Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Helbredsangst Per Fink, Professor, dr.med, phd
Film
1. Symptomer & diagnostiske kriterier
Suggested new classification Bodily distress syndrome Severe (multi-organ system type) Modest CP type GI type (incl. IBS) MS type (incl. Fibromyalgia) Health anxiety Illness anxiety disorder (DSM-V) Bodily preoccupation disorder (ICD-11) Others Factitious disorder (incl. Münchhausen s syndrome) Secondary to other mental disorder?
Helbredsangst Sygehistorie 28-årig akademiker henvender sig på grund af en stærk, plagsom tilbøjelighed til altid at være bange for at fejle alt muligt. Hun har haft det sådan siden den tidlige barndom. Hvis hun hører eller læser om en sygdom eller møder én, der er syg, bliver hun selv bange for at fejle det samme. Og mærker hun symptomer i kroppen, er hun straks bange for, at det er tegn på en alvorlig lidelse. Hun går meget hyppigt til sin egen læge og kontakter ofte vagtlæge. Hun har været til talrige undersøgelser på diverse hospitaler og hos speciallæger. Det ender med, at hun konsulterer en psykiater, fordi hun føler det som en belastning altid at være bekymret over sit helbred og over at gå i panik over selv det mindste symptom. Efter ca. 20 samtalebehandlinger er problemet forsvundet, og hun er rask.
The FIP study - flowchart Aarhus County study All GPs in Aarhus County invited (n=434) 394 GPs not participating GPs enrolled (n=38) Refused (n=412) Patients aged 18-65, new illness episode (n=2197) Included patients (n=1785) Stratified sample selected for SCAN Interview (n=894) GPs filled in questionnaire after the consultation Patients filled in questionnaire before consultation Refused SCAN (n=193) SCAN-interview n=701 Follow-up 3, 12,24 months
Slet ikke Lidt Noget En del Meget SYGDOMSBEKYMRINGSSKALA 1. Bekymringer over, om der er noget alvorligt galt med din krop? 2. Bekymringer over, om de selv lider af en sygdom, du har hørt eller læst om? 3. Bekymringer over, om du lider af en alvorlig sygdom? 4. Tanken om at lægen måske tager fejl, hvis han siger, at der ikke er noget at bekymre sig om? 5. Tilbagevendende tanker om, at du fejler noget, og som du har svært ved at slå ud af hovedet? 6. Mange forskellige slags smerter? 7. Mange forskellige sygdomssymptomer? 8. Bekymringer om dit helbred? 0 1 2 3 4 0 1 2 3 4 0 1 2 3 4 0 1 2 3 4 0 1 2 3 4 PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
Diagnostiske kriterier for helbredsangst + 1) Rumination med tanker om at lide af en sygdom. 2) a) Bekymring, optagethed eller frygt for at lide af en alvorlig somatisk lidelse. b) Kropslig optagethed - Hvis du får tanker om, at du måske fejler noget, har du så svært ved at slå tanken ud af hovedet? - Går du og tænker på det næsten hele tiden, eller kan det gå op i en spids? 3) Suggestibilitet eller autosuggestibilitet 4) Optagethed af sundhedslitteratur 5) Frygt for smitte eller forgiftninger 6) Frygt for at tage medicin + Let og svær efter påvirkning af funktionsniveauet og velbefindende + Varighed over 2 uger Fink et al Am J Psych 2004
POSITIONEN FOR DEN GRÅ BOKS INDIKERER MARGIN. EMNER DER PLACERES UDENFOR DEN GRÅ RAMME VIL IKKE VÆRE SYNLIGE I DET FÆRDIGE SHOW. NÅR SLIDESHOWET ER FÆRDIGT, SLET DA DEN GRÅ BOKS (MARKER BOKSEN OG TRYK DELETE ). PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
Video : HA interview (interveiw guide udleveres)
Case: 31-årig gift kvinde henvist med helbredsangst Barn på 2 år Slagter og passer sit arbejde Rask både psykisk og fysisk indtil sin søns fødsel Fødslen vanskelig og varer 5 dage Får i efterforløbet mavesmerter, og der påvises infektion behandlet med penicillin Recidiv af smerter (men infektion) efter 4-5 mdr. gik helt ned og græd meget. Var bange for at det var kræft, som farmoderen døde af nogle år tidligere 32 henvendelser til e.l. eller vagtlæge igennem en 21 mdr. periode forud for henvisningen Whiteley-7 score ved henvisningen: 25 (max 28)
