nr. 191 december 2011 tema: Brug og misbrug af historien
1 Anmeldelser Noter 191 december 2011 Klik på titlen for at komme direkte til anmeldelsen! Lotte Schou & Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden fortid, nutid, fremtid, Columbus 2011 Sanne Stemann Knudsen & Kim Beck Danielsen: Middelalderen historie, religion, litteratur og kunst, Systime 2011 Kai Otto von Barner: Den kolde krig, Systime 2011 Torben Andersen og Elo Nielsen: Wien, Forlaget Columbus 2011 Rasmus Augustesen & Krister Hansen: Det moderne Grønland fra koloni til selvstyre. Frydenlund 2011 Niels Boel & Finn Rasmussen: Det nye Latinamerika. Økonomi politik kultur. Columbus 2010 Bo Lidegaard: En fortælling om Danmark i det 20. århundrede, Gyldendal 2011 Sven Lundberg: Kampen om Italien 1799-1948. Forlaget Broen 2011 Kirsten Grubb Jensen: Jeanne d Arc. Kriger. Kætter. Helgen. Alfa 2011 Aksel Haaning: Den kristne mystik fra middelalderens verden, Vandkunsten 2011 Fritjof Capra: Leonardo da Vinci. Videnskabsmand og tænker. Informations Forlag 2011 Kurt Møller Pedersen & Peter de Clercq: Thomas Bugges dagbog 1777. Rejsen til Tyskland, Holland og England, Aarhus Universitetsforlag 2010 Ole Retsbo: Konspiration. Myter og facts om terrorangrebet d. 11. september 2001, Radius 2011 Knud Holmboe: Ørkenen brænder. Forlaget Vandkunsten 2011 Lars Erslev Andersen, Helen Hajjaj og Clement Behrendt Kjersgaard (red.): Arabisk forår. Baggrund og konsekvenser. Ræsons forlag 2011 Henrik Skov Kristensen: Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2011 Hans von Vultejus: Forpligtet en dansk/tysk skæbne, som tysk soldat 1943-45. Underskoven 2011 Morten Vestergaard: Pigen fra Auschwitz. Jyllands-Postens Forlag 2011
2 Sofie Lene Bak, Pia Andersen Høg, Bjarke Følner og Janne Laursen (red.): Dansk jødisk historie i Anden Verdenskrigs epoke. En antologi. Dansk Jødisk Museum 2011 Thomas Petersen: Min vej østover. BoD print & Publikation 2011 Mathias P. Høeg: Jeg har ikke flere patroner. Fire års krigsfangenskab i Sibirien. Gads Forlag 2011 Jens A. Berg: Fanget på Østfronten. Tvunget i tysk uniform. Gyldendal 2011 Jørn R. Hansen: José Marti, liv og værk og hans skildring af USA. Skriveforlaget 2011 Tzvetan Todorov: Til forsvar for Oplysningen. Essay, Aarhus Universitetsforlag 2011 Jørgen Asmussen (red.): Faktiske tekster. Hans Reitzel 2011 Carsten Stage: Tegningekrisen som mediebegivenhed og danskhedskamp. Aarhus Universitetsforlag 2011 Gertrud Hvidberg-Hansen & Gertrud Oelsner (red.): The Spirit of Vitalism: Health, Beauty and Strength in Danish Art, 1890-1940. Oversat af James Manley. Museum Tusculanum Press 2011 Marianne Holm Pedersen & Mikkel Rytter (red): Islam og muslimer i Danmark. Religion, identitet og sikkerhed efter 11. september 2001. Museum Tusculanums Forlag 2011 Henrik Dahl: Spildte kræfter hvorfor venstrefløjen i virkeligheden er fortabt, Gyldendal 2011 Palle Bruus Jensen: Krigen på havet. Skibe, dramaer og mennesker under Første Verdenskrig. Nautilus Forlag 2011 Ben Macintyre: Operation Mincemeat. Den døde spion der ændrede anden verdenskrig. Thaning & Appel 2011 Søren Sjøgren: Med støvlerne på. I krig i Irak og Afghanistan. Gyldendal 2011 Peter Nielsen: Velstands-samfundet. Frydenlund 2011 Liss Hansen: Krigsrådens datter anonyme skæbner i guldalderens København. Skriveforlaget 2011 Antologi: Kirkeasyl en kamp for ophold, Frydenlund 2011 Kirsten H. Clausen & Torben A. Vestergaard (red): Flensborgsten om murstensformater, teglhandel og arkitektur. Museum Sønderjylland 2010 Susanne Rudloff: Kobbermølle. Kobber- og messingværket ved Kruså fra hammerværk til industrivirksomhed. Museum Sønderjylland 2011.
3 En postmoderne danmarkshistorie LOTTE SCHOU & SUSANNE ØRNSTRØM: Danmark i Verden fortid nutid fremtid, Columbus 2011, 208 sider, 246 kr. Forfatterne til den nye Danmarkshistorie er tydelig præget af et mangeårigt virke som undervisere, hvor historiebevidsthedsbegrebet er i centrum historieskabt, historieskabende. Alene undertitlen viser, at forfatterne fokuserer på fortids fortolkning, nutids forståelse og fremtids forventning. Og jeg skal gerne medgive, at hvis vi ikke kan relatere viden om og fortolkning af fortiden til forståelse af vores egen tid, giver moderne historieundervisning ikke megen mening. De tider, hvor det gav mening bare at vide wie es eigentlich gewesen ist er for længst forbi. Der er derfor med stor appetit jeg giver mig i kast med den flot opsatte Danmarkshistorie på 190 sider. Historie er opdelt i ni kapitler. De første fem-seks kapitler er postmodernistisk opdelt efter runde årstal, mens de senere kapitler har meget præcis årstalsinddeling. Hvis det skyldes overvejelser om, at relativ kronologi er godt nok, når vi er langt tilbage i fortiden, mens vi har brug for en mere absolut kronologi, jo nærmere vi kommer vores egen tid, køber jeg den. Bogen er aldeles gennemillustreret, der er bogstaveligt eller rettere billedlig talt ikke et dobbeltopslag, hvor der ikke er mindst et eller flere billeder, tegninger, fotos, kort eller fakta bokse. Jeg er normalt ikke så glad for spalteopsætning, men her fungerer det godt, da teksten ikke er sat for gnidret, og det ser flot ud, når det berømte Åby-krucifiks bryder de to spalter i fire dele, side 32. Forfatterne forsøger at integrere samtidige og senere tekster i deres fremstilling, og det lykkes også langt hen ad vejen, om end de valgte tekster som altid kan diskuteres. Bogen benytter sig, som noget anderledes i dag, af et stort antal fodnoter, som knytter sig til citaternes ophav, og nogle som er af ekstra-oplysende natur. På side 58 er et godt citat af to middelalderforskere omkring konflikten mellem kongemagt og kirke i middelalderen. Der er ingen fodnote, idet disse to forskeres bog er medtaget i litteraturlisten - en systematik, som forfatterne med fordel kunne have gjort opmærksom på tidligt, da det ville styrke elevernes fornemmelse for dokumentation. Til slut i bogen på side 198-99 er en glimrende oversigt over Danmarkshistorien opdelt i: år, tid (der refererer til kapiteloverskrifterne), produktionssystemer, styreformer, forestillingsverden og historieskabende tankesæt og værdier.
