Fra projektbeskrivelse til virkelighed SPECIALTILBUDDET NYSTED

Fra projektbeskrivelse til virkelighed SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER Afgangsprojekt i Specialpædagogik Skrevet af Michael Kørup Jensen - Studienummer: 136474 og Ann Askgren Nielsen - Studienummer: 136443 Vejleder: Censor: Dato for aflevering: Dato for eksamen: Susan Nielsen Eilif Tommy Johansen 24.nov.2011 2.dec.2011

Standardtitelblad til opgaver på diplomuddannelserne i UC-Sjælland Navn: Michael Kørup Jensen - 136474 Ann Askgren Nielsen - 136443 Uddannelse: Specialpædagogik Modultitel: Afgangsprojekt i Specialpædagogik Titel på opgaven: Fra projektbeskrivelse til virkelighed Vejleder: Susan Nielsen Antal sider/anslag: Forside til opgaven 2 sider indholdsfortegnelse 32 sider opgaven 2 sider Litteraturliste 1 side bilagsoversigt = totale sider 38 sider Afleveringsdato: 24.november 2011 Side 2 af 59

Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INDLEDNING... 6 PROBLEMFORMULERING... 8 METODE... 8 EMPIRI / FRONESIS / PRAKSISVIDEN... 8 1. del Tekstanalyse... 8 2. del Empirisk Undersøgelsesmetode... 8 3. del Analyse af vores empiriske materiale... 9 TEORI / EPISTEME SOFIA / FORSKNINGSVIDEN... 9 System teori:... 9 Borgerperspektiv... 9 Autismebegrebet... 9 Handicapsyn... 9 Pædagogperspektiv... 9 Læringsprocesser... 10 Læringsprocesser i praksis... 10 Pædagogen i Specialtilbuddet... 10 Institutionsperspektiv... 10 Edgar H. Schein... 10 Pierre Bourdieu... 10 Harmoni- og konfliktmodellen... 10 EMPIRI... 10 1. DEL TEKSTANALYSE... 11 Specialtilbuddet Nysted projektbeskrivelse... 11 2. DEL EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE... 12 Spørgeskemaundersøgelse... 12 3. DEL ANALYSE AF VORES EMPIRISKE MATERIALE... 15 TEORI... 16 System teori... 17 Autopoiese... 17 Kybernetik... 18 Konstruktivisme... 18 Socialkonstruktionismen... 18 BORGERPERSPEKTIVET... 18 Autisme... 19 Side 3 af 59

Handicapsyn... 21 Den biologiske handicapforståelse... 21 Den funktionalistiske handicapforståelse... 22 Den humanistiske-eksistentielle handicapforståelse... 22 Den kulturelle handicapforståelse... 22 Den dialektiske handicapforståelse... 22 PÆDAGOGPERSPEKTIVET... 23 Læringsprocesser... 23 Læringsprocesser i praksis... 23 Pædagogen i Specialtilbuddet... 24 INSTITUTIONSPERSPEKTIVET... 24 Edgar H. Scheins kulturanalysemodel... 25 Pierre Bourdieu, fransk sociolog... 26 Harmonimodellen og konfliktmodellen... 28 ANALYSE OG DISKUSSION... 28 BORGERPERSPEKTIVET... 29 PÆDAGOGPERSPEKTIVET... 31 INSTITUTIONSPERSPEKTIVET... 32 KONKLUSION... 34 PERSPEKTIVERING... 36 EPILOG... 36 LITTERATURLISTE... 37 BILAG 1-5... 39 Side 4 af 59

Forord Vi Michael og Ann arbejder til daglig i Den Sociale Virksomhed Guldborgsund 1, hvor vi henholdsvis arbejder i Specialtilbuddet Nysted 2 og Projekt NORMA 3. Vi har aldrig arbejdet sammen, men vidst hvem hinanden var i virksomheden. Vi opdagede meget hurtigt i diplomforløbet, at vi matchede hinanden fagligt. Vi har i hele forløbet arbejdet sammen, skrevet opgaverne, været hinandens undervisere og sparringspartnere et samarbejde af høj faglig kvalitet. Nu begynder vi at kunne se afslutningen på dette frugtbare samarbejde afgangsprojektet. Inden vi helt fordyber os i vores afgangsprojekt, vil vi kort beskrive vores diplomforløb. De små landsbyer, i det gamle Grækenland (Antikken), sendte observatører theoros til det årlige hellige festspil på Olympos. Observatørenes opgave var at komme tilbage til landsbyen med beretninger teorier om hvad landsbyens beboere kunne forvente sig af det kommende år. Beretningerne var brugbare, indtil nye observatører blev sendt af sted og kom tilbage fra det årlige festspil med nye syn og sagn. Vi betragter os selv, som disse observatører, der har bevæget os til Specialpædagogikkens bjerg, for at højne vores egen faglighed og for derefter at vende tilbage til vores kolleger og berette om specialpædagogikken af i dag. For at nå dette bjerg, har vi været på vandring igennem en del lande for at høre om de beretninger/ teorier, der gør sig gældende på det specialpædagogiske felt. Vi startede vores vandring i august 2009, hvor vores første færd gik til Videnskabsteoriernes land, hvor vi bl.a. stiftede bekendtskab med store tænkere/ teoretikere, så som filosoffen Aristoteles og sociologen Pierre Bourdieu. Herefter bevægede vi os ind i De specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelsers land, hvor bl.a. Lorna Wings triade blev italesat. August 2010 gik vandringen til Samfundets land, her satte New Public Management og Katrine Hjorts pædagogen i krydspres, sine spor i vores bevidsthed. Næste land der skulle besøges var Supervision og vejledningens land, system teori og Gregory Bates bliver en del af bekendtskabet. August 2011 stifter vi bl.a. bekendtskab med Aaron Antonovskys salotugenetiske synsvinkel på individet i Individets land. Nu står vi ved foden af Specialpædagogikkens bjerg og skal til at starte vores opstigning. Vi vil nu invitere læseren med på vores vandring op af Specialpædagogikkens bjerg. Den Sociale Virksomhed Guldborgsund hører under fagområdet Social og Sundhed, som er en del af området Social og Arbejdsmarked under Guldborgsund Kommune. 2 Se Bilag1. 3 Er et projekt udarbejdet af Jobcentret Guldborgsund; borgere der er visiteret til projektet er kontanthjælpsmodtagere, matchgr. 2 og 3 Side 5 af 59

