ROSKILDE 2017 RAMMEBESTEMMELSER TIL KOMMUNEPLAN 4. VESTBYEN

ROSKILDE 2017 RAMMEBESTEMMELSER TIL KOMMUNEPLAN 4. VESTBYEN Roskilde Kommune 2006

J. nr. 01.02.03P15 Sagsid. 200302332 Roskilde Kommune Teknisk Forvaltning Sankt Ols Stræde 3 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Kommuneplan, rammebestemmelser Udvalgsbehandlet 18. januar 2006 Byråd 1. behandling 25. januar 2006 Offentlighedsperiode 10. marts - 5. maj 2006 Forslaget revideret 26. maj 2006 Udvalgsbehandlet 7. juni 2006 Byråd 2. behandling 21. juni 2006 2

Oversigtskort Det åbne land side 56 Svogerslev side 48 Vestbyen Den vestligste del af Roskilde by side 32 Bymidten Østbyen Sydbyen 3

Indledning Kommuneplan 2005-2017 Roskildes kommuneplan er en plan for byens udvikling frem til år 2017, men den revideres helt eller delvis indenfor hver 4-årig byrådsperiode. Kommuneplanen består af 5 strategihæfter, som udgør kommuneplanens hovedstruktur.»roskilde i blåt og grønt«udgør den fysiske del af hovedstrukturen, der udmøntes i nærværende rammebestemmelser for den vestlige del af kommunen.»roskilde i blåt og grønt«angiver Byrådets overordnede indsatsområder og politiske målsætninger for byen. Rammebestemmelserne indeholder konkrete fysiske retningslinier. Disse skal sikre, at den fremtidige lokalplanlægning tager udgangspunkt i Byrådets målsætninger, således, at intentionerne for helheden blandt andet afspejles i lokalplanlægningen. Overordnet planlægning Kommuneplanen er underlagt den overordnede planlægning i form af landsplandirektiver og regionplanlægning. Denne kommuneplan er baseret på Regionplan 2005, som blev vedtaget af HUR 25. oktober 2005. Regionplanen fastlægger retningslinier for byudvikling, detailhandel, erhvervsudvikling, boligudbygning samt retningslinier for det åbne land, natur- og miljøbeskyttelse, kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinier m.v. (Se endvidere afsnittet bag i hæftet om Lands-, region- og kommuneplanlægningen for det åbne land). Revision af kommuneplanen Roskilde Kommune har gennemført en tematisk revision af kommuneplanen. Det er en proces, der blev igangsat med Byrådets vedtagelse af planstrategien den 24. marts 2004. Ved vedtagelsen af planstrategien besluttede Byrådet samtidig, at foretage en tematisk revision af den gældende kommuneplan (Kommuneplan 2001-13), samt at genvedtage de dele fra den gældende kommuneplan, der ikke er omfattet af den tematiske revision. Den tematiske revision sker med udgangspunkt i de temaer byrådet prioriterede i planstrategien. Byrådet har vedtog nedenstående strategihæfter, som udgør Roskildes kommuneplan: Byudvikling: Roskilde i blåt og grønt Musikbyen Roskilde Roskildes kultur og kreative miljøer Erhverv i Roskilde Den Dynamiske Bymidte Samlet overblik Roskildes kommuneplan udgøres af følgende dokumenter, som kan findes på www.roskildekom.dk under emnet byudvikling: Planstrategi 2003 (vedtaget endeligt af Roskilde Byråd den 24. marts 2004), - Hovedstruktur Byudvikling Roskilde i Blåt og Grønt (vedtaget endeligt af Roskilde Byråd den 16. februar 2005) 4

Musikbyen Roskilde (vedtaget endeligt af Roskilde Byråd den 16. februar 2005) Roskildes Kultur og kreative Miljøer (vedtaget endeligt af Roskilde Byråd den 16. februar 2005) Erhverv i Roskilde (vedtaget endeligt af Roskilde Byråd den 16. februar 2005) Den Dynamiske Bymidte (vedtaget endeligt af Roskilde Byråd den 25. maj 2005) Rammebestemmelser for henholdsvis Østbyen, Sydbyen, Vestbyen og Bymidten. De dele af Roskilde kommuneplan 2001-13, som blev vedtaget endeligt den 24. oktober 2001 af Roskilde Byråd, og som ikke er ændret med denne revision er følgende sider: side 6-7, side 18-25, side 26-29 og side 46-51 Strategihæfterne Ud fra et ønske om at øge offentlighedens forståelse, interesse for og deltagelse i kommuneplanarbejdet og et ønske om at stimulere aktør- og partnernetværk til at virkeliggøre byrådets intentioner besluttede byrådet i forbindelse med vedtagelsen af planstrategien en trinvis ramme for kommuneplanrevisionen, hvor revisionen sker løbende, tema for tema. Undervejs i denne proces har der for hvert tema været anvendt en offentlighedsprocedure med workshops, konferencer, seminarer og traditionelle borgermøder. 5

