ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse og integration... side 25 Bilagstabeller... side 31 Litteraturliste... side 37

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Sammenfatning

Mindre arbejdsstyrke i fremtiden 1. Sammenfatning Arbejdsmarkedet står over for store udfordringer. Befolkningsudviklingen vil føre til, at færre skal forsørge flere i fremtiden, hvis mønsteret for deltagelse på arbejdsmarkedet ikke ændres. Der er således udsigt til et fald i arbejdsstyrken og øget risiko for arbejdskraftmangel. Når arbejdsstyrken falder, vil vilkårene for produktion og beskæftigelse blive forværret og arbejdsstyrkens kvalifikationer vil komme endnu mere i fokus. Udfordringen med en faldende arbejdsstyrke kan mødes med flere forskellige tiltag. Arbejdsstyrken kan øges, hvis - unge bliver tidligere færdige med deres uddannelse - ældre trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet - erhvervsdeltagelsen i alle erhvervsaktive aldre øges I denne analyse sættes fokus på arbejdsstyrken og uddannelse samt effekterne af tidligere uddannelsesafslutning og forbedrede kvalifikationer blandt indvandrere. Efterspørgslen efter arbejdskraft indgår ikke i analysen. 35.000 færre i arbejdsstyrken i 2010 Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet, vil arbejdsstyrken falde med 35.000 personer frem til 2010, og faldet fortsætter. I 2020 vil der være 62.000 færre deltagere på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, jf. figur 1.1. 3

Figur 1.1 Arbejdsstyrken og kompetencer 2900 1.000 personer Andel i pct. 100 2850 2800 2750 Arbejdsstyrken (venstre akse) Befolkningsandel med kompetencegivende uddannelse (højre akse) 75 50 25 2700 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 ANM.: I fremskrinvingen er antaget uændret erhvervsfrekvens og uændret andel af befolkningen med en kompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) for hver generation, køn og herkomst. Hertil kommer udfasning af overgangsydelse, som antages isoleret set at øge arbejdsstyrken i fremskrivningen. Arbejdsstyrken er opgjort for de 15+ årige. Andelen af befolkningen med en kompetencegivende uddannelse er opgjort for de 15-60 årige. Faldet i arbejdsstyrken i første halvdel af 1990 erne skyldes hovedsageligt indførelsen af orlov og overgangsydelse. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Denne udvikling går stik imod den historiske udvikling. I de seneste 20 år er arbejdsstyrken øget med godt 160.000 personer. Øget uddannelsesniveau kun få år endnu bidrager med 13.000 frem til 2010 Samtidig er befolkningens uddannelsesniveau steget kraftigt, da unge hidtil har været højere uddannet end ældre. Det højere uddannelsesniveau blandt unge i forhold til ældre vil imidlertid kun fortsætte få år endnu. Det øgede uddannelsesniveau vurderes at bidrage med 13.000 personer til arbejdsstyrken frem til 2010, da personer med en uddannelse har en højere erhvervsdeltagelse end andre. Arbejdsstyrken korrigeret for det højere uddannelsesniveau falder således med 22.000 frem til 2010 frem for med 35.000 uden effekt af det højere uddannelsesniveau, jf. tabel 1.1. 4