4 Det er jo er helt legitimt at fokusere på historiebevidsthedsbegrebet og lade det være omdrejningspunkt for en fremstilling, men det er kedeligt, hvis det går ud over tekstens nøjagtighed og troværdighed. Og Danmark i Verden er desværre præget af - 1) en række faktuelle fejl - 2) nogle meget uheldige sproglige formuleringer og - 3) nogle ukritiske og ahistoriske slutninger. Lad mig give nogle enkelte eksempler: Ad 1) Når man maler med den brede pensel bliver der jo let nogle helligdage imellem, og det kan måske være lige meget, at vi på side 50 får Nordens første bispesæde i Lund i 1102, når det var i 1104, at Asser fik pavelig udnævnelse til primas, men jeg synes ikke, at det er i orden, at man i boksen, side 61, får at vide, at den første danske bibel blev trykt i 1583, når nu Chr. III s danske bibel udkom i 1550. På side 121 skriver forfatterne, at Danmark under Estrup flere gange var tæt på en revolution, det er for mig godt nok nye oplysninger til Danmarkshistorien! På side 137 hører vi, at i de tysktalende dele af hertugdømmerne var nationalismen vigtigere end at blive en del af det danske demokrati. Obs. Var det ikke netop de Slesvig-holstenske nationalliberales ønske om et selvstændigt demokrati, der (udløste Treårskrigen og) banede vejen for det danske demokrati? På side 144 hører vi, at S og RV dannede regering fra 1929-1942? Blev der ikke dannet en samlingsregering den 9. april 1940, og sad samme regering ikke til 29. august 1943? På side 147 blev Frikorps Danmark dannet af tyskerne i 1941! På side 151 kan man læse, at det var USA, der satte den Kolde Krig i gang. Det er en noget bastant udmelding i et fag, der bryster sig af at præsentere flere forskellige fortolkninger af historie. Ad 2) I noten side 99 forklares den florissante periode som en verdensomspændende højkonjunktur for handel og søfart, der fandt sted under dansk flag Det er vist lidt af en nationalromantisk overdrivelse eller en meget upræcis formulering. Ad 3) På side 102 får vi at vide, at godsejerne umiddelbart havde mest at tabe ved landbrugsreformerne? Var det ikke nogle fremskridtsorienterede godsejere, der sad i udvalget? Og tjente godsejerne ikke på at sælge deres jord, samtidig med at de fik en stabil lavtlønnet arbejdskraft?
5 På side 125 forklares, at 1800-tallet var liberalistisk, og det kædes sammen med det berømte skomager bliv med din læst citat af Luther fra side 68. Jeg mener, at det er meget uheldigt og ahistorisk at kæde Luther sammen med liberalismen. På side 149 omtales modstandsbevægelsen i bestemt form. Det er og bliver uheldigt, når man tænker på, hvor vanskeligt det er, at få vores elever til at forstå, at modstandsbevægelsen bestod af mange politiske grupperinger, der var indbyrdes uenige. Endelig synes jeg der er nogle sjove eller skæve: I boksen om Chr. IV, side 67, kom kongen til skade under et kanonangreb - ja det er klart - linjeskibene i krig affyrede jo den ene bredside efter den anden mod hinanden. Forfatterne skriver på side 157, at USA som de første i 1969 landede en bemandet rumraket på månen. Hvem kom på andenpladsen? I boksen side 169 skriver forfatterne til slut: Andre nød opgaverne som hjemmegående husmødre, og det er deres liv, der i dag idealiseres. - det er nyt for mig! Bogen har et par udmærkede oversigter over fordelingen af folketingsmandater fra 1957 til 1973, fra Ebbe Kühle, men hvorfor er denne oversigt ikke opdateret i en bog fra 2011? Ligeledes har bogen en oversigt over offentligt ansatte i henv. 1960 og 1972. Her kunne en opdatering også have været spændende. Forsøget på at skrive en postmoderne danmarkshistorie centreret omkring historiebevidsthedsbegrebet er al ære værd og fungerer nogle steder til refleksion, men det er lidt kedeligt, hvis det går ud over lødigheden i fremstillingen. Bogen skal nok finde anvendelse i undervisningen alene pga. det lækre layout og prisen, men den kræver en dygtig og vidende lærer, og den har hård konkurrence fra andre, skal vi kalde dem, mere traditionelle fremstillinger. Thorkil Smitt
6 Solid, men tam bog om middelalderen SANNE STEMANN KNUDSEN & KIM BECK DANIELSEN: Middelalderen - historie, religion, litteratur og kunst. Forlaget Systime 2011, 168 sider, 174 kr. Efter 2005-reformen, hvor tiden op til 1453 udgør én periode ud af seks, (ja faktisk syv, da 1914-1989 jo tæller dobbelt), er det nok de færreste kolleger, som afsætter tid til at gå i dybden med mere end ét emne inden for middelalderen. Derfor er tanken bag den foreliggende middelalder udgivelse fornuftig: her er et bud på en bog, der vil dække hele den europæiske middelalder (500-1500), og som oven i købet kan anvendes i flere fag: historie, dansk, religion og billedkunst. Ifølge forfatterne skal bogen kunne anvendes både særfagligt (i dansk & historie) og fællesfagligt i de fire ovennævnte fag. Den er opdelt i ni klart adskilte kapitler, hvor de otte første dækker væsentlige sider af perioden, og det sidste indeholder Synspunkter på middelalderen. Man fornemmer, at Middelalderen er resultatet af et grundigt og omhyggeligt arbejde med stoffet. Kilderne har som regel en passende længde til at kunne fungere i en pædagogisk sammenhæng og illustrationerne er velvalgte, forsynet med fine introducerende