Redegørelse Indholdsfortegnelse Oversigtskort 3 Indledning 4 Indholdsfortegnelse 6 Redegørelse Læsevejledning 7 Vestbyens hovedtræk 11 Kommuneplan 2005-2017 15 Byudvikling 15 Boligudbygningsområder 16 Vestbyens landskaber 23 Rammer Generelle rammebestemmelser 30 Den vestlige del af Roskilde by 32 Svogerslev 48 Det åbne land 56 Regionplanens retningslinier Landskab, natur- og kulturværdier i det åbne land 63 6

Redegørelse Læsevejledning Rammebestemmelser for bydel 4 Vestbyen Kommuneplanens rammedel er opdelt i 4 hæfter, et for hver af følgende bydele: 1. Bymidten 2. Østbyen 3. Sydbyen 4. vestbyen Hæfterne består af 3 dele: 1. Beskrivelse af bydelen og redegørelse for udmøntningen af Kommuneplanens Hovedstruktur, strategihæftet»byudvikling, Roskilde i Blåt og Grønt«for den pågældende bydel. 2. Rammer for lokalplanlægningen i den pågældende bydel. 3. Præsentation af udvalgte retningslinier fra Regionplanen, som findes relevante i forhold til administration og udmøntning af kommuneplanen. Dette hæfte omfatter bydel 4, Vestbyen. Rammeområderne i Vestbyen er vist på tre kortudsnit: 1. Den vestligste del af Roskilde by, side 32, 2. Svogerslev, side 48 3. Det åbne land (landzonen), side 56 Område og anvendelsesbestemmelser I tilknytning til kortene er anvendelsesbestemmelser for de enkelte rammeområder anført. Et område er f.eks. betegnet 4. BP 5. Fire-tallet angiver bydelen (4 for Vestbyen). Dernæst følger et eller to bogstaver, der refererer til anvendelsen, f.eks. BP for parcelhuse eller E for erhvervsområder. Til sidst anføres et løbenummer. I eksemplet ovenfor angiver løbenummeret, at det pågældende parcelhusområde er nummer 5 i Vestbyen. I anvendelsesbestemmelserne er der for mange områder henvist til en fodnote. Herved undgås at gentage hyppigt forekommende bestemmelser under de enkelte rammeområder. Er der ikke henvist til en fodnote er bestemmelsen i sin helhed anført under områdenummeret. Andre forhold Generelle rammebestemmelser Under»Andre forhold«er specielle forhold for området anført. Tillige er der hyppigt henvist til de generelle rammebestemmelser for bydelen, der er gengivet på side 30-31 i hæftet. I de fleste tilfælde skal man således læse dels under fodnoten og endelig under»generelle rammebestemmelser«. 7

