Halsnæs Kommune Anbefalinger til det videre arbejde med at fremme den digitale infrastruktur i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune Anbefalinger til det videre arbejde med at fremme den digitale infrastruktur i Halsnæs Kommune 10. november 2015

Halsnæs Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. digital infrastruktur Indhold 1 Baggrund og indledning... 3 2 National målsætning og reelle leverancemuligheder for bredbånd... 3 2.1 Reelle leverancemuligheder for faste internetforbindelser... 4 2.2 Reelle leverancemuligheder for mobilt bredbånd... 5 3 Forslag til handlemuligheder for udbygning af digital infrastruktur i Halsnæs Kommune... 6 4 Handlemuligheder... 7 4.1 Operationelle handlemuligheder... 7 4.1.1 Understøt lokale ildsjæle, borgergrupper og erhvervslivet... 7 4.1.2 Skab overblik over vilkårene for masteleje og proces for mastegodkendelse i kommunen... 8 4.1.3 Tag kontakt til andre leverandører for at afdække alternative umiddelbare løsninger til turisme og erhverv... 9 4.2 Taktiske handlemuligheder... 9 4.2.1 Indled dialog med branchen... 9 4.2.2 Smidig graveproces i kombination af planlægning og koordinering af kommunens egne graveprojekter... 10 4.3 Strategiske handlemuligheder... 10 4.3.1 Løbende kortlægning af infrastrukturen... 10 4.3.2 Nedlægning af tomrør... 10 4.3.3 Udbyd de kommunale forbindelser og udnyt kommunens købekraft 13 4.4 Politiske handlinger... 14 4.5 Opsummering af handlemuligheder... 15 5 Bidrag fra afholdt workshop... 16 6 Bilag noter fra workshoppen... Error! Bookmark not defined.17 Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 2 af 16

1 Baggrund og indledning Netplan har udarbejdet en detaljeret analyse af tilgængeligheden af den digitale infrastruktur i Halsnæs Kommune. Den digitale infrastruktur dækker både mobildækning og internetforbindelser i form af kobberforbindelse, kabel-tv, fiber mv. Formålet er dels at få afdækket udbredelsen af den digitale infrastruktur dels på den baggrund at komme med fremadrettede anbefalinger til, hvordan den digitale infrastruktur kan forbedres. I forhold til mobildækningen er konklusionen, at den generelt er god. Men, at der fortsat er enkelte områder, hvor dækningen er mangelfuld. I forhold til muligheden for, at borgere og virksomheder kan få en bredbåndsforbindelse med hastigheder, der lever op til dagens standarder, er der i visse områder i Halsnæs Kommune udfordringer i forhold til de hastigheder, der er tilgængelige. Det skyldes bl.a., at mange områder kun har kobber som mulighed for en fast internetforbindelse. Dette kan være en hindring for vækst i Halsnæs Kommune. Produktivitetskommissionen peger således på, at der er sammenhæng mellem kvaliteten af den digitale infrastruktur og muligheden for højere vækstrater i erhvervslivet. Samtidig har udbredelsen for den digitale infrastruktur fået større og større betydning i forhold til bosætning både når det gælder borgere og virksomheder. Der er derfor behov for, at Halsnæs Kommune i forlængelse heraf tager stilling til den digitale infrastrukturs betydning for andre af kommunens forskellige strategiske tiltag, samt herunder afklarer de handlemuligheder, der er i forhold til at sikre en fortsat udbredelse af den digitale infrastruktur. De skitserede muligheder i rapporten, er delt op på 3 forskellige handlingsniveauer: operativt, taktisk og strategisk. Hver handlemulighed kan umiddelbart igangsættes, men de afledte effekter har forskellige tidshorisonter. Handlemulighederne kan altså igangsættes enkeltvis, men den største effekt opnås som et resultat under en samlet indsats. Det samlede katalog over handlemuligheder afspejler, at udfordringerne hovedsageligt er i forhold til bredbånd i kommunen. 2 National målsætning og reelle leverancemuligheder for bredbånd Danmark har en målsætning om, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til mindst 100 Mbit/s downlad og 30 Mbit/s upload i 2020. Det er der mange, som allerede i dag har adgang til. Det ambitiøse i målsætningen ligger i, at det skal tilbydes til alle, uanset hvor man geografisk set befinder sig, og at Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 3 af 16

