Evaluering af. Hvad jeg tror om andre

Evaluering af Hvad jeg tror om andre Udarbejdet af Sundhedstjenesten og SSP samarbejdet Skanderborg kommune 2012 1

INDHOLDSFORTEGNELSE HISTORIK OG INTRO... 3 PROJEKTETS OPBYGNING... 3 PROJEKTETS METODE... 4 AKTIVE VURDERINGER... 4 SOCIAL PEJLING OG RISIKOADFÆRD... 4 EVALUERINGENS METODE... 6 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE FORÆLDRE... 6 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE ELEVER... 6 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS MED ELEVER... 6 TEMAAFTEN FOR FORÆLDRE MED SSP KOORDINATOR... 7 TEMAAFTENENS BETYDNING FOR FORÆLDRES ADFÆRD... 8 OPBAKNING TIL HVAD JEG TROR OM ANDRE... 10 OPSUMMERENDE FOR FORÆLDREDELEN... 10 TEMADAGE FOR ELEVER MED SUNDHEDSPLEJERSKEN... 11 HOLDNINGER TIL RYGNING OG RYGERE... 11 SOCIALE OVERDRIVELSER... 13 VIDEN OM TOBAKS SKADELIGHED... 16 ELEVERNES GENERELLE OPLEVELSE AF TEMADAGENE MED SUNDHEDSPLEJERSKEN... 16 OPFØLGNING PÅ TEMADAGENE... 17 OPSUMMERENDE FOR ELEVDELEN:... 18 KONKLUSION OG ANBEFALINGER... 18 2

Historik og intro I 2008 startede et samarbejde mellem SSP og Sundhedstjenesten. Hvad jeg tror om andre handler om at påvirke både elever og deres forældres sociale overdrivelser og der igennem nedsætte de unges risikoadfærd. Tilgangen var at tage det bedste fra sundhedstjenestens pædagogiske metoder og det bedste fra SSP samarbejdets pædagogiske metoder og i samarbejde opnå et endnu bedre resultat. I udviklingsfasen og de første år blev der samarbejdet tæt med Silkeborg Kommune bundet sammen af et tværkommunalt rygeprojekt. Metoderne Social Pejling og Aktive Vurdering er der begge evidens for virker. Men det er aldrig testet om de virker sammen eller ophæver hinandens effekt. Der har derfor helt fra starten af samarbejdet været et ønske om at få evalueret effekten af indsatsen. Hvad jeg tror om andre er gennemført i to 6. årgange og tre 5. årgange. De første der deltog i projektet vil nu går i 11. klasse. Deltagelsen i projektet har været forskelligt for elever og forældre. For elevdelen har der stort set været 100 % deltagelse, da indsatsen har fundet sted i skoletiden. For forældredelen vurderes det at ca. 60% af hjemmene er repræsenteret. Der er store variationer i fremmødet. To steder blev aftendelen aflyst pga. manglende fremmøde. Andre steder har der været fuld deltagelse af alle hjem oven i købet med flere repræsentanter fra hvert hjem. Projektets opbygning Projektet indeholder to sammenspillende dele. Dels en indsats mod sociale overdrivelser i 5. klasse ved to besøg af sundhedsplejersken (hhv. 90 og 45 minutter) og dels en forældreaften med samme tema, der ideelt falder mellem sundhedsplejerskernes besøg i klassen. Indsatsen for eleverne i 5. klasse står sundhedsplejerskerne for. Der tages udgangspunkt i Ringstedforsøgets metoder kombineret med pædagogiske redskaber fra Aktive Vurderinger. I tre undervisningslektioner arbejder eleverne med spørgsmålet om, hvorfor vi tror noget om andre, som ikke passer for her igennem at korrigere elevernes sociale overdrivelser og dermed påvirke elevernes risikoadfærd. Undervisningen ved sundhedsplejerskenhar følgende temaer i første lektioner 2 x 45 min.: Baggrund for projektet, Aktive Vurderinger og risikoadfærd. Fremlæggelse af elevernes egen røgrapport. Eleverne har på forhånd udfyldt et spørgeskema, som sundhedsplejersken har bearbejdet. Desuden har eleverne fået 9. klasse til at svare på om de ryger eller ej. Øvelser med Aktive Vurderinger for at konkretisere og tydeliggøre elevernes egne sociale overdrivelser og herigennem afklare, hvorfor vi en gang imellem tror noget om andre, som ikke passer? Faktaviden om rygning og andre former for risikoadfærd Undervisningen ved sundhedsplejerske har følgende temaer ved andet besøg i klassen a en lektions varighed Hvilke refleksioner blev der sat i gang ved sidste besøg? Dialog og refleksioner over temaet Hvad gør vi konkret i vores klasse for at undgå at tro noget forkert om andre Øvelse i at mestre at sige nej via rollespil Trivselstiltag i klassen Temaaftenen for forældrene står SSP koordinatorerne for. Det har følgende temaer: 3