1. Symptomer & diagnostiske kriterier for helbredsangst 2. Prævalens
Hyppigheden af helbredsangst i almen praksis (n=701/1785) Ingen alder eller kønsforskelle let 2.6 % (1.3-5.3%) svær 9.5 % (6.6-13.3%) Fink et al Am J Psych 2004
1. Symptomer & diagnostiske kriterier for helbredsangst 2. Prævalens 3. Årsag til henvendelse til alment praktiserende læge 4. Sygdomsvarighed
Age of onset Health anxiety Mild Median (Q1-Q3) Severe Median (Q1-Q3) DSM-IV Median (Q1-Q3) 32 (22-35) 25 (17-35) 29 (20-40) Fink et al Am J Psych 2004
1. Symptomer & diagnostiske kriterier for helbredsangst 2. Prævalens 3. Årsag til henvendelse til alment praktiserende læge 4. Sygdomsvarighed 5. Follow-up
Whitely-7 score POSITIONEN FOR DEN GRÅ BOKS 35 30 INDIKERER MARGIN. EMNER DER 25 Helbredsangst over 2 år PLACERES UDENFOR DEN GRÅ RAMME 20 15 VIL IKKE VÆRE SYNLIGE I DET FÆRDIGE SHOW. NÅR SLIDESHOWET 10 ER FÆRDIGT, SLET DA DEN GRÅ BOKS 5 (MARKER 0 BOKSEN OG TRYK DELETE ). hos egen læge 3 mdr. 1 år 2 år Helbredsangste Andre patienter Fink et al 2012 PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
Use of health care and primary health care before and after encounter 120 Use of primary health care 700 Overall health care use Mean use of primary health care Euro 100 80 60 40 befor after befor after Mean overall use of health care in Euro 600 500 400 300 200 100 20-12 -11-10 -9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 0-12 -11-10 -9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 Quateres befor and after encounter Hypochondriasis DSM-IV Severe NC Hypochondriasis Physical disease Mild NC Hypochondrias Use of heath care per year before and after index consultation in Euro* Hypochondriasis / Health anxiety Physical disease Severe (N=81) (a) Mild (N=21) (b) DSM-IV (N=59) (c) (N=968) (d) Mean SD Mean SD Mean SD Mean SD before 267 (323) 155 (127) 270 (263) 132 (206) after 316 (377) 165 (119) 280 (237) 170 (232) Hypochondriasis / Health anxiety Physical disease Severe (N=81) (a) Mild (N=21) (b) DSM-IV (N=59) (c) (N=968) (d) Mean SD Mean SD Mean SD Mean SD before 1799 (2734) 522 (53) 1222 (1189) 1008 (2038) after 1561 (1729) 685 (805) 1120 (1203) 1107 (3564)
1. Symptomer & diagnostiske kriterier for helbredsangst 2. Prævalens 3. Årsag til henvendelse til alment praktiserende læge 4. Sygdomsvarighed 5. Follow-up 6. Komorbiditet
Comorbidity of Health anxiety Non-somatoform DSM-IV disorder Mild N=21 % Severe N=81 % Major depressive (n=72) 4.8 17.3 Anxiety (n=107) 4.8 35.8 Substance use (n=30) 0.0 8.6 All non-somatoform (n=178) 14.3 49.4 Fink et al Am J Psych 2004
Komorbiditet (N=701) Helbredsangst n=81 45 (55.6%) Angst 22 n=107 56 (52.3%) 7 22 7 36 (50.0%) Svær (major) depression n=72 Ingen n=506
BDS vs Heldbredsangst
Sådan stilles diagnosen: Bodily distress syndrome = BDS Følgende skal være opfyldt for at få diagnosen Kropslig Stresstilstand: 1. Der skal være mindst 3 krydser i ja-kolonnen for at få mange-organ-typen, som er den, vi behandler her. 2. Man skal være moderat til svært påvirket af symptomerne i dagligdagen. 3. Symptomerne skal have stået på i mere end 6 mdr. (ICD-11 PC) Nej Ja Symptomgruppe X X X X 3 eller flere af symptomerne fra Hjerte & Lunger 3 eller flere af symptomerne fra Mave & Tarm 3 eller flere af symptomerne fra Muskler & Led 3 eller flere af de Almene Symptomer Fink P et al. Psychosomatic Medicine 2007 ICD-11 PC draft
Video BDS med HA spørgsmål