målet udelukkende skal opnås ved hjælp af de frie markedskræfter, hvor det er markedet der afgør hvor der investeres og udbygges. Behovet for adgang til høje hastigheder udvikler sig hele tiden i takt med stigende brug af nettet, forventningen om kortere ventetider og introduktion af nye krævende tjenester. Ved udgangen af 2014 var medianhastigheden på de bredbåndsforbindelser, som danskerne køber, på download 23,9 Mbit/s og for upload var den 3,2 Mbit/s 1. Medianhastigheden er ikke en gennemsnitshastighed, men alligevel et udtryk for at der er nogle, der køber høje hastigheder, men andre ikke gør. Man kan altid diskutere om det skyldes manglende efterspørgsel eller udbud, når der ikke er flere, der køber de høje hastigheder. Hen over tid har det vist sig at medianhastigheden fordobles ca. hver 18. måned, og der er god grund til at tro at denne udvikling fortsætter. Figuren herunder viser hvordan udviklingen af medianhastigheden vil fortsætte frem mod 2025, såfremt der stadig sker en fordobling ca. hver 18. måned. Figur 1 Grafen viser et muligt udviklingsforløb af medianhastigheder frem mod 2025 2.1 Reelle leverancemuligheder for faste internetforbindelser En vigtig forudsætning for udbredelsen af bredbåndsforbindelser i Danmark, er konkurrencen mellem udbyderne. Hensigten er, at et frit marked med konkurrerende udbydere skal sikre forbrugerne de bedste og billigste produkter. Konkurrencen har vist sig at fungere i nogle områder, men langt fra i hele Danmark. Halsnæs er én af de kommuner, hvor konkurrencen er meget lille mellem udbyderne af faste internetforbindelser. Før TDC overtog Dong Energy, var NESA et af de selskaber, som lagde fiberkabler ned i Halsnæs i konkurrence med TDC. Ligeledes var ComX et firma, der investerede i fiberkabler helt ud til slutbrugeren i Halsnæs Kommune og andre dele af Region Hovedstaden. 1 Erhvervsstyrelsens halvårlige telestatistik: https://erhvervsstyrelsen.dk/telestatistik Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 4 af 16

I 2009 blev Dongs fibernet solgt til TDC og i 2013 blev ComX tilsvarende opkøbt af TDC. Dermed er konkurrencen i Halsnæs Kommune blevet betydelig svækket, idet TDC nu ejer langt den største del af de parallelle infrastrukturer, herunder kobber, fiber og kabel-tv-nettet. TDC er pålagt at åbne sin infrastruktur for tredjepart, men det er udelukkende TDC, der afgør hvor og hvornår infrastrukturen eventuelt skal udbygges. Det vurderes, at nye potentielle udbydere af fysisk infrastruktur, vil finde det for risikabelt at investere i Halsnæs Kommune pga. TDC s stærke position. På spørgsmålet om Halsnæs når den danske 2020 målsætning, så har markedet allerede for længst erkendt, at det ikke kommer til at ske på en ren markedstilgang 2. Det skyldes blandt andet at markedet typisk arbejder med forholdsvis korte tilbagebetalingstider på 3-5 år i forhold til at investere i ny infrastruktur. Visse steder vil det tage længere tid at få investeringen tilbage. Samtidig peger flere på at den konkurrencemæssige forudsætning ikke er til stede i mange områder 3. Konklusionen er, at det er usandsynligt, at alle husstande i Halsnæs Kommune når i mål, med de nuværende principper for markedsdrevet udrulning af bredbånd. Der skal derfor iværksættes initiativer på flere områder, hvis den nationale 2020 målsætning skal nås i kommunen. Der findes ikke en særskilt målsætning for mobilt bredbånd eller mobildækningen i Danmark. Til gengæld er der ofte krav fra den danske stat om at sikre en garanteret dækningsgrad, når sendetilladelserne til de forskellige frekvenser tildeles. I den seneste frekvensauktion blev der stillet krav om minimum 10 Mbit/s udendørsdækning ved 207 postnumre i Danmark. Heraf var et enkelt omfattet Halsnæs Kommune 3370 Melby. Ifølge TDC, som vandt auktionen, er dette krav opfyldt. Der er planer om at stille tilsvarende, eller endnu større, krav til dækning når fremtidens frekvenser udbydes til mobilt bredbånd. Det er ofte kommunerne som giver tilladelse til at opstille master til forbedring af den eksisterende mobildækning. Derfor afhænger dækningen blandt andet af kommunens tilladelser. Omvendt er der også mange flere sager, som har vist stor modstand blandt befolkningen i forbindelse med opsætning af nye master. Der er flere eksempler på at den æstetiske problemstilling har vægtet mere end den dækningsmæssige, ved høringer af byggesager. 2.2 Reelle leverancemuligheder for mobilt bredbånd Der findes i Danmark 4 landsdækkende mobilnet. Til sammen dækker disse tæt på 100% af det geografiske område i Halsnæs, men hver især dækker de forskelligt i kommunen. Den opnåede hastighed afhænger også af flere faktorer. 2 http://www.computerworld.dk/art/223324/teleboss-vil-have-statsstoettet-bredbaand-i-danmark 3 http://www.computerworld.dk/art/225364/telefirmaer-klager-over-tdc-i-samlet-flok Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 5 af 16

