Indhold: Praktiske oplysninger... 1 Børn personale - forældre... 1 På har vi følgende mål... 2 Omsorg - Tryghed - Genkendelighed... 3 Venskaber, leg, læring og fordybelse... 3 Selvbestemmelse... 6 Verdenen uden for... 6 Kunstuger... 7 Klubben... 7 Personalepolitiske principper... 8 Forventninger til pædagogerne... 8 Forventninger til medhjælperne... 9 Lederne... 9 Lederens arbejde... 9 Afdelingslederens arbejde... 10 Mødevirksomhed... 10 Ansættelse... 11 Ad hoc udvalg... 11 Forældre og pædagoger som samarbejdspartnere... 11 Forældrebestyrelsen... 12 Praktiske oplysninger er en kombineret institution - et børnehus med ca 156 børn fordelt på 4 vuggestuegrupper med. 13 til 14 børn i alderen fra 0-3 år og 4 børnehavegrupper med.23-25 børn i alderen fra 3-6 år Åbningstider: Mandag fra kl. 7.00 til kl. 16.30, tirsdag Onsdag og torsdag fra kl. 7.00 til kl. 17.00 Fredag fra kl. 7.00 til kl. 16.30 Personalesammensætning: Institutionens overordnede leder er Joan Kvist Olsen. Desuden er der to afdelingsledere: Karina Rudbæk Hansen er souschef og afd. leder af vuggestuen. Rikke Lina Møller er afd. leder af børnehaven. Herudover er der ansat 13 pædagoger. 1 pædagogstuderende og 10 pædagogmedhjælpere samt en kok og en gårdmand. Rengøringen varetages af et privat rengøringsselskab. er en kommunal institution, og arbejder i overensstemmelse med Frederiksberg kommunes Børne- og Unge politik og serviceloven. Børn personale - forældre Det væsentligste der foregår på, er samspillet barn/barn og barn/voksen, som beskrives på side 4 En nødvendig forudsætning for, at vi får det vi ønsker, er en stadig udvikling af personalet - det beskrives på side 8 En ligeså stor nødvendighed for at opnå målet er forældre som samarbejdspartnere til pædagoger, som beskrives på side 12 Sidst, men ikke mindst, spiller de fysiske rammer en rolle se side 4 1
På arbejder vi med dokumentation af det pædagogiske arbejde, først og fremmest på 2 niveauer: Forældrenes og børnenes. at børnene udviser sociale kompetencer og glædes ved samarbejde at understøtte børnenes tro på sig selv og at de kan være med til at præge og forandre verden På forældreniveauet vil vi synliggøre hvad vi arbejder med, og de oplevelser som børnene har i hverdagen. Vi vil sætte det i forbindelse med vores virksomhedsplan, sådan at det er muligt at se en sammenhæng mellem det vi gør i hverdagen, og det vi skriver i virksomhedsplanen. Det er ofte i forbindelse med de såkaldt "bløde områder" at det kan være svært at redegøre for praksis. Gennem dokumentation har vi fundet et sprog, som på en billedlig måde fortæller en god historie om vores liv på. Det kan godt være, at I ikke hver gang kan se billeder af jeres børn, men vi vil love at over tid, vil alle børn være med i dokumentationen. I forbindelse med børnenes niveau, er det for det første væsentligt at dokumentationen forekommer i børnehøjde eller på gulvet eller i form af bøger. Vi arbejder med dokumentation, for at barnet kan genkalde sig erindringen af hvad det har været en del af, og for at det enkelte barn kan se "sit fingeraftryk" i forhold til helheden og de øvrige i gruppen. Vi bruger dokumentationen på børnenes niveau til at tale med børnene om, hvad de ser. Det samme vil vi selvfølgelig opfordre jer, som forældre til. at børnene tilegner sig positive erfaringer ved at indgå i mangfoldige læreprocesser sammen med andre børn såvel som voksne Målene nås bl.a. ved en række pædagogiske principper og rammer, som gennemgås på de følgende sider. Denne virksomhedsplan er blevet til på en række pædagogiske dage med deltagelse af alle medarbejdergrupper på. Forældrebestyrelsens rolle har været at igangsætte dette på baggrund af en række værdier, som bestyrelsen ønsker, skal præge den overordnede pædagogiske linie. Bestyrelsen har desuden behandlet planen og kan tilslutte sig den. Forældrebestyrelsen har tilsluttet sig den reviderede plan. Frederiksberg sommer 2009 På har vi følgende mål at understøtte børnenes udvikling på alle områder - socialt, følelsesmæssigt, intellektuelt, sprogligt, motorisk, fantasi, erkendelse og kreativitet i behørig respekt for det enkelte barns udviklingstrin. Se endvidere vores læreplan. 2