tekster og gengivelsen er af høj kvalitet. Og så har bogen en omfattende og særdeles nyttig litteraturfortegnelse. Alligevel tvivler jeg på, om Middelalderen trods sine kvaliteter - vil kunne fungere i periodelæsning i historie. Og det er der flere årsager til. Kapitlet om middelalderens historiske forløb er klart kortere og tyndere, end hvad man finder i de gængse grundbøger til verdenshistorien (fx samme forlags Verden før 1914). Det betyder, at eleverne ikke rigtig får en historisk referenceramme, de kan relatere det øvrige stof til. Et så centralt begreb som feudalisme introduceres fx ultrakort i et enkelt afsnit uden illustration af systemet, og det anvendes ikke som den overordnede teoretiske ramme, der kunne have knyttet de forskellige temaer sammen, der refereres kun generelt til det i litteraturafsnittet. I det hele taget er fremstillingen typisk så kortfattet og skeletpræget, at den for de fleste kapitlers vedkommende bliver tam. Bogens hovedproblem er simpelthen, at den er for abstrakt. Lad mig illustrere påstanden ved at henvise til samme forfatteres glimrende bog om Renæssancen fra 2005. Her var der et langt kapitel om Firenze, som konkretiserede udviklingen i perioden i et overskueligt og relevant stof, som desuden blev understøttet af en række kilder og billeder fra byen. Middelalderen savner et tilsvarende kapitel, så havde bogen fået en dybdedimension, nu bevæger den sig for meget i bredden og på overfladen. Den danske dimension findes i nogle af kapitlerne, men er fraværende i andre. Der reflekteres ikke rigtigt over, hvornår og hvordan de europæiske impulser kom til Danmark. Man har fx valgt at få oversat en ret tung Novalis-tekst (ét langt afsnit!) i synspunkt-materialet, mens man savner et uddrag af den danske
7 kanon-forfatter Martin A. Hansens essay Den mørke Middelalder. Her fremføres det samme positive syn på middelalderen, som man finder hos Novalis. Bogen vil bestemt kunne fungere i sammenhæng med AT-forløb, hvor der kan hentes glimrende flerfagligt materiale i bogen. Henrik Bonne Larsen
8 Den kolde krig ny lærebog med nye kilder KAI OTTO von BARNER: Den kolde krig, Systime 2011, 179 sider, 217 kr. inkl. moms Siden Den kolde krig sluttede for omkring tyve år siden har forskerne og vi fået adgang til en lang række oplysninger og kilder om denne periode, som kan bidrage til at fortælle en ny historie om de ca. 45 år, som krigen varede. Perspektivet i dag er et andet; begivenheder, som en gang syntes meget vigtige, er måske slet ikke så vigtige endda, mens andre forhold fra dengang skal belyses meget grundigere i dag. I undervisningen er Den kolde krig ikke obligatorisk stof, selv om vi skal komme ind på ideologiernes kamp iflg. læreplanen, men det emne kan man jo behandle på mange interessante måder. Kai Otto v. Barner har lavet en lærebog, der ud over et kort indledende og afsluttende kapitel igennem ti kapitler beskriver, hvorledes Den kolde krig udviklede sig fra slutningen af 40 erne og frem til Murens fald i 1989. Hvert kapitel består af en længere fremstillingsdel og et mindre antal korte kilder. Fremstillingsdelen er meget grundig med et væld af facts: begivenheder, navne, steder og forløb. Mange sider af Den kolde krigs historie er med, og i de fleste kapitler er der også en dansk synsvinkel med som f.eks. den danske regerings overvågning af kommunisterne, det danske nej til a-våben, holdningen til Vietnam-krigen og fodnotepolitikken. Enkelte steder er der tilmed afsnit om, hvorledes de danske medier forholdt sig til den kolde krig, hvor f.eks. danskerne i begyndelsen af 50 erne blev fodret med amerikanske synspunkter. Kilderne er stort set alle hentet fra amerikanske websider som Cold War International History Project og består typisk af uddrag fra breve og referater af samtaler, som er blevet tilgængelige de senere år. Det lægger op til den traditionelle anvendelse af kilder, hvor læseren skal finde frem til beslutningstagernes mål, motiver og argumentation. I den forbindelse savner jeg andre typer kilder som eftertidens vurderinger og andet synspunktmateriale. Forfatteren har hjulpet læseren (eleven og læreren!) med oplysende indledninger og en række arbejdsspørgsmål. (Det undrer mig, at alle indledninger afsluttes med følgende overflødige bemærkning Uddrag gengivet.) Som lærebog i det danske gymnasium og HF i dag har bogen sin stærke side i den grundige gennemgang, der hviler på et solidt kendskab til perioden og dens begivenheder. Til gengæld vil jeg tvivle på, om bogen taler til nutidens unge, der ikke er vokset op under eller i skyggen af Den kolde krig. For det første er de senere revisioner af Den kolde krigs historie vel kun af begrænset interesse for de unge, der skal have styr på en vigtig del af efterkrigstiden, som de ikke selv kender. For det andet savner jeg en mere pædagogisk tilrettelagt bog. De mange facts er svære at kapere og forstå for en elev uden mange forudsætninger. Hvad er vigtigt? Hvordan skal helheden forstås? Hvor er de overraskende brud og nye linjer og hvad betyder de? Her hjælper forfatteren ikke eleven meget. Et væld af fremmedartede navne som f.eks. de sovjetiske generalsekretærer (hvad er det for øvrigt?) kan gøre selv den interesserede elev forvirret og lost.
