Projekt Det Fælles Ansvar II Emne Workshop Brugernes Væresteder (projekt 222) Dato og sted 7. november 2008, Fredericia Referent Jacob Holch Deltagere Niels Danstrup, centerleder Helle Foged, teamchef, team narko Joan Kurup, teamchef, team alkohol Charlotte Skov, faglig leder, team narko Majbritt Grundvad, faglig leder, team alkohol Anja Nielsen, værestedsmedarbejder, team narko Charlotte Markussen, værestedsmedarbejder, team narko Susanne Karlskov Nielsen, værestedsmedarbejder, team alkohol Gitte Pedersen, værestedsmedarbejder, team alkohol Jette Nyboe, Servicestyrelsen Birthe Poulsen, Servicestyrelsen (gæst) Jørgen Anker, Rambøll Management Kopi Projektledelsen 1. Om projektet Brugernes væresteder består af to selvstændige væresteder, ét for stofmisbrugere og ét for alkoholmisbrugere, der begge hører under Misbrugscentret i Fredericia Kommune. Brugernes væresteder har fået midler fra Det Fælles Ansvar II til at udvide åbningstiden i værestederne. Den nye åbningstid, der er en udvidelse på 20 timer om ugen, fordeler sig på morgentimer og eftermiddags-/aftentimer, samt weekendåbent hver anden søndag. 2. Problemstillinger Problemstillingerne for værestedernes brugere er mange og komplekse. Især er brugerne socialt isolerede, da alkoholmisbrugerne fuldstændig mangler sociale relationer de møder oftest kun kioskmanden i deres dagligdag, og stofmisbrugerne har primært utrygge sociale relationer med andre. Brugerne mangler netværk, idet deres netværk enten er ikke-eksisterende eller usundt, hvilket gør at de har svært ved at få hjælp og støtte. Som en konsekvens af deres misbrug har brugerne lavt selvværd, og de lever ofte med en følelse af skyld og skam. Brugerne, især stofmisbrugerne, mangler ligeledes grundlæggende sociale kompetencer, og de har en negativ kommunikation med 1
omverdenen, der bunder i egoisme. Stofmisbrugerne lider typisk af stress grundet deres livsform i jagten på stoffer. Ydermere har både alkohol- og stofmisbrugerne en dårlig sundhedstilstand og en dårlig ernæringstilstand, da de indtager ringe kost og har en generelt usund livsstil på grund af deres misbrug. For alkoholmisbrugerne gælder i forlængelse heraf, at de er i dårlig fysisk form, da de sidder meget stille og ikke får rørt sig. Et andet problem for brugerne er, at deres liv koncentrerer sig om ganske få lokaliteter (kiosken, misbrugsmiljøet, mv.), og de har derfor behov for at få udvidet deres kendskab til tilbud i området. Det er i forlængelse heraf karakteristisk for målgruppen, at de ikke benytter de eksisterende tilbud og muligheder, der er for dem. Når brugerne ikke opholder sig i værestederne, sidder de hjemme og drikker eller opholder sig i skuret et tilholdssted for stofmisbrugere. Projektet vil tilstræbe at møde det udækkede behov, der er for et relevant tilbud til alkohol- og stofmisbrugere om aftenen, weekenden og søn- og helligdage ved at udvide åbningstiden i værestederne. Udfordringen for projektet er at give kvalitet i det udvidede tilbud, sådan at det ikke blot er ophold, men at brugerne samtidig får opbygget sociale relationer og styrket livsindhold. 3. Målgruppe Fælles problemstillinger Projektets brugere er alle aktive misbrugere af enten alkohol eller stoffer. Misbrugerne har en del fælles karakteristika, men de to grupper adskiller sig også på en række punkter (jvf. nedenstående afsnit). Brugerne råder i langt de fleste tilfælde over en bolig, men har ikke et hjem i gængs forståelse, idet de ofte ikke er trygge ved at opholde sig i deres bolig eller ikke kan overskue at holde den. Ensomhed et udbredt kendetegn for alle i målgruppen grundet brugernes manglende netværk. Projektet henvender sig primært til etniske danskere, men værestederne møder dog også misbrugere med oprindelse i de arabiske lande, samt en del grønlændere. Et andet centralt karakteristika ved målgruppen er, at en stor del af brugerne har psykiske problemer. Brugerne er ikke nødvendigvis i behandling for deres psykiske lidelser, når de kommer ind i projektet, men det vil ofte ske som en konsekvens af tilbudet. Langt hovedparten