Disse er nærmere beskrevet i analysen om mobil- og bredbåndsdækning i Halsnæs Kommune. Konkurrencen på det mobile bredbånd er dog langt større end den tilsvarende konkurrence på faste bredbåndsforbindelser i kommunen. Den enkelte borger eller virksomhed har derfor større muligheder for at vælge mellem forskellige priser og produkter alt afhængig af behov. 3 Forslag til handlemuligheder for udbygning af digital infrastruktur i Halsnæs Kommune Arbejdet med at modne og udvikle den digitale infrastruktur skal foregå med samme langsigtede tilgang, som med enhver anden form for infrastruktur. Der vil både være initiativer man kan gøre kortsigtet, men der vil også være andre tiltag, hvor de afledte effekter først kan høstes efter en årrække. Derfor foreslår Netplan, at arbejdet med at sikre god digital infrastruktur i Halsnæs opdeles således at afledte effekter af konkrete handlinger vil kunne udmøntes inden for tre tidshorisonter: Det korte sigte (operationelle) med handlinger, der giver en umiddelbar effekt indenfor 1 år. Det mellemlange sigte (taktiske) med handlinger, der giver effekt indenfor 3-5 år. Det lange sigte (strategiske) med handlinger, der giver effekt indenfor 5-7 år. En meget vigtig pointe er, at tiltag med forskellige sigte alle bør igangsættes med et langsigtet mål for øje. Det kan være fristende at søge hurtige løsninger, der gør, at nu- og her behovene bliver dækket. Men det skal sikres at de kortsigtede tiltag også bliver en del af de mere fremtidssikrede løsninger, der kan matche de stigende krav til infrastrukturen. Hvor der kan være faldgruber af denne karakter i de forslåede tiltag, vil det blive beskrevet under det enkelte initiativ. Figur 2 herunder illustrerer målet med at stræbe efter en fælles målsætning på tværs af kortsigtede og langsigtede tiltag. Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 6 af 16

Figur 2 Tiltag med forskellige tidhorisonter skal underbygge den samme langsigtede målsætning. 4 Handlemuligheder 4.1 Operationelle handlemuligheder Der findes desværre ingen kortsigtet løsning på at etablere hurtige internetforbindelser. Der er dog en række handlemuligheder, som kommunen nemt og hurtigt kan igangsætte. Selv om effekten fra hver af de respektive kortsigtede handlemuligheder kan synes begrænsede, er de alligevel med til at styrke den akkumulerede effekt for den samlede indsats. 4.1.1 Understøt lokale ildsjæle, borgergrupper og erhvervslivet Der findes en række danske eksempler på, at beboere i konkrete lokalområder har haft held til at lægge pres på teleindustrien med henblik på at få forbedret mobildækning og internethastigheder. En mulighed er, at Halsnæs Kommune arbejder målrettet med at understøtte, at borgerne i Halsnæs får viden om mulighederne for at lægge pres på leverandørerne. F.eks. ved aktivt at inddrage lokalrådene og andre borgerforeninger. Ligeledes kan man forestille sig en tilsvarende indsats fra erhvervsforeninger mv. i forhold til bedre internetforbindelser i erhvervsområderne. Som et supplement hertil kan kommunen vælge at benytte digitale værktøjer til løbende at indsamle interessetilkendegivelser, som kan bruges i dialog med udbyderne. Den 4. november 2015 blev Regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Konservative og Alternativet enige om at videreføre boligjobordningen. Ordningen giver som Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 7 af 16