9 I en moderne fremstilling er man nødt til at begrænse facts-mængden for at øge informationsmængden. Et enkelt eksempel er Vietnam-krigen (som jeg selv har gennemgået mange gange), der kan være meget vanskelig at forstå med det indviklede spil mellem krigens mange parter. Her ville det frem for de mange detaljer om selve forløbet være en fordel at inddrage figurer, modeller og tabeller. En anden måde at gøre det lettere tilgængeligt kunne være at fortælle en del af historien i frø-perspektiv eller fra neden med inddragelse af nogle personlige erfaringer. Så må enkelte vigtige dele eller aspekter nødvendigvis ofres. Der gøres heller ikke mange forsøg på at inddrage eleven enten i diskussioner eller uenigheder. For eksempel omtales den danske fodnotepolitik, men hvordan kan det være, at politikerne og forskerne stadig skændes om det? Så meget, at en forsker har fået 10 mio. kr. til at komme med sin version af den danske politik under den kolde krig. Bogen er fint illustreret med fotos, tegninger og kort samt indeks. Der mangler dog en litteraturliste til bogen, der kunne lede den opgaveskrivende elev videre i sin søgen efter relevant materiale til en af de store opgaver. Alt i alt er der tale om en solid bog, der nok vil finde anvendelse i mange opgavesammenhænge og i en del undervisning. Bogen bør i hvert fald indkøbes til bibliotek og fagbogssamling i et passende antal eksemplarer. Ulrik Grubb
10 Gammel og ny arkitektur i Wien TORBEN ANDERSEN & ELO NIELSEN.: Wien, Columbus 2011, 128 sider, illustreret, 178 kr. inkl. moms, skolepris 99 kr. uden moms. Østrigs og Wiens historie er meget spændende, og der er ikke kommet særligt meget om emnet på dansk. Habsburgernes storhedstid og tyrkernes belejringer af Wien (1529 og 1683) er vigtige elementer i verdenshistorien, og de ærværdige slotte: Schönbrunn og Belvedere samt regeringskomplekset, Hofburg gør Wien til en flot by at besøge, ligesom de mange kendte klassiske komponister lige fra Mozart og Beethoven til Strauss-familien har præget byen. At en dansk nyklassicistisk arkitekt, Theophilus Hansen, har præget byen med mange prangende bygninger gør ikke byen mindre interessant for os danskere. Historien om dobbeltmonarkiet, Østrig-Ungarn, og Østrigs rolle op til og under 2. verdenskrig og rolle som alliancefri nation og senere EU-medlem (fra 1994) er også nødvendigt at beskæftige sig med, og hvis man er meget interesseret i arkitektur og malerkunst kan man også få sin lyst styret i Wien. Jeg nævner blot Gustav Klimt som et eksempel. Forlaget Columbus har udgivet en lille bog om byen. Den er kronologisk opbygget og lanceres af forlaget som en bog, der fortæller Wiens historie med inddragelse af arkitektur og kunst. Dette er dog en overdrivelse. Jeg mener snarere, det er en bog, der ret kortfattet gennemgår træk af Wiens (og Østrigs) historie, mens den inddrager musikken, malerkunsten og især arkitekturen. Således er den egnet som udgangspunkt for et AT-forløb eller tværfagligt emne om byen, ligesom den naturligvis kan danne grundlag for en studietur til denne flotte centraleuropæiske metropol. Til gengæld er den meget kortfattet på det historiske område. Bogen, der er uden en egentlig indledning, er delt i 4 store dele: 1)Fra romersk grænsepost til stormagtshovedstad (s 7-56), 2)Fra Østrig til Østrig-Ungarn (s 57-100), 3)Kejserrigets opløsning (s 101-106) og 4)Østrig efter krigen (s 107-123). Sidetallene antyder, hvordan de enkelte perioder vægtes. Bogen slutter meget brat med en nyttig oversigt over museer og andre bygninger med adresser, åbningstider og hjemmesider. Der er ingen litteraturliste, men en oversigt over de mange illustrationer. Første kapitel giver en oversigt over historien fra romerriget til og med barokken og klassicismen og er en tour de force. Mange vigtige bygninger gennemgås, f.eks. Stephansdom, Karlskirche og føromtalte slotte, ligesom der er et afsnit om Wien som musikby. Andet kapitel beskriver meget kortfattet revolutionen i 1848 og dobbeltmonarkiet, men hovedvægten er helt klart lagt på det kunstneriske: byggerierne omkring Ringstrasse, modernisme og secessionen, Gustav Klimt og andre kunstnere. Som arkitektonisk gennemgang er kapitlet meget relevant, men historievinklen skuffer, fordi det er for kortfattet. Skuffende er også det tredje kapitel om Wien i mellemkrigstiden og 2.verdenskrig. Sidste kapitel har nogle interessante tanker om Østrig og Wien efter 2. verdenskrig, men det hele ender i en gennemgang af den nyeste arkitektur og mere eller mindre provokerende kunstformer. Som det fremgår, er jeg ikke udelt begejstret for bogen. Jeg har noteret mig mange punkter, som jeg dog ikke skal trætte læserne med, men der et stort irritationsmoment: mange steder beskrives en bygning eller