Indledning Den vandring vi nu vil bevæge os ud på, starter her med vores indledning, hvor vi lægger ud med et tilbageblik til 1980 erne. I 1980 erne introduceres New Public Management en ny offentlig ledelsesform i Danmark. Denne nye ledelsesform implementeres i de offentlige institutioner dvs., at institutionerne nu overgår til selvejende institutioner med bl.a. virksomhedsplaner, kontraktstyringer, kvalitetskontrol, effektivitet etc. Med begrebet effektivitet i tankerne, kan vi få sammenlægningerne/ fusionerne indenfor vores socialpædagogiske område til at hænge sammen; disse sammenlægninger kommer vi ind på senere i indledningen. Vores socialpædagogiske område og synet på det handicappede menneske har ændret sig markant igennem historien, og denne historie kunne også være rigtig spændende at fordybe sig i, men vores første nedslag i historien bliver året 1993. I 1993 udstikker FN De Forenede Nationer en række regler, som omhandler lige muligheder for handicappede. Danmark underskriver disse regler i 1994 og forpligter sig hermed til at overholde dem. FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Her hedder det: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. http://www.dch.dk/publ/grundprincipper/clean.html#moztocid345985 Fra regler på globalt plan for borgere med handicap vil vi nu lade vores blik falde på det lokale Danmark og erne her i landet, som har betydning for borgere med handicap. Her i Danmark beskrev den tidligere Bistandslov, hvilke ydelser borgere med handicap kunne tilbydes. Men d.1.juli 1998 blev Bistandsloven erstattet med Lov om social service, hvor borgere med handicap nu er beskrevet, som mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De ydelser som borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i daglige tale udviklingshæmmede, som er et ønske fra de udviklingshæmmede selv iflg. de Udviklingshæmmedes LandsForbund s formand Lisbeth Jensen kan tilbydes ift. vores socialpædagogiske regi, beskrives i dag i 104 af Lov om social service. 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=126342#k15 Side 6 af 59

Disse aktivitets- og samværstilbud blev før 2003 ydet i mange små institutioner rundt om på Falster. Institutionerne fusionerede nu med beskæftigelsesområdet ( 103) og Den sociale Virksomhed Falster så dagens lys. Aktivitets- og samværstilbudene blev samlet på én matrikel Københavnsvej i Nykøbing Falster. Tilbuddet har igennem årene oprettet grupper, som har forsøgt at tilgodese den enkelte borger og ladet borgeren indgå i det fælleskab, som matchede dem. Men sammenlægningernes tid er endnu ikke overstået i januar 2007 så storkommunerne dagens lys, dvs. mange små kommuner på Falster og Lolland blev sammenlagt til Guldborgsund Kommune. Denne sammenlægning får endnu en gang betydning for vores socialpædagogiske område; Den Sociale Virksomhed Falster og Den Sociale Virksomhed Saxenhøj sammenlægges til Den Sociale Virksomhed Guldborgsund (DSVG). En af Den Sociale Virksomhed Guldborgsunds kerneydelser er som sagt, at tilbyde et aktivitets- og samværstilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgerne er visiteret via kommunen og kommunen yder økonomisk tilskud afhængig af funktionsevnens karakter og sværhedsgrad hos den enkelte borger. En gruppe af borgerne på Københavnsvej har over tid segregeret sig selv, dvs. at de har udskilt sig fysisk og psykisk fra de øvrige borgere, og de bar tydeligt præg af, at de ikke profiterede af dette tilbud. Denne problematik blev taget seriøst af en gruppe af ledere og pædagogisk personale, som satte sig for at udarbejde/ beskrive et projekt for denne borgergruppe; borgergruppen viste sig, at omhandle borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og lign. problematikker. Projektbeskrivelsen blev omsat til handling Specialtilbuddet Nysted, som iværksættes d.8.november 2010 i en af kommunens ejendomme i Nysted. Vi har benyttet os af projektbeskrivelsen Specialtilbuddet Nysted igennem vores diplomforløb i specialpædagogik, da den for os, har været yderst relevant at inddrage i diverse afsluttende opgaver. Der er flere udsagn i projektbeskrivelsen, som vi kunne gribe fat i, men vi har udvalgt én specifik: På lang sigt handler det om, at Den Sociale Virksomhed Falster udvikler et specialtilbud, som er unikt. I dette udsagn ligger der, i vores optik, en pædagogisk faglighed for Specialtilbuddet Nysted, som vi vil analysere/ undersøge nærmere. Her slutter vores indledning, og nu vil vi begive os op på det teoretiske plateau, og følgende problemformulering kommer til at være det styrende omdrejningspunkt for vores opgave: Side 7 af 59