af værestedernes brugere er på kontanthjælp eller førtidspension, og det er et kendetegn for målgruppen for den udvidede åbningstid, at de står uden for arbejdsmarkedet. Alkoholmisbrugerne Aldersmæssigt er alkoholmisbrugerne primært er omkring 40 år og opefter. Med hensyn til køn fordeler alkoholmisbrugerne sig ligeligt mellem mænd og kvinder. En stor del af alkoholmisbrugerne står uden kontakt til det sociale system på grund af deres isolation, men i visse tilfælde kendes deres situation ikke, da de har mulighed for at komme anonymt i værestedet. Det skønnes at omkring halvdelen af alkoholmisbrugerne har et sidemisbrug af andre substanser (fx hash). 2/7
Stofmisbrugerne Aldersmæssigt er stofmisbrugerne typisk mellem 20 og 60 år. Der er en overvægt af mænd (70 %) blandt stofmisbrugerne i forhold til andelen af kvinder (30 %). Dette kan ifølge projektet skyldes, at de kvindelige stofmisbrugere på grund af prostitution kan overleve længere i misbruget før de søger behandling og derved kommer i kontakt med værestedet. Hvad angår brugernes kontakt til systemet, så har stofmisbrugerne regelmæssigt systemkontakt i og med de er i behandling for deres misbrug. Som en præcisering af problematikken vedrørende psykiske problemer, så anslår projektet, at op mod 80 % af stofmisbrugerne har en eller anden for form for psykisk lidelse. Stofmisbrugerne har stort set alle et sidemisbrug af alkohol. Afgrænsning af målgruppen En særlig udfordring for projektet er at rumme misbrugere med meget store psykiske lidelser, såsom de stærkt psykotiske eller skizofrene, da de ofte skræmmer andre brugere væk. Det er derfor besluttet, at tilbudet ikke henvender sig til misbrugere med så store psykiske problemer, at de ikke kan indgå i værestederne uden at skade tilbudets arbejde med de andre brugere. En anden afgrænsning ligger i forhold til brugere med et regulært betalt arbejde; projektet henvender sig til brugere uden for arbejdsmarkedet. Tilbudet tænkes ligeledes ikke umiddelbart at gøre mere for at rumme de etniske minoriteter, da det vil kræve ekstra ressourcer, ligesom det heller ikke er muligt at inkludere døve misbrugere yderligere; en gruppe som værestederne er stødt på i deres arbejde. 3/7
4
4. Forklaring af forandringsteorien Effekter på lang sigt Øget bevidsthed om handlemuligheder er en effekt af, at brugeren har fået bedre muligheder for at tage ansvar og har fået styrket sit selvværd. På dette stadie er brugeren klar til at handle på sine muligheder i forhold til at komme videre med sit liv. Tættere på arbejdsmarkedet er en effekt af, at brugeren gennem sin forbedrede sundhedstilstand, evnen til at kunne tage ansvar og sit styrkede selvværd er kommet de skridt videre mod at kunne udfylde et job, som er nødvendigt for at være en del af arbejdsmarkedet i større eller mindre grad. Øget livskvalitet er en effekt af flere forskellige ting, som det er lykkedes at skabe for brugeren. Forudsætningerne for at brugeren når hertil er, at han/hun har fået styrket sit sociale netværk, har fået et bedre selvværd, har bedre muligheder for at tage ansvar og har fået forbedret sin sundhedstilstand. For den enkelte bruger vil de nævnte faktorer vægte forskelligt, ligesom der kan være individuelle forhold, der har stor betydning for om brugeren når hertil. Effekter på mellemlang sigt Stærkere socialt netværk er en effekt af, at brugeren har fået en følelse af tryghed gennem samværet med andre, har oplevet at blive accepteret og ikke længere er ekskluderet i samme grad. Bedre selvværd er en effekt af flere forskellige faktorer og effekten styrkes over tid i brugerens forløb i projektet. Forudsætningerne for at brugeren får forbedret sit selvværd er, at brugeren oplever at blive accepteret (for den man er), oplever at have en betydning, oplever at få anerkendelse og har en generel følelse af tryghed. Bedre mulighed for at tage ansvar er en effekt af, at brugeren har oplevet at føle medansvar og har oplevet at ens indsats nytter, samtidig med at det øgede selvværd også har betydning for brugerens lyst til at tage ansvar. Forbedret sundhedstilstand er en effekt af, at brugeren har fået øget sin viden om sundhed og har fået tillært sig sundere vaner. Følelse af tryghed er en effekt af at brugeren oplever at blive rummet, indgår i sociale relationer og er mindre ekskluderet end før indgangen i projektet. Øget egenindsigt er en effekt af, at brugeren har fået en øget forståelse for konsekvenser af egen adfærd og har øget evnen til at håndtere konflikter. 5