Redegørelse Generelle forhold om forståelsen af rammebestemmelserne Boliger Ved åbent-lavt byggeri forstås typehuse, længehuse, parcelhuse opført fritliggende på egen grund. Ved tæt-lavt byggeri forstås: gårdhavehuse, klyngehuse, kædehuse, rækkehuse, terrassehuse og lign Tæt- lavt byggeri kan kun opdeles i lodrette lejlighedsskel. Ved etagebyggeri forstås: højhuse, stokbebyggelse, punkthuse. Etagebyggeri kan opdeles i både vandrette og lodrette lejlighedsskel. Erhverv Ved liberale erhverv forstås almindeligvis kontorlignende erhverv, hvor der mest arbejdes med papir og hvor der er relativt få kundeekspeditioner, som for eksempel revisorer, advokater, realkreditinstitutter. Læge-, tandlæge- og fysioteapeut-klinikker, banker og frisører betragtes dog også som liberale erhverv, som blot har en større orientering mod kundeekspeditioner. Ved fremstillingsvirksomhed forstås virksomheder indenfor fremstilling, byggeri og anlæg, transport og offentlige tekniske anlæg. Lagerbygninger og entreprenørpladser hører med i denne virksomhedskategori. I sådanne områder tillades kun opført kontorbebyggelse til den for den enkelte virksomhed nødvendige administration. Ved administrations- og servicevirksomheder forstås virksomheder indenfor administration og service med tilknyttede laboratorier og engroshandel og lignende og uden eksterne miljøgener. Bolig- og erhvervsområder: Mindre håndværks- og serviceprægede virksomheder indenfor fremstilling, byggeri, anlæg og transport og engroshandel, der ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af røg, støj, lugt og rystelser. Offentlige formål Offentlige formål vil efter omstændighederne kunne forestås af private, der arbejder på almennyttigt grundlag og under offentligt tilsyn. Detailhandel Ved dagligvarebutikker forstås butikker, som primært handler med fødevarer. Ved udvalgsvarebutikker forstås butikker, som handler med tøj, sko, legetøj, elektronik, cykler, bøger og lignende. 8

Redegørelse Ved butik til områdets daglige forsyning menes kiosk, bager, solcentre o. lign. med et helt primært lokalt kundeopland Definition af bruttoetagearealer til butiksformål Bruttoetagearealet til butiksformål består af det samlede areal, der medgår til butikkens drift. Dvs. salgsarealer, der omfatter de arealer, hvor kunderne færdes og bliver betjent, samt arealer til personalerum, lagre, kældre samt overdækkede arealer og andel i fællesarealer i butikscentre. Derimod indgår overdækkede parkeringsarealer ikke i bruttoetagearealet. Alle etagearealer er angivet i bruttoetageareal. Definition af udvalgsvarecenter I kommuneplanen udpeges et udvalgsvarecenter på Københavnsvej mellem Byageren og Ringvejen. I dette center lægges vægten på etablering af større lokale udvalgsvarebutikker, som vanskeligt kan indpasse i Bymidten, f.eks. køkkenbutikker, hårde hvidevarer, møbler og lignende. Definition af særligt pladskrævende varegrupper Særligt pladskrævende varegrupper: Grupper af varer, som i sig selv er store, eller som kræver store udstillingsarealer, som for eksempel biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer. Beklædning, elektronik, radio/tv og hårde hvidevararer tilhører ikke gruppen af særlig pladskrævende varer. Enkelte steder henvises til ICP opgørelser. ICP er en forkortelse af Institut for Center Planlægning, der har forestået en opgørelse af detailhandelsarealet i Roskilde. Ændringer af rammeområder i forhold til Kommuneplan 2013 Der er foretaget enkelte ændringer i rammeområderne siden sidste udgave af Kommuneplanrammerne. Rammeområder, som er udgået: 4.F15 Langengen 4.F16 Langengen, kolonihaver Rammeområder, der har ændret nummer: 4.F17 Nordgårdsvej, park er ændret til 4.F15 4.F18 Kongemarksvej/vest er ændret til 4.F16 4.F19 Kongemarken, golfbane er ændret til 4.F13 4.J 1 Landområder er ændret til 4.J 2 Vejmaterialefabrik i landområde Nyt rammeområde: 4.BP18 Engmarken Rammeområde, som har ændret indhold: 4.BP10 Kristiansminde 9