Konklusion Helbredsangst Er en selvstændig sygdom Kan diagnosticeres med positive kriterier Vedholdende kronisk ubehandlet
Behandling
2009 Cochrane review, 5 effective treatments trials with CBT
Symptomperception og sygdomsopfattelse Sensation/symptom Fortolkning/ Checking Ængstelse/bekymring Beroligelse
Symptomperception og sygdomsopfattelse Sensation/symptom Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Ængstelse/bekymring Beroligelse
Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Fysiologisk arousal Ængstelse/bekymring Beroligelse
Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Fysiologisk arousal Ængstelse/bekymring Beroligelse
Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Ekstern stimuli Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Eksterne Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Læger - iatrogenitet Bøger, aviser, TV, etc. Lægman (familie, venner, etc.) Fysiologisk arousal Ængstelse/bekymring Beroligelse
Symptomperception og sygdomsopfattelse Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Sensation/symptom Tonus/Excitabilitet Biologisk Arveligt Psykisk lidelse Somatisk lidelse Andre Ekstern stimuli Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Fortolkning/ Checking Indre Eksterne Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Læger - iatrogenitet Bøger, aviser, TV, etc. Lægman (familie, venner, etc.) Fysiologisk arousa) Ængstelse/bekymring Beroligelse
Helbredsangst Inklusionskriterier: Alder 20-60 år Aktuel behandling på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital Tilstanden skal have været til stede det meste af tiden i mindst 2 uger Ingen aktuel eller tidligere diagnosticeret psykose, bipolar affektiv sindslidelse eller depression med psykotiske symptomer Patienter af skandinavisk oprindelse, der forstår, læser, taler og skriver flydende dansk Eksklusionskriterier: En anden alvorlig psykisk lidelse eller suicidalfare Misbrug eller afhængighed af alkohol, stoffer og (ikke lægeordineret) medicin Graviditet INGEN aktuel ventetid!!
The ACT Model Contact with the Present Moment Acceptance Values Psychological Flexibility Defusion Committed Action Self as Context
Phase 3: Values clarification Phase 2: Willingness & Defusion Phase 1: Creative Hopelessness Manual outline 10 sessions Real disorder Treatment goals Impact of health anxiety on life Individual perpetuating factors (cognitive, emotional and behavioral) 1) Introduction to the treatment program 2) What is ACT? 3) Creative hopelessness (Inflexible behavior/thoughts) 4) Control as the problem not the solution. 5) Willingness Increasing awareness on flexible and value oriented behavior 6) Defusion from thought 7) Self-as-context 8) Value clarification Relapse prevention /commitment to individual valued action for the next month 9) Committed action 10) Booster session (how to maintain learned strategies)
Pilot study. Patient flow 73 patients referred from primary and secondary care 20 did not fulfill inclusion criteria 53 patients to clinical assessment 19 excluded after assessment 34 allocated to treatment in 4 pilot groups (25 women, 9 men, mean age 38, range 25-52) 30 completed end of treatment questionnaire 30 completed 3MFU questionnaire Participation: Average number of sessions all 34 patients: 8.5/10 2 drop-outs: 1 did not want to work in group (completed 1 session) 1 could not attend due to new job (completed 5 sessions)
Outcome measures Primary outcome measure: Illness worrying measured by the Whiteley-7 index Secondary outcome measures: Patient satisfaction with treatment (EOT) Patients own rating of effect: The treatment has helped me get better (3MFU) Etc.