11 et maleri i detaljer uden at det gengives, så man som læser kan følge tankegangen. Som eksempel kan nævnes side 23-25, der beskriver Stephansdom med kun én illustration. Til gengæld får vi nøje beskrevet flere ting fra katedralens indre (f.eks. prædikestolen, fløjaltret og Frederik IIs gravmæle) og hovedindgangen med frise og søjler. Pestsøjlen beskrives udmærket og med illustration (s 46-47), mens Mariensäule blot beskrives. Naturligvis kan man ikke forvente, at alle seværdigheder både beskrives og illustreres, men det giver et bedre indtryk og understreger i højere grad pointen, hvis en i øvrigt udmærket beskrivelse illustreres tydeligt, og så kan man henvise til yderligere billedmateriale om nødvendigt. Som lærer kan man naturligvis sagtens følge med i den historiske gennemgang, men jeg tvivler på, at elever generelt får det store udbytte uden ekstra læsning eller kyndig vejledning af historielæreren. Lad mig give et par eksempler: På side 13 fortælles om tyrkernes angreb, og her omtales Edirne (Adrianopel) som tyrkernes hovedstad på den europæiske side af Bosperus, men på kortet på samme side er byen ikke tegnet på. Og hvad skal eleverne stille op med sætningen på side 14: Under (30-års)krigen kæmpede kejserens tropper mod protestanterne i Tjekkiet, mod Sverige, Danmark og til sidst mod Frankrig. Dette er jo korrekt, men skal der ikke en overvejelse med om det katolske Frankrig, der i hvert fald ikke kan forklare krigen som udelukkende en religionskrig. Der savnes også en omtale af fyrst Metternich (på side 18), hvor fredsperioden efter Napoleonskrigene omtales. Til gengæld får vi på side 20-22 en ganske lang gennemgang af gotikken, men igen kun illustreret med en glasmosaik fra Stephansdom. Hvordan man skal vurdere de imposante bygninger i Wien, kan diskuteres. Mange vil naturligvis finde de store barokke og klassicistiske bygninger flotte, om end (for) overvældende, men der ligger ligesom en kritisk undertone i bogen af, at arkitekturen i Wien hele tiden haltede bagefter. Klassicisme og historicisme er godt nok, men man sidder med en fornemmelse som læser af, at modernismen er bedre. På side 108 skrives næsten triumferende: Wiens bybillede blev efter krigen præget af nybyggeri, som i højere grad end tidligere var i tråd med de internationale arkitektoniske strømninger. Synspunktet er absolut spændende og tankevækkende, men som historielærer sidder jeg med spørgsmålet: hvad er der galt med klassicismen og skal en bys arkitektur nødvendigvis følge internationale strømninger? Secessionen er et kapitel for sig. Denne retning dannes i 1897 med Klimt som formand og indvarslede en ny, moderne tid. Denne udvikling og Klimt bruges der megen plads på, og det er udmærket. Denne læser føler sig i hvert fald klogere efter læsningen af dette afsnit. Så kan man godt bære over med, at bevægelsen på side 80 omtales som sessecionsbygning og side 84 seccionsbygningen. 4 linjer senere er det dog stavet rigtigt: secessionsbygning. Sammenfattende skal det siges, at for en historielærer og potentiel rejselærer skuffer bogen, fordi der er mangler, men omvendt er den en berigelse at læse, især med hensyn til den nyere tids kunst og her i særklasse arkitekturen. Der er dog plads til forbedringer i en eventuel 2. udgave: lidt mere præcision på det historiske, færre beskrivelser og flere illustrationer hertil samt et egentligt forord eller en indledning, en afrundet afslutning samt en litteraturliste. Ret skal være ret. Der står på den side, der medfølger anmeldereksemplaret af bogen, at der er en hjemmeside med supplerende materiale, og det er helt fint, men det skal da fremgå af et forord eller et efterskrift i selve bogen! Den er i skrivende stund (12.oktober) ikke lagt ud på det, forlaget, kalder Bogens
12 hjemmeside, men jeg tjekkede hjemmesiden om forlagets bog om Berlin, og man kan forvente nogle kildetekster og yderligere billeder. Kai Verner Nielsen Inuit - et fangerfolk møder udvikling RASMUS AUGUSTESEN & KRISTER HANSEN: Det moderne Grønland fra koloni til selvstyre. Forlaget Frydenlund, 2011, 108 sider, illustreret. Supplerende kildemateriale på www.his2rie.dk. Grønlands ganske usædvanlige historie fylder næppe meget i den gymnasiale historieundervisning. Det kan man godt ærgre sig lidt over, for emnet har et betydeligt potentiale, og vi må nok erkende, at Grønland i dag er den del af kongeriget, der set fra en global synsvinkel er mest interessant, hvad enten man anlægger en militær- eller en råstofstrategisk betragtning. Og så kan en beskæftigelse med Grønlands moderne historie tilbyde gymnasieeleverne en effektiv vaccination mod den særdeles smitsomme danske selvgodhed. Derfor er der grund til at glæde sig over, at forlaget Frydenlund har udgivet en kortfattet, moderne Grønlandshistorie, ført helt op til overgangen til selvstyre i 2009, et markant historisk vendepunkt, som de fleste danskere næppe har taget meget notits af. I overensstemmelse med forlagets his2rie-koncept er den kortfattede fremstilling suppleret med et omfattende digitalt kildemateriale, der er frit tilgængeligt. En prisværdig model med indbygget fremtid: lettere at bruge og lettere at opdatere og videreudvikle i forhold til de konventionelle papirbundne kildesamlinger. Desuden rummer bogens hjemmeside litteraturhenvisninger, relevante links og forslag til undervisningsforløb. Både Rasmus Augustesen og Krister Hansen har som historielærere ved Midtgrønlands Gymnasium gennem nogle år været i nærkontakt med det moderne Grønland. Deres fremstilling er kontant og informativ med en klar forkærlighed for den politiske historie. Det gælder udviklingen af forholdet mellem inuitterne og den danske kolonimagt, indlemmelsen i rigsfællesskabet i 1953 og udviklingen fra indførelsen af hjemmestyret i 1979 til selvstyreloven i 2009. Man får et klart indtryk af de danske interesser, der i med- og modspil med inuitterne har drevet udviklingen, men også den afgørende erhvervsmæssige forskydning der sker allerede i mellemkrigstiden fra fangerkultur til det fiskeri, som de gamle fangere betragtede som et mindreværdigt bierhverv og tilhørende flytning fra de små bygder til de lidt større bysamfund. Samtidig spirede den første grønlandske nationalfølelse, inspireret af miljøet omkring seminariet i Nuuk. Alt dette tog sin begyndelse i første del af 20. århundrede, men blev voldsomt forstærket efter 2. Verdenskrig.