Redegørelse 10

Redegørelse Vestbyens hovedtræk Vestbyens byområder består hovedsageligt af boligområder og udgør to dele: Den vestlige del af selve Roskilde by og Margrethehåb/ Kristiansminde, som den ene del og Svogerslev, som den anden del. Herimellem skyder det åbne land sig ind, som en kile mellem de to byområder. Mod nord ud mod fjorden strækker sig store skovområder, åbent land og søer. Her ligger Sankt Hans hospital og de fredede områder ved Kattinge vig og naturområdet Boserup skov, der sammen med Svogerslev-kilen udgør en del af»den grønne Ring«, der omgiver Roskilde by. Byområderne omfatter meget forskelligartede boligområder med værdifulde bebyggelser, som Sankt Jørgensbjerg, store almennyttige etageboligområder fra 60 erne og 70 erne, som Rørmosen og Æblehaven, tæt/lave bebyggelser, som Tjørnevej og Wiemosekvarteret fra 70 erne og 80 erne, villakvarterer, som Helligkorsvej-kvarter med de mange fint bevarede rød- og gulstensvillaer fra 20 erne og 30 erne og kolonihaver, der konsekvent knytter sig til de store etageboligområder. Kristiansminde, som er den sydvestlige del af byområdet Margrethehåb, og Hyrdehøj er boligudbygningsområder, der afslutter Roskilde by og udgør kanten mod det åbne land, der her er den smalleste del af Svogerslevkilen. Vest herfor ligger Svogerslev, som er en landsby, der siden 30 erne er blevet udbygget med tæt/lav-bebyggelser og parcelhuse. De nyeste boligbebyggelser ligger i den nordligste del af Svogerslev. Syd for Svogerslev og Lindenborgvej ligger en grusgrav, som en del af det kæmpemæssige råstofindvindingsområde, som dominerer hele den sydlige del af kommunen. Syd herfor på den anden side af Holbæk Motorvejen ligger en større erhvervsvirksomhed, som producerer vejmaterialer. Virksomheden ligger i landzone. Vestbyen gennemskæres af Holbæk-motorvejen og Holbækvej forbinder Svogerslev med resten af byen. Vestbyen forsynes med detailhandel fra bydelscentret ved Hyrdehøj, hvor der i forbindelse med udbygningen af området for nylig er opført et stort butikscenter. Herudover forsynes bydelen af lokalcentrene, syd for Roskildehallerne ved Holbækvej og af Rørmosen lokalcenter. Svogerslev forsynes af Svogerslev lokalcenter, der ligger centralt i bydelen. Boserup skov er fredet. Sankt Hans Hospital/Amtshospitalet Fjorden I områdets nordøstlige del ligger det bevaringsværdige psykiatriske hospital Sankt Hans Hospital og Amtshospitalet Fjorden. Hospitalet ligger lige øst for Boserup skov i fredede, naturskønne omgivelser med udsigt over fjorden. Den anden del af hospitalet grænser op til Roskilde by. Hos pitalet ejes dels af Roskilde Amt, dels af Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det var Københavns Kommune, som i sin tid sikrede sig arealer langt ud over hospitalets daværende behov. Disse arealer udgør et område på i alt ca. 100 ha., hvor de parkagtige hospitalsafsnit, med fritliggende 3-4 etages stokbebyggelse, veksler med store skov- og landbrugsområder. Det er således hospitalsfunktionen, som har friholdt dette store fredede område ud til fjorden. Havnen Længere mod sydøst ligger havnen, der i dag er sammensat af mange forskellige anlæg. Inderst i bunden af fjorden er der den egentlige havn, hvor det gamle havneanlæg med bolværker, havnebassin, havneplads, træbyg- Sankt Hans Hospitals 4 etages bevaringsværdige stokbebyggelse ligger frit i naturskønne omgivelser 11