Tabel 1.1 Udvikling i arbejdsstyrken Ændring i 1.000 personer 2002-2010 2002-2020 Arbejdsstyrken uden effekt af højere uddannelsesniveau - 35-62 Højere uddannelsesniveau +13 +11 Arbejdsstyrken med effekt af højere uddannelsesniveau Heraf: - 22-51 Erhvervsfaglige - 53-92 Videregående uddannelser +18 + 3 Uden erhvervskompetencer + 0 +13 Flere ældre over 64 år +13 +25 ANM.: Arbejdsstyrken er fordelt på uddannelse for de 15-64 årige. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Efter 2010 vil ældre, som forlader arbejdsmarkedet, være lige så højt uddannede, som de unge, der kommer til. Dobbelt pres på arbejdsmarkedet 53.000 færre erhvervsfaglige i arbejdsstyrken i 2010 Dermed er arbejdsmarkedet under et dobbelt pres. Dels afløses væksten i arbejdsstyrken af et fald, og dels afløses væksten i befolkningens uddannelsesniveau af stagnation. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet, vil udviklingen føre til, at antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i arbejdsstyrken falder med 53.000 personer frem til 2010 og knap 92.000 personer frem til 2020 i forhold til i dag. Den udvikling går stik imod den historiske udvikling. Der er således tale om, at den hidtidige vækst i antallet med en erhvervsfaglig uddannelse afløses af et fald i fremtiden. Det lavere antal med en erhvervsfaglig uddannelse modsvares imidlertid ikke af en tilsvarende stigning i arbejdsudbuddet af personer med en videregående uddannelse. Antallet med en videregående uddannelse vil stige med 18.000 personer frem til 2010, hvilket er en fortsættelse af den hidtidige udvikling dog i et langt mere moderat tempo. 5

Færre med mellemlange videregående uddannelser Flere med korte og lange videregående uddannelser Tidligere studieafslutning kan bidrage til arbejdsstyrken Efter 2010 vil antallet med en videregående uddannelse falde igen, hvilket skyldes et kraftigt fald i antallet med en mellemlang videregående uddannelse. Gennem hele perioden bliver der færre med en mellemlang videregående uddannelse og flere med en kort eller lang videregående uddannelse. Faldet i arbejdsstyrken og stagnationen i befolkningens uddannelsesniveau kan blandt andet afhjælpes ved, at unge afslutter deres studier tidligere. I de senere år er alderen ved studieafslutning øget. En væsentlig forklaring er, at mange unge bruger lang tid på andre aktiviteter, inden de starter på uddannelsen. med 20.000 ved 1 års mindre forsinkelse før studiestart Antallet af unge i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse - erhvervsfaglig eller videregående uddannelse - kan øges med 50.000 personer i 2010, hvis blot forsinkelsen inden studiestart bliver reduceret med et år. Samtidig vil der dog ske et fald i antallet af unge i arbejdsstyrken uden kompetencegivende uddannelse, idet mange unge arbejder inden studiestart. Samlet set vil arbejdsstyrken kunne øges med 20.000 personer frem til 2010, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2 Bidrag til arbejdsstyrken 1.000 personer 1 års mindre forsinkelse før studiestart +20 Øget uddannelse og kompetenceafklaring +17 af indvandrere uden for arbejdsstyrken ANM.: Effekten af 1 års mindre forsinkelse er beregnet i 2010. Alle 20-39 årige indvandrere uden for arbejdsstyrken med medbragt faglig/videregående uddannelse eller dansk grundskole/gymnasium, får en erhvervsfrekvens svarende til indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Udover tidligere studieafslutning kan bedre kvalifikationer til indvandrere bidrage til arbejdsstyrken og uddannelsesniveauet. 6

Lavere uddannelsesniveau blandt indvandrere Arbejdsstyrken kan øges med 17.000 ved kompetenceafklaring og uddannelse til indvandrere Kræver en kraftig indsats I dag er uddannelsesniveauet blandt indvandrere væsentligt lavere end i den øvrige befolkning. Samtidig viser det sig, at indvandrere med dansk kompetencegivende uddannelse har en erhvervsfrekvens på 80 pct., hvilket er markant højere end erhvervsfrekvensen for øvrige indvandrere. Eksempelvis kunne arbejdsstyrken øges med 17.000 personer, hvis alle 20-39 årige indvandrere uden for arbejdsstyrken med en medbragt erhvervsfaglig/videregående uddannelse eller dansk grundskole/gymnasium, fik en tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse. Den tættere tilknytning til arbejdsmarkedet kunne opnås ved bedre kompetenceafklaring af de medbragte uddannelser, øget formel dansk uddannelse og ved intensiv sprogundervisning. Potentialet kan næppe nås uden en kraftig indsats. Det lave uddannelsesniveau blandt indvandrere skyldes blandt andet, at formel uddannelse og sprogundervisning tager tid. Samtidig kan der være andre sociale og menneskelige årsager til, at indvandrere står uden for arbejdsmarkedet. 7

