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

Salt, sundhed og sygdom

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

OPUS Skolemadsprojekt

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Sociale relationer, helbred og aldring

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Sociale relationers betydning for helbred

Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Observation af smerter hos patienter med demens

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet

Sundhedseffekter. Blodtryk

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Population Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014

Innovationspartnerskabsmøder Fuldkornspartnerskabet Når Sundhed og business går hånd i hånd Rikke Iben Neess Kampagneleder

Ensomhed og hjertesygdom

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

2 år efter overvægtskirurgi

Teknologirådets handlingsoplæg Maj Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Overvægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Hver tredje får kræft

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Badminton verdens sundeste idræt

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed

Status -virker rehabilitering efter kræft

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Bliver man syg af trafikstøj?

Er der plads til smør i en sund kost?

Transkript:

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10%

Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=<0,001 1.0 0.8 23 % 29 % 0.6 K1 (ref.) K2 K3 K4 m:66 g/d k: 63 g/d +1 skive m: 116 g/d k: 103 g/d Kvartiler m: 163 g/d k: 135 g/d m: 224 g/d k: 201 g/d *Justeret for: alder, tid under studiet, års uddannelse, rygning (status, pakke-år), alkohol fra øl/spiritus (afholdende, g/d), alkohol fra vin (afholdende, g/d), fysisk aktivitet, menopausal status (kvinder), hormonterapi (kvinder), frugt, grønt, fisk, rødt kød, forarbejdet kød.

Fuldkorn og hjertesygdom 25 grams stigning i indtaget af fuldkornsprodukter *Gensidigt justeret for fuldkornsprodukter samt alder, tid under studiet, års uddannelse, rygning (status, pakke-år), alkohol fra øl/spiritus (afholdende, g/d), alkohol fra vin (afholdende, g/d), fysisk aktivitet, menopausal status (kvinder), hormonterapi (kvinder), frugt, grønt, fisk, rødt kød, forarbejdet kød.

Fuldkorn og hjertesygdom Sammenligner højeste med laveste indtag af fuldkorn/dag Mellen et al. Nutri, Metabol & Car Dis. 2008

Opsummering - evidens Stigende evidens for en sammenhæng Er havren særlig vigtig?

Kostfibre, fuldkorn og diabetes

Reduceret risiko for metabolisk syndrom med øget indtag af fuldkorn Dokumentationsgrad for årsagssammenhæng Overbevisende Sandsynlig Mulig Usandsynlig Eksponering Frugt, grønsager, fuldkorn (4) Effekt Metabolisk syndrom

Fibre type 2 diabetes

Fuldkorn type 2 diabetes 1 serving WG= 16 gram/dag

Opsummering - evidens Et højt indtag af fibre er relateret til nedsat forekomst af diabetes Fuldkorn ser ud til at være endnu stærkere!

Fuldkorn og overvægt

Reduceret risiko for overvægt med Dokumentationsgrad for årsagssammenhæng øget indtag af fuldkorn Eksponering Effekt Overbevisende Sandsynlig Mulig Fiberrig kost (20-27 g fiber/dag) eller fibertilskud (20 gram fiber/dag) (8) Fuldkorn sammenlignet med alm. hvede (Kristensen et al. 2012) Vægtkontrol, overvægt og fedme Vægttab, kropsfedtmasse, Usandsynlig

Mulige mekanismer: Overvægt Indholdet af kostfibre øges > binder vand > øger madens volumen> øger mavens fyldningsgrad > nedsætter mavens tømningshastighed > glycemisk respons Øger indholdet af kostfibre > nedsætter energidensiteten Fremmer mæthed /mavens fyldningsgrad > spiser mindre Reducerer glycemisk og insulin respons, påvirker sulthormonerne > efterfølgende energiindtag nedsættes β-glucaner > mavens tømningshastighed Øger partikelstørrelse > påvirke mæthed > glycemisk og anden metaboliske respons Prebiotiske effekter: oligosaccharider, RS, og andre fermenterbare kulhydrater > påvirker tarmfloraen > øger dannelsen af kortkædede fedtsyrer (SCFA) > den metaboliske og fysiologiske respons > vægtregulering

