Hvad er velfærdsinnovation og -teknologi?

Baggrundsnotat til LO s Vækst og velfærd. Anbefalinger til udvikling af velfærdsinnovation og -teknologi Faktanotat 1 Hvad er velfærdsinnovation og - teknologi Hvad er velfærdsinnovation og -teknologi? Faktanotat udarbejdet af DAMVAD for LO September 2011

Indhold 1 Baggrund 2 2 Hvad er velfærdsinnovation og -teknologi? 3 Hvem kan bidrage til velfærdsinnovation? 5 3 Hvordan styrkes velfærdsinnovation og -teknologi? 6 2

1 Baggrund Den offentlige sektor spiller en vigtig rolle som rammesætter for velfærd og vækst. Dette kan bl.a. ske gennem udvikling af velfærdsinnovation og teknologi, der nytænker og forbedrer velfærdsydelserne. og brede erfaring, medarbejderne i den offentlige sektor har i udviklingen af nye produkter og services Dette faktanotat giver en introduktion til begrebet velfærdsinnovation og - teknologi. Notatet danner baggrund for 4 øvrige faktanotater, der sætter fokus på de strategiske indsatsområder: Ledelse og organisering, arbejdsmiljø, kompetencer og samspil om innovation. Notaterne er med til at illustrere, at der ligger et stort mulighedspotentiale i den offentlige sektor i forhold til at bidrage til innovation. Formålet med projektet Velfærdsinnovation og -teknologi er at afklare og afdække muligheden for at styrke den offentlige opgaveløsning gennem bedre innovation og anvendelse af ny teknologi og derigennem bl.a. imødekomme den demografiske og økonomiske udfordring, som det danske samfund står over for i fremtiden. Projektet synliggør, hvordan velfærdsinnovation og teknologi er til gavn for både den offentlige og private sektor, da velfærdsinnovation og teknologi på den ene side kan bidrage til øget livskvalitet og bedre service for brugerne af de offentlige ydelser, og på den anden side kan forbedre trivsel og arbejdsmiljø for de offentlig ansatte. Derudover kan der være afsmittende effekter på den private sektor, særligt ifm. udvikling af velfærdsteknologiske produkter. Den private sektors viden og kompetencer vil også komme den offentlige sektor til gavn i og med den offentlige sektor eksempelvis vil kunne gøre brug af de produkter, den private sektor udvikler. LO-projektet viser, at ved bl.a. at sikre et større samarbejde mellem den private og offentlige sektor, kan udnyttelse af velfærdsinnovation og teknologi have et stort hjemligt markedspotentiale samt lede til nye eksportmuligheder. Den offentlige sektor er i den sammenhæng en forudsætning for, at velfærdsinnovation og teknologi kan blive en succes også i forhold til virksomhederne, som arbejder med velfærdsinnovation og teknologi. Via samarbejde med eksempelvis kommuner kan virksomhederne trække på den store viden 2