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Faldende arbejdsstyrke Faldende arbejdsstyrke... side 9 Uddannelse og arbejdsstyrke... side 10 Arbejdsstyrken fordelt på kvalifikationer... side 14 Udvikling på enkelte fagområder... side 15

2. Faldende arbejdsstyrke Arbejdsmarkedet står over for store udfordringer i de kommende mange år. Allerede i den nærmeste fremtid vil færre personer på arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder skulle forsørge flere. 35.000 færre i arbejdsstyrken i 2010 og fortsat fald Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil udviklingen i sig selv føre til et fald i arbejdsstyrken på 35.000 personer frem til 2010, og faldet fortsætter. I 2020 vil 62.000 færre deltage på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Arbejdsstyrke og befolkning 2900 2800 1.000 personer Arbejdsstyrken 2900 2800 2700 2700 2600 2500 Uden for arbejdsstyrken 2600 2500 2400 2400 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 ANM.: Arbejdsstyrken afspejler effekten af aldring, vandringer, fertilitet og dødelighed samt afskaffelsen af overgangsydelsen, som falder helt bort i 2007. Fremskrivning forudsætter uændrede erhvervsfrekvenser for hver generation (1 års aldersgruppe), køn og herkomst. Se boks 2.1. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Udviklingen i arbejdsstyrken afspejler betydningen af den demografiske udvikling ved fastholdt erhvervsfrekvens for hver generation, køn, alder og herkomst. Dog er der taget højde for, at afskaffelsen af overgangsydelsen isoleret set vil øge erhvervsfrekvensen. 9

126.000 flere uden for arbejdsmarkedet i 2010 Aldringen af befolkningen vil samtidig øge antallet af personer uden for arbejdsstyrken, der modtager offentlig forsørgelse. Væksten i antallet uden for arbejdsstyrken sker imidlertid ikke kun blandt ældre, men også blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Ændringer på arbejdsmarkedet Ændring i 1.000 personer 2002-2010 2002-2020 Arbejdsstyrken (15+ år) - 35-62 Heraf: Demografi - 52-82 - erhvervsaktiv alder (15-64 år) - 66-108 - ældre (over 64 år) +13 +25 Overgangsydelse (50-59 år) +18 +20 Udenfor arbejdsstyrken (alle aldre) +126 +206 - erhvervsaktiv alder (15-64 år) +88 +106 - ældre (over 64 år) +72 +232 - børn (under 15 år) - 33-132 KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Når arbejdsstyrken falder vil vilkårene for produktion og beskæftigelse i de private erhverv blive forværret, da rekrutteringsgrundlaget forværres, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (1999). Uddannelse og arbejdsstyrke Uddannelse har betydning for erhvervsfrekvensen At gennemføre en uddannelse har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem hele livet. Personer med en kompetencegivende uddannelse har 15-20 pct. højere erhvervsfrekvens end personer uden kompetencegivende uddannelse, jf. figur 2.2. 10

Figur 2.2 Erhvervsfrekvens og uddannelse Pct., 2002 Videregående uddannelse Uden kompetencegivende uddannelse 100 Erhvervsfaglig uddannelse 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 19 24 29 34 39 44 49 54 59 64 Alder 0 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) Unge har højere uddannelsesniveau end ældre Unges uddannelsesniveau, når de indtræder på arbejdsmarkedet, er i dag højere end for de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet. Blandt de 30 årige har to ud af tre i dag en kompetencegivende uddannelse. Blandt de 60-64 årige har godt halvdelen en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Andel med kompetencegivende uddannelse 80 Andel af befolkning i procent, 2002 80 60 40 Videregående uddannelser 60 40 20 Erhvervsfaglige uddannelser 20 0 0 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Alder KILDE: Specielkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) 11