Baggrund for projektet, Ringstedsforsøget, Aktive Vurderinger, risikoadfærd Øvelser med Aktive Vurderinger for at konkretisere og afsløre forældrenes egne sociale overdrivelser Gennemgang af klassens røgrapport Hvordan kan vi undgå at overføre vores egne sociale overdrivelser til vores børn? Hvilke beskyttende faktorer kan styrkes for at forebygge børnenes start på risikoadfærd o Forældrenetværk o Viden om tweens o Moderne opdragelse og udviklingen fra Ro Renlighed Regelmæssighed til Rammer Retning Relation o Trivselstiltag, der kan etableres i klasserne Der skal en hel landsby til at opdrage en ung. Skabelse af legitimitet til at kontakte hinanden forældrene imellem Workshop hvor forældrenes egne spørgsmål via Aktive Vurderinger bliver sat til debat, således forældrene kan pejle sig ind på egen praksis. Projektets metode Aktive Vurderinger Aktive Vurderinger er en evidens baseret metode, som er enkel og konkret at anvende, når der arbejdes med børn og unge inden for emner som mobning, tobak, sex og samliv, rusmidler m.v. Aktive Vurderinger bruges i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, fordi den uden en løftet pegefinger kan få deltagerne til at reflektere, snakke sammen og blive bevidste om, at de selv har en vigtig rolle i forhold til egen adfærd. Målet med Aktive Vurderinger er, at opøve kompetencer i at tænke selvstændigt, at udtrykke egne meninger og følelser, at vurdere og træffe valg samt at se konsekvenserne heraf. Desuden at få mod til at stå inde for egne meninger over for en gruppe. Social pejling og risikoadfærd I de seneste år er det blevet tydeligt, at menneskers risikoadfærd ikke bare skyldes manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle problemer. Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen: mennesker er tilbøjelige til at glemme viden, værdier og holdninger, for ikke at afvige for meget fra andre. Den enkelte søger ofte at leve op til andres forventninger, for på den måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed. Dette er en helt naturlig menneskelig reaktion. Forestillinger om andres forventninger har en tendens til at være præget af sociale overdrivelser, som kan blive til såkaldte flertalsmisforståelser, når tilstrækkeligt mange tror på de sociale overdrivelser. Mange tror, at andre er mere risikovillige, end både de selv og andre rent faktisk er og de søger at leve op til det, de tror, er den accepterede/normale adfærd. Resultatet bliver, at vi får en mere risikobetonet dagligdag, end hvis vores pejling af andres forventninger og holdninger (social pejling) var baseret på facts i stedet for forestillinger. Ringstedforsøget (www.ringstedprojektet.dk), der blev gennemført i perioden fra 2001 2004 for 11 24 årige i Ringsted, var et forebyggelsesforsøg, som bl.a. arbejdede med metoden social pejling. Forsøget viste, at fokus på social pejling giver bedre forebyggelsesresultater end det traditionelle fokus på viden og holdninger fx oplysningskampagner. Det viste, at elever i femte og sjette klasse, som i et fire timers undervisningsforløb blev konfronteret med deres egne sociale overdrivelser og fik lov at diskutere årsagerne til disse, senere udviklede væsentlig mindre risikoadfærd end andre børn på deres alder. Ét år efter forsøget var forsøgsgruppens alkoholforbrug således 39 procent mindre, deres 4

