Legemiljøets betydning for børns leg

Relaterede dokumenter
Legemiljøets betydning

Denne præsentation retter fokus mod forskellige legetyper, som udspiller sig i børnenes leg. Omfanget af de forskellige legetyper varierer i

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

14 glade børn Mudder overalt

Motorik og sprog regler

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Vendeleg. Fire stationer NANO BASKET NANO BASKET. Deltagere Alle.

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Principper for udeliv i dagtilbud

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Gøgl i hverdagen sådan!

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

Billedpolitik i Dagplejen

Med kroppen i naturen

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske Læreplaner

Børn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Bliv pædagogisk assistent

Velkommen. til Barnet i Centrum. Centralt Laboratorium. 2. Oktober Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Overordnet pædagogisk grundlag

Profilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Vuggestuen Mælkebøtten

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON

Legehjørne (Stue 1) Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Hvordan lærer børn? Funktionsområdets mål Hvad skal børnene kunne her?

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Bilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år


ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Dagtilbudspolitik

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675

Hvorfor ser legepladser ud som de gør?

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Læreplaner for Kernehuset

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Multirum (motorik, rollelege, musik)

Pia Schiermer, Underviser ved UNI-C og Amtscentrene 2 pia@schiermer.dk

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

Pædagogiske læreplaner

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

guide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Hvilken position ønsker vi at være i om 5 år, når det gælder sundhed i bred forstand

Raketten - klar til folkeskolereformen

Nyhedsbrev januar 2016

Om besvarelse af skemaet

Go On! 7. til 9. klasse

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Louisegårdens bevægelsespolitik

Fra Solbjergs legeplads

VELKOMSTFOLDER. Børnehuset Østre. Børnehuset Østre Danmarksgade Odense C Telefon:

Fokus på anerkendelse og sociale kompetencer (det personlige hus)

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Motorik. Sammenhæng. Mål

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG

K: Og der har vi tænkt os at interviewe to 3.g'ere, hvor du så er den ene ik?

LEGEKATALOG

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Transkript:

Legemiljøets betydning for børns leg Børn, fysisk aktivitet og Sundhed 12. januar 2010 Lise Specht Petersen lspetersen@health.sdu.dk tlf.: 60 11 18 94 Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund v/sdu

Hvilken appel har de interaktive legemiljøer? - og hvordan tages de i anvendelse?

1. Præsentation af metode til: Undersøgelse af legemiljøers arkitektoniske indretning og kvalitative egenskaber i forhold til hvilken betydning legemiljøet har for den leg og interaktion, der finder sted i et givent fysisk legemiljø. 2. Resultater af observationer af børns leg i interaktive legemiljøer i Danmark.

Hvad er leg? Legetyper

Fantasileg Konstruktionsleg Vasaparken, Stockholm, 2009. Foto Lise Specht Berlin. Foto Lise Specht, 2007 - Den legende lader som om og digter en historie. - Der definerer en legeramme, indenfor hvilken rollerne fordeles og fiktionen udvikles. - Den legende skaber, former eller konstruerer noget. (fx et sandslot, en hytte eller hus af pilekrat eller bjælker)

Højaktivitetsleg Kamp-leg - legen foregår i højt tempo - består i motorisk behændighed og styrke - stimulerer den vestibulære samt den kropslig/kinæstetiske sans Leg, der indeholder elementer af kamp, slåskamp, trussel eller slag, men (vel at mærke) uden, at der er tale om ægte slåskamp eller vold.

Bevægelsesleg Sportsaktivitet Kropslig interaktion, der foregår mellem én eller flere interagerende kroppe i en fysisk verden styret af regler for denne interaktion (fx. kædetagfat, kongeløber, jonglering med bolde og lign.) - Vind/tab kode - fastsat tidsramme og - standard spillerum

Virtuel/ Interaktiv leg Rosengårdsskolen i Odense Foto : Lise Specht, 2008 Leg, hvor interaktionen med det fysiske legemiljø foregår i redskaber med indbygget digital teknologi eller via legemedier, som man kan have med sig. (fx mobiltelefon udstyret med GPS, mv.) Gerlev Legepark Foto: Mandag Morgen/Lars Hazeltorn

5 Opmærksomhedspunkter til undersøgelse af eksisterende fysiske legemiljøer eller design af nye legemiljøer Udviklet af Lise Specht Petersen.

1. Balance mellem funktionelle og skulpturelle legerum i legemiljøet Det funktionelle legemiljø appellerer til at vi leger, det som arkitekten/planlæggeren har tænkt, da hun indrettede legepladsen (der rutsches på rutschebanen, klatres i klatrestativet). Det skulpturelle legemiljø lader i højere grad muligheder stå åbne, idet det ikke på forhånd er defineret, hvad det skal bruges til. Det tilbyder varierede sanseoplevelser og muliggør, at den legende selv finder på og inspireres til at bygge om og digte videre på det arkitektoniske oplæg. Den gode legeplads skabes i spændingsfeltet mellem en funktionel og skulpturel æstetik og arkitektur!

2. En åben struktur og foranderlighed i legemiljøet En åben struktur og foranderlighed bevirker, at den legende har mulighed for selvstændigt at forandre og påvirke legemiljøet. Foranderligheden vurderes på baggrund af forhåndenværende materialer og elementer barnet kan ændre eller flytte rundt på. (fx brædder, pilestammer, sten, blade, vand mv.)

