TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1
Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser (2011) Klinisk koordinator Master i Sundhedspædagogik (2012) Kommunal og regional erfaring i Neurorehabilitering Louise Landbo Larsen 2
Dagens program Temadagen er et tilbud til de sygeplejersker, der skal varetage undervisningen af det sundhedsfaglige frontpersonale (SSH, SSA og generalist sygeplejersker). Undervisningen er opdelt i emnerne undervisningspædagogik samt praktisk anvendelse af materiale. Dagen sætter derfor fokus på pædagogiske tilgange samt de praktiske elementer i forbindelse med afholdelse af modulerne 11.00 12.00 Introduktion til læring og didaktik 12.00 12.30 Frokost 12.30 13.30 Undervisningsplanlægning 13.30-13.40 Pause 13.40 14.25 Gruppearbejde og opsamling. Louise Landbo Larsen 3
OPSTARTSØVELSE Louise Landbo Larsen 4
At lære...? På engelsk: to teach to learn På dansk: at lære Louise Landbo Larsen 5
Hvad er LÆRING? enhver proces der hos en levende organisme fører til en varig kapacitetsændring og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, 2009) Louise Landbo Larsen 6
Læringens helhed Illeris, 2009 Louise Landbo Larsen 7
Konstruktivisme (Piaget) Viden og erkendelse som konstruktion Den lærende tolker hændelser og synspunkter ud fra sine eksisterende viden og erfaringer Læring = konstruktionsproces i en vekselvirkning mellem den personlige tolkning og omverdenens etablerede forståelse. (Dolin, 2013) Louise Landbo Larsen 8
Konstruktivisme Konsekvens af at se erkendelse som en konstruktion: Man kan ikke lære andre noget, det er kun den lærende selv, der kan lære sig nyt MEN vi kan understøtte læring ved at bringe den lærende i en situation, hvor læring er mulig! (Dolin, 2013) Louise Landbo Larsen 9
Læringssyn og undervisning (Hiim & Hippe, 2007) Louise Landbo Larsen 10
Læringens helhed Illeris, 2009 Det der sker i den lærende i vid udstrækning konstruktivistisk udgangspunkt Louise Landbo Larsen 11
Socialkonstruktivisme (Vygotsky) Læring som en social proces Tilegnelse af viden er altid situeret i en social og kulturel kontekst. Læring som internalisering (eller socialisering) via artefarkter (som f.eks. sprog, teorier og metoder) (Dolin, 2013) Louise Landbo Larsen 12
Socialkonstruktivisme (Vygotsky) Sproget er den vigtigste medierende artefarkt Erkendelse opstår gennem kommunikation og sprogliggørelse den lærendes forståelse bringes i dialog med den gængse forståelse /faglige indhold. Zonen for nærmeste udvikling (Dolin, 2013) Louise Landbo Larsen 13
Socialkonstruktivisme (Vygotsky) Sproget er den vigtigste medierende artefarkt Erkendelse opstår gennem kommunikation og sprogliggørelse den lærendes forståelse bringes i dialog med den gængse forståelse /faglige indhold. Zonen for nærmeste udvikling (Dolin, 2013) Hvordan kan man som underviser tage højde for dette i planlægningen af undervisningen??? Louise Landbo Larsen 14
Læringens helhed Illeris, 2009 Det sociale aspekt af læring social konstruktivistisk aspekt omgivelsernes mediering af læring Louise Landbo Larsen 15
VOKSNES LÆRING I voksenalderen er læring grundlæggende selektiv, orienteret mod det individet synes er vigtigt men medbestemt af ydre forhold Livslang læring kræver omstillingsparathed Den almindelige uddannelsesforståelse forventning om at læreren tager ansvaret Dette kan ændres, men det kræver at læreren tager initiativet og insistere på større grad af deltagelse af eleverne. (Illeris, 2009) Louise Landbo Larsen 16
Afsluttende diskussion om læring Louise Landbo Larsen 17