Redegørelse ninger m.v. i dag bruges af lystsejlere og fritidsfiskere. De robuste anlæg vidner om havnens tidligere brug som godshavn. Vest for den gamle havn ligger den nyere lystbådehavn. Længere ude langs kysten i Strandgade ligger et lille tidligere fiskerkvarter, der nu fremstår som et attraktivt boligområde i maleriske omgivelser. Øst for den gamle havn ligger Vikingeskibsmuseets store udstillingsbygning med de store, åbne græsarealer og det ny-tilbyggede maritime udstillingsområde. Roskilde havn med Vikingeskibsmuseets bygninger i baggrunden. Skt. Jørgensbjerg og Strandgade På toppen af skråningen lige oven for havnen ligger Skt. Jørgensbjerg med sine små velbevarede tætliggende huse, der danner fine intime gademiljøer. Gaderne krummer og den fredede kirke ses først for enden af Kirkebakken, hvor den lave bebyggelse slutter sig helt tæt op til kirkegårdsmuren. På kirkens nordside er der en storslået udsigt ud over fjorden. Sankt Jørgensbjerg, tidligere også kaldet Hospitalsbjerg eller slet og ret»bjerget«, har en usædvanlig høj alder. Der har formodentligt været tale om en handels- og fiskerbosætning. I 1200-tallet anlagdes et spedalskhedshospital, Sankt Jørgensgård, som kirken betjente. Det er dette hospital, som både kirken og landsbyen siden har taget navn efter. Beliggenheden på det ret kuperede terræn helt ud til kysten og den tidligere befolknings blandede erhverv som fiskerbønder, har betinget et bebyggelsesmønster, der afviger fra områdets egentlige landsbyer. De idylliske bindingsværkshuse danner intime gademiljøer. Strandgade, som er en blind vej, fører ned til en lille enklave af småhuse, der oprindeligt udgjorde et fiskerkvarter neden for Sank Jørgensbjerg. Denne lille bydel ligger på den smalle forstrand, og vejens og husenes placering følger kysten og skrænten. Husene ligger helt ud til vejen med ganske smalle eller slet ingen baghaver. Husene er for det meste bundet sammen af hække, plankeværker eller lave stakitter. Gaden, der er ganske smal og helt uden fortove, er anlagt i sidste halvdel af 1800-tallet, og fører fra havnen med dens oplagspladser, kajer og andre havneanlæg ud til det grønne kystområde. Naturen, de snævre pladsforhold og de mange aktiviteter giver kvarteret en speciel, attraktiv atmosfære. Helligkorsvej-kvarteret Øst for Margrethehåb-området ligger et stort meget helstøbt parcelhuskvarter som er fra førkrigsårene. Her findes meget værdifulde bebyggelser bl.a. fra 20 erne og 30 erne. Husene karakteriseres ved røde murstensfacader, røde tegltage med halvvalm og hvidmalede dannebrogsvinduer. Grundene og bebyggelsen har en i nutidige forhold beskeden størrelse. Herudover er mange af husene fra 30 erne og 40 erne bygget med den samme byggeskik og ens materialer, hvilket giver området et helstøbt og velordnet præg samt en god atmosfære. En del af bebyggelsen har rækker af fuldstændig ens huse i gule og røde upudsede teglsten. Disse træk er vigtige at værne om. I området ligger Sankt Jørgensskole, som er fra 1960 erne. Villaområdet ved Helligkorsvej har fint bevarede ældre huse, som giver kvarteret et homogent præg. For Vestbyens villakvarterer gælder overvejende, at disse ikke er omfattet af lokalplaner. De enkelte kvarterer har imidlertid stærke bevaringsværdige træk, som bør fastholdes, lige som uheldige tilbygninger og ombygninger bør undgås. Der er derimod stor forskel på de enkelte områders sårbarhed i forhold til ombygninger, alt efter hvilken type byggerier, der er tale om. 12

Redegørelse Det er vigtigt, at: Roskilde kommune, som en del af kommunens arkitekturpolitik, udarbejder bevarende lokalplaner alternativt vejledninger, for at fastholde de bygningsmæssige kvaliteter, som karakteriserer de forskellige boligkvarterer og at der for de spredt beliggende erhvervsejendomme, som med tiden kan omdannes til boligformål tilvejebringes lokalplaner, der sikrer passende luft og friarealer for de nye boliger. Margrethehåb Længere mod sydvest ud til Svogerslev-kilen ligger et større område med nyere tæt-lave boliger, bl.a. de 3 bebyggelser Horsehøj, Troldehøj og Sneglehøj opført i 90 erne og syd for Margrethehåbsvej på Kristiansminde-bebyggelserne Kristianslund og Wiemosen. Vest herfor er der opført et nyt plejehjem, som en del af byudviklingsområdet ved Kristiansminde. Rørmosen under ombygning Rørmosen og Æblehaven/Rønnebærparken Lige nord og syd for Helligkorsvej-kvarteret ligger de markante store etageboligbebygggelser Rørmosen og Æblehaven/Rønnebærparken med henholdsvis 15 blokke og 11 blokke og fra begyndelsen og midten af 70 erne. Æblehavens 11 blokke blev sammen med friarealerne renoveret i midten af 1990 erne. Rørmosens 15 blokke og friarealer er nu ligeledes under renovering for omkring 160 mill. kr. I tilknytning til de store boligkvarterer ligger kolonihaveforeninger, som grønne oaser. Svogerslev Landsbyen er vokset op omkring Roskilde-Holbæk landevejen med gadekæret som centrum. Bebyggelsen består i dag af enkelte gårde og en del huse. Byen er meget præget af, at landevejen mellem Roskilde og Holbæk fra gammel tid har gået gennem byen. Landsbymidten omkring kirken er byens bedst bevarede miljø både hvad angår bygninger og friarealer. Endvidere står en stor del af husene endnu i bindingsværk. Svogerslev landsby rummede omkring 1800 knap en snes gårde. De lå i en krans omkring landsbyens forte sammen med gadekær og kirke samt mindre klynger af småhuse. Omkring landsbyen ligger der til alle sider store»nye«boligområder, hvori de huse og gårde, der lå uden for landsbyen nu er inddraget. Disse områder er opstået som årringe, med boliger fra 30 erne og 40 erne tættest på landsbybebyggelsen og nyere boligområder i periferien, mens de nyeste områder lokaliseres i den nordlige del af byen. Byen har gode rekreative muligheder idet der, som et kryds midt i byen, strækker sig grønne strøg, hvori stier forbinder byen til det øvrige stisystem. Disse strøg er unikke og giver byen et væsentligt kvalitativt løft. Landsbymiljø i Svogerslev Det er væsentligt for bydelens kvaliteter, at de grønne forbindelser, parkerne og stierne bevares og fortsat udbygges og forbindes. Haveforeninger I Vestbyen findes tre haveforeninger, med hvert deres udtryk. Imellem Holbækvej og Hyrdehøjskoven ligger Haveforeningen Solvang. Her findes typisk kolonihaveidyl, med velplejede stier, ensklippede hække og nydelige små huse og haver. Det samme udtryk findes i haveforeningen Vestervang, som ligger meget fint placeret umiddelbart syd for bebyggelsen Rørmosen. Haveforeningen Rørmosen, lige nord for bebyggelsen, har et vildere og mere frodigt udtryk med større og utæmmede buske. Fælles for foreningerne er, at de udtrykker privathed. Husene dukker frem bag en frodig beplanting i Haveforeningen Rørmosen. 13

