LOKALPLAN NR. FOR ET OP4RADE SYD FOR TARP BYVEJ 2 17 ESBJERG KOMMUNE 1985
HVAD ER EN LOKALPLAN Efter kommuneplanlovens ikrafttræden den 1. februar 1977 er lokalpianer den eneste plantype, byrådet kan anvende til at fastsætte bindende bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte arealer i kommunen. Byrådet skal ifølge loven udarbejde en lokalplan: hvis der Ønskes iværksat større bygge og anlægsarbejder, hvis man Ønsker at fastholde eller skabe et bestemt miljø indenfor et område, hvis et areal Ønskes overført fra landzone til byzone, - hvis byrådet vil hindre bebyggelse eller nedrivning, der ligger indenfor de almindelige bygningsregulerende bestemmelser i byggelovgivningen. En lokalplan tinglyses på de ejendomme den omfatter, og kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse som kommuneplanens rammer angiver. Meningen med lokalplaner er at sikre en større sammenhæng i byplanlægningen, samtidig med at borgerne får mulighed for at deltage i planlægningsarbejdet. Det sker ved, at byrådet lægger alle lokalplanforslag frem til offentlig høring i mindst 8 uger. Borgerne kan således komme med kommentarer og/eller ændringsforslag til lokalplanforslaget, inden det bliver endeligt behandlet af byrådet.
Lokalplanen er udarbejdet af stadsarkitektkontorets byplanafdeling i Esbjerg. INDHOLDSFORTEGNELSE Eksisterende forhold m.v.. side 2 Lokalplanens indhold 4 Kloak- og Vejforhold 6 Lokalplanens afsnit: 1. Lokalplanens formål 7 2. Område- og zonestatus 7 3. Områdets anvendelse 7 4. Udstykning 8 5. Vej- og stiforhold.m.v 6. Bebyggelsens omfang og placering 9 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 10 8. Ubebyggede arealer 11 9. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 11 lo.ejerfællesskab 12 Lokalplanens forhold til anden planlægning Loka lplanens re tsvirkninger.. 15 16 VEDHÆFTET BILAG (bag i hæftet) Lokalplankort tegn. nr. BP.T. 67-85.
2. 1. TØMRERFORRETNING. 2~. OSTj FRUGT OG GRØNT. 3. BILER, KØB OG SALG. 4. KONFEKTURE. 5. BRUGSEN. 6. VARDE BANK. -5. 7. GRILL-BAR. 8. BAGER. 9. KRO. 10. PLEJEHJEM. 11. SKOLE SC-., -I- -4- I
EKSISTERENDE FORHOLD M.V. Esbjerg byråd har på grundlag af private byggeønsker om opførelse af en ny boligbebyggelse i Tarp besluttet at fremlægge forslag til lokalplan. BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRåDET Lokalplanområdet er, som vist på FIG. I, centralt beliggende umiddelbart Øst for Tarpgårdsvej og syd for Tarp Byvej. Området og dets erhvervsbebyggelse har senest været benyttet til skiltefabrikation, men ligger i Øjeblikket ubenyttet hen. Som-vist på FIG. II er der såvel direkte adgang til Tarp Byvej som midlertidig adgang til Tarpgårdsvej over en nabovil laejendom. De specielle adgangsforhold stammer fra, at området tidligere var opdelt i to erhvervsejendomme, hvoraf den Østlige var en tømrer virksomhed og den vestlige et mindre betonstøberi. Naboomgivelserne er hovedsagelig villaejendomme, hvor husene er opførte af gule eller røde teglsten. Mod nord og Øst langs Tarp Byvej ligger der dog blandt andet en bank, dagligvarebutikken brugsen og et par brugtbilsforhandlere. I det efterfølgende afsnit om lokalplanens indhold er der nærmere redegjort for de påtænkte byggeplaner.
4. LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen har til formål at sikre, at det centrale byområde fremtidig bliver anvendt til boligformål. Endvidere at sikre, at den fremtidige åbne, lave boligbebyggelse med friarealer, parkeringsarealer m.v. bliver indpasset bedst muligt i området og i forhold til omgivelserne. De enkelte huse må højst beboes af to familier. LOKAIJPLANENS INDHOLD Herved opnås såvel at legearealer ne er hensigtsmæssigt placerede, som at forhaverne er solorientere de. ~ ver bolig påtænkes op~ørt med et etageareal på ca. 95 m., men er planlagt til senere at kunne udvides indtil 115 m 2. I boligerne må der ikke udøves erhvervsvirksomhed, men byrådet kan tillade, at der udøveé mindre virksomhed på en måde, som naturligt og uden at det generer omgivelser, kan udøves i beboelses områder. I henhold til lokalplanens formål om at opnå en hensigtsmæssig bebyggelse af områderne skal bebyggelsens helhedsplan godkendes af byrådet. Derfor er der i lokalplanen angivet forskellige bestemmelser vedrørende opførelse af nye bygninger blandt andet om forholdet imellem bygningernes etageareal og grundarealet, etageantal, materialer, skiltning og reklamering og hegning. Endvidere skal fælles kørsels og parkeringsanlæg samt legepladser være anlagte. På illustrationsplanen, FIG. III som kun er retningsgivende, er der vist et eksempel på en fremtidig bebyggelse af området. FØr ny bebyggelse tages i brug skal den i fornødent omfang være tilsluttet det offentlige forsyningsnet. I forslaget er området påtænkt bebygget med 5 dobbelthuse (10 andelsboliger eller ejerlejligheder) der er placeret syd og vest for de fælles kørselsarealer, som tillige er lege opholdsgader.
6. LOKALPLANENS INDHOLD VEJFORHOLD Den tidligere nævnte midlertidige vejadgang til Tarpgårdsvej over en naboejendom nedlægges og området får fremtidig kun adgang til Tarp Byvej. Tarp Byvej bliver mindre trafikø belastet som lokal trafikvej, nar den igangværende etablering af omfartsvejstrækningen syd om Tarp er afsluttet og tages i brug. Vejkrydset Tarp Byvej Tarpgårdsvej bliver signalreguleret og Tarp gårdsvej afbrydes herefter i den sydlige ende ved Tarp Hovedvej og ændres til en lokal stamvej uden gennemkørende trafik.
. LOKALPLANEN LOKALPLAN NR. 217 For et område syd for Tarp Byvej. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område. 7. Afsnit 1. LOKALPLANENS FORMÅL at sikre, at det centrale område fremtidig anvendes til boligformål. at sikre den fremtidige bebyggelse med friarealer, kør sels- og parkeringsareal m.v. indpasset bedst muligt i området og i forhold til omgivelserne. Afsnit 2. OMRÅDE- OG ZONESTATUS 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede bilag, tegning nr. BP.T. 67 85 og omfatter matr.nr. l5~, 15e1 og iser af Gjesing, samt alle parceller, der efter den 2. januar 1985 udstykkes fra de nævnte ejendomme, hvis de ligger inden for området. Afsnit 3. OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1. Området må kun anvendes til boligformål.1) i) fodnote Den eksisterende lovlige erhvervs anvendelse kan fortsætte som hidtil (jfr. lokalplanens rets virkninger). En erhvervsændriflg samt en mindre om og tilbygning kan tillades, hvis byrådet efter forelæggelse af detailplanerne i hvert enkelt tilfælde finder, at det naturligt kan tilpasses området og omgivelserne. Endvidere skal virksomheden overholde bygge- og miljølovens krav og må således ikke ved støj, støv, røg m.v. genere omgivelserne.