Omsorg - Tryghed - Genkendelighed er en stor institution med ca156 børn fordelt på 8 stuer. Ved at børnene er tilknyttet deres egne stuer, sikrer vi os, at børn, forældre og personale kender hinanden godt. Det er på deres egen stue, at børnene i forhold til det store hus er noget særligt, det er her de har deres ting og deres skilderier på væggene. Det er også her børnene primært knytter de tætte venskabsbånd. På har vi ingen faste tidspunkter, hvor børnene skal afleveres og hentes. Men i løbet af dagen sørger vi for at have nogle faste tidspunkter, hvor børnene samles stuevis. Det er når vi skal spise frokost og til eftermiddagsmåltidet. Det skal være en rar og hyggelig stund, hvor vi alle er samlet og taler om dagen, får læst højt eller synger en sang. Vi er omsorgsfulde overfor vores børn. Det kan bl.a. være ved, at vi som voksne er lydhøre overfor det enkelte barn. At de voksne kan tage udgangspunkt i det enkelte barns perspektiv. At de voksne gør noget ud af at forstå, hvad det er det enkelte barn gerne vil og dets intention. For barnets selvværd har det stor betydning, at det føler sig forstået og anerkendt af den voksne. Det er ikke altid at vi kan opfylde et barns ønske, men vi kan i det mindste give barnet en ordentlig grund. For at vi så vidt mulig kan tage udgangspunkt i børnene, har vi kun de nødvendige regler for hvad børnene må og ikke må. En regel vi har, er eksempelvis at vi skal vide hvor børnene er henne. Venskaber, leg, læring og fordybelse Igennem legen bruger børn både motorik, sprog og fantasi. Børnene vil i deres lege udvikle interessante aktiviteter og forløb. De vil opbygge scenerier og andre modeller af deres virkeligheder. Det er også igennem legen, at børnene bevidst vil prøve at forstå årsag, sammenhæng og virkning. Børnene vil søge efter ny viden og udvikle sociale kompetencer. har gode fysiske rammer til at børnene kan udvikle gode lege. Det er bevidst, at alle stuer er indrettet med diverse hyggekroge for at børnene her kan lege i fred. I og med vi har spisesalene behøver vi i børnehaven ikke at fylde stuen op med stole og borde. På den måde skabes der mere gulvplads til især de store konstruktionslege, som heller ikke nødvendigvis behøves at ryddes væk, for at få plads til spisning eller f.eks. rytmik. Til det brug har vi spisesalene og når de ikke er i brug til bestemte formål, har børnene her en dejlig og rummelig "legeplads", hvor børnene nyder at være sig selv. Fantasien bliver brugt. De store borde kan f.eks. blive til klipper og huler ligesom stolene kan være små rumskibe. Vores udendørs legeplads er stor og afvekslende. Legepladsen er inddelt i tre områder, et med fliser, det mere vilde og det mere rolige foran vuggestuen. Alle børn, både store og små må færdes frit på alle områderne, for det er her, hvor de små og store har mest glæde af hinanden. De små har meget ud af at se på de stores lege. Vores erfaringer er, at de små kommer tidligt i gang med at cykle og gynge. På legepladsen er der friere rammer, andre muligheder end indendørs. F.eks. ser vi meget tit de store børn 3