rygning 38 procent mindre og deres straffelovskriminalitet ca. 50 procent mindre end sammenligningsgruppen, som ikke havde haft undervisningsforløbet. Ligeledes kunne der konkluderes, at en nedgang i sociale overdrivelser medfører at omfanget og hyppigheden af andre forskellige former for risikoadfærd som fx alkohol indtag, brug af euforiserende stoffer og kriminalitet også mindskes 5

Evalueringens metode Evalueringen består af tre dele. En spørgeskemaundersøgelse til forældrene, en spørgeskemaundersøgelse til eleverne og fokusgruppeinterviews med elever. Spørgeskemaundersøgelse forældre Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført elektronisk i oktober 2012. Der er blevet lagt et link ud på forældreintra. På den måde har vi haft mulighed for nå et stort antal forældre og elever. Svagheden ved denne måde, er at vi ikke har mulighed for vide hvilke forældre vi har nået. Vi har dog lagt vægt på, at det er vigtigt også at få besvarelser fra forældre, der ikke deltog, for på den måde at få et indblik i, deres begrundelser for ikke at deltage. Vi fik i alt 198 besvarelser fra forældre, heraf var 90 fra forældre der ikke deltog i temaaftenen. Spørgeskemaundersøgelse elever Før temadagene med sundhedsplejersken besvarede eleverne en række spørgsmål. Alle elever, der deltog i temadagene i januar 2012, besvarede disse spørgsmål. I oktober 2012 sendte vi spørgeskemaer ud med en række spørgsmål omkring rygning og flertalsmisforståelser. Her har vi ikke haft mulighed for, at få besvarelser fra alle elever,. Svarmulighederne i undersøgelserne før og efter forløbet har beklageligvis ikke været udformet på samme måde, men tallene er stadig sammenlignelige i de fleste tilfælde. Samlet set er det muligt for os, at se på de relative forskelle indenfor før og efterskemaet, hvilket giver os et rigtig godt billede af, i hvilket grad elevernes opfattelser af antallet af rygere varierer med afstand. Antallet af elever der besvarede skemaet før temadagene er 818, mens 123 elever har besvaret spørgeskemaet efterfølgende (ikke alle har udfyldt hele skemaet). Det er en svaghed ved undersøgelsen da vi ikke ved hvem der har svaret. Det modvirkes dog af at efterskemaet i høj grad er besvaret i skoletiden af hele klasser og dermed af alle typer af elever. Fokusgruppeinterviews med elever Interviews med elever er gennemført for at få begrundelser og overvejelser med. Baggrunden for at gennemføre interviews med eleverne er, at det kan være problematisk for 6. klasses elever at få alle deres overvejelser og begrundelser skrevet ned i et spørgeskema. I interviewdelen kan der stilles uddybende spørgsmål. Interviewene er gennemført på 5 skoler med geografisk spredning. Desuden har eleverne haft forskellige sundhedsplejesker som undervisere. Interviewene er foregået som gruppeinterviews, hvor mellem 10 og 12 elever fra hver skole har deltaget. Det har været forskelligt fra skole til skole, hvorvidt eleverne har været fra én eller flere klasser. Dette forhold lader til, at have haft betydning i nogle sammenhænge, alt efter hvor meget eleverne er vant til at arbejde sammen på tværs af klasserne. På nogle skoler virkede eleverne meget generte og tilbageholdende i interviewsituationen, mens de på andre skoler, hvor de var vant til at arbejde sammen på tværs af klasserne, var meget åbne, snaksaglige og diskussionsvillige. Der er fordele og ulemper ved gruppeinterviews. I og med man har en gruppe elever, kan de snakke sammen om hvad de har lavet, og minde hinanden om f.eks. eksempler fra undervisningen. De kan også diskutere spørgsmålene, og på den måde kommer man dybere i spørgsmålene. Modsat er der fare for, at de holder sig tilbage med holdninger, der strider imod deres kammeraters holdninger, apropos Hvad jeg tror om andre. 6