Problemformulering Hvordan udvikles og øges den pædagogiske faglighed inden for et specialpædagogisk tilbud og på hvilken måde har Specialtilbuddet Nysted levet op til egne mål? Metode Vi synes, at det er spændende, hvordan historien sætter sine spor og hvordan vi stadig kan hente inspiration helt tilbage fra Antikken. Derfor vælger vi, at opbygge vores metodeafsnit ud fra Aristoteles, græsk filosof (384-322 f.kr.) 4 vidensformer 4, da vi finder at vidensformerne er hinandens forudsætninger i at generere viden indenfor vores kundskabsfelt. Derudover vælger vi system teorien ift. en tredeling, hvor vi lægger et perspektiv ned over henholdsvis borger, pædagog og institution. Empiri / Fronesis / Praksisviden Vi tager udgangspunkt i projektbeskrivelsen Specialtilbuddet Nysted, hvor vi vælger at undersøge projektbeskrivelsen ud fra en tekstanalyse og en spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale, som skal være med til at belyse tilbuddets faglige intention. 1. del Tekstanalyse Vi vil foretage en tekstanalyse af projektbeskrivelsen ud fra Åge Rokkjærs 7 pædagogiske forhold: Samfunds-, menneskesyn, pædagogiske mål, pædagogiske principper, tilrettelæggelse, metode og pædagogens rolle og hans sidste forhold evaluering. Vi har valgt, denne fremgangsmåde for at analysere os frem til om projektet bl.a. lever om op til egne mål om faglighed og om vi kan udlede dette ud fra vores tredeling i borger-, pædagogog institutionsperspektiv. Vi vil yderligere foretage en kvalitativ og kvantitativ spørgeundersøgelse, for at understøtte vores tekstanalyse. 2. del Empirisk Undersøgelsesmetode Denne undersøgelsesform vil omhandle et kvalitativ og kvantitativ spørgeskema, der tager udgangspunkt i nogle af de beskrevne intentioner for projektet. Undersøgelsen tager yderligere udgangspunkt i vores tre perspektiver; borger pædagog og institution. 4 Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten, red. Af; Vidensformer pædagogik sundhed, s.44 Side 8 af 59

3. del Analyse af vores empiriske materiale Vi vil foretage en analyse, hvor vi vil holde vores spørgeskemaundersøgelse op mod vores tekstanalyse, for at undersøge om de intentioner tekstanalysen lægger op til bliver omsat i praksis. Teori / Episteme Sofia / Forskningsviden System teori: Vi har valgt, at lægge os op af grundtankerne i systemisk tænkning ved Gregory Bateson, da den bygger på væsentlige begreber/ teorier så som autopoise, kybernetik, konstruktivisme og socialkonstruktivisme. Disse begreber/ teorier har betydning for alle tre perspektiver, som vi vil undersøge i vores opgave. Begreberne er yderligere med til at give et teoretisk perspektiv for pædagogernes nuværende faglige ståsted og udvikling af ny viden og hvad der har betydning for denne. Borgerperspektiv Vi er bevidste om det diagnostiske perspektiv i projektbeskrivelsen, som har betydning for den pædagogiske tilgang/ den pædagogiske praksis. Men vi er også bevidste om, at det diagnostiske perspektiv ikke kan stå alene, derfor inddrager vi de forskellige handicapsyn og hvordan de kan komme i spil. Autismebegrebet Vi har valgt at bruge ICD-10 beskrivelse af diagnosen og en neuropsykologisk forklaringsmodel, som teoretisk tilgang og vha. Theo Peeters binde teori og praksis sammen. Handicapsyn Med afsæt i Louise Bøttchers og Jesper Dammeyers bog om Handicappsykologi, vil vi kort, belyse de forskellige psykologiske perspektiver på handicap. Pædagogperspektiv Vi synes, at det kunne være spændende at undersøge den pædagogiske faglighed. Vi vil starte ud fra et metaperspektiv på de processer, som gør sig gældende for lærering, og hvordan disse lærerprocesser er med til at udvikle pædagogen fra nybegynder til ekspert. Vi vil herefter undersøge, hvordan den kompetente pædagog skal kunne navigere i praksis. Side 9 af 59