cykle rundt med en af de små bag på cyklen. Kontakten mellem de små og de store er umiddelbar og frivillig. Vi voksne på er bevidste om at give børnene ro og tid til at lege, at lade være med at afbryde børnene unødvendigt, men forstå og respektere børnenes ret til gode lege. Legen er også en vigtig del af den måde børn er sammen på, og det er her venskaber opstår. Børns venskaber vægter vi højt på. Derfor synes vi, det er vigtigt at børnene får tid og mulighed for at lege sammen og være sammen. Det at have en ven eller venner har stor betydning for børnenes udvikling af egen identitet og trivsel. Venskaber styrker børnenes selvværdsfølelse og følelsen af at være en del af et fællesskab. De gode fysiske rammer på giver børnene plads og råderum, til at de kan dyrke venskaber i større eller mindre grupper. Det er særligt dejligt for børn at kunne lege med sin helt personlige ven. Vi skaber mulighed for, at børnene kan finde sig nogle små kroge, hvor de kan være sig selv. Vi respekterer også at det betyder meget for børnene, at hvis de f.eks. har haft en god leg sammen, vil børnene også foretrække ved spisningen eller samlingen at kunne side ved siden af hinanden og nyde den gode samhørighed. Er der et barn, der har det svært med venskab, prøver vi at hjælpe barnet med at etablere et samvær med andre børn. Det kan for eksempel være en spadseretur med få børn eller forskellige aktiviteter med en lille udvalgt gruppe. Vi forsøger at modtage det enkelte barn positivt, så det mærker, at det har betydning for gruppen, at netop det er her. Ligeledes er det vigtigt at lære at respektere, at vi ikke alle er gode til det samme, men kan hjælpe og supplere hinanden. For at der ikke skal gå tomgang i legen skal børnene også lære noget, få ny inspiration og viden. F.eks. kan legen om rumskibe være bedre jo mere man ved om netop dette emne. Eksempelvis leger fire drenge ude i spisesalen med en stor papkasse, som er blevet til et rumskib. De leger godt et stykke tid, indtil de begynder at småhugges om, hvem der bestemmer og hvem der skaffede kassen osv. Denne leg kunne have stoppet her, hvis ikke pædagogen var gået ind og fortalt drengene, at to rumskibe kan kobles sammen ude i rummet. Hvorved vores store kasse med klodser straks blev tømt, og nu havde man to rumskibe og en endnu større leg. I dagligdagen arbejder vi meget med børnene i smågrupper. Børnene kan være opdelt efter alder eller interesser. Nogle drenge er i en periode optaget af fortidsdyr, mens nogle piger måske er meget optaget af at få lov til at sidde og væve og nogle andre børn kan være optaget af at lege far, mor og børn i dukkekrogen. Der kan foregå mange aktiviteter på en stue på en gang, og børnene bliver vant til at arbejde på denne måde lige fra de er små. Vi har mange børn i forskellige aldre. Det benytter vi os af til at dele børnene op efter alder på tværs af stuerne til forskellige aktiviteter. De mindste i vuggestuen har ikke stort behov for at være væk fra deres sædvanlige rammer, de har trygheden primært på deres stuer. Det er her de skal lære at beherske omverdenen. De små børn har brug for at udfolde sig sammen, få venner der er ligesom dem, og få fred og ro til at gå på opdagelse sammen. Omkring 2 års alderen, har vuggestuebørnene både følelsesmæssigt og intellektuelt behov for større udfordringer, og de skal have mere rum til deres udfoldelser. En af de måder vi opfylder det behov på er ved en gang om ugen at arrangere aktiviteter for de to-årige på tværs af stuerne. Det kan være aktiviteter som at gå i spisesalene og synge og danse eller tage på ture til f.eks. Danmarks akvarium. 4
Når børnene nærmer sig tre års alderen, begynder de indkøringen til børnehaven. Da vi er et hus, kan vi gøre det stille og roligt. Børnene kan gå på besøg i børnehaven så tit de vil. De første gange har de tit en kendt voksen med, men det varer ikke længe før børnene affinder sig med de nye voksne, som også giver sig ekstra tid til de nye børn. Efter at have været rigtig "gammelkendt" i deres vuggestue, skal de nu lære at overskue en stor ny verden og vænne sig til at være sammen med dobbelt så mange børn, anderledes legetøj, finde nye venner, hvad må man her? osv. I fireårs-alderen begynder børnene at fjerne sig lidt mere fra stuerne, de går i spisesalene og leger, besøger andre stuer. Vi arrangerer fælles musik