3. Adgang til natur i legemiljøet I form af naturlegerum med skabende materiale (sand, ler, jord, træ, pil mv.) vildtvoksende buske og træer (som det er tilladt og klatre og boltre sig i ) gode klatretræer huler og andre gode gemmesteder (hvor voksne aldrig kommer) niveauforskelle i form af bakkedrag vand

4. Information i legemiljøet med en alsidig appel 1. Varierede perceptive og kropslig-kinæstetiske oplevelser. (varierede sanseindtryk, der udfordrer barnet i bevægelse hen over og røre ved, lugte og evt. smage, niveauforskelle, skæve vinkler og flader, forskellige overflader, dufte, smag mv.) 2. Legemiljøets information og appel afstemmes med brugergruppen (i form af udfordringer for både små og store samt at der åbnes op for forskellige legetyper i miljøet)

Varierede perceptive og kropslige kinæstetiske udfordringer På legepladsen eller i en urban kontekst

5. Rum for stille aktivitet (ophold) i legemiljøet (børn har også brug for kunne trække sig tilbage) fysisk aktivitet stille aktivitet

Hvilken leg udspiller sig i de interaktive legemiljøer? Eksempler på Observationer

Hvilken legende interaktion finder sted? Hvordan bliver de interaktive legeredskaber brugt? Masser af højaktivitetsleg i legemiljøet Ingen børn der spiller/leger de spil, som ICON redskaberne rummer. Et af redskaberne fungerer ikke BLOQX terningerne fungerer som et godt mødested, et godt sted at fortære sin frokost Copenhagen International School, Hellerup, sept. 2008 Foto: Lise Specht

Hvilke tilkendegivelser kommer børnene med? Læringsperspektivet på legen Rosengårdsskolen, april 2009 Er det en sjov legeplads? Piger i kor: Ja! Hvorfor er den sjov? Pige: Altså fordi man lærer meget mer og sådan.. fordi vi har det jo sjovt på en måde, selvom vi skal lære noget. Hvad lærer I her? Pige: Der er faktisk også dansk og matematikspil jo, man lærer jo sådan at plusse og gange. på den der! Så er det det, der er det sjove. det man lærer? Pige: Ja altså. det at man lærer samtidigt med at man har det sjovt!

Legemiljøets primære appel i det interaktive legemiljø?! Legeaktiviteterne er: spil knyttet til læring primært voksenstyrede foregår i korte intervaller Ørstedsparken, København maj 2008

Hvad sker der.? 1. Voksenstyrede legeaktiviteter Legepladsens personale eller børnenes lærere instruerer børnene i hvad legen går ud på, hvorefter de voksne sætter legene i gang. 2. Korte legeforløb Meget bevægelse i en forholdsvis afgrænset periode. 3. De fleste af legene har en vind/tab kode Efter ca. 24 sekunder annonceres det: vi har en vinder! 4. Børnenes præstationer vurderes ofte af lærerne - (Fx Hvad spiser ræven? `, hvordan ser hundens hale ud?`) Tilkendegivelser fra den voksne; når børnene gør det rigtige ; Meget fint, meget flot 5. Måske man også kan tale om en leg og lærings kode..!? Ørstedsparken, København maj 2008

Hvad viser observationerne? 1. Det interaktive/virtuelle medier appellerer til børn og unge i dag, og er derfor oplagte legemedier 2. De etablerede interaktive legemiljøer synes at appellere til legeaktiviteter i form af: Bevægelsesspil, hvor fysisk aktivitet og høj puls er i fokus Højaktivitetsleg eller bevægelsesspil af kortere varighed Lege med en vind/tab kode Leg, der er forbundet med læring Legene fordrer og træner børnenes evne til samarbejde (mulighed og barriere) Spillenes gennemførelse er afhængig af, om teknikken virker! 3. De interaktive legeredskaber appellerer udover de indbyggede spil også til højaktivitetsleg

Interaktive legemiljøer i fremtiden? Mere fokus på: 1. Den legendes interaktion (dvs. den legende kan agere og påvirke legens udfald)! 2. Fantasi- og konstruktionsleg (i takt med at det bliver teknisk muligt)! 3. Der mangler skulpturelle legerum i de interaktive legemiljøer. De interaktive legemiljøer, som de ser ud i dag, er primært funktionelle.

Referencer Legens fysiske miljø; Lise Specht Petersen i Bevægende rammer; En antologi om fysiske omgivelsers sammenhæng med bevægelse og sundhed, Red.: Jens Troelsen, Syddansk Universitetsforlag (In Press). Interaktive legemiljøer; Lise Specht Petersen i Legepladsen 3-4/2009 www.dansklegepladsselskab.dk Indsigt i Leg: Guide til Fremtidens legelandskaber; Huset Mandag Morgen A/S, 2009 www.fremtidensmilliardindustrier.dk/idraetsoglegelandskaber Leg og legemiljø en undersøgelse af fænomenet leg og legens fysiske miljø, Lise Specht Petersen, Københavns Universitet, 1999. Lise Specht Petersen lspetersen@health.sdu.dk tlf.: 60 11 18 94 Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund v/sdu