noget nyt fradrag på etableringen af en ny bredbånds forbindelse hos private borgere. Kommunen kan ikke direkte betragte ordningen som en handlemulighed, men kan i dialog med borgene oplyse om den nye mulighed. Det er uvist i hvilket omfang ordningen vil få praktisk anvendelighed for borgere rundt om i landet. Det vil muligvis afhænge af de lokale udbydere og deres teknologivalg. Nedenstående er listet en række eksempler på borgere, der er gået sammen om at tiltrække investering fra lokale udbydere. TDC har valgt Hjarnø som reference-eksempel på, hvordan borgere kan gå sammen om en efterspørgsel på bedre bredbånd. I eksemplet har TDC opgraderet kobbernettet med en fremskudt central 4. Flere af de danske fiberselskaber har tilsvarende eksempler på lokalområder eller landsbyer, som har skabt et samlet incitament for at få fiber til hjemmet 5. Endelig kan Samsø 6 nævnes som et lokalsamfund, der selv lavede et bredbåndsnet ved hjælp af trådløs teknologi. Denne løsning er også at finde andre steder i landet. 4.1.2 Skab overblik over vilkårene for masteleje og proces for mastegodkendelse i kommunen Som tidligere nævnt er mobildækningen generelt god i Halsnæs Kommune. Men der kan fortsat være områder med mangelfuld dækning. Halsnæs Kommune har politisk vedtaget nogle retningslinjer for opsætning af telemaster og mobilantenner. Retningslinjerne bærer præg af, at der er udvist mange hensyn i forhold til æstetik, lokalplaner mv. En handlemulighed kunne være at få lavet nye retningslinjer, der i højere grad tilgodeser ønsket om en god mobildækning f.eks. ved ikke at stille så store krav som hidtil. Samtidig kan kommunen være med til at oplyse borgere om nødvendigheden af flere master, hvis der er ønske om en forbedret dækningsgrad. I Halsnæs er der ikke særlig mange mobilmaster placeret på kommunale arealer. Hovedparten står således på privat grund. Det kan overvejes at analysere, om der kan udpeges kommunale arealer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at placere mobilmaster, og hvor lejeniveauet fastlægges til lavest mulige inden for rammerne af lovgivningen. 4 http://tdc.dk/bedrebredbaand 5 http://landdistrikterne.dk/nyhed/tranum-borger-vinder-prisen-som-arets-digitale-ildsjael/ 6 http://www.livogland.dk/vidensbase/projekter/foreningen-samsoe-bredbaand Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 8 af 16

4.1.3 Tag kontakt til andre leverandører for at afdække alternative umiddelbare løsninger til turisme og erhverv De teknologiske muligheder udvikler sig hele tiden, og det bør undersøges om der er andre tekniske platforme end de traditionelle (fiber, kobber og kabel-tv). Der kan både være tale om særlige løsninger til sommerhusområderne, men også til erhvervslivet, som eksempelvis erhvervsområdet ved Vinderød Enghave i Frederiksværk. Senest har virksomheden Global Connect 7, vundet et stort statsligt udbud om at levere trådløst internet til tusindvis af Bornholmske adresser, som ikke kan få højhastighedsinternet i dag. Samtidig har virksomheden Teracom 8, der er ejet af svenske Boxer, markedsført sig med at kunne levere 100 Mbit/s til alle i Danmark. Ligeledes er der en række mindre virksomheder, som lever af at levere internet til områder, hvor markedet generelt ikke er til stede. Heraf kan blandt andet nævnes Skywire 9 og AirNet 10. Ofte leverer de mindre virksomheder inden for teleindustrien dog i begrænsede geografiske områder. Trådløse teknologier bliver ofte betragtet som såkaldte overgangsteknologier eller backup til faste forbindelser. Derfor bør løsningen indgå i samspil med planlægningen af faste højhastighedsforbindelser. En mulighed er at etablere to til tre pilotprojekter i konkrete geografiske områder i Halsnæs, hvor internetforbindelsen ikke er tilstrækkelig og en specifik målgruppe/brugergruppe kan imødekommes - f.eks. erhvervslivet eller turisterne. Derudover vælges en konkret teknologi til anvendelse i det enkelte pilotprojekt. 4.2 Taktiske handlemuligheder 4.2.1 Indled dialog med branchen Teleindustrien (TI) er den brancheforening, som varetager mange af de danske teleselskabers interesser. På baggrund af de senere års debatter om dårlig mobildækning og bredbåndsdækning i Danmark, har TI nedsat et rejsehold med det formål at gå i dialog med danske kommuner og dermed skabe et samarbejde for udvikling af mulighederne for udbygningen af den digitale infrastruktur. 7 www.globalconnect.dk, https://erhvervsstyrelsen.dk/bedre-bredbaand-paa-bornholm 8 http://www.teracom.dk/produkter/airfiber-link/ 9 www.skywire.dk 10 www.airnet-server.com Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 9 af 16