13 Det største brud i Grønlands historie i 20. århundrede har uden sammenligning været den amerikanske besættelse fra 1941-1945. Den hurtige og voldsomme amerikanisering blev noget af en øjenåbner for grønlænderne. Alt imens de danske koloniherrer vansmægtede derhjemme med rationering og mørklægning, fik grønlænderne bananer og andre eksotiske frugter, kaffe og lys over land i form af petroleumslamper. Det danske kolonistyre havde stædigt fastholdt, at tranlamper var bedst for grønlændere! Moderniseringsprocessen i form af G50 og G60 behandles udførligt med vægt på de problemer, der opstod, da de velmenende intentioner mødte den grønlandske virkelighed og langt hen ad vejen med inuitterne i tilskuerrollen. Her kunne forfatterne med fordel have pointeret, at hele denne udviklingsindsats var helt på linje med den voldsomme aktivitet, såvel tekniske som sociale ingeniører udfoldede hjemme i Danmark. Det var ikke kun inuitternes kultur, der blev kørt over af 1960ernes udviklingsoptimisme! Den politiske og erhvervsmæssige udvikling under hjemmestyret bliver udførligt behandlet. Fremstillingen tegner på ingen måde et skønmaleri af den politiske kultur, der udvikler sig omkring en ganske snæver politisk elite. Tårnhøje problemer både økonomisk og socialt har stået i kø. Samtidig har nepotisme og magtkampe antaget næsten byzantinske dimensioner. Her kunne fremstillingen med fordel være forenklet lidt. Mon ikke de fleste gymnasieelever vil stå af, når de bliver konfronteret med de grønlandske partiers noget uforudsigelige manøvrer. Til gengæld vil mange sikkert savne mere fokus på hverdagslivet og en tilsvarende inddragelse af livsnære kilder med fokus på børn og unge, uddannelse, arbejdsliv og fritid, gerne suppleret med statistiske data. Brugen af bogen kunne med fordel tage sit udgangspunkt i det afsluttende fremtidsperspektiv. Venter et olieeventyr henne om hjørnet? Eller vil det fortsat være en håbløs opgave at etablere et holdbart økonomisk grundlag for den grønlandske samfundsudvikling? Ud fra begge scenarier kan eleverne undersøge det potentiale, inuitternes og danskernes historiske skæbnefællesskab rummer. Det moderne Grønland fra koloni til selvstyre tilbyder det fundament af viden, det rugbrød, der er nødvendigt, hvis de anlagte problemstillinger skal du til noget. Knud Holch Andersen
14 Det nye Latinamerika NIELS BOEL & FINN RASMUSSEN: Det nye latinamerika- økonomipolitik-kultur. Columbus 2010, 192 sider, 129 kr. ex. moms. Dette er den første undervisningsbog på dansk i nyere tid, der beskriver og analyserer udviklingen i Latinamerika. Det sker i otte velskrevne og veldisponerede kapitler, der enten kan bruges som lukkede enheder eller i samspil med andre kapitler i bogen. Efter et indledningsafsnit, der ridser den historiske udvikling op, følger afsnit, der beskæftiger sig med Latinamerika i den globale økonomi, den sociale ulighed i Latinamerika og opgøret med de tidligere sociale roller, den politiske udvikling, det regionale samarbejde og forholdet til det internationale samfund, udnyttelsen af kontinentets naturressourcer, hverdagskulturen, herunder kirkens betydning samt emigranternes situation. Emnerne afspejler den vifte af fag, som bogen henvender sig til, nemlig samfundsfag, historie (religion) og spansk (kulturstoffet). På bogens hjemmeside finder man til hvert afsnit noget supplerende materiale eller egentlige kilder samt en række gode og illustrative videoklip, men som underviser kunne man jo have ønsket sig hjemmesiden yderligere udbygget. Det er nemt at se kapitlerne Latinamerika i den globale økonomi og den politisk udvikling og det regionale samarbejde og forholdet til det internationale samfund brugt enkeltvis eller sammen i faget historie. På samme måde ligger det lige for at bruge bogens sidste kapitler i spanskundervisningen. Man kan sige, at det er en bog, der bør stå på hvert større gymnasium i mindst et klassesæt, men i øvrigt findes på skolens bibliotek eller/ og i fagbibliotekerne med henblik på opgaveskrivning. Lis Gertrud Kildsig
15 Danmark i det 20. århundrede BO LIDEGAARD: En fortælling om Danmark i det 20. århundrede, Gyldendal 2011, 460 sider, 300 kr. suverænitet er ikke noget, et land har, men noget det udøver (s.321) Danmarks placering og tilpasning til de europæiske realiteter er det ene spor, som Bo Lidegaard følger i sit nye bud på en danmarkshistorie i det 20. århundrede. Han understreger, at Danmark ikke kan og aldrig har kunnet udøve denne suverænitet uden vidtgående hensyn til den omgivende verden, ikke mindst inden for krydsende interesser i Europa (s.321). Det andet spor i værket er beskrivelsen af den danske velfærdsstats etablering. I forhold til begge spor understreges betydningen af den særlige danske demokratimodel, der udvikles og bygger på en meget bred konsensus. Forfatteren tager udgangspunkt i en kort beskrivelse af det danske demokratis grundlæggelse og katastrofen i 1864. De tre store internationalt kendte danskere Ørsted, H.C. Andersen og Kierkegaard omtales, og deres betydning sættes i perspektiv: Ved at vinde anerkendelse ude og blive en del af det globale åndsliv, bragte de to store danske forfattere en afgørende pointe hjem til deres landsmænd: I moderne tid findes der ingen fjerne og isolerede afkroge i verden og hvis der gjorde, ville det ikke være Danmark. (s.21) Den enkeltperson fra perioden, som Lidegaard tillægger størst betydning for udviklingen af det Danmark, vi får, er Grundtvig: Det er på grund af Grundtvigs særlige opfattelse af folket, at vi i Danmark taler om folkestyre snarere end om demokrati, Folketing snarere end om parlament, om folkekirke snarere end om statskirke, og om folkeskole snarere end om grundskole ( s.34) Afsnittet fra tiden før 1900 er vigtigt, men kort. Bogens hovedvægt ligger fra Systemskiftet i 1901 til et nyt systemskifte i 2001: Valget i 2001 og dannelsen af VK-regeringen markerede afslutningen på den brede økonomiske konsensus, der trods alle indbyrdes uenigheder og op- og nedture i grove træk havde hersket mellem de fire gamle partier fra begyndelsen af 1930 erne og frem til århundredets afslutning. Dermed blev der også gjort op med læren fra Hartvig Frisch om aldrig at lade de politiske yderfløje indgå i kampen for de demokratiske værdier og altid at sikre, at den brede midte beherskede den nationale platform. (s. 428) Styrken ved Bo Lidegaards fremstilling er de lange linjer, som han konsekvent fastholder. De enkelte beslutninger vurderes både i forhold til den konkrete politiske virkelighed, de indgår i, og til den betydning, de får for landets generelle udvikling. De danske politikeres forsøg på at placere Danmark i en europæisk