8. LOKALPLANEN 3.2. Der må kun opføres åben, lav bebyggelse med tilhørende udhuse, garager m.v. 3.3. Hvert hus må højst opføres med beboelse for to familier (dobbelthus). 3.4. De enkelte boliger må ikke indrettes eller anvendes til erhverv, men byrådet kan give tilladelse til, at der kan drives en sådan virksomhed, der normalt kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af, at virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelse ikke ændres, bl.a. ved skiltning og lignende, og at områdets karakter af boligkvarter ikke brydes, at virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende, at virksomheden ikke medfører behov for parkering af motor køretøjer, der ikke er plads til på den pågældende ejendom, at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende bolig. 3.5. IfØlge miljølovens afstands bestemmelser med hensyn til støj~ må der ikke indrettes boliger inden for det på kortbilaget med priksignatur viste areal. 3.6. Inden for områdets sydøstlige del skal den på kortbilaget viste eksisterende trans formerstation have uhindret adgang som hidtil. Afsnit 4. Kabelføringen er iøvrigt sikret ved deklaration over naboejendommen matr.nr. 3a1. UDSTYKNING 4.1. Matrikulær sammenlæg eller udstykning må kun foretages efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.
. LOKALP LANEN Afsnit 5. VEJ- OG STIFORHOLD M.V 5.1. Vejadgang til området må kun ske fra Tarp Byvej. 5.2. Til opført boligbebyggelse skal der etableres mindst i hensigtsmæssig placeret bilplads for hver bolig. Herudover reserveres der areal således at der, hvis behovet opstår og hvis byrådet forlanger det, kan etableres mindst 1,5 bilplads pr. bolig. 5.3. Ovennævnte parkeringsanlæg med kørselsarealer, over kørselen til Tarp Byvej m.v. skal iøvrigt vedrørende placering, omfang og udformning etableres efter detail planer, der skal godkendes af vejmyndigheden. Afsnit 6. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 6.1. Bebyggelsesprocenten må ikke til boligformål overstige 25 for området som helhed. 6.2. Beboelsesbygningerne må ikke opføres med mere end en etage og med udnyttelig tagetage. 6.3. Detailplaner skal vise, at den -enkelte bolig enten opføres eller senere kan udvides til ca. 115 m 2 etageareal. 6.4. Afstanden fra naboskel til gavitrekant med vindue, kvistvindue samt altaners åbne sider mod skel skal være mindst 3,5 m. 6.5. På grund af kloakforholdene må der ikke inden for området etableres nogen form for kælderrum uden byrådets særlige tilladelse. 6.6. Tage skal i princippet være symmetriske sadeltage.
10. LOKALPLANEN Tagfladens vinkel mod det vandrette plan skal være mellem 300 og 500. Tage på mindre udhuse og lignende mindre bygninger må dog udføres med anden taghældning eller med fladt tag. 6.7. I Øvrigt skal al ny bebyggelse overholde bestemmelserne i byggelovgivningen og iøvrigt vedrørende omfang, placering m.v. godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. Afsnit 7. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 7.1. I området må skiltning og reklamering kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 7.2. Bygningers ydervægge skal principielt fremtræde som blank, rød teglstensmur, og skrå tagflader skal tækkes med røde tegl eller tegllignende tagsten. 7.3. Til bygningssider og flade tage på mindre udhuse, mindre facadepartier og lignende, ma der dog anvendes andre ikke blanke reflekterende materialer, f.eks. træ og eternit. 7.4. Der må iøvrigt ikke til udvendige bygningsaider og tage anvendes materialer, som efter byrådets skøn virker skæmmende for området. 7.5. Iøvrigt skal en bebyggelses ydre fremtræden godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. 7.6. De må endvidere ikke opsættes nogen form for synlige, private antenner på de enkelte huse eller grunde.