Læringsprocesser Vi vil komme ind over assimilation og akkommodation ved Knud Illeris. Læringsprocesser i praksis Her vil vi inddrage Dreyfuss og Dreyfuss, som er med til at illustrere fra nybegynder til ekspert. Pædagogen i Specialtilbuddet Her vil inddrage Birgit Kirkebæks betragtning af pædagogens evne til at navigering mellem af almagt og afmagt. Institutionsperspektiv I vores miniforskningsprojekt, er vi bevidste om institutionskulturens betydning for fagligheden både på ydersiden/ den samfundsmæssige og indersiden/ interaktion pædagogerne imellem. Vi mener, at vi ikke kan se bort fra at inddrage harmoni- og konfliktmodellen i vores forsøg på at højne fagligheden i et specialtilbud. Edgar H. Schein Vi har valgt at bruge social- og organisationspsykologen Edgar H. Scheins kulturmodel, som analysemodel med hovedvægten på den interne verden, vi er dog opmærksomme på modellens dialektik. Pierre Bourdieu For at få et sociologisk perspektiv på institutionens faglighed, har vi valgt at benytte os af centrale begreber fra sociologen Pierre Bourdieus praxeologiske teori. De centrale begreber, der har betydning for fagligheden, er efter vores opfattelse bl.a. doxa begrebet, den kulturelle kapital og habitus. Harmoni- og konfliktmodellen Vi inddrager yderligere Susanne Idum Mørks forståelse af harmoni- og konfliktmodellen i opgaven. Disse to socialiseringsforståelser vil vi holde op imod udvikling af en faglig institutionskultur. Empiri På vores vandring er vi nu kommet til plateauet Fronesis, som omhandler det partikulære, det som kan være anderledes og som er vores praksisviden. Fronesis omhandler vores empiriske afnit. Side 10 af 59

1. del Tekstanalyse Specialtilbuddet Nysted projektbeskrivelse I vore tekstanalyse vil vi som sagt analysere ud fra de 7 pædagogiske forhold: samfundssyn menneskesyn pædagogiske mål pædagogiske principper tilrettelæggelse metoder og pædagogens rolle og evaluering. Derudover har vi valgt, at finde andre omdrejningspunkter/ knudepunkter, som indeholder fagtermer, som har betydning for vores problemformulering. Samfundssynet vil vi sammenskrive til, at DSV Falster opfylder den samfundsmæssige opgave, som E. Scheins (ES) omtaler, som ydersiden af institutionskulturen. Den statslige/ kommunale opgave består i at opfylde Lov om social Service 104, dvs. at tilbyde borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne et aktivitets- og samværstilbud. Samfundssynet har vi tidligere været inde på i vores indledning, hvor vi kan se at projektbeskrivelsen lever op til de samfundsmæssige krav. Efter vores opfattelse ligger menneskesynet implicit i 104 det funktionelle handicapsyn som stemmer overens med FN s Handicapkonvention og som vi yderligere har stiftet bekendtskab med gennem L. Bøttchers (LB) og J. Dammeyers (JD) 5 Vi kan se, at en af grundtankerne for 104 har været en række stordriftsfordele, disse ord taler for, at vi kan drage paralleller til New Public Management, som bl.a. omhandler effektivisering af midlerne. Det menneskesyn projektet lægger optil, kan vi udlede af disse sætninger En gruppe borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og lign. problematikker, har dog haft vanskeligt ved at profitere af tilbuddet og kompenserende støtte,, her kan vi relatere til LB og JD beskrivelser af bl.a. den biologiske, den funktionelle og den humanistiske-eksistentielle handicapforståelser. Som vi forstår vores pædagogiske profession af i dag, arbejder vi ikke kun ud fra ét perspektiv på mennesket, men i en vekselvirkning mellem flere handicapforståelser afhængig af den situerede kontekst. De pædagogiske mål beskrives i følgende sætning Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling for de borgere, der ikke passer ind andre steder. Vi kan se, at projektet, tager udgangspunkt i dette mål ved at ville oprette et mindre tilbud/ miljø, hvor de pædagogiske principper at skabe forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed (s.6/9), vil give borgeren den mulighed at udvikles at lære strategier til brug i hverdagen,, (s.3/9). Vi kan se en vis overlapning mellem de pædagogiske mål og principper, da de er hinandens fortsatte. Her kan vi 5 Bøttcher, Louise og Dammeyer Jesper, Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser, Samfundslitteratur 2010, s.23-38. Side 11 af 59