og gymnastik for de fireårige en gang om ugen i vinterhalvåret. Når børnene skal lære noget er vores udgangspunkt børnenes egen motivation (nysgerrighed). Børnene skal have tid til at udforske det, de støder på og interesserer sig for. Pædagogen skal udfordre deres nysgerrighed ved at skabe situationer og stille spørgsmål, der skaber stof til eftertanke. Børnene skal have tid og lov til at eksperimentere. Vi ved, at hjernen har mindst ni intelligenser, derfor har det betydning, at børnene får så mange forskelligartede tilbud som muligt, både med hensyn til sprog, musik, billeder, idræt, kultur, natur og matematik. Forskellige undersøgelser viser, at børn der er kompetente legere også har gode forudsætninger for at indgå i andre læreprocesser. Børnene skal lære at lære, det der kiksede i går kan jeg gøre bedre i dag. 5
Børnene skal også have lov til at bruge af den viden og de erfaringer, som de voksne kan bidrage med, så legen også bliver en læreproces. Vi giver også børnene rige muligheder for aktiviteter, hvilket oftest er værkstedsaktiviteter. Børnene er utrolig stolte og tilfredse, når de har produceret ting, som kan bruges eller nydes af andre. Det giver børnene både selvtillid og jeg-styrke. Foruden at børnene lærer om forskellige teknikker, materialer og farver, får de også erfaringer for, at man selv kan skabe og få ting til at forandre sig. Vi styrker også barnets selvværd ved at give, de ting som børnene har lavet en ordentlig indramning og en plads på vægge og i rum. MEDbestemmelse Det er vigtigt for børnene, at de som selvstændige individer får lov til at bestemme så meget de kan over deres eget liv, selvfølgelig med udgangspunkt i hvad de kan magte, både følelsesmæssigt og intellektuelt. Når børnene oplever, at de voksne tager hensyn til og anerkender deres ønsker og behov, vil det give børnene en tro på egne kræfter og lyst til nye selvstændige handlinger. Som voksne oplever vi tit børn, der kommer og spørger om der er noget bestemt de må. Så er det vigtigt, at vi som voksne giver børnene en fornemmelse af, at vi forstår deres intentioner og ved, at det for barnet/børnene ikke blot handler om de må, men at det er udtryk for, at det er noget barnet gerne vil. Eksempel: 3 børn spørger om de godt må pjaske med vand ude på badeværelset. Hvis man er to voksne på stuen, vil pædagogen svare: "ja men husk nu at tage røjsere og forklæde på". Hvis den voksne er alene, kan det meget vel være at børnene til svar vil få: "ja men du må vente til Kim kommer tilbage fra pause, så kan I få lov. Sådanne dilemmaer kommer vi ud i gang på gang. Vi må sige nej, fordi der måske er for få voksne eller fordi det er for sent på eftermiddagen til netop den aktivitet barnet vil. Men det betyder meget for børnene, at de får en ordentlig begrundelse, og at de oplever at de voksne er imødekommende og giver dem anerkendelse. Det skal jo være sjovt at gå på. I øvrigt er der meget børnene selv kan bestemme over i løbet af en dag, f.eks. sin egen madpakke, hvem de vil lege med og hvor, om de vil være med til den ene eller anden aktivitet, hvilke farver de skal bruge osv. Verdenen uden for Ca. en gang om ugen tager de enkelte stuer på tur. Vuggestuegrupperne vil typisk tage hele gruppen af sted, hvorimod børnehaverne ofte vil tage af sted med halve grupper. Nogle gang er små og store børn sammen på tur, andre gange er børnene opdelt efter alder, afhængigt af hvad turens mål er. For de ældste i vuggestuen bliver ca. en gang om måneden arrangeret specielle ture beregnet til deres aldersgruppe. I løbet af året kommer børnene på mange forskellige slags ture. Vi holder øje med hvad der sker i byen, hvilke udstillinger og museer, der kan fange børnenes nysgerrighed og interesser. Alle børn fra ca. 1½ år kommer i teateret mindst 1 gang om året. Turene bliver også arrangeret efter hvilke temaer, der arbejdes med rundt omkring i huset. 6