11 LOKALP LANEN Afsnit. 8. UBEBYGGEDE AREALER 8.1. Boligbebyggelsens ubebyggede arealer, herunder fælles lege- og opholdsarealer samt de i afsnit 5 nævnte parkerings og kørselsarealer m.v., skal vedrørende befæ stelse, belysning, beplantning1 opstilling af legeredskaber m.v. anlægges efter en plan, der er godkendt af byrådet. 8.2. På en ejendoms ubebyggede arealer, herunder arealer som er indrettet til parkering og lignende, må der ikke ske opbevaring af større både, uindregistrerede campingvogne og andre uindregistrerede køretøjer. 8.3. Hegn i skel må kun etableres af løvtræ eller af træplanke værk i max. 1,8 m højde. 2) Mod Tarp Byvej skal eventuelle hegn etableres 0,30 m fra skel. Afsnit 9. FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE 9.1. FØr ny bebyggelse tages i brug, skal den være tilsluttet det offentlige kloak, vand, el og fjernvarmenet. 9.2. Før ny bebyggelse tages i brug skal de i afsnit 5 nævnte kørsels og parke ringsarealer og de i afsnit 8 nævnte opholds og legeare aler være etablerede i det omfang byrådet finder det fornødent. Blandt andet skal der sikres forbindelse til Tarp Byvej. 2) fodnote Hegn i naboskel etableres som fælles hegn efter aftale mellem de pågældende naboer.
LOKALPLANE N 12. Afsnit 10. EJERFÆLLESSKAB l0.l.de af boligområdet omfattende ejendomme skal ved en eventuel udstykning indgå i et formaliseret ejerfællesskab i overensstemmelse med de nedenfor nævnte retningslinier (pkt. 10.2 10.8). lo.2.ejerfællesskabet skal oprettes, når byrådet kræver det. lo.3.ejerfællesskabet skal udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen. l0.4.ejerfællesskabet skal forestå etableringer, drift og vedligeholdelse af fællesarealer, fælles anlæg rn.v. lo.5.ejerfællesskabet skal varetage medlemmernes fælles interesse af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der hører under foreningens område. lo.6.ejerfællesskabet er berettiget til ved opkrævning hos medlemmerne og/ eller ved optagelse af lån at fremskaffe de Økonomiske midler, der er nødvendige for udførelsen og administrationen af foreningens opgaver, samt at kræve fornødent sikkerhed herfor. l0.7.ejerfællesskabet skal være uafhængig af partipolitiske interesser. 10.8.Ejer fællesskabets vedtægter skal godkendes af byrådet, som er påtaleberettiget med hensyn til, om ejerfælles skabet overholder sine forpligtelser.
LOKALPLANEN VEDTAGELSE SPÅTEGNING Således vedtaget af Esbjerg byråd, den 28. april 1986. A. K. Nielsen Poul Pedersen juridisk chef Endeligt vedtaget af byrådets miljø- og planlægningsudvalg. Esbjerg1 den 26. august 1986. A. K. Nielsen Poul Pedersen juridisk chef
LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING KOMMUNEPLANENS FORHOLD TIL DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING En lokalplan skal tilvejebringes, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og den må ikke indeholde bestemmelser i strid med kommuneplanens rammer. I en lokalplan kan bestemmelser skærpes i forhold til rammerne, men ikke lempes. 15 KOMMUNEPLANEN Som vist på fig.iiii,er lokalplan området beliggende indenfor kommuneplanens område CD 543 til Centerformål med blandet bolig og erhvervsbebyggelse, hvor bestemmelser i lokalplan skal sikre: at Bebyggelsen fastlægges som lav og fritliggende, at bebyggelsesprocenten fastsættes ikke højere end 35 for hver enkelt ejendom, at bebyggelsens etageantal fastsættes til højst 1½ etage. NærVærende lokalplanforslag overholder således kommuneplanens bestemmelser. f FIG.IIII. OMRADER I KOMMUNEPLl\NENS RAMMER...
16. LOKALPLANENS RETSVI RKNINGER LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, jfr. kommuneplanlovens 31 kun bebygges eller i Øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.