se en lighed mellem den neurologiske forklaringsmodels dialektik mellem theory of mind eksekutive funktioner central coherence ved at skabe strategier og udvikling for den enkelte. Den pædagogiske rolle og tilrettelæggelse ser vi bl.a. i opstartsfasen hvor Personalet har en opstartsfase over 1 uge, hvor de uden borgere sætter rammerne for kulturen, pædagogikken og miljøet. Hvis vi ser på dette udsagn, vil vi atter kunne inddrage ES, men denne gang indersiden af kulturen i institutionen og yderligere P. Bourdieus (PB) doxa begreb, som omhandler et perspektiv på det førbevidste i fællesskabet. I følgende citater Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogisk faglighed. (s.6/9) og Personalet i Specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne. (s.7/9) ligger den pædagogiske rolle, her kan vi se en sammenhæng mellem PB kulturelle kapitaler jf. pædagogens faglige kompetencer og habitus; de personlige forudsætninger. Desuden slutter vi os til projektbeskrivelsens kompetence- og uddannelsesprofil (s.7-8/9) af pædagogen, som ligger i tråd med et højt specialfagligt tilbud og den pædagogiske praksis. Den pædagogiske praksis er tilrettelagt ud fra medarbejdere med høj faglig viden og massiv brug af specialpædagogiske metoder og individuelt tilrettelagte forløb. (s.5/9). Hvilket bringer os frem til den metodiske tilgang. Projektet omtaler (s.5/9), at den pædagogiske metode der arbejdes ud fra er, en struktureret visualiseret pædagogisk tilgang til den enkelte borger,. Her kan vi se en sammenhæng mellem metodevalg og Theo Peeters beskrivelse af metoder i arbejdet med mennesker med Autisme i bogen Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Åge Rokkjær har yderlige udtænkt et 8.forhold evaluering som vi kan se, ønsker man en evaluering af målene et år efter opstart (s.7/9). Vi har nu foretaget en tekstanalyse ud fra de beskrevne forhold og vil nu undersøge de faktiske forhold via en spørgeskemaundersøgelse. 2. del Empirisk Undersøgelsesmetode Spørgeskemaundersøgelse Vi har valgt, at foretage en empirisk spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale i Specialtilbuddet ud fra projektbeskrivelsens intentioner. Undersøgelsen vil vi sidenhen sammenholde med vores tekstanalyse, for at se om der er sammenhæng mellem retorik og praksis. Det pædagogiske personale har vist imødekommenhed overfor vores initiativ og udtrykt villighed i, at udfylde vores kvalitative og kvantitative spørgeskema. Side 12 af 59

Vores spørgeskema tager i første omgang udgangspunkt i: Borgerperspektivet ved kvantitative spørgsmål. Pædagogens perspektiv på praksis ved kvalitative spørgsmål. Institutionsperspektiv ved kvalitative spørgsmål. Uddannelsesprofil ved kvantitative spørgsmål. Inden vi gennemgår besvarelserne fra vores spørgeskema, vil vi blot nævne, at vi har en besvarelse på 100 %, hvilket vi synes er flot. Borgerperspektivet ved kvantitative spørgsmål. Det pædagogiske personale skal her vurdere, hvor enige/ uenige de er, i en skala fra1 til 6, i de intentionelle målsætninger, et år efter projektets opstart. Under spørgsmålet om: færre magtanvendelser og spørgsmålet om udvikling på det handleplans prioriterede udviklingsparameter, kan vi se en tendens til status quo ift. til borgernes tidligere tilbud. Under spørgsmålene om: udvikling frem for vedligeholdelse er mere rolig har overskud til at vælge til og fra viser oftere glæde, har vi valgt, at slå følgende besvarelser sammen. For trods vores tenderen af status quo i de to ovenstående besvarelser, synes vi her, at se en tendens mod udvikling. Dette gør vi ud fra at hovedparten af det pædagogiske personale har deres besvarelser i 4 eren. Spørgsmålene omhandlende: impliceret i /oversag til færre konflikter - registrerede overgreb fra målgruppen, kan vi her se, at der er en uenighed i påstanden blandt det pædagogiske personale, da besvarelsen hovedsagelig ligger på et 2-tal. Pædagogens perspektiv på praksis ved kvalitative spørgsmål. Spørgsmålene vedrører det pædagogiske personales individuelle beskrivelser af, hvordan de opfatter den pædagogiske praksis ud fra hvad projektet lægger op til, og som den pædagogiske praksis vil kendetegnes ved. Vi vil uddrage essensen af besvarelserne, som vi synes er relevante for opgaven. Vi kan ud fra spørgeskemaerne se, at den specialpædagogiske praksis som projektbeskrivelsen lægger op til, kommer til udtryk i følgende sammenfatning. Side 13 af 59

Den pædagogiske praksis er bl.a. kendetegnet ved: individuelle visualiserede dagsprogrammer på boardertavler/ planlagte ugeprogrammer / tursystemer / visualiseret fællestavle ved indgangen af gruppestrukturen for dagen og visualiseret oversigt over spisepladser. Det påpeges dog af to af besvarelserne, at nogle borgere ikke profiterer af metoden. Færre sanseindtryk kommer bl.a. til udtryk i hvide vægge uden udsmykning identiske afskærmet arbejdspladser daglig udflugter/aktiviteter i små grupper. En af intentionerne af den pædagogiske praksis, er en fast personalegruppe. Men ud fra besvarelserne kan vi se, at der ikke har været en fast personalegruppe igennem det sidste år pga. stor udskiftning / ferier / kurser / skole etc. Ustabiliteten er utrygskabende for borgerne, dog forberedes borgerne af billeder af vikaren. Vi kan se, at der i to af spørgsmålene er en divergering i tolkningen af spørgsmålene. I spørgsmålet omkring overskuelighed bliver der af to besvaret overbebyrder borger med ting, og Hvad den enkelte borger magter/kan rumme. Hvorimod der er tre besvarelser, der skriver Genkendelighed i form af visualisering af dagen for den enkelte og en enkelt har ikke svaret. Denne divergering går yderligere igen i spørgsmålet om, så få andre borgere at forholde sig til som muligt, her lægger 50 % af det pædagogiske personale perspektivet på borgeren, og den anden halvdel lægger perspektivet på pædagogens forholden sig til borgeren. Institutionsperspektiv ved kvalitative spørgsmål. Spørgsmålene til det pædagogiske personale er omkring samarbejdet i institutionen, hvilket vil være med til at give os et indblik i, hvilken kultur der evt.er på stedet. Uddannelsesprofil ved kvantitative spørgsmål. Spørgsmålene til det pædagogiske personale er i ja og nej form. Spørgsmålene omhandler de uddannelser projektet lægger op til, at alt tilknyttet pædagogisk personale skal besidde inden opstart. Og yderligere hvilken uddannelsesprofil hver enkelt pædagog skal besidde. 6 Har du uddannelse indenfor: Konflikthåndtering Ja Nej XXXXXX Containing Ja Nej XXXXXX PECS Ja Nej XXXXXX Autisme Ja XX Nej XXXX TEEACH Ja XX Nej XXXX 6 Bilag 2 Side 14 af 59