men kun få år endnu Den højere uddannelsesniveau blandt unge i forhold til ældre har gjort sig gældende i mange år. Denne udvikling vil imidlertid kun fortsætte få år endnu, da de generationer, som om få år forlader arbejdsmarkedet, vil være lige så højt uddannede som de unge, der kommer til. Udviklingen dækker over, at en stigende andel af befolkningen har en videregående uddannelse, mens nogenlunde samme andel af befolkningen har en erhvervsfaglig uddannelse. Højere uddannelsesniveau bidrager med 13.000 i 2010 Befolkningens højere uddannelsesniveau vil i sig selv bidrage positivt til arbejdsstyrken med 13.000 personer i 2010, idet erhvervsfrekvensen er højere for personer med en kompetencegivende uddannelse. Efter 2010 vil befolkningens uddannelsesniveau stagnere og dermed ikke bidrage yderligere til arbejdsstyrken, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Arbejdsstyrken og uddannelse 1.000 personer 2950 2950 2900 2850 2800 Arbejdsstyrken uden effekt af øget uddannelsesniveau Arbejdsstyrken med effekt af øget uddannelsesniveau 2900 2850 2800 2750 2750 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 ANM.: Effekt af øget uddannelsesniveau er beregnet udelukkende for 15-64 årige, da arbejdsstyrken for 64+ årige ikke er fordelt på uddannelse. Stigningen i uddannelsesniveauet frem til 2010 sker hovedsageligt blandt ældre på arbejdsmarkedet. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Forudsætningerne bag arbejdsstyrkeprognosen er nærmere beskrevet i boks. 2.1. 12

Boks 2.1 Beskrivelse af fremskrivningen Udgangspunktet for DA s arbejdsstyrkefremskrivning er DREAM-gruppens befolkningsprognose fra 2002, hvor befolkningen er fordelt på køn, 1 års aldersgrupper og herkomst dvs. indvandrere fra mindre og mere udviklede lande, efterkommere fra mindre og mere udviklede lande og den øvrige befolkning. Befolkningens uddannelsessammensætning er beskrevet på baggrund af den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), hvor hver generation (1 års aldersgruppe) er fordelt på køn og herkomst samt fuldførte uddannelse pr. 1. januar 2002. I fremskrivningen er forudsat, at uddannelsesfordelingen er uændret fra 2002 og frem for hver generation, køn og herkomst, der i 2002 er i alderen 30 til 64 år. Det er således antaget, at uddannelsesfordelingen for hver generation i denne aldersgruppe er uændret i resten af generationens livsforløb. For de fremtidige generationer i alderen 15 til 29 år er uddannelsesfordelingen identisk med uddannelsesfordelingen for de unge generationer i 2002. Dette betyder, at uddannelsesfordelingen for f.eks. generationen af 25-årige i 2004 er den samme som for 25-årige i 2002. Befolkningen over 64 år er ikke fordelt på uddannelse, da det forudsættes, at beslutningen om pensionering er uafhængig af uddannelse. Befolkningsfremskrivningen fordelt på uddannelse kombineres med erhvervsfrekvensen fra RAS for hver generation fordelt på køn, herkomst og uddannelse. Erhvervsfrekvensen er korrigeret for udfasningen af overgangsydelsen frem til 2007, da afskaffelsen af overgangsydelsen er kendt og hidtil har haft en positiv effekt på erhvervsfrekvensen. Arbejdsstyrken beskriver på det overordnede niveau udelukkende udviklingen i arbejdsudbuddet. Efterspørgslen efter arbejdskraft indgår ikke i analysen. 13

