Den pædagogiske IT-strategi blev første gang fremlagt for BSU på udvalgets møde d. 3. Juni 2013, hvorefter strategien blev sendt i høring. Der blevet formuleret en række spørgsmål på baggrund at de samlede høringssvar. Det er hensigten med dette bilag, at besvare disse spørgsmål: VISION & STRATEGI 2 ØKONOMI 3 UDSTYR 4 ORGANISERING & SUPPORT 4 KOMPETENCER 5 DIVERSE 6 EVALUERINGER 6 1
Vision & strategi Hvad menes der med den lokale IT strategi? a) Skal alle lave lokale IT-strategier? b) Har kommunen ikke en vision? c) Skal denne lokale IT-strategi godkendes af de respektive skolebestyrelser? d) Og hvordan sikrer kommunen det fælles fodslag? Alle institutioner skal på baggrund af den kommunale pædagogiske IT-strategi opstille en lokal strategi med mål og delmål for den enkelte institutions udnyttelse af IT. Strategien skal benyttes som et dynamisk værktøj, der årligt revideres lokalt, således at den understøtter de lokale overvejelser og arbejde med pædagogisk IT. Den lokale strategi skal tydeliggøre de enkelte institutioners arbejde med de pædagogiske strategimål, der opstilles i den kommunale pædagogiske IT-strategi. Derved synliggøres udmøntningen af den fælles vision og herunder det lokale arbejde med de tre indsatsområder; Kompetenceudvikling, inklusion og digitale læringsmidler. Bestyrelserne inddrages i arbejdet med den lokale IT-strategi, da strategien kan sidestilles med øvrige principper for skolens/dagtilbuddets drift. Hvad ligger der i forældresamarbejdet? Forventningerne til forældresamarbejdet ændrer sig ikke i forbindelse med udrulning og implementering af IT, men rammerne for samarbejdet åbnes. Det er således en af hensigterne med strategien at pege på digitale løsninger i forbindelse med kommunikationen mellem institution og hjem. Furesø kommune benytter blandt andet kommunikationsplatformene Skoleintra på skoleområdet og Infoba på dagtilbudsområdet for at understøtte forældresamarbejdet. Hvordan involveres børn og unge? Der er på skoleområdet iværksat et pilotprojekt med digitale elevpatruljer. Hensigten med disse patruljer er blandt andet at involvere eleverne i udarbejdelse og udmøntning af den lokale IT-strategi. Derudover inddrages eleverne/elevrådene via deres repræsentation i skolebestyrelsen. Hvorfor fylder dagtilbudsområdet ikke mere i strategien, som opleves meget skoleorienteret. Det vigtigt at være opmærksom på, at kravene til anvendelse af IT er væsentlig større på skoleområdet end på dagtilbudsområdet, og derfor vil skolen alt andet lige fylde mere i strategien. Strategien er blevet revideret således, at det er mere tydeligt, hvad der vedrører dagtilbudsområdet, og hvad der vedrører skoleområdet. Derudover er det tanken, at strategien er dynamisk, og at den derfor tilpasses, efterhånden som de enkelte områder udvikler sig. Anvendelsen af IT i dagtilbudsområdet er i en meget tidlig fase, og ambitionsniveauet vil naturligt stige, efterhånden som kompetencer og metoder bliver udviklet. 2
Indhold Skal der undervises i gængse programmer, programmering, netetik, eller andet? Skal der gennemføres ændringer i de nuværende pædagogiske løsninger i forhold til formidling, løsning af opgaver, støtte og kontrol? Med introduktionen af nye teknologier opstår både nye muligheder og behov for en ændring af den pædagogiske tilgang. Læringssituationen er under konstant udvikling, og børnenes kompetencebehov vil løbende skulle forholdes til de samfundsmæssige rammer. Blandt de mange aktuelle fokusområder kan nævnes netetik, kritisk informationssøgning, formidling og innovationskompetencer. Hvem skal sikre, at eleverne har det rette software på deres egne enheder? Og at det virker? Det er skolernes ansvar at sikre, at det digitale udstyr kan anvendes i undervisningssammenhæng. I