Temaaften for forældre med SSP koordinator Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg vurderer temaet "Hvad jeg tror om andre" som meget relevant for mig som forælder til et barn på mellemtrinnet Af de deltagende forældre, er alle enten meget enige eller enige i at emnet er relevant. Selv blandt ikkedeltagende forældre finder langt den største del stadig temaet relevant. Meget gerne mere af samme skuffe, det bliver jo ikke mindre udfordrende problemstillinger vi skal navigere i som forældre til de her tweens/teenagere. Godt at diskutere vigtige emner som samlet forældregruppe. Vi er jo ikke helt enig som forældregruppe, og det er vigtigt at italesætte! specielt fordi børnene spejler sig i hinanden. Kommentar fra forælder Et spændende emne som er meget relevant. Holdningsspil er en fin måde at få tænkt over nogle konkrete ting, hvor man skal tage stilling. Jeg kom lidt på glat is og fik stof med hjem til eftertanke. Kommentar fra forælder Hvor enig er du i følgende udsagn? (deltagende forældre) 7

Af ovenstående ses det, at de deltagende forældre har haft et meget stort positivt udbytte, fundet ny inspiration og blevet klogere på unges adfærd. Endvidere er der stor tilfredshed med oplægsholdernes formidling af stoffet. Det var endnu bedre end forventet. Det var tankevækkende, inspirerende og jeg har brugt input mange gange siden og anbefalet til andre. I skal bestemt holde fast i det, for det er det bedste af den type arrangementer, som jeg har oplevet. Selve metoden med at inddrage forældre aktivt og få folk ud af busken med holdninger og tvivl er fantastisk! Det var spændende, lærerigt og inspirerende. Alle burde være med til det. Det er altid spændende at høre/se hvad andre forældre siger/tænker/mener. Relevant emne og god formidling. Godt med aktiv stillingtagen syn for sagen. Kommentarer fra forældre Temaaftenens betydning for forældres adfærd Hvor enig er du i følgende udsagn? Temaaftenen har gjort Ovenstående viser, at forældre i høj grad har taget budskabet til sig, hvilket understøttes af nedenstående udsagn. Jeg mener at det er utrolig vigtigt at diskutere med SSP og andre forældre, hvad der er myter om unges adfærd og hvad der reelt er virkelighed. Vi kan hermed bedre vide hvordan vi i fællesskab kan/skal agere når behovet herfor opstår. 8

Det var bare super. Satte en masse tanker i gang. Det er bare så relevant og "eye opener" for rigtig mange forældre blive endelig ved med det. Jeg fik rigtig meget ud af det også meget jeg kan bruge overfor mit barn. Jeg kan virkelig anbefale at dette fremover afholdes havde selv fået det anbefalet og prioriterede det ved at vi begge mødte frem. Diskuterede og fortalte om nogle af de spændende emner efterfølgende med venner, familie og kollegaer. SSP konsulenten var super super dygtig til at formidle stoffet. Stiller? til barnet om dets adfærd og andres adfærd Har to gange i den sidste uge afvist mit barns kommentar om, at det må alle de andre (tv og sengetider) Mange af tingene, vi diskuterede på mødet, er mit barn ikke rigtig kommet til endnu, men jeg føler mig langt bedre klædt på til det. Vores barn er klar over at vi har eller tager kontakt med andre forældre hvis vi mener at det kræves Øv jeg har ikke ændret adfærd for jeg taler i forvejen en del med mit barn og følger naturligt med i hvad han laver. taler i forvejen med forældre i klassen Jeg er blevet mere åben over for oprettelse af facebook profil. Jeg er blevet bedre til at gå til de andre forældre for sammen med dem at diskutere grænser og nye ting, der optager dem. Tænker mere over socialt adfærd, både om at mit barn gør det og at jeg gør det. At jeg er mere skeptisk over for "det må alle de andre" At jeg lader pc'en får mere plads Ar jeg tænker mere over "bare" at sige ja Tænker over om jeg selv generalisere når jeg argumentere. Sætter oftere spørgsmålstegn ved hendes argument, om at alle andre må eller har Prøver at være rollemodel Apropos sengetider når de sover sammen og de regler vi har i vores hus er nemmere at overholde når man ligesom har set at mange af os reelt har de samme overordnede regler om spilletider, sovetider, lektier. Man hviler nærmest mere i sig selv ovenpå det "foredrag". De børn jeg ellers ikke ser som de bedste venner for mine børn, har jeg nu mere fokus på at de måske selv har det svært. At jeg henviser andre forældre til at gøre det samme. Føler mig stærk i min beslutning om vores husregler. Tænker ikke så meget over hvad andre familier gør. Jeg deltog ikke, men er opmærksom på problemet med hvordan vi voksne bliver opfattet af børnene og deres kammerater. Vores adfærd bliver kopieret af børnene. 9