Hvad er DIDAKTIK? Didaktik = læren om undervisning (Roelsgaard & Sørensen, 2010) Didaskein = (af græsk) at undervise, at lære, at blive belært Undervisningens indhold (hvad), metoder (hvordan), mål (hvorfor) Undervisning = intentionen om at fremme læren af noget hos nogen (http://www.denstoredanske.dk/erhverv,_karriere_og_ledelse/p%c3%a6dagogik_og_uddannelse/p%c3%a6dagogik,_didaktik_og_metodik /didaktik_-_metodel%c3%a6re ) Louise Landbo Larsen 18
Den didaktiske trekant Sagen LÆRING Underviser/Lærer Elev/Lærer - samspilsorienteret Studerende/elev Frit efter Roesgaard & Sørensen 2010 Louise Landbo Larsen 19
Den Didaktiske Relationsmodel Undervisning og læring ses som en helhed Didaktik omfatter både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen Modellen viser at alle faktorerne hænger sammen der er altså ikke en bestemt rækkefølge man må hele tiden løbende justere. Hiim og Hippe (2007) Louise Landbo Larsen 20
MÅL Hvad er undervisningens overordnede mål? Hvad er formålet? Hvilket udbytte forventes eleverne at få? Hvad skal de kunne eller vide efter undervisningen? Hvordan kan målene tydeliggøres for eleverne? I praksis kan det være svært at gøre målene præcise og konkrete, men jo tydeligere jo bedre. Målene er en hjælp for både undervisere og elever Vigtigt at målene er realistiske og afstemmes med modellens øvrige kategorier f.eks. elevernes læringsforudsætninger. Louise Landbo Larsen 21
MÅL Hvad er undervisningens overordnede mål? Hvad er formålet? Hvilket udbytte forventes eleverne at få? Hvad skal de kunne eller vide efter undervisningen? Mål for dagens undervisning: Hvordan Have kendskab kan målene til grundlæggende tydeliggøres teori om læring for eleverne? og didaktik I praksis kan det være svært at gøre målene præcise og konkrete, men jo tydeligere jo bedre. Målene undervisningsplanlægning. en hjælp for både undervisere og elever Vigtigt at målene er realistiske og afstemmes med modellens øvrige kategorier f.eks. elevernes læringsforudsætninger. Kunne redegøre for de basale elementer i Den didaktiske relationsmodel Kunne anvende modellen, som grundlag for didaktiske refleksioner over egen Louise Landbo Larsen 22
KORT DISKUSSION 2 & 2 Hvad kunne være læringsmål for den undervisning I skal afholde ang. KOL og TeleCare? Louise Landbo Larsen 23
Refleksionsopgave i grupper Gå sammen 3 og 3 Udgangspunktet er nedenstående spørgsmål reflekter først over dem individuelt (5 min) diskuter dem derefter i gruppen (15 min) 1. Hvad er læringsforudsætninger? 2. Hvorfor er læringsforudsætninger væsentligt at have viden om? 3. Hvilke læringsforudsætninger har jeg selv? 4. Hvilke læringsforudsætninger har en gruppe jeg skal undervise? Louise Landbo Larsen 24
LÆRINGSFORUDSÆTNINGER Hvad er elevernes læringsforudsætninger? Følelser, holdninger, færdigheder og forståelse, som eleven møder undervisningen med = FAGLIGE & PERSONLIGE faktorer. Underviseren må hele tiden overveje elevernes aktuelle udgangspunkt Hvilke undervisningsformer er effektive og meningsfulde for eleverne og underviseren? Særlige brancherelevante tilgange? Skal eleverne motiveres til at gå i gang eller møder de op topmotiverede? Louise Landbo Larsen 25
LÆRINGSFORUDSÆTNINGER Hvad er elevernes læringsforudsætninger? Følelser, holdninger, færdigheder og forståelse, som eleven møder undervisningen med = FAGLIGE & PERSONLIGE faktorer. Mine refleksioner over jeres læringsforudsætninger: Alle er praktikere og dermed ikke vant til at sidde på skolebænken Nogle har måske lidt erfaring med at undervise, men de fleste har ikke indsigt i pædagogisk/didaktisk teori og praksis. Der er ikke lagt noget Underviseren må hele tiden overveje elevernes aktuelle udgangspunkt Hvilke undervisningsformer er effektive og materiale ud til forberedelse. meningsfulde for eleverne og underviseren? Særlige brancherelevante tilgange? opgaven?) Skal eleverne motiveres til at gå i gang eller møder de op topmotiverede? Undervisningen er en del af en arbejdsopgave og dermed er det måske forskelligt, hvor motiveret den enkelte er (har I mon alle frivilligt på taget jer Undervisningen skal bruges i relation til en specifik arbejdsopgave, så det er vigtigt at være konkret og give mulighed for at arbejde med teorierne i relation hertil. Louise Landbo Larsen 26