2 Hvad er velfærdsinnovation og -teknologi? Der er mange kilder til innovation. Innovation er en aktivitet, der foregår mange steder og på mange niveauer i virksomheder og i den offentlige sektor. Og innovation sker ofte i et samspil mellem mange aktører, f.eks. det offentlige og virksomheder, brugere og uddannelses- og vidensinstitutioner. Velfærdsinnovation og -teknologi sætter fokus på de innovationer, hvor medarbejdere indgår i tæt relationer med borgere i det daglige om løsning af velfærdsopgaver. Velfærdsinnovation handler om evnen til at omsætte de nye idéer til værdi gennem forbedrede arbejdsgange og indførelse af ny teknologi. Og det kan ske inden for alle velfærdsområder i den offentlige sektor. Det gælder bl.a. inden for: Sundhed f.eks. på hospitaler og sygehuse Pleje f.eks. på plejehjem Rengøring f.eks. i skoler eller kommunale kontorer Byggeområdet f.eks. ved etableringen af nye supersygehuse Administration f.eks. digitalisering af sagsgange i forhold borgere og virksomheder Konkret definerer LO fagbevægelsen velfærdsinnovation som værende nytænkning af særligt arbejdsgange, processer og serviceydelser, der sikrer en bedre offentlig opgaveløsning. LO definerer velfærdsteknologi som teknologiske systemer og hjælpemidler, der understøtter den offentlige medarbejders arbejde i dagligdagen. Velfærdsteknologi skal ikke erstatte medarbejderen, men derimod være behjælpelig med en bedre og mere effektiv opgaveløsning samt skabe bedre livskvalitet for brugeren og borgeren. Figur 1: Velfærdsinnovation og -teknologi er forbedrede arbejdsgange og anvendelse af ny teknologi Kilde: LO, 2011 Forbedre arbejdsgange mv. Velfærdsinnovation Udvikling af ny teknologi LO-definition af velfærdsinnovation og -teknologi udspringer af det nordiske projekt MEPIN 1 (Measuring Public Service Innovation), jf. boks 1. Boks 1: MEPIN s definition af Velfærdsinnovation og -teknologi Der er i stigende grad kommet fokus på innovation i den offentlige sektor. Der findes imidlertid ikke en officiel og internationalt anerkendt definition af innovation i den offentlige sektor. Men med det nordiske projekt MEPIN (Measuring Public Service Innovation), der netop er afsluttet i 2011, gives der dog et første forsøg på en officiel definition på innovation i den offentlige sektor. Her defineres innovation i 1 Se http://mepin.eu/documents/public/news/mepin_%20nordic_pilot_study.pdf samt http://mepin.eu/documents/public/news/mepin_final_report.pdf 3

den offentlige sektor som 1 : En innovation er implementeringen af betydelige ændringer i den måde, som organisationen arbejder på eller i de produkter/serviceydelser, den leverer. Innovationer omfatter både helt nye eller betydeligt ændrede serviceydelser/varer, arbejdsprocesser, organisatoriske metoder og den måde, som organisationen kommunikerer med sine brugere. Innovationerne skal være nye for organisationen, men kan være udviklet af andre. (MEPIN) Innovation i den offentlige sektor, handler dermed både om udvikling af egentlige produkter og serviceydelser og om organisatoriske ændringer og indførelse af nye arbejdsgange. Men det kan også handle om brug af ny teknologi til at understøtte opgaveløsningen. Kilde: DAMVAD, 2011 Øget velfærdsinnovation og teknologi er en win-win situation for mange parter i samfundet. For medarbejderne betyder nye velfærdsløsninger, at arbejdet kan organiseres bedre og ofte klares lettere. Det kan give mere interessante job, mindre nedslidning og dermed bedre arbejdspladser. For borgerne betyder det bedre service, mere fleksible tilbud og mere tryghed. For politikerne i den enkelte kommune, region eller anden offentlige myndighed betyder det, at der kan ske en mere effektiv og kvalitetsorienteret ressourceanvendelse. Også den private sektor kan nyde gavn velfærdsinnovation. Den offentlige sektor kan mere direkte fremme innovation og produktion i virksomheder, f.eks. gennem offentlig-private partnerskaber. Mange virksomheder lever direkte af at levere produkter og serviceydelser, så det offentlige kan levere velfærd. Historisk set har den offentlige sektor bidraget til erhvervssucceser, som f.eks. Novo Nordisk, Coloplast og ISS. Og disse virksomheder har bl.a. leveret behandling af sukkersyge (insulin), stomiposer eller rengøringsydelser til det offentlige. I tabel 2 neden for er konkrete eksempler på forskellige typer af velfærdsinnovation og -teknologi set i forhold til MEPIN-definitionen på innovation i den offentlige sektor. Tabel 1: Eksempler på velfærdsinnovation- og teknologi Forskellige typer af innovationer Produktinnovationer: Introduktionen af en ny vare eller serviceydelse, ift. f.eks. kundeadgang, brugervenlighed og kvalitet. Procesinnovationer: Implementeringen af en ny eller væsentlig forbedret metode til skabelse og levering af varer og serviceydelser, f.eks.: Udstyr eller færdigheder, støttefunktioner, herunder IT, regnskabsføring og indkøb. Organisatoriske innovationer: Ibrugtagning af nye metoder til organisering og ledelse af arbejdet, f.eks. nye og væsentligt forbedrede ledelsessystemer og arbejdspladsorganisering. Kommunikationsinnovationer: Implementeringen af en ny metode til at synliggøre organisationen eller dens varer og serviceydelser, eller nye metoder til at påvirke adfærden hos brugere mv. Kilde: DAMVAD, 2011, på baggrund af MEPIN Eksempler på velfærdsinnovationog teknologi Stomiposen, som blev opfundet af sygeplejerske Elise Sørensen i 1953, og er et klassisk eksempel på velfærdsinnovation. Robotsælen Paro, hvor en eksisterende teknologi anvendes til at understøtte og forbedre behandlingsprocessen med demente. Indførelse af et mellemleder-niveau og selvkørende teams for SOSUassistenter og plejepersonale. Telemedicinsk sårvurdering, hvor hjemmesygeplejen kan kommunikere med medicinske eksperter rundt om i verden. Velfærdsteknologi- og service indeholder et potentiale i forhold til at understøtte det danske samfund som en avanceret velfærdsstat med videntunge og højt specialiserede danske virksomheder og en dynamisk offentlig sektor. Den offentlige sektor spiller en væsentlig rolle ved dels at skabe en efterspørgsel efter kvalitetsydelser og dels indgå i aktive udviklingsforløb, som kan medvirke til, at Danmark kommer til at indtage en førerposition i international sam- 4