Opbakning til Hvad jeg tror om andre Hvorfor deltog du ikke i temaaftenen? Ovenfor ses en opgørelse over begrundelse for manglende deltagelse i temaaftenen. Flere har i kommentar angivet, at deres ægtefælle deltog, og at de derigennem er blevet informeret om aftenens tema. Diagrammet viser, at de fleste af de ikke deltagende forældre var forhindrede eller tidligere havde hørt foredraget. Ud af de 90 forældre, der ikke deltog, ville de 47 gerne have deltaget, hvis de havde haft mulighed for det. Opsummerende for forældredelen Om forældrenes oplevelse af temaaftenen kan det siges, at forældrene ifølge dem selv, er blevet opmærksomme på begrebet Sociale overdrivelser, og at emnet efter forløbet i høj grad er blevet diskuteret i hjemmene. Forældrenes besvarelser viser, at de er blevet opmærksomme på betydningen af deres egne og deres børns sociale overdrivelser og aktivt gør en indsats for at korrigere dem. Endvidere ses i besvarelserne en lang række gode eksempler på hvorledes temaaftenen har ført til ændringer i adfærd. Forældrene er blevet opmærksomme på, hvilket socialt ansvar de har for den samlede børnegruppe, og hvilken betydning dette har for forebyggelse af risikoadfærd for både egne og andres børn. Forældrene ser det som vigtigt, at alle hjem er repræsenteret i temaaftenen, da det er et fælles projekt. Set i forhold til vurderingen af antal hjem der er repræsenteret i temaaftenen og hvorledes både deltagende og ikke deltagende forældre vurdere relevansen af aftenen, vil det være et oplagt indsatspunkt, at få endnu flere til at deltage. 10

Temadage for elever med sundhedsplejersken Temadagene om sociale overdrivelser havde rygning som eksempel. Eleverne blev præsenteret for deres egne sociale overdrivelser ift. rygning og gennem øvelser, aktive vurderinger og rollespil blev pointerne understreget og illustreret. Holdninger til rygning og rygere 11

Opsummering af holdning til rygning og rygere: Ingen elever synes, at det er sejt at ryge, og langt de fleste elever synes, at man er sej, hvis man siger nej til at ryge. 88,4 procent at eleverne har aldrig røget, og over halvdelen af eleverne, er helt sikre på, at de ikke vil begynde at ryge. Over halvdelen af eleverne er uenige i, at folk der ryger virker sjove og festlige og 93 % af eleverne er uenige i, at ryger virker tjekkede Halvdelen af eleverne mener, at rygere er ulækre og virker åndssvage, og 94 % svarer nej til, at rygere er seje Samtidig mener 82 % af eleverne at man selv må om, om man ryger. 12