Vores børn bor i byen, derfor skal de også lære naturen at kende. Foruden de ture der bliver arrangeret til skove og vandhuller, kommer de ældste vuggestuebørn og børnehavebørnene ca. 2 gange om året til Herstedhøje. Herstedhøje er et naturcenter, som er beliggende i Vestskoven for foden af Herstedhøje bakke. Her er en alsidig natur med høje bakker, flade sletter, vandhuller og ikke mindst en varieret skov med mange forskellige træarter. På stedet er der naturudstilling, skolestue, værksted, bålhytter, materialer og bålplads i skoven. Børnene nyder at være der og selv finde på. To af husets pædagoger har efteruddannet sig til naturvejledere, og de står for at planlægge turene. En del ture går også til de omkringliggende legepladser. Børnene kan godt lide at komme på nogle af de legepladser, som de er vant til at komme på med deres far og mor. Det er sjovt, at fremvise den for kammeraterne, og for dem er de nye og attraktive. I det hele taget benytter vi os meget af det, der er i vores nærmiljø, såsom de omkringliggende parker, Zoo og bibliotekernes tilbud. Kunstuger Inspireret af den italienske region, Reggio Emilia, der er kendt for at arbejde bevidst med kunst og dokumentation som en del af pædagogikken, inviterer hvert forår en kunstner til i 4 til 6 uger at være inspirator og koordinator på vores udsmykning af. For at det kan lade sig gøre, vender vi på hovedet. Vi rydder vores spisesale for borde og stole og indretter herefter rummene til værksteder. Børnene bliver inddelt i grupper efter alder og på tværs af stuerne. Formålet med disse uger er: At børn og personale arbejder sammen om et fælles projekt på tværs af stuerne At børn og personale lærer hinanden at kende At både børnene og personalet lader sig inspirerer, for bagefter at bruge det i hverdagen At opleve den glæde det er for børnene, at kunne fremvise noget, som de selv har lavet At børnene fornyer s udsmykning til glæde for alle, der færdes der Ugerne afsluttes selvfølgelig med en invitation til fernisering. Ved børnenes arbejde lægger vi en bog med arbejdsbeskrivelser i ord og billeder. Dette både for at forældrene kan følge, hvordan deres børn er nået til det færdige resultat, men også fordi vi gerne vil give børnene og personalet mulighed for at kunne reflektere over det, de selv har lavet og lært. Klubben Året før børnene skal starte i skole kan de på gå i deres egen lille klub. Klubben er indrettet i et dejligt stort lokale, som i middagsstunden bliver brugt til soverum for børnehavens sovebørn. Formålet med klubben er at de store børn kan få aldersrelevante tilbud, både med hensyn til temaer, legetøj, indretning, spil og i deres sociale omgang med andre børn. De fleste femårige kan beherske meget af det, de har lært igennem årene på, så nu er det vigtigt for disse børn, at de får nogle nye udfordringer. Om formiddagen har vi valgt at tilbyde børnene længerevarende temaer. Her har vi netop erfaringer for at børnene lærer, at det de ikke var så gode til i går, kan de bedre et par dage efter. Børnene får på denne måde også tid til 7
fordybelse. Et tema kan f.eks. være at lave papir eller få læst eventyr som børnene bearbejder ved f.eks. at male deres version af De tre bukke bruse. Temaet kan også være vikinger. Så tager vi børnene til museer, spiser vikingemiddage, laver vikingesmykker og meget mere. Børnene i klubben arbejder mest i smågrupper, så børnene kan være i gang med forskellige aktiviteter på en gang. Enkelte uger holder vi temafri om formiddagen, for at de voksne mere intensiv kan lære børnene klubbens spil og inspirere dem til at f.eks. bruge konstruktionslegetøjet på en anderledes måde. Om eftermiddagen er det mest fritidssyslerne der er i gang. Her har børnene mulighed for at lave næsten lige hvad de vil, lige fra at sidde og være hovedaktør på computerspillet til at lege med nogle af