menhæng. Dette medfører muligheder for, at velfærdsteknologi- og service kan blive et stort eksportområde for Danmark. Således omsætter velfærdsteknologi- og servicevirksomheder for mere end 40 mia. kr., hvoraf næsten halvdelen af produktionen går til eksport. I fremtiden forventes tallet at stige markant, da der vil komme en stigende efterspørgsel fra dels den vestlige verden, som står overfor lignende demografiske udfordringer som i Danmark samt fra vækstøkonomier. Tabel 2 Nøgletal for velfærdsteknologi- og service Hele landet Velfærdsteknologi og service virksomheder Alle virksomheder i Danmark Omsætning i mio. kr. 41.408 2.984.327 Beskæftigede (årsværk) 24.642 1.386.685 Eksport i mio. kr. 18.728 765.372 Værditilvækst pr. medarbejder 673.095 594.109 Kilde: Region Syddanmark og Odense Kommune, Velfærdsteknologi- og service, udarbejdet af DAMVAD, 2010 Hvem kan bidrage til velfærdsinnovation? Som det blev påpeget indledningsvis er der mange kilder til innovation og derfor et stort mulighedspotentiale i at inddrage en langs række interessenter i løsningen af fremtidens udfordringer inden for velfærdsområdet, herunder bl.a.: Offentligt ansatte: Via deres daglige interaktion med brugere og borgere har medarbejderne i den offentlige sektor en unik viden om denne målgruppes ønsker og behov. Dette kendskab er essentielt i forhold til at udvikle nye produkter og services til gavn for alle parter. Medarbejdernes inddragelse i velfærdsinnovation beskrives nærmere i faktanotat 2. Private virksomheder: De private virksomheder har behov for den viden og erfaring, som eksisterer i den offentlige sektor, når de skal udvikle og afprøve produkter. Samtidig kan den private sektors know how om teknologier og produkter, være nyttig i udviklingen af en bedre opgaveløsning og nye velfærdsydelser. Offentligt/privat samspil er derfor ofte et vigtigt element i udviklingen af velfærdsinnovation, hvilket beskrives nærmere i faktanotat 5. 5