Tegn Til Tale Ja XX Nej XXXX Har der været Hus kursus ved konsulent fra Autismecentret Ja XXX Nej X Vordingborg Uddannelses profil Har du været på: Diplom i Specialpædagogik? Ja X Nej XXXXX På kursus i Autisme Ja XX Nej XXXX På kursus i dokumentation/evaluering? Ja Nej XXXXXX På kursus i konflikt håndtering? Ja Nej XXXXXX På kursus i afværge og frigørelsesteknikker? Ja Nej XXXXXX Mener du at du har den fornødne viden i relevante kommunikationsformer Ja Nej XXXXXX Hvilke faglige kompetencer mener du at du mangler i dit arbejde? Autismekursus Tegn Til Tale konflikthåndtering frigørelsesteknikker Opfølgning: Tegn Til Tale konflikthåndtering autisme frigørelsesteknikker Se ovenstående besvaret af 3 personaler - Minus en besvarelse Vi har valgt, at indsætte besvarelserne for uddannelsesprofilen på det pædagogiske personale, da vi bl.a. vil give et helhedsindtryk af de nuværende kompetencer. 3. del Analyse af vores empiriske materiale Vi vil nu foretage en analyse af vores spørgeskemaundersøgelse holdt op i mod tekstanalysen. Denne analyse vil vi senere gå i dybden med i vores analyse og diskussion ud fra de tre perspektiver borger-, pædagog- og institutionsperspektiv. Vi synes, at kunne se en tendens i besvarelserne ift. borgerne. Denne tendens er rettet mod udvikling, hvilket vi synes, at kunne læse ud fra spørgsmålene: udvikling frem for vedligeholdelse er mere rolig har overskud til at vælge til og fra viser oftere glæde. Her har størstedelen af personalet deres besvarelser i 4 eren. Hvis vi sammenholder dette med vores tekstanalyse stemmer det overens med vores udledning af det pædagogiske mål: Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling, Personalet er dog ikke enige i, at konflikter og overgreb er faldet. Sammenholder vi dette med tekstanalysen, for de borgere der ikke passer ind andre steder. ; kan vi se at der stadig er en udfordring i, at alle profiterer af Specialtilbuddet. Den pædagogiske praksis er bl.a. kendetegnet ved: individuelle visualiserede dagsprogrammer på boardertavler/ planlagte ugeprogrammer / tursystemer / visualiseret fællestavle ved indgangen af gruppestrukturen for dagen og visualiseret oversigt over spisepladser. Ud fra vores tekstanalyse kan vi se, at den pædagogiske metode, der arbejdes ud fra, er En struktureret, visualiseret pæda- Side 15 af 59

gogisk tilgang til den enkelte borger. Vi kan her se en sammenhæng mellem den pædagogiske metodes intentioner og den faktiske pædagogiske praksis. I vores undersøgelse er der en divergering i tolkningen af de stillede spørgsmål: Så få andre borgere at skulle forholde sig til og Overskuelighed. Vi vælger, at lægge fokus på Overskuelighed, hvor vi kan se en manglende konsensus i begrebsforståelsen i følgende udsagn overbebyrder borger med ting,., og Hvad den enkelte borger magter/kan rumme. Hvorimod der i tre af besvarelserne skrives: Genkendelighed i form af visualisering af dagen for den enkelte. Holder vi dette op imod vores tekstanalyse, hvor vi har udledt de pædagogiske principper: at skabe forudsigelighed, genkendelig og overskuelighed. Kan vi her se en divergerende begrebsforståelse af de pædagogiske principper. I vores besvarelser kan vi se, at der stadig er borgere, som ikke profiterer af de nuværende metoder, dette vil analysere nærmere på under borgerperspektivet. Fra spørgsmålet, som omhandler samarbejdet i institutionen, har vi valgt, at uddrage Et godt samarbejde, da vi kan se at 50 % af besvarelser omhandler et godt samarbejde. Vi vil benytte os af denne besvarelse i vores diskussion og analyse ift. institutionskulturen. Vores uddannelsesprofil, vil vi holde op imod tekstanalysens betragtning på pædagogens rolle. Som vi bl.a. ser udtrykt i følgende sætninger: Personalet i Specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne. og medarbejdere med høj faglig viden og massiv brug af specialpædagogiske metoder og individuelt tilrettelagte forløb, for derigennem at kunne skabe Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogiske faglighed. Disse intentioner vil analysere og diskutere videre under pædagogperspektivet. Nu er vores empiriske materiale udarbejdet og på denne baggrund, vil vi nu præsentere, for os, de relevante teoretiske teorier, som vil være med til at synliggøre og understøtte vores problemformulering. Teori Det andet plateau på vores vandring op af bjerget vil omhandle Episteme og Sofia det universelle/ metaperspektivet; hvor vores forskningsviden udspringer. Vi har valgt, at lægge system teo- Side 16 af 59