4.2.2 Smidig graveproces i kombination af planlægning og koordinering af kommunens egne graveprojekter Halsnæs Kommune kan understøtte teleoperatører/entreprenører, der har aktiviteter i kommunen, gennem en smidig proces ved indhentning af gravetilladelser. I denne sammenhæng kan Halsnæs Kommune ligeledes vælge at stille krav om, at graveentrepriser bliver tilbudt andre aktører så planlægningen af gravearbejdet i kommunen bliver så koordineret som muligt. En mulighed er at etablere en mødestruktur med faste møder med de aktører/leverandører, der oftest graver i jorden, dvs. Forsyningen, HMN Naturgas, elforsyningen (i praksis Dong Energy), teleindustrien og kommunen selv. Derudover er det en mulighed at kræve af de forskellige aktører, der tildeles gravetilladelser, forud for gravningen, skal annoncere gravningen, så andre har mulighed for at tilkendegive interesse for at være med i en samgravning. 4.3 Strategiske handlemuligheder 4.3.1 Løbende kortlægning af infrastrukturen Med dette projekt har Halsnæs Kommune fået et detaljeret øjebliksbillede af borgernes og erhvervslivets bredbåndsforbindelser, som det så ud ved udgangen af 2014. Det er vigtigt at kommunen løbende holder kortlægningen ajour, og sørger for at handleplanens tiltag til stadighed er rettet mod de områder, der fortsat er udfordret med dårlige forbindelser. Energistyrelsen har bebudet, at den nationale kortlægning vil blive løbende opdateret frem for en opdatering om året. Der vil dog fortsat være en begrænsning af de GIS data, som kommunerne vil kunne udtrække selv. Derfor anbefales det at opdatere kortlægningen med jævne mellemrum (mindst hvert andet år). Dels for fortsat at kunne udpege områder, hvor markedet ikke investerer, men også for at sikre og dokumentere effekten af de tiltag der igangsættes. 4.3.2 Nedlægning af tomrør Som tidligere nævnt er det hensigtsmæssigt, at koordinere graveprocesser med leverandører, der ønsker at grave. Ligeledes er det hensigtsmæssigt løbende at se mulige indsatser og aktiviteter i relation til andre af kommunens projekter. I forbindelse med at Halsnæs Kommune står overfor at udføre gravearbejde, giver det god mening at nedgrave tomrør samtidig. Det kan tjene flere gode formål, og merprisen for at gøre det er meget lille set i forhold til prisen på gravearbejdet. Netplan foreslår følgende 3 målsætninger for nedgravning af tomrør: Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 10 af 16