det omfang eleverne selv medbringer udstyr, er det dog hjemmet, der skal sikre, at udstyret er brugbart og kan anvendes i undervisningen. Økonomi Det forudsættes, at eleverne som udgangspunkt medbringer egen bærbar enhed,... Er Folkeskolen ikke som udgangspunkt gratis? Betyder den ny IT-strategi, at BSU nu forventer, at skolen/de enkelte lærere/skolebestyrelsen kan (skal?) bede forældrene om at anskaffe bærbare enheder til deres børn? Hvordan undgår vi at der bliver et A og et B hold? Furesø Kommune følger de initiativer, der blev aftalt mellem regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2012. I regeringens pjece "En digital folkeskole - national strategi for it i folkeskolen" fra august 2011 præciseres det, at grundlaget for aftalen er, at eleverne som udgangspunkt medbringer egen bærbar enhed, og at skolerne stiller udstyr til rådighed for de elever, der ikke selv har en bærbar enhed. Hvem skal betale for disse lockers og hvordan sikres det, at der er den nødvendige og lovlige plads til disse lockers? Hvordan vil opstilling af elevskabe ske i praksis? Der skal udarbejdes lokale løsninger for installering og finansiering af lockers. Der er ikke afsat særlige midler til dette, og løsningerne skal derfor finansieres inden for skolens egen driftsramme. Hvor skal ressourcerne til opdatering af læringsmiljøer komme fra? Hvad med drift og vedligehold? Hvem skal betale? Økonomien til implementering af IT-strategien skal som udgangspunkt findes inden for institutionernes egen driftsramme. Der anvendes i forvejen betydelige ressourcer på IT, og det vil derfor være vigtigt, at disse ressourcer prioriteres i forhold til strategiens intentioner. Derudover er det for øjeblikket muligt på skoleområdet, at få andel af statens pulje til fremme af digitale lærermidler (50/50 ordning). 3
Udstyr Den digitale startpakke, dækker knap nok et minimums behov, hvad vil man gøre ved dette? Der er i de kommende år afsat godt 1 mio. kr. årligt til udvikling af it på dagtilbudsområdet. Den fremadrettede IT-investering på området skal ske i tæt dialog med de daglige ledere for at sikre en udstyrspakke, der stemmer overens med den overordnede og lokale IT-strategi. Skal der stilles særlige krav til standarden af disse enheder, som IT- strategien forudsætter at forældrene selv skal anskaffe? IT-strategien formulerer en række rammer for hensigtsmæssig IT i undervisningssammenhæng. Disse er også gældende som anbefaling ved forældrekøb: Veje under 1,5 kg Være uafhængig af fast strømkilde en hel skoledag Kunne individualiseres efter barnets behov Have en kompleksitetsforenklende brugerflade være et multimodalt redskab, dvs. at maskinen både skal kunne optage og behandle flere forskellige medietyper som billeder, video, lyd og tekst Være tidssvarende (maskinerne har maksimalt op til 4 års forventet levetid) Organisering & Support Hvordan sikres udstyret mod organiseret tyveri? Hvordan skal sikkerhed ift. tyveri og hærværk håndteres? Institutionernes IT-udstyr skal også fremadrettet tyverimærkes, og det anbefales, at institutionerne opstiller skabe til opbevaring af IT-udstyr. Skolerne påtager sig ikke at forsikringsmæssigt ansvar for medbragt udstyr, men der søges opsat skabe, hvor udstyret kan opbevares forsvarligt. Skal lærere udstyres med bærbare eller ipads, eller forventer man, at lærere i lighed med eleverne kan/skal anvende privat udstyr, og hvilke krav stilles der så til udstyret? Det er ikke IT-strategiens hensigt at pege på en enkelt digital enhed som svaret på alle IT-udfordringer, heller ikke når det drejer sig om personalets udstyr. Valg af udstyr bør ske i henhold til institutionens lokale IT-strategi og med udgangspunkt i den kommunale strategis anbefalinger om IT-udstyr. Der er ingen forventning om, at medarbejdere medbringer eget udstyr. Skal der også være IT-udstyr i FFO en? Ja - dog må det som udgangspunkt forventes, at skolens IT-udstyr anvendes både i undervisnings- og fritidsdelen. 4