RAMMEFAKTORER Hvilke rammer er undervisningen underlagt? Underviseren som rammefaktor = FAGLIG & PÆDAGOGISK viden. Hvordan er de fysiske rammer? Er udstyret i orden? Hvad er den organisatoriske ramme? Hvad med den overordnede ramme? Sociale og kulturelle rammer (Økonomi, samarbejdsklima) Når undervisningen er en del af en institutionel ramme er det væsentligt at overveje dennes betydning for undervisningen f.eks. frivillig eller tvungen deltagelse Virker rammerne fremmende/hæmmende? Louise Landbo Larsen 27
RAMMEFAKTORER Hvilke rammer er undervisningen underlagt? Underviseren som rammefaktor = FAGLIG & PÆDAGOGISK viden. Mine refleksioner over rammefaktorer: Jeg har efterhånden en del undervisningserfaring og pædagogisk indsigt men kender ikke gruppen, så det kan blive nødvendigt at improvisere en del. Tidsrammen er altid en udfordring der skal være plads til diskussion og spørgsmål og det er svært når man ikke kender gruppen og deres spørgelyst Jeg ved på forhånd lidt om de fysiske rammer men det kan blive nødvendigt at improvisere i forhold til gruppearbejde/diskussioner. Jeg udskriver slides og Hvordan er de fysiske rammer? Er udstyret i orden? Hvad med den overordnede ramme? Sociale og kulturelle rammer (Økonomi, samarbejdsklima) Når undervisningen er en del af en institutionel ramme er det væsentligt opgaver for at at overveje være sikker dennes på at alle betydning har adgang for til undervisningen dem. f.eks. frivillig eller tvungen deltagelse Jeg kender ikke på forhånd en masse til det projekt som er den organisatoriske ramme undervisningen men er bevidst om at målgruppen er voksne praktikere, som er her i arbejdsregi. Virker rammerne fremmende/hæmmende? Louise Landbo Larsen 28
KORT DISKUSSION 2 & 2 Hvilke rammefaktorer af betydning kan I finde i forhold til jeres undervisningsforløb? Louise Landbo Larsen 29
INDHOLD Indholdet er det undervisningen drejer sig om Underviser udvælger indhold som stemmer overens med undervisningens mål Fastlæggelse af det faglige niveau og forløbet af undervisningen Hvordan tilpasses indholdet til elevgruppen? Er det fastlagt på forhånd? Har eleverne indflydelse på indholdet? Hvordan sikres det at eleverne er bevidste om målet? Er det muligt at differentiere indholdet i forhold til sammensætningen af elever? Louise Landbo Larsen 30
INDHOLD Indholdet er det undervisningen drejer sig om Underviser udvælger indhold som stemmer overens med undervisningens mål Fastlæggelse af det faglige niveau Dagens indhold: og forløbet af undervisningen Der er behov for en teoretisk indgangsvinkel til læring og undervisning for at kunne diskutere og arbejde med planlægning af undervisningsforløb. Det er vigtigt at det bliver udvalgte teorier (eksemplarisk princip) relateret til deltagernes erfaringer, hvor det er muligt. PRAKTISK TEORI Der skal så vidt muligt lægges diskussioner og gruppearbejde ind vedr. de vigtigste nøglebegreber og meget gerne med afsæt i den opgave I skal ud og varetage. Hvordan tilpasses indholdet til elevgruppen? Er det fastlagt på forhånd? Har eleverne indflydelse på indholdet? Hvordan sikres det at eleverne er bevidste om målet? Er det muligt at differentiere indholdet i forhold til sammensætningen af elever? Louise Landbo Larsen 31
LÆREPROCES Hvordan er selve læreprocessen konstrueret? Hvilke arbejdsmetoder skal bruges i undervisningen? Hvilke metoder har eleverne - og underviseren gode erfaringer med? Hvordan er vægtningen mellem teorigennemgang og diskussion/gruppearbejde? Hvilke metoder passer til indholdet? Passiv vs. aktiv elevrolle Forskellige typer læringsindhold forudsætter forskellige læreprocesser! Louise Landbo Larsen 32