Ad 1 1. Tomrør i forbindelse med forberedelse af fremtidig digital kommunikation fra gadebelysning 2. Tomrør med et erhvervsudviklingssigte 3. Tomrør i forbindelse med bedre bredbånd til private borgere Den mobile datatrafik stiger voldsomt og vil fortsat gøre det fremover. Samtidig udvikler mobilteknologierne sig til at kunne håndtere meget store datamængder. Danmark har allerede en af verdens bedste 4G dækninger, men allerede nu planlægges næste generation af 5G. Ligeledes vil antallet af elektroniske enheder til styring og overvågning af alt lige fra trafik, regn- og spildevand, energiforbrug m.m. også stige. Det vil alt sammen betyde et endnu større behov for mere mobildækning og radiokommunikation i fremtiden blandt andet i form af flere master. Det vurderes som en oplagt mulighed at udnytte infrastrukturen til gadebelysning i fremtidens trådløse mobilkommunikation. Dette kræver dog at der fremføres rør til lysmasterne, hvor der senere kan blæses fiberkabler igennem. Det er klart at dette tiltag skal ses i et langsigtet perspektiv, men prisen for at nedlægge et mikrorør til hver lysmast, vil være en meget lille meromkostning på få kroner per meter rør, frem for at skulle foretage dyr gravning igen senere. Ad 2 Det er for længst blevet anderkendt at danske virksomheders vækstvilkår er afhængige af adgangen til højhastighedsnet. Derfor udsendte regeringen i 2013 en vejledning til loven om erhvervsfremme, som gav kommuner lov til at etablere passiv infrastruktur, såfremt det har et erhvervsfremmende sigte, som ellers tidligere har været begrænset af kommunalfuldmagten. Halsnæs Kommune må altså gerne nedlægge passiv infrastruktur i form af rør og brønde, for efterfølgende at udbyde det på markedsvilkår, men skal selv finansiere det. Kortlægningen som Netplan har foretaget, viser at erhvervsfremmeloven med stor fordel kan udnyttes i flere af de områder, hvor der skal graves i forbindelse med lysmasteudskiftningen. Det vurderes at synergien mellem gravearbejdet for lysmasterne og brugen af erhvervsfremmeloven er kommunens billigste og mest effektive handlemulighed for at give bedre tilslutninger til kommunens virksomheder på den korte til mellemlange bane. Et konkret eksempel på et område hvor der kan laves en grundig analyse for udnyttelsen af erhvervsfremmeloven, er industrikvarteret ved Vinderød Enghave, som også er fremhævet i rapporten for dækningsanalysen af Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 11 af 16

Figur 3 Industrikvarteret ved Vinderød Enghave, hvor erhvervsfremmeloven vil kunne udnyttes. Ad 3 For at sikre at de private borgere også får adgang til bedre og hurtigere forbindelser, kan det være en god idé at nedlægge tomrør konsekvent hver gang der graves i kommunen. Adskillige eksempler på landsplan har dog vist, at der kan være langt fra den gode hensigtserklæring til praktisk anvendelighed. Hvis der ikke er en konkret plan med de rør, der graves ned, risikerer man at de aldrig kommer i spil. Der er også den mulighed at kapaciteten (mængden af kabler, der er mulige at fremføre i rørene) ikke lever op til den ønskede. Endelig er der masser af eksempler på nedgravede rør, som ikke er dokumenteret i tilstrækkelig grad til at operatører vil tage dem i brug. Både fordi materialetyperne ikke er kendte, og fordi den nøjagtige placering ikke er registreret. Med de forbehold bør gravearbejdet i forbindelse med lysmasteudskiftningen stadig udgøre en mulighed for at anlægge og opgradere den digitale infrastruktur. Det anbefales dog at gøre det i tæt dialog med lokale operatører, således at det sikres at materialetyper og kapacitet svarer til den enkelte operatørs planer. Der kan således være flere potentielle udbydere, der kan have interesse i at få nedlagt rør. Hele det planlagte gravearbejde ved udskiftning af lysmaster udgør et potentiale for opgradering af infrastrukturen. Konkret er der flere områder med sommerog fritidshuse som vil kunne høste en stor synergieffekt ved lysmasteprojektet. Af disse kan blandt andet nævnes sommerhusområdet ved det østlige Asserbo og området vest for Store Havelse. Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 12 af 16

Figur 4 Det østlige område af Asserbo Figur 5 Området vest for Store Havelse. 4.3.3 Udbyd de kommunale forbindelser og udnyt kommunens købekraft Institutioner som børnehaver, plejehjem og skoler forsynes i dag via internetforbindelser, som kommunen lejer hos en eller flere leverandører. Sådan en aftale er typisk gældende i en årrække, hvorefter den skal genforhandles eller sendes i udbud. Når sådan en aftale skal fornys åbner det en mulighed, i et vist omfang, for at styrke den øvrige bredbåndsinfrastruktur, ved at udnytte kommunens købekraft til at give markedet incitament til at investere i ny infrastruktur. Det kaldes populært for intelligent udbud. Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 13 af 16