Redegørelse 14

Kommuneplan 2005-2017 Redegørelse Byudvikling Byudviklingsområderne i vestbyen lokaliserer sig i det nordlige og nordøstlige Svogerslev, i Kristiansminde nord for Holbækvej ved Margrethehåb og et område syd for Holbækvej ved Hyrdehøj, hvor der stadig er en del rummelighed for boligbyggeri. Veje I planperioden forventes en udbygning af Holbækmotorvejen, så kapaciteten forøges. I den forbindelse etableres en ny tilslutning til Lindenborgvej, så der etableres adgang til motorvejen i østlig retning. Ved at forlænge Kongemarksvej/Industrileddet ud til Lindenborgvej etableres bedre trafikafvikling i Svogerslev og mindre gennemkørende trafik på Svogerslev Hovedgade. Stier Roskilde Kommune har allerede i dag et forholdsvist veludbygget stinet. Med udgangspunkt i de eksisterende stier, og i Roskilde Kommunes Trafiksikkerheds- & hastighedsplan fra 2003, er der fastlagt en strategi for hovedstinet for Roskilde Kommune. Hovedstinettet har til formål at skabe forbindelse mellem: Roskilde Kommune og de omgivende kommuner (primært de regionale stiruter). de enkelte bysamfund og bydele i kommunen indbyrdes. de større offentlige institutioner, handelscentre og stationer. I planperioden forventes etableret en forbindelsessti mellem Svogerslev og Margrethehåb og en rekreativ sti langs Boserupvej i nord og langs Ledreborg Allé i syd. Langs Boserupvej skal der etableres en fodgænger- og cykelsti. Det gamle sanatorium ses i baggrunden 15

Redegørelse Boligudbygningsområder Inden for kommuneplan-perioden, som løber fra 2005 til 2017, forventer Roskilde Kommune, at der sker en boligudbygning i den vestlige del af Roskilde og i Svogerslev. Det forventes, at der frem til 2010 i alt vil blive bygget ca. 500 boliger i Vestbyen, jævnfør kommunens boligudbygningsplan. Nord for Holbækvej ud mod den grønne kile mellem Roskilde og Svogerslev bliver der, med udgangspunkt i lokalplan 410, opført parcelhuse og tæt/lav-boliger i de kommende år. Syd for Holbækvej udarbejdes en ny lokalplan, som skal give mulighed for nye tæt-lave, åbent-lave og etageboliger i bydelen Hyrdehøj. I Svogerslev danner lokalplan 418 udgangspunkt for, at der kan bygges parcelhuse og tæt-lav-boliger i den nordlige del af landsbyen, mens kommuneplanen åbner mulighed for boligbyggeri i den østlige del ud mod den grønne kile. 16