16 virkelighed, ikke mindst i balancen mellem hensyn til både Tyskland og Storbritannien, følges op gennem hele århundredet og ses i lyset af katastrofen i 1864. Lidegaard argumenterer med udgangspunkt i en pragmatisk opfattelse af landet som småstat for det fornuftige og forklarlige i en række beslutninger op til og under de to verdenskrige. Det er mere en beretning om dansk politik i det 20. århundrede end en beretning om Danmark i det det 20. århundrede. Men en række illustrative små beretninger og portrætter bryder fortællingen og sikrer det bredere perspektiv, der ligger i titlen. Disse små beretninger er meget forskellige. Vi får fortællingen om det danske tamsvins betydning for landet, Tvindmøllen, PH, EM 1992, Novo Nordisk, Lego og mange flere. Den første tanke, der strejfer en er: Endnu en danmarkshistorie? Det lidt skeptiske forbehold i spørgsmålet er krydret med forventning, når man kender forfatteren. Jeg blev ikke skuffet. Det er en fortælling, der skaber sammenhæng og overblik, men det er også mødet med en forfatters klare holdning til udviklingen. Der er meget kendt stof for den professionelle historiker, men der er også nye detaljer, som jeg enten ikke kendte eller har undervurderet. Bo Lidegaard fremhæver f.eks. meget stærkt den antikommunistiske kamp, som socialdemokratiets ledende politikere så konsekvent førte helt frem til 1980erne. Bogen er rig på gode karakteristikker af dansk politik, som fx landets evne til helt frem til 2001: at være europæisk med et atlantisk perspektiv og atlantisk med et europæisk perspektiv ( s. 300) Bogen er et vægtigt og godt bidrag til forståelsen af Danmark i det 20. århundrede og med dens holdningsprægede indhold velegnet til klip til undervisning og eksamen. Bogen slutter med en kort opsummering af hovedlinjerne, herunder en beskrivelse af visionen og betydningen af at se udviklingen i lyset af de fælles erfaringer. Bogens flotte måske lidt patetiske afslutning må glæde enhver underviser, hvis opgave det er at formidle denne fælles erfaring: De danske bønder og arbejdere og deres koner, der som det 20. århundrede skred frem blev til velfærdssamfundets borgere, var ved århundredeskiftet globaliseringens kritiske forbrugere. Men fortiden er ikke forbi. Den er ikke engang fortid. Og i mødet med det nye århundrede har danskerne en enestående erfaring med at bygge samfund på grundlag af sammenhængskraft, velfærd og demokrati. (s.442) Johannes Lebech
17 Italiens splittelse og samling SVEN LUNDBERG: Kampen om Italien 1799-1948, Forlaget Broen 2011, 336 sider, 299 kr. Sven Lundbergs værk om Italien fra o. 1800 til o. 1950 er som forfatteren skriver ikke et stykke forskningsarbejde, men et bud på formidlingen af Italiens historie i den valgte periode. Målgruppen er almindeligt interesserede læsere og elever på ungdomsuddannelserne. For gymnasieelever vil der i dette værk være god hjælp at hente til oversigtslæsning, hvis man f.eks. beskæftiger sig med Italiens samling o. 1860. Derimod synes jeg ikke, at elever får så meget hjælp af litteraturlisten. Litteraturlisten er ganske omfattende, især på italiensk og engelsk, men skal en elev kunne bruge litteraturlisten til f.eks. en opgave om fascismen, skulle forfatteren have medtaget en række af de udgivelser som forskellige historikere gennem årene har udgivet til ungdomsuddannelserne. Her burde bl.a. Henrik Pers værk om den Italienske fascisme have været nævnt og det samme gælder for flere nyere udgivelser. Men det foreliggende værk er på flere områder rigtig god læsning for folk, der vil sætte sig ind i denne del af Italiens historie. Afsnittet om Italiens samling fungerer fint, og de færreste danskere tænker vel i dag på, at Italien i moderne tid først blev samlet omkring 1860. Det er afgørende for forståelsen af det nutidige Italien, hvor der også er meget store regionale forskelle fra nord til syd. Økonomisk, socialt og kulturelt er der dengang som nu store forskelle mellem de enkelte regioner i støvlelandet. Den moderate politiker Massimo d`azeglio udtalte i 1860: Vi har skabt Italien nu drejer det sig om at skabe italienere. Mange vidste ikke dengang, hvad en italiener var, og den dag i dag er der mange italienere som ikke vil kaldes italienere - medmindre der er landskamp i fodbold. Andre igen som f.eks. de 25 til 30 procent af den voksne befolkning der stemmer på Lega Nord i Norditalien ønsker ikke at høre sammen med store dele af nutidens Italien og vil hellere bruge betegnelsen Padanien for landet. Kapitlerne om situationen i slutningen af 1800-tallet, industrialiseringen af Italien og udvandringen fungerer godt. Det samme er tilfældet med afsnittene om den 1. verdenskrig. Kapitlerne om fascismen fylder naturligt en pæn del af bogen og forfatteren kommer her rundt i hjørnerne af det fascistiske Italien. Sven Lundberg berører i kapitel 18 Italiens situation efter 2. verdenskrig og vedtagelsen af en ny forfatning, hvor republikken blev indført og den italienske kongefamilie gik i eksil. I det sidste kapitel Hvordan gik det med kampen om Italien? er forfatteren noget overfladisk, og kapitlet burde have været udbygget med forskellige forskeres syn og analyser af den aktuelle situation. Til kapitlerne er der mange fine illustrationer dels taget af forfatteren selv og dels billeder hentet til Danmark fra forskellige udenlandske forlag. Værket anbefales til skolebiblioteket, og til den lærer der er interesseret i Italiens kultur og historie. Kim Beck Danielsen