Arbejdsstyrken fordelt på kvalifikationer Den faldende arbejdsstyrke vil sætte yderligere fokus på arbejdsstyrkens kvalifikationer. 53.000 færre erhvervsfaglige i 2010 Frem til 2010 er der stor sandsynlighed for, at antallet af 15-64 årige i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse vil falde med 53.000 personer, og faldet forsætter. I 2020 vil 92.000 færre med en erhvervsfaglig uddannelse være på arbejdsmarkedet i forhold til i dag, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Arbejdsstyrke og uddannelse Ændring i 1.000 personer 2002-2010 2002-2020 Arbejdsstyrken med effekt af øget uddannelsesniveau - 22-51 Heraf: - Grundskole uddannelse - 26-66 - Gymnasial uddannelse +26 +79 - Erhvervsfaglig uddannelse - 53-92 - Videregående uddannelse +18 + 3 - Flere ældre over 64 år +13 +25 ANM.: Arbejdsstyrken er udelukkende fordelt på uddannelse for de 15-64 årige. Grundskole indeholder uoplyst. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Den udvikling går stik imod den historiske udvikling. Bare i de seneste 5 år er antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i arbejdsstyrken øget med 35.000 personer. 18.000 flere videregående uddannede i 2010 Det færre antal med erhvervsfaglig uddannelse modsvares imidlertid ikke af en tilsvarende stigning i arbejdsudbuddet af personer med videregående uddannelser. Til trods for faldende arbejdsstyrke er der udsigt til, at antallet med en videregående uddannelse stiger med 18.000 personer frem til 2010, hvorefter antallet falder igen. 14

I de seneste 5 år er antallet med en videregående uddannelse øget med knap 100.000 personer. Antallet uden kompetencegivende uddannelse er derimod konstant frem til 2010, hvorefter antallet stiger. Udviklingen dækker over flere med en gymnasial uddannelse og færre udelukkende med grundskole. Andre uddannelsesvalg vil ændre sammensætningen I fremskrivningen forudsættes, at unges uddannelsesvalg er uændret i forhold til i dag. Andre uddannelsesvalg i fremtiden vil naturligvis ændre på arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Udvikling på enkelte fagområder Færre af alle typer erhvervsfaglige ved uændrede studievalg Befolkningsudviklingen vil betyde, at der bliver færre af næsten alle typer med en erhvervsfaglig uddannelse, hvis de unges nuværende uddannelsesvalg vel at mærke ikke ændres i fremtiden. Befolkningsudviklingen fører til, at arbejdsudbuddet inden for handel og kontor vil falde med 22.000 personer frem til 2010, og faldet vil fortsætte frem til 2020, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Erhvervsfaglige i arbejdsstyrken Ændring i 1.000 personer Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Sundhed 0 0-10 -10-20 -20-30 -30-40 2002-2010 2002-2020 -40 KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. 15

Inden for bygge og anlæg og jern og metal vil befolkningsudviklingen mindske antallet med en erhvervsfaglig uddannelse i begge grupper med 10.000 personer frem til 2010. Det øgede antal personer med en videregående uddannede dækker over et kraftigt fald i antallet af personer med en mellemlang videregående uddannelse og flere med en kort eller lang videregående uddannelse. Flere med en kort videregående uddannelse Befolkningsudviklingen fører til, at antallet med en kort videregående uddannelse i arbejdsstyrken stiger med 6.000 personer frem til 2010, og stigningen fortsætter frem til 2020. Stigningen sker inden for det merkantile områder, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Korte videregående uddannede Ændring i arbejdsstyrken, 1.000 personer Merkantile Tekniske Offentlige 20 20 10 10 0 0-10 -10-20 2002-2010 2002-2020 -20 ANM.: Merkantil består af formidling og erhvervssprog samt samfundsfag. Det offentlige består af sundhed, politi og forsvar. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Færre med mellemlange videregående uddannelser Befolkningsudviklingen fører til, at antallet med en mellemlang videregående uddannelse i arbejdsstyrken falder med 11.000 personer frem til 2010. Dette fald forværres kraftigt frem til 2020, hvor der vil være 47.000 færre med en mellemlang videregående uddannelse i arbejdsstyrken i forhold til i dag primært inden for de pædagogiske og humanistiske uddannelser, jf. figur 2.7. 16