Redegørelse Svogerslev Nord I den nordlige del af Svogerslev, er der udlagt et areal på ca. 7 ha. til boligformål. Arealet ligger øst for de eksisterende boligbebyggelser ved Haretoften ud til det åbne land mod nord og øst. Byrådet har vedtaget lokalplan 418, som danner grundlag for udbygningen af området. I denne lokalplan fremgår de nærmere forudsætninger for byggeriet. Udbygningen vil afslutte Svogerslevs bebyggelse mod nord ud mod Svogerslevkilen. Haretoften forlænges østpå, som vist på kortet, og giver dermed vejadgang til området. Der kan inden for området opføres ca. 24 parcelhuse samt ca 70 tæt/lavboliger. Parcelhusene placeres i de sydlige og vestlige dele af området, men tæt/lav-bebyggelsen placeres mod nordøst ud mod det åbne landskab. Det forventes i følge kommunens boligudbygningsplan, at området udbygges i 2006-08. 17

Redegørelse Svogerslev Øst Et areal på ca. 3 ha. i den nordøstlige del af Svogerslev er i kommuneplanen, udlagt til offentligt formål, rekreativt område, kolonihaver eller kirkegård. Dette område udlægges i kommuneplan 2005-2017 til boligformål. Arealet ligger, som vist på kortet, øst for Langengen og ud til den grønne kile mellem Svogerslev og Roskilde. Der vil være vejadgang til området fra Langengen. Området vil hovedsagligt blive bebygget med parcelhuse, men der kan eventuelt gives mulighed for en markeret bebyggelse i form af tæt-lavt byggeri langs områdets østlige afgræsning ud mod det åbne landskab. Der skal udarbejdes lokalplan, før arealet kan bebygges, og i den forbindelse fastlægges områdets afgrænsning. Kærgårdens omgivelser og forbindelse til bebyggelsen bør overvejes i forbindelse med udformningen af lokalplanen. Det forventes, at området udbygges i 2008-09. 18

Redegørelse Kristiansminde Et areal på ca. 8. ha. i den vestlige del af Roskilde er udlagt til blandt andet boligformål. Området ligger, som vist på kortet, nord for Holbækvej, omkring gården Kristiansminde, og ud til den grønne kile mellem Roskilde og Svogerslev. Byrådet har vedtaget lokalplan 410, der danner grundlag for udbygningen af området. I denne lokalplan fremgår de nærmere forudsætninger for byggeriet. Fra rundkørslen på Holbækvej er der vejadgang til området via vejen Kristiansminde. Derudover er der planlagt adgang for busser fra Græsengen nord for området. Området bebygges med parcelhuse og tæt/lav-boliger, og i 2004 blev de 41 parcelhusgrunde solgt. Langs Kristiansminde og ved områdets afgrænsning mod den grønne kile mod vest planlægger kommunen, at der i 2005-07 opføres henholdvis ca. 70 og omkring 60 tæt-lav-boliger. 19

Redegørelse Hyrdehøj Et areal på ca. 23,5 ha. i den østlige del af Hyrdehøj forventes udbygget med boliger i 2005-10. Arealet ligger mellem Holbækvej, vejen Hyrdehøj, Hyrdehøjskoven og parcelhuskvarteret omkring Hyrdehøj Bygade, som vist på kortet. Området er i dag omfattet af lokalplan 237, der giver mulighed for boliger, erhverv og butikker. Byrådet ønsker, at der skal udarbejdes et nyt lokalplanforslag for området. Derfor blev der i foråret 2005 udarbejdet et forslag til en ny bebyggelsesplan for den østlige del af Hyrdehøj, som skal danne udgangspunkt for lokalplanforslaget, som er planlagt udarbejdet i 2006. 20