Sociale Overdrivelser Før og efter tallene er på nogle områder en smule problematiske at sammenligne. Dette er vi opmærksomme på, men har brugt de dele af data, der kan sammenlignes. Dette skyldes, at eleverne ikke har haft samme skala inden for svarmulighederne i de to undersøgelser. Før forløbet svarede elever i gennemsnit, at 0,16 % af deres klassekammerater røg. Her er ikke tegn på udvikling, hvilket heller ikke var forventet. Før forløbet med sundhedsplejersken svarede eleverne i gennemsnit, at 2,69 % af eleverne i en 5. klasse på deres naboskole ryger hver dag. Efter forløbet tror langt de fleste af eleverne stadig at mellem 0 og 3 elever ryger hverdag, hvilket er lig med mellem 0 % og 12 % af eleverne. Dog tror de adspurgte elever efter Hvad jeg tror om andre forløbet, at flere ryger på naboskolen, end på deres egen skole. Her er altså tegn på, at der stadig hersker sociale overdrivelser. Før forløbet med sundhedsplejersken svarede eleverne i gennemsnit, at 5,08 % af eleverne i en 6. klasse i Aarhus røg hverdag. Her ser vi en udvikling i og med, at elever før forløbet troede, at flere røg i Aarhus end på deres naboskole. Efter temadagene ser vi, at eleverne ikke tror, at der er forskel på antal rygere på deres naboskole og en skole i Aarhus. Før troede eleverne, at dobbelt så mange røg i en 6. klasse i Aarhus som på deres naboskole. Dette tyder på, at eleverne her har en øget bevidsthed om flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. 13

Før forløbet med sundhedsplejersken svarede eleverne i gennemsnit, at 43,40 % af eleverne i deres 9. klasse røg. Langt de fleste af eleverne har svaret at mellem 0 og 7 elever i deres 9. klasse ryger. Det svarer til mellem 0 % og 28 % og er dermed langt lavere end de 43,40 % før temadagene. Det tyder altså på, at elevernes sociale overdrivelser ift. deres nærmiljø er blevet mindsket. Før forløbet med sundhedsplejersken svarede eleverne i gennemsnit, at 40,90 % af eleverne i en 9. Klasse i Aarhus røg. Det vil svare til, at 10 elever i 9. Klassen i Aarhus ryger. Gennemsnitsbesvarelsen i efterundersøgelsen ligger i feltet 4 7, hvilket betyder, at her også er tegn på, at der er sket en forskel i forhold til sociale overdrivelser. Det var en god "oplevelse", og man er blevet meget klogere på rygning, og man blev lidt overrasket over at der kun er så lidt i en 9. kl i Aarhus. Så i alt synes jeg, det var godt at i tog emnet op Kommentar fra elev Interviews med elever omkring flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser: Eleverne kunne huske, at der ikke var flere i Aarhus der røg, hvilket mange var blevet overraskede over. Nogle troede det, fordi de havde set mange der røg i Aarhus, og nogle troede det, fordi der er indvandrere. Når der blev spurgt ind til begrebet flertalsmisforståelse var reaktionerne blandede. Nogle kunne genkende begrebet og nogle få kunne forklare det. Det fleste kunne dog genkende begrebet jo mere vi snakkede om det, og at det handlede om, hvad man tror om andre. Det var noget med nogle tal på gulvet, og så var der mange, der troede noget der var forkert, eller alt for mange Dreng i 6. klasse De kunne bedst relatere til begrebet i forhold til deres forældre. I forhold til deres venner, var mere noget der lå ude i fremtiden, f.eks. når alkohol bliver aktuelt. I forhold til deres forældre, kunne de genkende, at de havde argumenteret med, at alle de andre må. Jeg har engang gjort med, hvornår jeg skulle i seng. Jeg gik i seng kl. 9, eller sådan noget, og de andre gik i seng kl. 10. Så sagde min mor, at jeg ikke behøvede at være ligesom de andre Men så fil jeg selvfølgelig lov senere. 6. klasse, dreng om alle de andre og sengetider 14

