Dansk Selskab for apopleksi Forskning, registrering og dataindsamling



Relaterede dokumenter
Kvalitetsmodel og sygeplejen

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Kl på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Akkreditering med afsæt i kvalitetsdata V/ Jesper Poulsen Akkrediteringsnævnet, DDKM

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

Standarder og kliniske databaser

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december TEORI

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Statistik og beregningsudredning

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Nationale kliniske retningslinjer

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Kl Mødesalen i Konferencecentret på Hillerød Hospital. Fra kl er der besøg på den centrale visitationsenhed

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra

Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts

National auditrapport Apopleksi. Endelig version

Dansk Neuro Onkologisk Register

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

DATADREVET ledelse. Sygeplejefaglig vicedirektør Lone Sandahl

begrebet akkreditering

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

Dermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet:

Patienters oplevelser i ambulatorier i SYV AMTER

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Koncept for forløbsplaner

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer. Forskningsoverlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København

Potentiale og barriere ved implementering af nationale kliniske retningslinjer i et hospitalsledelsesperspektiv

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Transkript:

Forskning, registrering og dataindsamling Steen Husted og Søren Paaske Johnsen

Udfordringer vedr. Forskningsforum for Apopleksi Apopleksiforskning i Danmark Det Nationale Indikatorprojekt

10 vigtigste dødsårsager i Europa IHD Stroke C. Resp. Org. Lower Resp. Infec. COLD C. Colon/rectal Hypert. Heart dis. Liver cirrhosis 000s Self-influcted injuries C. Oesophageus 0 500 1000 1500 2000 2500

Forventede antal tilfælde i Europa, 2000-2025 1.800.000 1.700.000 1.600.000 1.500.000 1.400.000 1.300.000 1.200.000 1.100.000 1.000.000 Assuming: Stable incidence rates 2000 2005 2010 2015 2020 2025 Truelsen et al. Eur J Neurol 2006

Midler til forskning I

Midler til forskning II

Forskningsforum for Apopleksi I Etableret i efteråret 2005 Møder i Århus og København Næste møde afholdes i november i Odense. Invitation udsendes til DSFA s medlemmer. Møderne er åbne for alle forskningsaktive eller forskningsinteresserede medlemmer af DSFA.

Forskningsforum for Apopleksi II Formål: Uformelt netværk Styrke kendskab forskningsaktiviteter Formidle samarbejde Øge rekruttering Organisation: Afholdes på skift rundt om i landet Præsentation af lokale forskningsmiljøer/forskningsprojekter

Undersøgelse vedr. dansk forskning Formål: At få kendskab til igangværende og kommende forskningsprojekter i i Danmark i 2006.

Materiale og metode En tværsnitsundersøgelse Postomdelt spørgeskema Alle medlemmer af DSFA (n=460) Alle neurologiske afdelinger ved afdelingsledelserne (n=37)

Materiale og metode 23. Februar 2006 udsendes 497 spørgeskemaer Svarfrist 15. Marts Svarprocent medlemmer: 8% Svarprocent afdelingsledelser: 30%

Opsummering Hele landet 43 anmeldte projekter 33 forskellige projekter 24 aktører 6 faggrupper Hovedstadsregionen 27 projekter 12 aktører 7 afdelinger

Opsummering Region Nord Region Syd 8 projekter 7 aktører 5 afdelinger 8 projekter 5 aktører 5 afdelinger

Diskussion Lav svarprocent Gode besvarelser Tværfagligheden afspejler sig i forskningsaktiviteterne Rimelig spredning med hensyn til emner, organisering og faggrupper Flere falder ind under Helsingborg Deklarationens prioriterede forskningsområder

Apopleksiforskning i Danmark Konklusion I Karakteriseret ved at være multidisciplinær og tværfaglig. En række forskellige faggrupper bedriver forskning, enten selvstændigt eller i samarbejde: Læger Sygeplejersker Ergo-/Fysioterapeuter Logopæder Neuropsykologer

Apopleksiforskning i Danmark Konklusion II Bred spændvidde: Fra dyreeksperimentelle modeller til kliniske studier Kvantitative såvel som kvalitative studier Monofaglige såvel som tværfaglige Fra enkeltforsker til multicenter studier

NIP: Baggrund Manglende dokumentation for kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser for væsentlige sygdomsgrupper Manglende effektvurdering Manglende ressourcevurdering Uløste variationsproblemer Eksempler på over- og underforbrug De principielle kvalitetsproblemer og disses omfang kendes med andre ord ikke.