Redegørelse 21

Redegørelse 22

Redegørelse Vestbyens landskaber Roskilde Kommune har i kommuneplanens hovedstruktur»byudvikling Roskilde i Blåt og Grønt«formuleret en række forhold for anvendelsen af vestbyens landskaber, som udstikker retningslinierne for en langsigtet udvikling og forbedring af Roskildes landskaber og rekreative potentialer. Uddrag af hovedstrukturen om Svogerslevkilen er følgende: Det er vigtigt, at: udvikle mulighederne for udfoldelse af»stilfærdige«rekreative aktiviteter, (med»stilfærdig«menes f.eks. gåture), bevare og sikre det karakteristiske agerlandskab ved at friholde det for nye friluftsanlæg og bebyggelser og Domkirken er synlig fra store dele af området og fungerer dermed som et helt særligt orienteringspunkt. sikre den grønne kile mellem Roskilde og Svogerslev mod bebyggelse ved fastlæggelse af permanente bygrænser Uddrag fra hovedstrukturen om fjorden: Det er vigtigt, at: sikre en fortsat god balance mellem benyttelse og beskyttelse af fjorden, sikre de værdifulde fjordlandskabers uforstyrrede karakter mod nye byggerier og anlæg, sikre en smuk overgang mellem byen og vandet og sikre offentlig adgang til kysten. Terrænformer Vestbyen ligger i et morænelandskab med overvejende lerede jorder. Landskabet er karakteriseret ved at have to småbakkede plateauer, der syd for Boserup Skov terrænmæssigt er adskilt af en smeltevandsdal og vest for Svogerslev af et større ås- og dalforløb, der bl.a. omfatter Kornerup Å og søerne Svogerslev Sø, Lille Kattinge Sø og Store Kattinge Sø. Smeltevandsdalen strækker sig som lavtliggende engarealer syd for Vesthospitalet på Sankt Hans Hospital ind i landet over Rørmosen og Gedevad til Kattinge- og Svogerslev Sø. Udsigt over store arealer, f.eks. ved ådalen er af stor oplevelsesmæssig værdi for området. Her ses udmundingen af Store Kattinge sø. Landskabet er kendetegnet ved at være et bakket marklandskab med mange rum, dannet af terrænet, beplantning og forskellig anvendelse. Der er i området marker, enge, golfbane, boliger, veje, folde og enkelte gravhøje, som tilsammen skaber et sammensat landskab, som et frodigt billede af mosaikker af forskellige funktioner imellem hinanden. Svogerslevkilen ligger i dette fortættede landskab mellem Roskilde og Svogerslev fra Boserup Skov i nord til Hyrdehøjskoven i syd, og udgør en del af»den grønne Ring«omkring Roskilde. Kystlandet Mod vest grænser havneområdet op til Sankt Hans Hospital, hvor arealerne langs kysten stadig er bevaret ubebyggede. En afgørende indflydelse på områdets nuværende udseende har været, at efter Københavns bombardement i 1809 etablerede Københavns Kommune Sankt Hans Hospital Kællingehaven er et værdifuldt bynært rekreativt engområde. 23

Redegørelse omkring»slottet«i Vesthospitalet (se kort s. 62). Københavns Kommune blev hermed en stor og betydningsfuld grundejer i området. Hele kysten er fra havnen mod vest tilgængelig ad stier igennem Kællingehaven, Sankt Hans Hospital og Boserup Skov til kommunegrænsen ved Kattinge Værk. Skovlandet Boserup Skov fungerer både som produktionsskov og som et af Roskilde og omegns store udflugtsmål. Mod nord grænser skoven op til Roskilde Fjord, mod vest, syd og øst ud til marker og enge. Skoven har en skarp grænse mod landbrugslandskabet med et skovbryn, der møder markerne, dels som konventionelt dyrkede marker, dels som afgræssede enge. Enkelte steder ligger der boliger i skovkanten, som danner naturlige orienteringspunkter. Skovens bratte overgang til omgivelserne bevirker, at træerne danner en mur og skaber rum i landskabet. Syd for skoven ligger Roskilde Golfklub. Den er adskilt fra skoven af Boserupvej og af marker. Denne adskillelse betyder, at den syd- og vestlige del af skoven bevarer en ensartet grænse til omgivelserne. Det er af stor værdi for oplevelsen af skovlandskabet. Hyrdehøjskoven danner mod syd afslutning på Svogerslevkilen. Den fungerer som et nyt, værdifuldt rekreativt område især for beboerne i Hyrde- Vestbyen kan diagrammatisk inddeles i forskellige områder, med hver deres udnyttelse og karaktertræk. Et af de karakteristiske træk er ådalen der snor sig gennem landbrugslandet forbi skovlandet og golfbanen for at fortsætte ud i Fjorden. 24