Eleverne kunne komme med flere eksempler på, hvorfor man kunne tro noget om andre som ikke passede. F.eks. at man gik klædt på en bestemt måde eller pga. rygter. Eleverne var bevidste om, at man ikke kan tro på alt hvad man høre, men blev det nævnt mange gange, at man også skulle kunne stole på sine venner. Opsummerende for delen om flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser Opsummerende for spørgsmålene omkring rygning og flertalsmisforståelser kan det først og fremmest siges, at eleverne efter temadagene tror, at langt færre ryger, når det kommer til 9. klasses elever. De har dermed fået et mere realistisk billede af antallet af rygere. Derudover viser besvarelserne, at når det kommer til elever på en naboskole og en skole i Aarhus, at der ikke er forskel på, hvor mange eleverne tror ryger. Her tyder det på, at eleverne er bevidste omkring muligheden for flertalsmisforståelser. Dog tror eleverne stadig, at der er flere i andre 6. klasser der ryger, end i deres egen, men der skelnes ikke udover dette. Det gjorde der tidligere, så der er altså sket en udvikling. I praksis er det svært for eleverne at genkende selve begrebet i deres hverdag med kammerater, når man spørger dem, men undersøgelsens spørgeskema viser, at der er sket forandringer. Derudover viste interviewene, at eleverne var opmærksomme på flere af de ting, der havde været på dagsordenen med sundhedsplejersken i forhold til at tro noget om andre. 15

Viden om tobaks skadelighed I ovenstående har eleverne kunne afgive flere svar. Tabellen viser, at langt de fleste elever godt er klar over, hvorfor tobak er skadelig. Eleverne gav i interviewene udtryk for, at de inden forløbet godt var klar over, ar rygning var farligt, men at de havde fået nogle gode eksempler og fakta på temadagene. Mange kunne huske at de havde hørt hvor mange skadelige stoffer cigaretter indeholder. Elevernes generelle oplevelse af temadagene med sundhedsplejersken 41,5 % af eleverne er enige eller meget enige i, at det var overraskende at få at vide, at der slet ikke er så mange, der ryger. Dette kan blandt andet have været med til, at ændre elevernes opfattelse af, hvor mange der reelt ryger, som vi så var ændret i forrige afsnit. I de kvalitative interviews med eleverne blev det nævnt, at det var rart at vide, at man ikke var den eneste, der ikke røg, og at flere havde været lettede efter temadagene. Man blev lidt lettet på en måde Dreng i 6. klasse om at høre, at der ikke er så mange der ryger. 16

Eleverne gav i de kvalitative interviews udtryk for, at det var en god måde at få snakket om tingene på. Nogle nævnte, at de ikke tidligere havde snakket om det, at være blevet tilbudt at ryge. På den måde kunne de se, at mange af deres venner faktisk havde sagt nej til at ryge. Via denne synliggørelse af nejsigerne kan øvelsen virke som en social pejling. Det er også meget rart, at vide hvor mange i klassen, der er blevet tilbudt. Pige i 6. klasse Eleverne syntes, det var godt, at man var aktiv og skulle op og stå. De blev begrundet med, at det var nemmere at huske, og at man hører mere efter. Rollespillet blev let lidt for fjollet, men de kunne sagtens forestille sig, at det var situationer man kunne komme til at stå i. I forbindelse med linjeøvelsen kunne mange huske, at de troede at mange flere røg, end hvad tilfældet var. De var gode temdagene og jeg syntes at det var godt at vi fik lavet de ''øvelser'. kommentar fra elev Størstedelen af eleverne er tilfredse med de øvelser der blev gennemført. I interviewsituationen var det også meget klart, at eleverne sagtens kunne huske øvelserne, og hvad de gik ud på, selvom interviewene blev gennemført i september 2012, altså mange måneder efter selve temadagene blev gennemført. Opfølgning på temadagene 17