de andre børn, som de ellers tidligere mest har kendt fra legepladsen. Personalepolitiske principper Nye medarbejdere instrueres og der følges op på det. Vi finder det naturligt, at alle personaler uddanner sig. På er det at uddanne sig en naturlig del af vores udvikling Det er vigtigt, at personalet kommunikerer både ved møder og i dagligdagen. Den daglige kommunikation er den væsentligste, det er her, man søger sine oplysninger og udveksler erfaringer Personalet skal kunne rumme det store hus, have overblik og kunne arbejde på tværs af stuerne, både ved sygdom og ferier, men også ved pædagogiske aktiviteter. Vores klub giver børnene nogle sidegevinster f.eks. en tilvænning til et kommende skoleliv. De bliver vænnet til at arbejde i temaer og får et socialt samspil med jævnaldrende og nye voksne. Herudover får de resterende børnehavebørn mere fred og rum til at skabe deres kultur ude på de respektive stuer. På har vi en række forventninger til alle ansatte både pædagoger, medhjælpere og ledelse. Forventninger til pædagogerne Pædagogerne skal have en viden om, hvordan børn udvikler sig bedst, hvilke påvirkninger, støtte og krav vi kan stille til børn for at støtte og fremme dets udvikling. Pædagoger skal have en forståelse for mennesker og deres muligheder, dels gennem nærvær og dels gennem en kulturel og historisk indsigt. De skal vise indlevelse og forståelse. Pædagoger skal kunne instruere og vejlede medhjælpere og vikarer. Pædagoger skal have en viden om samfundsudviklingen og dens indflydelse på børns og familiers vilkår. De skal have kendskab til de normer og værdier, der til enhver tid er gældende for forældrenes opdragelse af deres børn. 8
Pædagogerne skal have kreative færdigheder, hvilket vil sige at kunne give sine oplevelser og følelser udtryk på mange forskellige måder; ved sang, dans, værkstedsarbejde, drama, tegning, maling m.m. samt at kunne formidle en viden til børnene, som de har brug for. Pædagogerne skal have mod og lyst til at handle, at fastholde nysgerrigheden og glæden ved at være sammen og bruge hinanden. Pædagogerne skal have selverkendelse, være åbne, kunne give og modtage ris og ros, som en nødvendig basis for samarbejde med børn, forældre, kolleger og andre. Forventninger til medhjælperne Medhjælperne skal: Have interesse for at forstå børnene Kunne følge den vejledning, som pædagogerne på stuen giver Vise ansvarsfølelse overfor huset samt for børn og andre voksne Have den daglige kontakt med forældre Kunne fortælle om barnets dag uden at komme med større vurderinger og konklusioner om barnet Sørge for at de praktiske arbejdsopgaver bliver udført Lederne Huset har et ledelsesteam som også skal leve op til de personalepolitiske forventninger. Fordelingen af arbejdet ser således ud: Lederens arbejde Lederens funktioner er dels faglige, og dels administrative: Administration Regnskab Primær kontakt til kommunen Den overordnede pædagogiske ledelse Deltagelse i møder At have åben dør overfor alle henvendelser fra forældre, personale og andre At sørge for posten At koordinere samarbejde i hele huset Personalecheffunktioner At støtte stuer med problemer At snakke med personale At snakke med forældre At orientere sig om pædagogikken At følge med i de pædagogiske strømninger At være sekretær for bestyrelsen 9