Figur 2.7 Mellemlange videregående uddannede Ændring i arbejdsstyrken, 1.000 personer Humanistiske og pædagogiske udd. Samfundsvidenskabelige udd. Naturvidenskabelige udd. Sundhedsuddannelser 0 0-10 -10-20 -20-30 -30-40 2002-2010 2002-2020 -40 KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Faldet i antallet med en mellemlang videregående uddannelse er imidlertid en udvikling som går stik modsat den hidtidige vækst. Bare i de seneste 5 år er der blevet 47.000 flere personer med en mellemlang videregående uddannelse i arbejdsstyrken - primært inden for pædagogik og sundhed. Flere med lang videregående uddannelse Antallet i arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse vil derimod stige med henholdsvis 23.000 personer frem til 2010 og 41.000 personer frem til 2020. Væksten i antallet med en lang videregående uddannelse vil med det nuværende uddannelsesmønster hovedsageligt ske inden for de samfundsvidenskabelige fag, men også til dels inden for de naturvidenskabelige fag, jf. figur 2.8. 17

Figur 2.8 Lange videregående uddannede Ændring i arbejdsstyrken, 1.000 personer Humanistiske og pædagogiske udd. Samfundsvidenskabelige udd. Naturvidenskabelige udd. Sundhedsuddannelser 30 30 20 20 10 10 0 0-10 2002-2010 2002-2020 -10 ANM.: LVU er inklusiv bachelorer og forskere. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger. Udvikling i antallet med en lang videregående uddannelse er en fortsættelse af den historiske udvikling dog i et langt mere moderat tempo. Alene inden for de sidste 5 år er antallet med en lang videregående uddannelse i arbejdsstyrken steget med 40.000 personer primært inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. 18

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Forsinkelse før studiestart Forsinkelse før studiestart... side 20 Effekt af 1 års mindre forsinkelse... side 22

3. Forsinkelse før studiestart Tidligere afslutning af studierne vil kunne yde et afgørende bidrag til arbejdsstyrken. Samtidig vil udbuddet af arbejdskraft med en kompetencegivende uddannelse stige. Alderen ved studieafslutning er høj og stigende I de seneste 10 år er udviklingen gået den anden vej. Den gennemsnitlige alder ved studieafslutning et steget og er nu oppe på 24 år for de erhvervsfaglige uddannelser og 28 år for de mellemlange og lange videregående uddannelser, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Alder ved studieafslutning Alder 30 28 26 24 Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse 30 28 26 24 22 20 Erhvervsfaglige uddannelser 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 22 20 ANM.: Eksklusive personer, der er over 40 år, når uddannelsen afsluttes. Erhvervsuddannelser er eksklusiv Social og sundhedsuddannelserne (SOSU). KILDE: Danmarks Statistik Den højere fuldførelsesalder skyldes i nogen grad, at studietiden er blevet længere. En anden væsentlig forklaring er, at mange unge bruger lang tid på andre aktiviteter, inden de starter på den uddannelse, som færdiggøres. Forsinkelsen før studiestart skyldes studieskift, udlandsrejser, højskoleophold, beskæftigelse m.v. Under 20 pct. går den direkte vej efter grundskolen eller bruger maksimalt et sabbatår, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (1999). Stor forsinkelse inden studiestart Unge er i gennemsnit 19 år, når de forlader gymnasiet og 24 år, når de starter på en videregående uddannelse. Tilsvaren- 20

de går der i gennemsnit 5 år fra grundskolen forlades til at de unge påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Forsinkelse før studiestart Gennemsnitsalder, 2001 25 25 20 20 15 15 10 Grundskolen afsluttes Erhvervsuddannelse påbegyndes Gymnasium afsluttes Videregående uddannelse påbegyndes 10 ANM.: Eksklusive personer, der er over 35 år, når uddannelsen påbegyndes. KILDE: Danmarks Statistik Senere studiestart i Danmark end i udlandet Danske unge starter væsentligt senere på en videregående uddannelse end unge i andre lande. I Danmark er 11 pct. af alle 20-årige i gang med en videregående uddannelse. I Norge og Sverige er andelen over dobbelt så høj, og i mange europæiske lande er andelen over 30 pct., jf. figur 3.3. 21