Forudsætningerne for at brugeren oplever at blive accepteret er, at brugeren indgår i sociale relationer, bliver rummet i projektet og oplever at blive taget alvorligt. Opleve at have en betydning er en effekt af, at brugeren løser reelle opgaver og er en værdsat del af det sociale fællesskab, der er i værestedet. Opleve at det nytter /giver noget og oplevelse af medansvar er en effekt af, at brugeren får lov til at løse reelle opgaver i forbindelse med projektet og kan se at indsatsen gavner og giver synlige resultater, hvilket motiverer til at tage ansvar. Oplevelse af at få anerkendelse er en effekt af, at brugerens indsats i løsningen af de reelle arbejdsopgaver synliggøres og samtidig at brugerens evne til at indgå i det sociale fællesskab anerkendes. Resultater Resultaterne af de aktiviteter, som projektet iværksætter, er at brugeren får en øget forståelse for konsekvenser af egen adfærd ved at der bliver sat spejl på egen adfærd og at der er klare rammer for brugeren. De klare rammer gør samtidig at brugeren lærer at være del af/indgå i sociale relationer, får mulighed for at løse reelle opgaver og oplever at blive taget alvorligt, hvis man overholder de fastsatte rammer og fx deltager i brugermøder. Gennem humor og varme opnår brugeren at føle sig mindre ekskluderet fra fællesskabet, at blive rummet og oplever at han/hun har mulighed for at få hjælp. Samtidigt får brugeren øget sin evne til konflikthåndtering som et resultat af den mediation, som personalet forestår. Brugeren får også øget viden om sundhed og sundere vaner som resultat af de aktiviteter, der er iværksat vedrørende kost og inddragelse af kok og diætist. Metoder i arbejdet Projektet bruger nogle særlige tilgange i den måde, som aktiviteterne i projektet udføres på. Tilgangene er beskrevet på følgende måde: Humor og varme er en generel tilgang i projektet der sikrer, at deltagerne føler sig trygge og velkomne og lærer omgangen med andre mennesker. Spejl på adfærd betyder, at projektet får brugeren til at se hvordan deres adfærd er og hvilke konsekvenser den har. Klare rammer for brugeren er en forudsætning for at brugeren kan indgå i projektet og skabes ved at der er faste regler for opførsel i værestedet, mv. 6/7
Mediation (håndtering af konflikter) er en metode som personalet gør brug af med det formål, at brugerne lærer at håndtere konflikter og at samværet i værestedet ikke bliver for anspændt. Aktiviteter Skabe rammer om samvær betyder at brugerne skal have et sted at være med mulighed for socialt samvær med andre mennesker. Information om muligheder gives til brugerne sådan så de er klar over hvilke muligheder de har i værestedet og uden for. Samarbejde med SKP og andre offentlige instanser skal gøre at projektet får rekrutteret de borgere fra målgruppen, som vil være relevante for værestedet, men som endnu ikke er brugere af det. Opsøgende ift. brugere i behandling betyder, at projektet skal foretage en opsøgende indsats i forhold til de stofmisbrugere, der er i behandling og som kunne få gavn af at benytte værestedet og dets tilbud. Konkrete aktiviteter som fx gåture på voldene eller ture i svømmehallen skal iværksættes af projektet for at styrke samværet mellem brugerne, hæve deres aktivitetsniveau og samtidig få dem til at være en mere integreret del af det omkringliggende samfund. Kost, både morgenmad, aftensmad og fri frugt, skal bidrage til at brugerne får forbedret deres sundhed og samtidig får mulighed for at løse reelle opgaver. Inddragelse / besøg af kok og diætist i værestederne har den funktion at lære brugerne at lave mad og hæve deres vidensniveau om kost generelt. 7/7