Lidt over halvdelen af eleverne, har talt med deres forældre om temadagene. Min mor har brugt det. Det er mest sådan noget med computere. Men der ved jeg, at jeg er en af de eneste, så der ved jeg, at det ikke er en flertalsmisforståelse. Men da jeg fik min mobil, der tror jeg ikke at hun kendte det ord. pige i 6. klasse Knap 25 % af eleverne har oplevet, der er blevet talt om flertalsmisforståelser i deres klasse efter temadagene. Det kan heraf udledes at der er udviklingsmuligheder i et mere struktureret samarbejde med klasselærer/pædagog om efterbehandlingen i klassen og dermed fastholdelse af temadagens indhold. Opsummerende for elevdelen: Det lader til, at der er sket ændringer i de unges sociale overdrivelser, i og med eleverne efter temadagene tror færre ryger, end de troede før. Dette understøttes af deres besvarelser ift. rygning i deres egne 9. klasser, hvor der er sket en kraftig regulering af den sociale overdrivelse. Derudover lader det til, at de er blevet opmærksomme på sociale overdrivelse omkring storbyer. Dette ser vi i elevernes besvarelser omkring antallet af rygere i deres nærområde og i Aarhus, hvor forskellen i deres forestilling om antal rygere er væk. Generelt var der stor tilfredshed med øvelserne på dagen. Eleverne fandt det positivt at være aktive, og mener selv, at det gør at de bedre kan huske det de lærte. Elevernes holdning til rygning er helt klar, det er ikke sejt! De er også i meget høj grad klar over at det er farligt og hvorfor. Samtidig med de unges klare holdning til rygning, mener de, at rygere selv må om de ryger eller ej. Konklusion og anbefalinger Blandt de forældre, der har besvaret spørgeskemaet, er der stor tilfredshed med Hvad jeg tror om andre forløbet. I 6 ud af 7 spørgsmål om adfærd svarer over halvdelen af forældrene, at de har ændret adfærd. Forældrene er, ifølge dem selv, blevet opmærksomme på begrebet sociale overdrivelser,og at emnet i høj grad er blevet diskuteret i hjemmene efter forløbet. Forældrenes besvarelser viser, at de er blevet opmærksomme på betydningen af deres egne og deres børns sociale overdrivelser og aktivt gør en indsats for at korrigere overdrivelserne. Forældrene er blevet opmærksomme på, hvilket socialt ansvar de har for den samlede børnegruppe, og hvilken betydning dette har for forebyggelse af risikoadfærd for både egne og andres børn. Forældrene udtrykker, at de har fået mere tiltro til egne beslutninger i forhold til deres børn, efter at have talt med andre forældre. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med den måde temaet blev præsenteret og formidlet på. 18

Forældrene ser det som vigtigt, at alle hjem er repræsenteret i temaaftenen, da det er et fælles projekt. Set i forhold til vurderingen af antal hjem der er repræsenteret i temaaftenen, og hvorledes både deltagende og ikke deltagende forældre vurdere relevansen af aftenen, vil det være et oplagt indsatspunkt at få endnu flere til at deltage. På bagrund af dette kan det anbefales, at styrke samarbejdet med skolerne, for at opnå en bedre kommunikation ud til forældrene om vigtigheden af emnet og temaaftenen. Undersøgelsen viser for elevdelen, at eleverne efter deltagelsen i Hvad jeg tror om andre generelt tror, at færre ryger, end før forløbet. Det tyder på, at de er blevet mere bevidste om sociale overdrivelser. Derudover kunne eleverne i fokusgruppeinterviewene genkende begrebet og var bevidste om, hvad man skulle være opmærksom på og hvad der kan gøre, at man tror noget om andre. Mange af tingene lå dog langt væk fra eleverne, hvilket kan ses i sammenhæng med, at der er ret ringe grad har været fokus på emnet efterfølgende. Igen kan anbefalingerne derfor gå imod, at styrke samarbejdet med skolerne, for at sikre, at denne del af processen ikke overses. Eleverne var meget tilfredse med den måde, problemstillingerne blev præsenteret på. Det er blevet set som meget positivt, at være aktiv i læringssituationen. 19