18 Grydeklart middelaldermateriale til SRP er og SSO er. KIRSTEN GRUBB JENSEN: Jeanne d Arc. Kriger Kætter Helgen. Alfa 2011, 142 sider, 198 kr. Bogen indeholder ca. 100 sider om Hundrede års krigen, Jeannes liv, med særlig vægt på kætterprocessens forløb, og en vurdering af hendes syn og visioner placeret i tidsrummet mellem korstogene og Reformationen. Hertil kommer en grundig kommenteret bibliografi, samt et meget interessant og brugbart afsnit om hvordan Jeanne d Arc (1412-1431) er blevet brugt i litteraturen. Desuden er der to kort, en tidstavle omkring Jeanne d Arc og et navneindeks. Bogen giver et glimrende indblik i et middelaldersamfund med en stærk kirke, og Kirsten Grubb Jensen fremhæver bl.a. at Jeanne lod sine hærstyrker foretage liturgisk fremrykning, så hærens manøvrer fik rituel eller nærmest gudstjenesteagtig karakter. Dette viser tilbage til arven fra korstogene. Kildematerialet stammer for det meste fra proces-akterne fra 1431 og rehabiliterings-sagen 1452-1456, og det præger anklagerne imod hende. Det katolske Frankrigs opfattelse af hende som helgen Jeanne d Arc blev beatificeret i 1909 og helgenkåret i 1920 gør at forfatteren understreger at både hendes mirakler og lidelseshistorie kan sammenlignes med Jesus. Kirsten Grubb Jensen understreger også Jeannes betydning for den nationale identitet i Frankrig. Både fordi hun i et syn havde set hvor Karl Martells sværd var begravet, og derfor fik genfundet dette nationalklenodie fra 732, og i brugen af hende som den opvågnende nationale frelserskikkelse for Frankrig i begge verdenskrige. Her har hun som helgen oven i købet med Gud bag sig, hvad vores egen Holger Danske jo ikke helt kan klare. Det er en god hjælp med de to kort over det franske område ca. 1360 og 1429, men selvom Jeannes fødeby Domrémy er med, vil de knap så geografisk kyndige elever lede forgæves efter andre af bogens lokaliteter, bl.a. området Lorraine, hvor Jeanne jo blev født og hvorfra hun af sine stemmer blev befalet at drage til Frankrig, dels for at befri landet for englænderne og dels for at få kronet Dauphinen Charles 7. En glimrende lille bog, der kan lede elever og lærere videre til de store skriftlige opgaver omkring Jeanne d Arc og middelalderen, specielt i fagene historie, engelsk, fransk og religion. Især ved hjælp af det fortræffelige kapitel om Jeanne d Arc i fiktionen, hvor litteratur og biografier gennemgås helt tilbage fra et digt i 1429 over Shakespeares skuespil Henry 6. til George Bernard Shaw og andre teaterstykker, samt tre af de mest kendte filmatiseringer. Ikke overraskende foretrækker Kirsten Grubb Jensen Carl Th. Dreyers version frem for Luc Besson s. Gitte Kjærup
19 Middelalderen AKSEL HAANING: Den kristne mystik fra middelalderens verden, 3. udgave 1 oplag, 278 sider pris 300 kr. Dette er en bog der er værd at anskaffe sig. Bogen er skrevet i et let sprog, men på grund af emnet er det en vanskelig bog, det er en bog som er god at læse, tage frem igen læse lidt og ikke mindst tænke meget. Heldigvis er forfatteren er en fremragende formidler. Han betjener sig af flere tekniker, en af dem og den er effektiv er at lave paralleliseringer til en nutid som læseren forstår. Han prøver at skabe en fælles referenceramme, f.eks. ved på glimrende vis at henvise til Umberto Ecco s roman Rosens navn. Bogen beskæftiger sig med et af de vanskeligste emner indenfor middelalderhistorien, den kristne mystik. I sig selv er mystik svært at forstå, for mennesker der lever i Nordeuropa i det 21.århundrede, når emnet så tilmed er kristen mystik i en middelalderlig verden, så er der mange barrierer, men Aksel Haaning formår at bestige dem og føre læseren med. En af de ting der gør, at forfatteren ikke taber læseren er, at han i sin indledning bruger tid på en indføring i begrebet mysticisme. Herefter følger en gennemgang af mysticismen i fem kapitler efterflugt af et tillæg skrevet af Jørgen Pedersen ( 1997) om Søren Kirkegaard. Aksel Haanings sidste kapitel tager fat i det store og vanskelige emne den kristne alkymi. Han påviser at når de kristne begreber ikke slår til, så bruges alkymien til at skildre den mystiske oplevelse. Det gøres bl.a. ud fra skriftet Aurora. Bogen indeholder meget fine personfremstillinger, f.eks. af de tre store middelalderpersonligheder Gregor den Store, Bernhard af Clairvaux og af Frans af Assisi. Forfatteren forstår balancen af at præsentere mennesket og derefter at indføre læseren i personens forhold til mysticismen. Dette er med til at gøre det vanskelige stof nærværende og menneskeligt. Det er tydeligt at Aksel Haaning kender sit stof. Han har ikke kun en betragtelig viden om middelalderen og i særdeleshed om den middelalderlige mentalitetshistorie, men også om den antikke begrebsverden. Derfor er han i stand til, på kompetent vis, at gennemgå Paulus i forhold til mysticisme, at tegne forskellen mellem middelalderens og antikkens naturopfattelse og her på fornem vis at inddrage antikke mysteriereligioner. Dette giver bogen den bredde, som er med til at gøre stoffet nærværende overfor læserne. Bogen er forsynet med få fodnoter. Desværre har forfatteren eller forlaget valgt ikke at bruge noter i forbindelse med brug af citater, det er ærgerligt, for det havde gjort bogen langt mere anvendelig til studier og til undervisningsbrug. Lad os håbe, at det kommer i næste udgave. Haaning formår, stort set uden at anvende fremmede ord der er dog et der ikke forklares kontemplation (på godt dansk selvfordybelse/eftertænksomhed) at beskrive den kristne mystik. Det er med til at gøre bogen læsbar for folk der ikke er inde i fag terminologien. Et godt eksempel på at denne formidlingsstrategi