Higher whole grain intake is associated with Cohort/reference Lower BMI Smaller waist circumference Less weight gain Cross-sectional studies Framingham Offspring Study (25) X 1 2 Nurses Health Study (26) X Health Professionals Follow-up Study (27) X Physicians Health Study (28) X Healthy community living older adults (29) X Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis (30) X Baltimore Longitudinal Study of Aging (31) X X College students enrolled in a nutrition course (32) X National Health and Nutrition Examination Survey 1999 2000 (8) X X Free-living adults (33) X Tehran Lipid and Glucose Study (34, 35) X Netherlands Cohort Study (36) X Dietary and Nutritional Survey of British Adults (37) NS 3 NS Prospective studies Nurses Health Study (26) X Health Professionals Follow-up Study (27) X

Percentage changes in body weight, total FM, and central FM in postmenopausal women who consumed an energy-restricted diet containing RW or WW products for 12 wk. Kristensen M et al. J. Nutr. 2012;142:710-716 2012 by American Society for Nutrition

Konklusion: Overvægt & fuldkorn potentielle gavnlige effekter på vægtvedligehold, mens indtag af fruktose, sukkerrige fødevarer og især sukkersødede drikkevarer har negative effekt på vægtvedligehold Sænker BMI og abdominal fedme og der er end tendens til en lavere vægtøgning Ingen konklusion ift. vægttab Der sker muligvis en adaption (mæthedsfølelsen reduceres med tiden) Andelen af vandopløselige fibre synes af størst betydning for mæthed (derfor mætter rug bedre)

Fuldkornsindtag hos folk diagnosticeret med Kræft Hjertesygdom Diabetes

Planteøstrogener Stoffer der ligner det kvindelige kønshormon østrogen Soja: Isoflavoner Fiberrige fødevarer: Lignaner/enterolacton

Enterolacton Ligner det kvindelige kønshormon østrogen og kaldes derfor et planteøstrogen Virker antioxidativt og er vist at hæmme væksten af cancerceller Enterolacton har derfor en potentiel cancerforebyggende rolle!

Enterolacton prognose efter brystkræft diagnose HR: 0.47 (0.33-0.68), P<0.001

Enterolacton og brystkræft - metaanalyse

Sygdomskontrol blandt diabetikere

Opsummering - evidens Alt tyder på, at kostfibre og fuldkorn er gavnlige i forhold til prognose blandt patienter med kronisk sygdom Endnu mangler meget forskning!

Fuldkorn og sundhed Det mest lovende indenfor ernæringsområdet! God evidens for: tarmkræft, hjertesygdom og type 2 diabetes Lovende perspektiver i forhold til generel sundhed også for patienter med kronisk sygdom Mange uudforskede mekanismer Andre fiberrige fødevarer er også relevante, men måske er fuldkorn bedst!

Fuldkorn først

Resultater Fuldkorn i kantinen Fra 2:1 til 2:1 kg hvilket svare til en fordobling af fuldkornsindtaget Erfaringer Valg af brød er menu afhængigt Vanskelligt at ændre på køkkenpersonalets rutiner Bæredygtigheden er afhængigt af at det er nemt Næste trin Udbrede erfaringer til madprofessionelle

80 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 75 g/dag 63 g 32 g 2000-2004 Nu

Tak for opmærksomheden!!!

Kilder Kyrø et al. Plasma alkylresorcinols, biomarkers of whole-grain wheat and rye intake, and incidence of colorectal cancer. J Natl Cancer Inst. 2014 Jan;106(1). WCRF.Colorectal Cancer 2011 Report, Food, Nutrition, Physical Activity and the Prevention of Colorectal Cancer http://www.wcrf.org/pdfs/cup-reports-slrs/colorectal-cancer-2011- Report.pdf Tetens et al. 2013 Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. DTU Fødevareinstituttet. Jonnalagadda et al 2011.Putting the Whole Grain Puzzle Together: Health Benefits Associated with Whole Grains Summary of American Society for Nutrition 2010 Satellite Symposium J. Nutr. May 1, 2011 vol. 141 no. 5 1011S-1022S http://jn.nutrition.org/content/141/5/1011s.full Mejborn et al Fuldkorn. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. DTU Fødevarinstituttet 2008