Hvad er NIP? Klinisk kvalitetsdatabase: Et register, der indeholder data om en sygdomsgruppe, en bestemt diagnose eller tilstand, en behandlingseller undersøgelsesmetode, og som anvendes til opgørelse, vurdering og/eller beregning af indikatorer

NIP: Baggrund Amterne og H:S Amtsrådsforeningen Den almindelige danske lægeforening Dansk medicinsk selskab Dansk Sygeplejeråd De faglige sammenslutninger Danske fysioterapeuter/ergoterapeutforeningen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsministeriet og sundhedsstyrelsen

NIP: Grundlæggende principper Fagpersoner udarbejder kvalitetsmål og indikatorer Fagpersoner fortolker og vurderer resultater inden offentliggørelse

Sygdomsområder i NIP Apopleksi Hoftenære frakturer Lungecancer Akut mave-tarm kirurgi Skizofreni Hjerteinsufficiens Diabetes Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Indikatorer i NIP- I Indikatorer Andel patienter, der indlægges på en enhed Tidsramme Senest 2. indlæggelsesdøgn II Andel patienter med akut iskæmisk uden atrieflimren, der sættes i trombocythæmmerbehandling Senest 2. indlæggelses-døgn III IV V VI VII VIII Andel patienter med akut iskæmisk og atrieflimren, der sættes i antikoagulansbehandling Andel patienter, der får udført CT / MR - scanning Andel patienter, der af fysioterapeut vurderes med henblik på rehabilitering Andel patienter, der af ergoterapeut vurderes med henblik på rehabilitering Andel patienter, der får vurderet ernæringsrisiko Andel patienter, der dør inden for den første måned efter ens opståen Senest 14 dage efter indlæggelsen Senest 2. indlæggelsesdøgn Senest 2. indlæggelsesdøgn Senest 2. indlæggelsesdøgn Senest 2. indlæggelsesdøgn 30 dage efter ens opståen

Klinisk kvalitetsudvikling Kilde: Sundhedsstyrelsen, retningslinier for rapportering af klinisk kvalitet 2004

Arbejdsgang i NIP

Organisation af NIP Hoftefraktur Apopleksi Hjerteinsuff Skizofreni Lungecancer Akut kirurgi Klinisk Epidemiologiske Enheder Det Koordinerende Sekretariat Amtslig Kontaktperson Amtslig kontaktperson Amtslig kontaktperson Amtslig kontaktperson Amtslig kontaktperson NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed

NIP- Etableret som landsdækkende projekt i januar 2003. Har deltagelse af samtlige afdelinger i DK, som varetager behandling af patienter med. Omfatter aktuelt ca. 40.000 patientforløb (1000/mdr). Omfatter data vedr. indlæggelsestidspunkt, patientkarakteristika (inkl. sværhedsgrad af sygdom, rygning og alkoholindtag), diagnostik, behandling og pleje (inkl. dato) samt mortalitet. For patienter i H:S og Århus (ca. 25%) mere omfattende dataregistrering bl.a. vedr. komplikationer under indlæggelse.

NIP- Der udsendes hvert mdr. rapporter med resultater til alle deltagende afdelinger. Årsrapport med faglige kommentarer/anbefalinger offentliggøres på www.sundhed.dk NIP- vil indgå som sygdomsspecifikt område i Den Danske Kvalitetsmodel og bliver hermed en del af akkrediteringsgrundlaget for danske sygehus.