Mødevirksomhed Pædagogmøder afholdes hver anden onsdag for vuggestueafdelingen og hver anden torsdag for børnehaveafdelingen med følgende mødeindhold: Orientering fra stuerne til de øvrige stuer og til ledelsen Orientering fra ledelsen til stuerne Spørgsmål til ledelsen fra medarbejderen og omvendt Bede om gode råd fra andre kolleger Pædagogiske spørgsmål til dagligdagen Planlægning på tværs af stuerne Medhjælpermøder afholdes ca. hver sjette uge med følgende mødeindhold: Orientering fra ledelsen Spørgsmål fra ledelsen til medarbejderne og omvendt Pædagogiske spørgsmål til dagligdagen Ændringer af rutiner i dagligdagen Afdelingslederens arbejde Afdelingslederens funktioner er at: Lære stuerne godt at kende Have fingeren på pulsen på de fire stuer Synliggøre sig overfor forældrene Dele ansvaret for hele institutionen, når lederen er væk Have kendskab til kontakten med kommunen Være ansvarlig overfor det pædagogiske arbejde i afdelingen Have overblik over hver morgen, hvem der er her i dag, og om der er nogle problemer Tilrettelægge mødetider og ferier i de enkelte afdelinger Personalepleje Melde tilbage til lederen om "nu er der noget galt" eller "hør hvor godt.." Afdelingsledermøder afholdes minimum en gang om måneden med følgende mødeindhold: Overflytning af børn Godt arbejde på stuerne Problemer på stuerne Problemer i huset eller i afdelingen Nye visioner Administration Koordinering af skemaer Stuemøder afholdes på samtlige stuer hver fjerde uge med følgende mødeindhold: Planlægning af aktiviteter Planlægning af rutiner Hvilke ture Hvordan børnegruppen har det Enkelte børn Visioner for stuen Aftenmøder: I 2009 afholdes 10 aftenmøder. 10
Forældremøder afholdes 2 gange årligt. I foråret afholdes der forældremøde på de enkelte stuer med følgende indhold. Vores rutiner på stuen Hvordan går det med børnegruppen Hvad lægger vi vægt på i øjeblikket med børnegruppen Visioner for stuen Hvad arbejder vi hen imod med børnegruppen Spørgsmål fra forældrene Forventninger til forældre I efteråret afholdes der fælles forældremøde med ekstern foredragsholder. Inden oplægget afgiver bestyrelsen beretning og der er valg til bestyrelsen. Ansættelse Ved ansættelsessamtaler er institutionens leder, de to afdelingsledere samt en repræsentant fra personalet i den afdeling, der skal ansættes til, tilstede. Herved bliver der blandt andet mulighed for, at personalet kan stille spørgsmål til ansøgeren. Bestyrelsen er med til ansættelse af medlemmer af ledelsesteamet. Ad hoc udvalg I det omfang det bliver nødvendigt, nedsættes ad hoc udvalg til løsning af enkelte opgaver. Repræsentanter fra personalet kan vælges eller selv melde sig til opgaven. Forældre og pædagoger som samarbejdspartnere Pædagogen har en forpligtelse til løbende at orientere sig om barnets trivsel og udvikling Forældrene må bidrage med tanker og informationer om barnet Der skal være en platform af tillid mellem personalet og forældrene Forældrene er eksperter på deres eget barn, personalet kan bidrage med sin pædagogiske ekspertise Der kan kommunikeres både ved aflevering/afhentning, forældremøder, forældrekaffe og ved en aftalt samtale Pædagogen skal jævnligt give forældrene en bid af barnets hverdag med hjem 11
Forældrebestyrelsen s forældrebestyrelse består af syv forældrerepræsentanter og to personalerepræsentanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand. Institutionslederen fungerer som sekretær. Bestyrelsens årsberetning samt valg til bestyrelsen holdes i forbindelse med efterårets forældremøde. Et medlem vælges for en periode af to år og kan genvælges. Bestyrelsens arbejde er at tage ansvar for den overordnede drift og udvikling, udforme principper for institutionens arbejde, at godkende årsplaner og indsatsområderne for samt at afgive udtalelser til kommunalbestyrelsen. Som bestyrelse er man med andre ord med til at lægge de store linier og diskutere principper. Det er derimod lederen og personalets ansvar at føre principperne ud i livet og få dagligdagen til at fungere. Referat fra bestyrelsesmøde hænges op på opslagstavlen for informationer fra forældrebestyrelsen. Referatet lægges også ud på hjemmesiden som er www.fasangaardenfrb.dk På opslagstavlen hænger også en liste over den til en hver tid siddende bestyrelse, hvis en forælder har behov for at komme i kontakt med bestyrelsen. Under opslagstavlen hænger bestyrelsens postkasse hvor forældre kan skrive forslag til bestyrelsen. 12