Main outcome: Illness worry Whiteley-7 (0-100) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 t-test=0.0001 Baseline n=30 EOT n=32 t-test=0.03 3MFU n=30 Illness worry
Main outcome: Illness worry Whiteley-7 (0-100) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 ACT study, n=34 Barsky CBT, n=102* Barsky control, n=85* Baseline EOT 3MFU 6MFU Barsky et al, 2004, JAMA
Patient satisfaction with treatment Overall satisfaction: Frequency Percent Not at all - - A little 1 3.1 Somewhat 3 9.4 A lot 17 53.1 Extremely 11 34.4 87.5 % Total: 32 100
Helbredsangst og normal kikkertundersøgelse POSITIONEN FOR DEN GRÅ BOKS 60 INDIKERER MARGIN. EMNER DER 50 PLACERES UDENFOR DEN GRÅ RAMME 40 30 VIL IKKE VÆRE SYNLIGE I DET FÆRDIGE 20 SHOW. NÅR SLIDESHOWET ER 10FÆRDIGT, SLET DA DEN GRÅ BOKS (MARKER 0 BOKSEN OG TRYK DELETE ). 1 uge før Før Efter 24 t 1 uge 1 måned 1 år Høj Mellem Lav Lucock et al BMJ 1997 PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
Kognitiv adfærdsmæssig grundmodel Fysisk symptom / fornemmelse Handling Tanker Følelser
Tidspunkt: Lørdag aften. Situation: Børnene syge, alene hjemme POSITIONEN FOR DEN GRÅ Fysisk BOKS INDIKERER MARGIN. EMNER DER PLACERES symptom/fornemmelse UDENFOR DEN GRÅ RAMME VIL IKKE VÆRE SYNLIGE Hovedpine I DET FÆRDIGE SHOW. NÅR Kvalme SLIDESHOWET ER FÆRDIGT, SLET DA DEN GRÅ BOKS Smerter i armen Automatiske (MARKER BOKSEN OG TRYK DELETE ). handlinger Automatiske tanker Ringer efter ægtefælle Overvejer at søge vagtlæge Følelser Nedtrykt Nervøs Bekymret Jeg har en hjerneskade Jeg dør af den Børnene mister deres mor PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
Tidspunkt: Lørdag aften. Situation: Børnene syge, alene hjemme POSITIONEN FOR DEN GRÅ Fysisk BOKS INDIKERER MARGIN. EMNER DER PLACERES symptom/fornemmelse UDENFOR DEN GRÅ RAMME VIL IKKE VÆRE SYNLIGE Hovedpine I DET FÆRDIGE SHOW. NÅR SLIDESHOWET ER FÆRDIGT, Kvalme SLET DA DEN GRÅ BOKS Automatiske (MARKER BOKSEN Smerter OG i armen TRYK DELETE ). Alternative tanker handlinger Slappe af når børnene er i seng Brokke mig til John, når han kommer hjem Følelser Vred Irriteret Forurettet Hårdt - alene med ungerne Irriterende John ikke hjælper til PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
www.funktionellelidelser.dk POSITIONEN FOR DEN GRÅ BOKS INDIKERER MARGIN. EMNER DER PLACERES UDENFOR DEN GRÅ RAMME VIL IKKE VÆRE SYNLIGE I DET FÆRDIGE SHOW. NÅR SLIDESHOWET ER FÆRDIGT, SLET DA DEN GRÅ BOKS (MARKER BOKSEN OG TRYK DELETE ). PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
www.funktionellelidelser.dk