En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori



Relaterede dokumenter
Hvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres?

HVAD HJÆLPER DE SYGEMELDTE? - EN EVALUERING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET

VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet

VIRKNINGSEVALUERING I TEORI OG PRAKSIS FÆLLES UDFORDRINGER OG NYE LØSNINGER?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Hvordan hjælper vi de sygemeldte? - en evaluering af beskæftigelsesindsatsen på sygedagpengeområdet

kl Torsdag d. 1. oktober 2015

FRIT VALG PÅ ALLE HYLDER? OM AT VÆLGE EVALUERINGSMODEL MED OMHU

Programteori: Fra indsats til virkning

Evaluering af "Flere i job og Uddannelse" - Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

Kapitel 12. Virkningsevaluering (Thomas Bredgaard, Julia Salado- Rasmussen og Stella Mia Sieling-Monas)

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Hvordan kan man evaluere effekt?

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

Selvom der de senere år er gennemført en

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Socialøkonomiske virksomheder

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Er sygdom et privat anliggende?

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Hvad virker i aktiveringsindsatsen?

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Forsøg under Fokus på effekt frem for proces: Kontanthjælps- og a-dagpengemodtagere

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer

Social inklusion for voksne. Introduktion til det at arbejde med forandringsteori

Borgerinvolvering i evalueringen af komplekse interventioner i Tingbjerg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

Arbejdsmarkedsfastholdelse - Fokuspunkter og indsatser

Udviklingen i antallet af revalidender

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Ydelser + typiske forløb. Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, den 6. marts 2018

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense

Progression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Projektet er afsluttet og der er på baggrund af de gennemførte forløb evalueret på effekten i forhold til succeskriterier for projektet:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Beskæftigelsesplan 2016

Oplæg til psykiatriudvalgsmøde den 22. august Beskæftigelse & Sundhed Ved Beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen

Forandringsteori og virkningsevaluering. Nete K. Niss, Chefanalytiker, Oxford Research 21/

AMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn

Refusionsreformen de organisatoriske valg og frontlinjen

HVAD VIRKER FOR UDSATTE BORGERE, DER SKAL I ARBEJDE?

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvad virker i aktiveringsindsatsen?

i kan og vi vil - vi kan og vi vil Nyhedsbrev december Vestegnens Erhvervscenter

18. september #sundinaturen

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

BRUG AF FORANDRINGSTEORI

Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Status for beskæftigelsesplan 2019

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Forsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.

HVAD VIRKER I AKTIVERINGS- INDSATSEN?

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

INTRODUKTION TIL INDSATSEN FOR MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP APRIL 2018 ALLE KAN BIDRAGE

Unge på uddannelseshjælp

Ressourceforløb 40 år +

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

UDVIKLINGSHUSET TILBUDSOVERSIGT

Orientering om JobFirst

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Transkript:

En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-stipendiat Stella Mia Sieling, ph.d.-stipendiat DES, læringsseminar 11, 19 september 2013

Program 1. Oplæg: Integration af effektevaluering og programteori 2. Case: Hvad virker for hvem i sygedagpengeindsatsen? 3. Case: Hvad virker for hvem i beskæftigelsesindsatsen for kontanthjælpsmodtagere? 4. Gruppeøvelser (3-4 personer): Udkast til programteori og evalueringsdesign 5. Præsentation af gruppearbejdet

Virkningsevaluering som brobygger Eksperimentel evaluering Virkningsevaluering (realistisk evaluering) Konstruktivistisk evaluering Undersøgelsesspørgsmål Fokus Virker det? Overvejende effektorienteret Hvad virker for hvem, hvorfor og under hvilke omstændigheder? Effekt og proces Hvordan opleves og opfattes virkningerne? Overvejende procesorienteret Metode Overvejende kvantitativ Kvalitativ og kvantitativ Overvejende kvalitativ Teori om forbindelse mellem indsats og effekt Vidensideal Kausalteori Generativ teori Ingen Kontekstuafhængig Global viden Kontekst, mekanisme, outcome Beslutningsproces Rationelle valg Informere praktikere, deltagere og beslutningstagere samt udvikle deres programteorier Kontekstafhængig Lokal viden Lydhørhed overfor berørte interesser. Faclilitere deliberativ forhandlingsproces.

Definition af programteori En eksplicit teori eller model for, hvordan en intervention (program, indsats, politik, strategi m.v.) bidrager til en kæde af (mellemliggende) resultater og (intenderede eller observerede) effekter) En god programteori består af to dele: 1. Forandringsteori: De centrale processer eller drivere igennem hvilke forandring finder sted for individer, grupper eller samfund. Forskningsbaseret teori såvel som uudtalt forståelse af hvordan ting virker. 2. Handlingsteori: Forklarer hvordan programmer eller andre interventioner er konstrueret for at aktivere forandringsteorierne. Kilde: S.C. Funnell & P.J. Rogers (2011): Purposeful Program Theory, Josseybass

Evaluering uden programteori Program - Et æble om dagen Outcome - Forbedret helbred

Evaluering med programteori Inputs - Æbler Aktivitet - Æbler leveret Output - Bedre adgang til frisk frugt - Æbler spises Outcome (kort sigt) - Øget niveau af Vitamin C Outcome (langt sigt) - Forbedret helbred

Fortolkning af evalueringsresultater Æbler leveret Æbler spist Vitamin C niveau øget Sundhed forbedret Fortolkning Implementeringsfejl + Fejl i programmets evne til at engagere deltagere + + Teorifejl + + + Teorifejl + + + + Teori bestyrket + + +/ +/ Partiel teorifejl + + + Teorifejl

Realistisk evaluering (virkningsevaluering) C + M = O Context + Mechanism = Outcome Under hvilke omstændigheder? Hvorfor? Hvad virker? R. Pawson & N. Tilley (1997): Realistic Evaluation, Sage Publications.