Figur 3.3 Andel studerende og alder internationalt set Pct. 20 årige 24 årige 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 DK S N FIN NL UK IRL F B 0 ANM.: Studerende på videregående uddannelser (ISCED 5 & 6) på henholdsvis 20 år og 24 år i pct. af alle 20-årige og 24-årige KILDE: Eurostat (2003). Blandt alle 24-årige er andelen af studerende derimod langt højere i Danmark, hvor 31 pct. i gang med en videregående uddannelse, hvilket kun er på niveau med Finland. I andre europæiske lande er en langt mindre andel af de 24-årige i gang med en videregående uddannelse, og har sandsynligvis afsluttet deres studier. Effekt af 1 års mindre forsinkelse Selv et mindre fald i unges forsinkelse indtil studiestart vil kunne yde afgørende bidrag til arbejdsstyrken, selvom en stor del af forsinkelsen allerede tilbringes på arbejdsmarkedet. 1 års mindre forsinkelse øger arbejdsstyrken med 20.000 Antallet af personer i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse ville kunne øges med 50.000, hvis blot forsinkelsen inden studiestart blev reduceret med et år. Der vil samtidig ske et fald på 30.000 i antallet af personer i arbejdsstyrken uden kompetencegivende uddannelse, idet nogle unge arbejder inden studiestart. Samlet set vil arbejdsstyrken kunne øges med 20.000 personer frem til 2010, hvis de unges forsinkelse før studiestart reduceres med et år, jf. tabel 3.1. 22

Tabel 3.1 Effekt af 1 års mindre forsinkelse før studie 1.000 personer Arbejdsstyrkebidrag i alt +20 Heraf: - med kompetencegivende uddannelse +50 - uden kompetencegivende uddannelse - 30 10. klasse kun til elever med et reelt behov +23 ANM.: Effekten af 1 års mindre forsinkelse er beregnet i 2010. Effekten af reduktionen af 10. klasse er beregnet som effekten på lang sigt. KILDE: DREAMs befolkningsprognose, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Arbejdsstyrken vil ligeledes kunne øges markant, hvis færre valgte af gå i 10. klasse. I dag går seks ud af ti af eleverne i grundskolen i 10. klasse. 30 pct. i 10. klasse har et reelt behov Reduktion ned til 30 pct. svarer til 23.000 Kun 30 pct. af eleverne i 10. klasse kan med sikkerhed siges at have et reelt behov. Hertil kommer, at eleverne i 10. klasse ikke indhenter det anvendte år senere i uddannelsesforløbet, jf. Undervisningsministeriet (2002) og PLS Rambøll (2003). Hvis adgangen til 10. klasse blev reduceret ned til de 30 pct., ville arbejdsstyrken kunne øges med 23.000 personer. Endelig vil en reduktion af selve studietiden også kunne bidrage til arbejdsstyrken i samme størrelsesorden, jf. Finansministeriet (2002). 23

Boks 3.1 1 års mindre forsinkelse før studiestart Arbejdsstyrkebidraget i 2010 fremkommer ved, at det forventede antal studerende på de kompetencegivende uddannelser er 1 år yngre både ved studiestart og afslutning. Der er således forudsat en uændret adfærd under studiet både med hensyn til varighed og arbejde under studiet. Den øgede antal personer med kompetencegivende uddannelse er beregnet på baggrund af den befolkningsandel, som studerede i 2000 og overgik til arbejdsstyrken (ekskl. studerende) i 2001. Faldet i antal personer uden kompetencegivende uddannelse er beregnet på baggrund af den befolkningsandel, som indgik i arbejdsstyrken (ekskl. studerende) året før studiestart i 2001. Beregningerne er baseret på en specialkørsel fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og DREAMbefolkningsprognosen. 24