Kilder: Hjertekarsygdomme Jonnalagadda et al 2011.Putting the Whole Grain Puzzle Together: Health Benefits Associated with Whole Grains Summary of American Society for Nutrition 2010 Satellite Symposium J. Nutr. May 1, 2011 vol. 141 no. 5 1011S-1022SCross-sectional and prospective evidence on the association between whole grain intake and CVD WHO (2003). Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases: report of a Joint WHO/FAO Expert Consultation. World Health Organization, Geneva. Van Horn et al (2008). The evidence for dietary prevention and treatment of cardiovascular disease. Journal of the American Dietetic Association, 108(2), pp. 287-331. Slavin JL, (2008). Position of the American Dietetic Association: health implications of dietary fiber. Journal of the American Dietetic Association, 108(10), pp. 1716-1731. Hauner et al and German Nutrition Society, (2012). Evidence-based guideline of the German Nutrition Society: carbohydrate intake and prevention of nutrition-related diseases. Annals of Nutrition & Metabolism, 60 Suppl 1, pp. 1-58. Mellen et al. Whole grain intake and cardiovascular disease: a meta-analysis Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2008 May;18(4):283-90.

Kilder diabetes og metabolisk syndrom Van Horn L, McCoin M, Kris-Etherton PM, Burke F, Carson JA, Champagne CM, Karmally W and Sikand G,(2008). The evidence for dietary prevention and treatment of cardiovascular disease. Journal of theamerican Dietetic Association, 108(2), pp. 287-331. Jackson et al 2014. Effects of whole and refined grains in a weight-loss diet on markers of metabolic syndrome in individuals with increased waist circumference: a randomized controlled-feeding trial AJCN Aune et al. Whole grain and refined grain consumption and the risk of type 2 diabetes: a systematic review and dose-response meta-analysis of cohort studies. Eur J Epidemiol. 2013 Nov;28(11):845-58 Yao et al. Dietary fiber intake and risk of type 2 diabetes: a dose-response analysis of prospective studies. Eur J Epidemiol. 2014 Feb;29(2):79-88.

Kilder patienter Johnsen et al, Intake of whole grains and vegetables determines the plasma enterolactone concentration of Danish women. J Nutr. 2004 Oct;134(10):2691-7 Buck et al. Meta-analyses of lignans and enterolignans in relation to breast cancer risk. Am J Clin Nutr. 2010 Jul;92(1):141-53. Olsen et al. Prediagnistic plasma enterolactone levels and mortality among women with breast cancer. Breast Cancer res. Treat. 2011, 123: 883-889 Seibold et al. Enterolactone concentrations and prognosis after postmenopausal breast cancer: assessment of effect modification and meta-analysis. Int. J. Cancer: 2014, 135: 923-933 McCann et al. Dietary lignan intakes in relation to survival among women with breast cancer: The Western New York Exposures an d Breast Cancer (WEB) Study Breast Cancer res. Treat. 2010, 122: 229-235 Silva et al. Fiber intake and glycemic control in patients with type 2 diabetes mellitus: a systematic review with meta-analysis of randomized controlled trials: Nutrition Reviews 2013

Kilder overvægt Slavin JL, (2008). Position of the American Dietetic Association: health implications of dietary fiber. Journal of the American Dietetic Association, 108(10), pp. 1716-1731. J Nutr. 2012 Apr;142(4):710-6. doi: 10.3945/jn.111.142315. Epub 2012 Feb 22. Whole grain compared with refined wheat decreases the percentage of body fat following a 12-week, energy-restricted dietary intervention in postmenopausal women. Kristensen M1, Toubro S, Jensen MG, Ross AB, Riboldi G, Petronio M, Bügel S, Tetens I, Astrup AJCN 2013 Pol et al 2013 Whole grain and body weight changes in apparently healthy adults: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled studies. Aller EE, Abete I, Astrup A, Martinez JA and van Baak MA, (2011). Starches, sugars and obesity.nutrients, 3(3), pp. 341-369.