rien og vores tre perspektiver ned over dette plateau borgerperspektivet pædagogperspektivet og institutionsperspektivet. System teori Vi er vores opgave derfor falder det os naturligt, at have system teorien/ den systemiske tankegang med, da vi er så meget infiltreret i vores opgave, i form af vores subjektivitet. Inden vi fordyber os i den systemiske tankegang, vil vi komme med en lille kort historik ift. system teorien/ den systemiske tankegang, da den nuanceres over tid og nye teoretikere kommer ind over med deres tanker. I begyndelsen af 1950 erne blev Gregory Bateson og hans medarbejdere (Palo-Alto-gruppen) inspireret af informations- og kommunikations teori, kybernetik, generel system teori og logiske typer 7. Men system teorien/ den systemiske tankegang er ikke kun tilknyttet en specifik retning, den ses i relation til bl.a. psykologien, pædagogikken, familie terapien og psykiatrien. Vores forståelse understøttes i følgende udsagn: Systemteori er en samlebetegnelse for en tværvidenskabelig tankemåde, som omfatter forskellige teorier: informations-, kontrol-, spilteori-, generel systemteori og kybernetik. 8 En yderligere definition: Et system af noget, som internt hænger sammen og som afgrænser sig udad mod en omverden eller mod andre systemer. Et menneske er et system, men det er klassen og samfundet også. 9 Som vi nu forstår systemisk teori/ systemiske tankegang, er der tilknyttet flere teorier og centrale begreber. Vi har valgt at trække essensen ud af de teorier, som har betydning for os i følgende begreber/ teorier autopoisen, kybernetikken, konstruktivismen og socialkonstruktionismen. Da de som sagt har betydning for det enkelte perspektiv som kan betragtes som et enkelt system, og som vi vil reflektere over vores analyse og diskussion. Vi har valgt nedslag i følgende passusser indenfor: Autopoiese Et væsentligt begreb, inden for den systemiske tankegang, er autopoiese dvs. at levende systemer er cirkulært lukkede, selvskabende og selvrefererende 10. Her kan vi referere til de enkelte perspektiver og yderligere inddrage os selv ift. opgaven. 7 Hermansen, Mads; Petersen, Vibeke og Løw, Ole, Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer, Akademisk Forlag 2004, s.26 8 Ibid. s.25 9 Ibid. s.36 10 Ibid. s.37-38 Side 17 af 59

Kybernetik Systemlovmæssigheder beskrives i begreber som feedback og kybernetik., Førsteordens kybernetikken er umiddelbar og regulerende feedback i et principielt lukket system. Vi har valgt at lægge vores fokus ned over andenordens kybernetikken, som omhandler at metakommunikere eller til at forholde til sig selv med henblik på med et blik fra siden, at se om førsteordens korrektionerne virkede, da vi her kan se den reflekterende pædagog. Man kan ikke styre andre, men nok samskabe mulighed for forandring ved at iscenesætte en dialogisk kontekst, og at individet kan se det formålstjenlige i forstyrrelsen 11. Konstruktivisme Alle menneskelige fænomener må ses i deres kulturelle, sproglige og historiske kontekster. Vi konstruerer hver især vores mentale verden, hvilke betyder, at vi er forskellige som mennesker. Vi erkender ikke verden objektivt, og vi kan derfor ikke tage forgivet, at vi har samme forståelse af tingene. 12 Socialkonstruktionismen Sidst i 1980 erne blev socialkonstruktionismen lanceret af Gergen for at understrege, at erkendelse af verden er social konstrueret gennem sproget. Denne position lægger særligt vægt på sprogets betydning i meningsdannelsesprocessen. Det er en central pointe, at mening skabes i sprog, og at sprog er socialt. Ord får deres mening i en kontekst, der udgøres af relationer mellem mennesker, siges det med reference til både Lev Vygotskij og Mikhal Bakhtin. En anden central pointe i socialkonstruktionismen er, at vi organiserer og bevarer vores erkendelse gennem narrativer, 13 Borgerperspektivet Vi mener, at borgerperspektivet er af stor betydning for fagligheden i Specialtilbuddet, for at forstå og tilgodese den enkelte borger. Derfor har vi valgt, at bruge ICD-10 beskrivelse af diagnosen og en neuropsykologisk forklaringsmodel, som teoretisk grundlag, og vha. TEACCH og Theo Peeters binde teori og praksis sammen. Desuden vil vi med afsæt i Louise Bøttchers og Jesper Dammeyers bog om Handicappsykologi kort åbne op for de forskellige psykologiske perspektiver på handicap. 11 Hassing, Jakob red. Af; Perspektiver på supervision en erhvervspsykologisk antologi, Dansk Psykologisk forlag 2008, s.29 12 Ibid. s.26 13 Bog: Ole Løw, Pædagogisk vejledning facilitering af læring i pædagogiske kontekster, s.151 Side 18 af 59