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE Indvandreres uddannelse og integration Indvandreres uddannelse og integration... side 26 Potentiale ved øget integration... side 28

4. Indvandreres uddannelse og integration Uddannelsesniveauet blandt indvandrere er væsentligt lavere end i den øvrige befolkning. Kun 30 pct. har dansk uddannelse Samlet set har kun 30 pct. af indvandrere i den erhvervsaktive alder taget dansk uddannelse. Der er således tale om, at 70 pct. af indvandrerne ikke har dansk uddannelse, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Indvandreres uddannelsesniveau Andel i pct., 16-66 år, 2001 Dansk Grundskole/gymnasium Uden medbragt erhvervskompentence 100 80 60 40 20 Dansk Erhvervskompetence Medbragt erhvervskompentence 100 80 60 40 20 0 I alt Mere udviklede lande Mindre udviklede lande 0 ANM.: Indvandrere, som indgår under medbragt uddannelse har ikke gennemført nogen form for dansk uddannelse. Indvandrere, som har gennemført en dansk uddannelse registreres med den danske uddannelse uanset medbragt uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). 15 pct. har dansk kompetencegivende uddannelse Omkring halvdelen af indvandrere med en dansk uddannelse har en kompetencegivende uddannelse svarende til 15 pct. af alle indvandrere i den erhvervsaktive alder. Blandt indvandrere fra mindre udviklede lande har kun 10 pct. en dansk kompetencegivende uddannelse. 26

Boks 4.1 Indvandreres medbragte uddannelse Uddannelsesoplysningerne for indvandrerne bygger delvist på en spørgeskemaundersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse foretaget af Danmarks Statistik. Undersøgelsen byggede på knap 160.000 respondenter, og Danmarks Statistik har efterfølgende foretaget en statistisk korrektion, da halvdelen af besvarelserne manglende. Indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse er ikke medtaget i undersøgelsen. Indvandrere bliver først registreret med en dansk uddannelse når uddannelsen er fuldført, uanset om det er grundskole/gymnasium eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indvandrere som er registreret med en udenlandsk uddannelse, har således ikke fuldført dansk uddannelse. Den lave besvarelsesprocent og den efterfølgende korrektion af uddannelsesniveauet blandt indvandrere er overvurderet, jf. Integrationsministeriet (2001). Dette betyder, at befolkningens samlede uddannelsesniveau i analyserne er svagt overvurderet. Indvandrere med dansk kompetencegivende uddannelse har en markant højere erhvervsfrekvens end øvrige indvandre. Dansk erhvervskompetence og høj erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse er på omkring 80 pct., hvilket svarer nogenlunde til erhvervsfrekvensen for den øvrige befolkning kompetencegivende uddannelse, jf. figur 4.2. 27

Figur 4.2 Indvandreres erhvervsfrekvens Pct. 16-66 årige, 2001 Uden medbragt erhvervskompetence Dansk grundskole/gymnasium Medbragt erhvervskompetence Dansk erhvervskompetence 100 80 60 40 20 Erhvervskompetence, øvrige befolkning Grundskole/gymnasium, øvrige befolkning 100 80 60 40 20 0 Mindre udviklede lande Mere udviklede lande 0 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS). Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere uden en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse er mærkbart lavere. Studier og kort opholdstid reducerer erhvervsfrekvensen Den lavere erhvervsfrekvens blandt indvandrere kun med en medbragt uddannelse skal dog ses i lyset af, at en andel indvandrere uden kompetencegivende uddannelse netop er i gang med en dansk uddannelse. Endvidere har indvandrere med en udenlandsk uddannelse i gennemsnit været i landet i kortere tid end indvandrere med en dansk uddannelse, hvilket i sig selv reducerer erhvervsfrekvensen, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2000). Potentiale ved øget integration En af vejene til øget integration på arbejdsmarkedet af indvandrere går via uddannelse. Øget formel uddannelse kan dog ikke stå alene. De sproglige færdigheder skal samtidig være i orden, da det er en af de vigtigste forudsætninger for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2000). 28