Netværk/videndeling/kompetencer Hvordan vil man sikre vidensdeling blandt medarbejderne og de enkelte institutioner, udover at man vil etablerer et ledernetværk, vidensdelingen er meget vigtig, også blandt medarbejderne? Er der i planerne lagt op til uddannelse af Superbrugere, brede brugere, lette brugere, og hvad skal de enkelte grupper have som minimums viden/kompetence? Hvorledes skal lærernes fortrolighed med IT udstyret tilvejebringes? Det er den lokale ledelses ansvar at undersøge og forholde sig til personalets IT-kompetencer. Den lokale ledelse skal desuden sikre en prioritering af rammerne for digital vidensdeling på institutionen. Herudover skal institutionernes IT-vejledere og IT-tovholdere indgå i et tæt samarbejde på tværs af institutionerne for at sikre det fælles fodslag i de lokale initiativer. Der vil ligeledes være et tæt samarbejde på ledelsesniveau. Hvem skal drive og facilitere ledernes netværk? Ledernes netværk er på nuværende tidspunkt etableret og faciliteret af kommunens IT-konsulent Kompetencer Hvordan tænkes afklaring af kompetencebehovet afviklet og over hvor lang en periode? a) hvordan sikres det, at lederne er klædt på til denne opgave? b) bliver der afsat økonomi og tid af til dette i de enkelte institutioner? Afklaring af kompetencebehovet er en løbende proces, der skal prioriteres på den enkelte institution, dels gennem medarbejderudviklings- og teamudviklingssamtaler og dels gennem øget opmærksomhed i institutionens faggrupper. På skoleområdet vil der i de kommende år ske en generel opkvalificering af lærerne således, at en større andel af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Det må antages, at digital læring vil være et væsentligt element i dette kompetenceudviklingsforløb. Udvalgte ledere vil indgå i et IT-netværk med fokus på kommunale og lokale IT-udfordringer, og institutionernes ledelser vil herudover indgå i et tæt samarbejde med kommunens IT-konsulent. Økonomien skal som udgangspunkt findes i institutionens eksisterende ramme. Er der i strategien gjort overvejelser, om medarbejdernes gennemsnitsalder, dette er vigtigt ifm. brugen af digitale enheder/medier. For at opnå målene i strategien må det forventes, at nogle har brug for mere kompetenceudvikling end andre, men det har ikke nødvendigvis noget med alder at gøre. Det vigtigste er at kunne se de pædagogiske muligheder i de nye værktøjer og at alle medarbejdere tager dem i anvendelse. Tydeliggørelse af hvordan IT tænkes understøttende i inklusion og fællesskab. En konkretisering af, hvordan IT skal understøtte inklusion og fællesskab, skal indgå i de lokale ITstrategier. Generelt skal det være sådan, at ingen elev må blive hæmmet på et område, hvor et digitalt hjælpemiddel kan afhjælpe de udfordringer, som eleven har. 5
Diverse Er kommunen gearet til alle de spørgsmål, der vil komme fra medarbejder/leder, forældre osv. Furesø Kommune har indgået et IT-samarbejde med Egedal Kommune og Ballerup Kommune med henblik på at kunne tilgodese et stigende supportbehov. Supportforpligtigelsen gælder dog kun institutionernes udstyr og kommunens IT-infrastruktur. Eget medbragt udstyr skal således vedligeholdes af brugeren selv. Der henvises til at et bilag for Dagtilbud er på vej, men hvornår? Alle bilag er under udarbejdelse. Evalueringer Hvordan evalueres strategien på daginstitutions område? Strategien evalueres og revideres gennem spørgeskemaer, MU-samtaler og fællesmøder. I forbindelse med revidering af strategien inddrages bestyrelser, MED-udvalg og faglige foreninger. 6