Autisme Vi begynder med at definere autisme herefter en fremstilling af teorier om autisme beskrivelse af arbejdet med autisme og til sidst at åbne op for andre perspektiver/ handicapsyn på borgeren. Autisme bliver diagnosticeret ud fra det International Classification of Diseases (ICD-10), WHO, som en gennemgribende udviklingsforstyrrelser (F84). Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. 14 ASF drejer sig om en gruppe af forstyrrelser karakteriseret ved kvalitative forstyrrelser af sociale samspil og kommunikationsmønstre samt ved et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Forstyrrelserne er, som sagt gennemgribende og præger individets udfoldelse i alle situationer. 15 Nedenstående er et sammendrag fra de neuropsykologiske forklaringsmodeller 16 og det er indenfor disse tre områder der forekommer forstyrrelser. Theory of mind/ social kognition Empati eller mentaliseringsevne Social intuition Social kommunikation Social interaktion Social forestilling Eksekutive funktioner Udøvende funktioner/ neurologiske processer Central coherence Kognitiv stil Simultan og intuitiv forarbejdning Består af tre fundamentale funktioner 1. Evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende stimuli 2. Evnen til at fastholde en plan i tid og rum 3. Fleksibilitet i handlinger Bliver yderligere defineret i følgende fire trin: At få en idé - At planlægge - At udføre - At vurdere og evt. justere = at handle målrettet og problemløsende Den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer som vi opfatter i dagligdagen: den sproglige bearbejdning og den visuelle bearbejdning Som derigennem skaber en meningsfuld sammenhæng 14 http://www.autismeforening.dk/autismeforening.aspx?id=193 15 Se bilag 2 Efter:ICD-10, som står for den tiende udgave af WHO s International Classification of Diseases. 16 Se bilag 3 Udleveret materiale af Jannik Beyer: Modul Specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, 2009 Side 19 af 59

De neurologiske forklaringsmodeller er det teoretiske fundament, hvorfra forståelsen af individet med ASF og tilgangen til den pædagogiske metode/ praksis udspringer. Vi har valgt at inddrage Theo Peeters bog Autisme fra teori til praksis, da vi kan binde praksis fra projektbeskrivelsen op imod hans teoriforståelse. Theo Peeters skriver: Hvis vi siger at TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication Handicapped Children) er en god model for os, er det primært, fordi vi ønsker kontinuitet i vores behandlingstilbud for personer med autisme i alle aldre og på alle udviklingsniveauer. 17 Vi har valgt at uddybe TEACCH-metoden ud fra Servicestyrelsens hjemmeside Autisme.dk, for at synliggøre metoden: Grundlæggende handler TEACCH om at respektere det autistiske menneskes måde at være på, og ret til at bevare hans/hendes interesser og særpræg. Man stræber ikke efter at forme et "normalt" barn gennem undervisningen, men fokuserer i stedet på den enkelte elevs udviklingsmuligheder, især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder. TEACCH går altså ikke ind og ændrer på det autistiske barns adfærd, men stræber efter at gavne de underliggende forhold, der gavner barnets indlæring. Der er tre grundlæggende idéer i TEACCH: Forældrene medinddrages og har indflydelse på alle beslutninger, der tages i løbet af behandlingen. Støtten er livslang og kontinuerlig. Eksperterne, der varetager behandlingen, er virkelig eksperter på autismeområdet og kan derfor bedre sætte sig ind i personen med autismes tankegang. Undervisningen er baseret på at fremme kommunikation og forståelse gennem visualisering og konkretisering i en fast struktureret ramme. I stedet for at instruere barnet verbalt er der lagt vægt på brugen af visuelle virkemidler, som for eksempel billeder af hverdagsting eller opgaver, der skal udføres. Der tages højde for det enkelte barns behov. Yderligere information kan findes på. http://www.autisme.dk/om-autisme/til-foraeldre/paedagogiske-metoder/. Vi ser en konkretisering af metoden i form af nedenstående 18 : 1. Det, som er for abstrakt, kan gøres konkret via billeder, skitser eller genstande, som har et lavere abstraktionsniveau, og derfor ikke er så forskelligt fra det, der opfattes bogstaveligt, hvilket er det grundlæggende problem for mennesker med autisme. Det forholder sig sådan, at det mest abstrakte niveau almindeligvis ikke er det bedste. Derimod vil det bedste niveau være det, som de kan klare uden hjælp. 2. På denne måde kan man kommunikere ting, som ikke kan forstås på andre måder. For dem er det virkelig kommunikation. Tale er sølv, men at synliggøre er guld. 3. Visuelle hjælpemidler lærer mennesker med autisme at håndtere forandringer og gøre deres må- 17 Peeters, Theo, Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis, Videnscenter for Autisme 1999, s.22 18 Ibid. s.104-105 Side 20 af 59