LÆREPROCES Hvordan er selve læreprocessen konstrueret? Hvilke arbejdsmetoder skal bruges i undervisningen? Hvilke metoder har eleverne - og underviseren gode erfaringer med? Dagens læreprocesser: Hvordan Der er vil overvejende vægtningen være tale mellem om formidling teorigennemgang fra underviseres side, og men der diskussion/gruppearbejde? vil blive indlagt og diskussioner undervejs så meget som muligt! Eleverne skal have mulighed for selv at sætte ord på de forskellige begreber og diskutere med hinanden, så muligheden for tilegnelse af indholdet på anvendelsesniveau øges. Passiv I den udstrækning vs. aktiv elevrolle det er muligt skal teorien relateres til den opgave eleverne får bagefter sikre transfer. Hvilke metoder passer til indholdet? Forskellige typer læringsindhold forudsætter forskellige læreprocesser! Louise Landbo Larsen 33
KORT DISKUSSION 2 & 2 Hvilke læreprocesser har du selv gode/dårlige erfaringer med? Louise Landbo Larsen 34
VURDERING Hvordan evalueres undervisningen? Der er 2 ben i evaluering af undervisning: Evaluering af læringsudbyttet: Hvad har eleverne lært? Vurdering af elevernes viden eller færdigheder dvs. f.eks. test eller prøver. Det kan være formelle prøver som en eksamen eller en quiz som giver eleven feedback på om målet er nået. Evaluering af undervisningsforløbet Hvordan fungerede undervisningen at gå i dialog med eleverne om deres oplevelse af undervisningen det kan være mundtligt eller f.eks. som spørgeskema. Kunne også være kollegial supervision. Louise Landbo Larsen 35
Gruppeopgave Gå sammen 3 og 3 ikke de samme som før Reflekter først individuelt og over nedenstående spørgsmål: 1. Hvad er læring? Hvordan lærer man? 2. Hvad er undervisning? Hvad er en god underviser? 3. Forklar hvad elementerne i Relationsmodellen betyder. Gå sammen i gruppen og svar på skift på spørgsmålene. Formuler i gruppen 3 spørgsmål, som vi skal tage op i den fælles opsamling. Louise Landbo Larsen 36
VURDERING Hvordan evalueres undervisningen? Der er 2 ben i evaluering af undervisning: Evaluering af Evaluering af læringsudbyttet: Evaluering af undervisningsforløbet dagens undervisning: Hvad Mundtlig har eleverne evaluering lært? af dagens program Hvordan med fungerede afsæt i målene Vurdering Have af kendskab elevernes til grundlæggende undervisningen teori om læring at gå og i didaktik viden eller Kunne færdigheder redegøre for de basale dialog elementer med eleverne i Den didaktiske om relationsmodel dvs. Kunne f.eks. test anvende eller modellen, som deres grundlag oplevelse for didaktiske af refleksioner over prøver. egen Det undervisningsplanlægning. kan være undervisningen det formelle Rammen prøver om evalueringen som en bliver opsamlingen kan være mundtligt på det afsluttende eksamen gruppearbejde eller en quiz eller f.eks. som som giver eleven spørgeskema. feedback på om målet er Kunne også være nået. kollegial supervision. Louise Landbo Larsen 37
TAK FOR I DAG Tak for opmærksomheden og rigtig god fornøjelse med de fremtidige undervisningsopgaver Louise Landbo Larsen lbl@ucn.dk Louise Landbo Larsen 38
Referencer Dolin (2013): Undervisning for læring. I: Reinecker et Al. (Red): Universitetspædagogik. Samfundslitteratur. Hiim & Hippe (2007): Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal. 2. udgave Illeris (2009): Læring. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave Roelsgaard & Sørensen (2010): Didaktik læren om undervisning. I: Brøbecher & Mulbjerg (Red): Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. Munksgaard Danmark. 2. udgave. Louise Landbo Larsen 39