En ny aftale giver eksempelvis mulighed for at kommunen efterspørger forbindelser i områder med langsomme hastigheder, og derved at pålægge sig dele af investeringsbyrden. Et udbud kan omfatte to dele. Kernen består af kommunens egne forbindelser til skoler plejehjem, etc. Supplementet til kernen er etablering af infrastruktur i områder af kommunen, som i dag ikke er godt dækket. Eksempelvis kan den supplerende del af udbuddet omfatte hjemmeplejere, forsamlingshuse eller andre adresser, som ikke tidligere har været omfattet af kommunens aftale. Netplan foreslår en proces, hvor der lægges stor vægt på, at leverandører og markedet offentligt høres og bidrager til etablering af et optimalt udbudsmateriale. Ydermere at der gives tid til den politiske proces i Halsnæs Kommune, som er meget vigtig for et godt udbytte. Det er vigtigt også at være opmærksom på andre aktører, som kan bidrage til et positivt udbytte. Specielt skal Erhvervsstyrelsen nævnes, idet Erhvervsstyrelsen spiller en vigtig rolle i udbredelsen af højhastighedsbredbånd, og derudover KL samt Region Sjælland, som kunne tjene som allierede hørings- og sparringsparter i processen. 4.4 Politiske handlinger Det foreslås, at Halsnæs Kommune arbejder ad et strategisk spor, der skal sikre, at spørgsmålet om den digitale infrastruktur kommer på den politiske og mediemæssige dagsorden. Formålet er dels at sikre, at Folketinget politisk får prioriteret de lovgivningsmæssige hindringer, der er for at få forbedret den digitale infrastruktur, dels at lægge et pres på de private aktører for at prioritere de områder, der i dag ikke har en tidssvarende dækning. Det er Netplans vurdering, at Halsnæs Kommune vil have vanskeligt ved alene at få sat dette spørgsmål på dagsordenen. Samtidig er der generelt set udfordringer i Nordsjælland relateret til konkurrencesituationen jf. afsnit 4.1. Det taler for en strategi, hvor Halsnæs Kommune går sammen med flere omegns kommuner med henblik på at sætte den digitale infrastruktur på dagsorden nationalt. Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 14 af 16

4.5 Opsummering af handlemuligheder Netplan har på baggrund af en detaljeret analyse af bredbåndsdækningen i Halsnæs Kommune 11 beskrevet en række konkrete tiltag, som ligger inden for kommunens muligheder såvel som lovlige beføjelser. Overordnet kan de foreslåede handlemuligheder beskrives ud fra Effekt Ressourcer: Økonomi eller arbejdstimer Tidshorisont hvornår der kan forventes effekt Figur 6 illustrerer den forholdsvise vurderede indbyrdes effekt, ressourcebehov og tidramme for handlemulighederne. I nederste venstre hjørne af figuren findes de tiltag, som kræver færreste ressourcer, men også giver den mindste effekt. Til gengæld bør effekten hurtigt kunne måles. Tilsvarende er handlemulighederne, placeret i figurens øverste højre hjørne, kendetegnet ved at give store effekter, men på den lange bane, og kun med støtte fra de nødvendige afsatte ressourcer. Figuren viser også at det er opretholdelsen af det politiske fokus om momentum, der skal være katalysator for de øvrige handlemuligheder. Figur 6 Forholdsvis vurderet effekt, ressourcebehov og tidshorisont for de beskrevne handlinger 11 Bredbånd- og mobildækningen i Halsnæs Kommune, august 2015. Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 15 af 16

5 Bidrag fra afholdt workshop Den 26. august blev der afholdt en workshop med en bred repræsentation af kommunens forvaltningsområder, hvor nuværende og fremtidige konkrete behov i forhold til udnyttelsen af den digitale infrastruktur blev diskuteret. På workshoppen blev der også delt ud af erfaringer, som har ført til enkelte forbedringer i lokalområder, og som kan bruges som input til at igangsætte lignende initiativer i hele kommunen. Blandt de emner, temaer og forslag, som blev bearbejdet på workshoppen kan nævnes. Udnyttelse af de sociale medier til at nå borgerne Motivation og support af lokale ildsjæle til at koordinere efterspørgsel af bedre bredbånd Forslag om at lave digitale værktøjer til at samle underskrifter, til brug i dialog med operatørerne Erkendelse af at bruge multimedier i undervisningen stiller store krav til infrastrukturen i forbindelse med udveksling af filer mellem elev og lærer Video i forbindelse med digital velfærd, som eksempelvis den virtuelle hjemmepleje, stiller store krav til båndbredde for at sikre god billedkvalitet Flere af inputtene har bidraget til forslag til handlemuligheder. Halsnæs Kommune Strategi og handlemuligheder Side 16 af 16