3 Hvordan styrkes velfærdsinnovation og -teknologi? Hvad skal der til, hvis vi skal sikre, at velfærdsinnovation og -teknologi skal bidrage til at imødekomme de centrale velfærdsudfordringer, der er i de kommende år? I hvilken retning skal vi gå, og hvilke redskaber skal i brug, hvis vi skal udvikle et fremtidigt velfærdssamfund med høj kvalitet i den offentlige service, attraktive arbejdspladser og en sund økonomi? Svarene er ikke entydige, men man kan pege på 4 mulige strategiske indsatsområder i fremtidens velfærdssamfund (se figur 2 neden for): Ledelse og organisering, kompetencer, arbejdsmiljø samt samspil om innovation. Der er tale om områder, der alle er vigtige i at skabe gode rammer og stærke incitamenter for gennemførelse af borgernær velfærdsinnovation, hvor ledere og medarbejdere står i centrum for udvikling af nye arbejdsgange og udvikling af ny teknologi, der kan forbedre den offentlige opgaveløsning. Figur 2 Strategiske indsatsområder inden for velfærdsinnovation og teknologi Arbejdsmiljø Velfærdsinnovation og -teknologi Ledelse og organisering Inddragelse af medarbejdere og ledere i innovation Kompetencer Disse fire strategiske indsatsområder er de tematiske byggestene for LO fagbevægelsens projekt om Velfærdsinnovation og -teknologi. Der er til hvert tema udarbejdet faktanotater, der går i dybden med problemstillinger og viden om temaerne. Udover dette tværgående faktanotat 1 om Hvad er velfærdsinnovation og - teknologi er følgende faktanotater udarbejdet: Faktanotat 2 Organisation og ledelse af velfærd. Medarbejdere spiller en stor rolle for innovation. Udnyttes medarbejderes idéer systematisk vil man kunne udnytte det potentiale, der er i offentlige institutioner og private arbejdsplader. Men en vigtig forudsætning for det er en målrettet ledelse, der har fokus på innovation og en organisering af arbejdet, og der understøtter og giver incitamenter for innovation hos medarbejderne. Faktanotat 3 Trivsel og innovation. Der er en tæt sammenhæng mellem arbejdsmiljø og innovation. I takt med at den offentlige sektor skal udvikle og forny sig, så er der løbende behov for at overveje, hvordan der skabes bedre og mere attraktive arbejdspladser. Involvering af medarbejdere i innovation kan bidrage til at bedre arbejdsmiljø, f.eks. gennem øget arbejdsglæde. Og samtidig kan velfærdsinnovation og -teknologi gøre arbejdsprocesser lettere og dermed bidrage til et bedre arbejdsmiljø. Desuden er et godt psykisk arbejdsmiljø et væsentligt udgangspunkt for at udvikle en positiv innovationskultur. Kilde: DAMVAD, 2011 Samspil om innovation Faktanotat 4 Uddannelse og kompetenceudvikling som innovationskraft. Innovation kræver ofte kundskab og faglig viden både hos medarbejdere og hos ledelse. Derfor vil innovationsprocesser ofte involvere forskellige typer af kompetenceopbygning. Her kan der være tale om formelle uddannelser, men der kan også være tale om 6

målrettede kurser eller aktiviteter i tilknytning til læring på arbejdspladsen. Faktanotat 5 - Samspil om innovation. Meget innovation kan ske ved egen kraft i den offentlige sektor, f.eks. gennem medarbejdernes idéer og god ledelse. Men succesfuld innovation sker ofte ikke isoleret på kontorer eller afdelinger. Ofte har medarbejderne og lederne på de offentlige institutioner ikke al den viden og de kompetencer, de har brug for, når nye velfærdsydelser med den bedste kvalitet skal udvikles. Derfor er det nødvendigt at samarbejde med andre om udviklingen af ydelserne. En væsentlig samarbejdspartner kan være private virksomheder, under forudsætning af, at de har mere viden, som kan anvendes i udviklingen af nye løsninger det offentlige efterspørger. 7