Den realistiske evalueringscyklus Teori Kontekst (C) Mekanismer (M) Outcome (O) Program specifikation Hvad virker for, hvem under hvilke omstændigheder Hypoteser Hvad forventes at virke for hvem, under hvilke omstændigheder Observationer Multiple metoder og analyse af C,M,O Kilde: R. Pawson & M. Tilley (1997: 85): Realistic Evaluation, London: Sage.

Effekten af nikotinplastre? KONTEKST (C) Motivation Nikotinplastre Rygestop Nikotinsubstitution

Effekten af privat løntilskud? KONTEKST (C) Udsigt til ansættelse Privat løntilskud Ordinær beskætigelse Netværk

Diskuter med sidemand/kvinde (3 min.) Hvordan kan jeg bruge programteori i forhold til min arbejdspraksis?

Hvad virker for hvem i indsatsen overfor modtagere af sygedagpenge? Projektets formål At kortlægge, klassificere og evaluere virkningerne af beskæftigelsesrettede indsatser for borgere på sygedagpenge. Baggrund Stigning i antallet af langtidssygemeldte. Store sociale/økonomiske omkostninger samfundsmæssigt og personligt Borgerne risikerer at falde for varighedsbegrænsninger og stå uden forsørgelse. Vi ved måske mere og mere om hvad der virker men ikke tilstrækkeligt om for hvem, hvorfor og under hvilke omstændigheder.

Kompas individuelt tilrettelagte forløb Omfang: 20 borgere i 10 ugers forløb med mulighed for forlængelse. Borgere med psykiske lidelser kan have svært ved at rumme kommunens normale tilbud. Derfor startede man et særligt projekt til denne målgruppe i januar 2013. Udbredt anvendelse af samtaleforløb, men modstridende viden om resultataerne heraf (Høgelund, 2012). Tidligere positive erfaringer med individuelle og fleksible forløb, samt en tværfaglig tilgang, for borgere med psykiske lidelser (NFA, 2010). Hvordan kan en programteori for denne indsats formuleres?

Programteori for Kompas Eksempel på succesmål: 70 % af borgerne kommer videre til alment tilbud eller i virksomhedspraktik Målgruppe Aktiviteter (indsatsen) Virksomme mekanismer Kortsigtede mål Mellemsigtede mål Langsigtede mål Sygdagpengemodtagere med psykiske lidelser Typisk: stres, angst eller depression, og kombinationer Kendetegnet ved ikke at kunne indgå i kommunens sædvanelige tilbud Samtaleforløb: Individuelle samtaler med projektets to medarbejdere hhv. socialrådgiver og psykolog Jobspor & undervisning CV skrivning, samtaler om jobperspektiv og ønsker/muligheder Motion: Gratis adgang til svømmehal og/eller træning på yogahold /mindfullnes Relationsdannelse Motivationsarbejde Succesoplevelser Overblik over situation /udredning Afklaret arbejdsmarkeds perspektiv Forbedret Sundhedstilstand At gøre borger i stand til at deltage i kommunens alment tilbud (AHT), eller virksomhedspraktik Raskmelding til A-kasse, eller beskæftigelse

Hvad virker for hvem i indsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere? Formål Formålet med projektet er at kvalificere vores viden om, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder i beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Baggrund Fordi vi ikke ved nok om, hvad der virker for hvem Fordi førtidspensions- og fleksjobreformen indebærer, at flere personer omfattes af en (ny) helhedsorienteret, individuel og koordineret indsats Fordi kontanthjælpsreformen indebærer, at alle ledige skal deltage i aktive tilbud Fordi der er store udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Virksomhedspraktik For svage grupper af kontanthjælpsmodtagere varer virksomhedspraktik i udgangspunktet 13 uger, men kan forlænges op til 26 uger og i særlige tilfælde også udover de 26 uger. I virksomhedspraktik skal arbejdsstedet ikke udbetale løn til den ledige, som fortsætter på kontanthjælp under forløbet. Ca. ¼ af de svage kontanthjælpsmodtagere er i virksomhedspraktik, svarende til knap 6.000 fuldtidsaktiverede. Flere undersøgelser peger på en generel positiv effekt af virksomhedspraktik på afgangen til beskæftigelse også for gruppen af svage kontanthjælpsmodtagere (Rosholm & Svarer 2011, AMS 2012 og DORS 2012). Men for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder virker virksomhedspraktik?

Øvelse: Byg en programteori og overvej evalueringsdesign!! Målgruppe Aktiviteter (indsatsen) Virksomme mekanismer Delmål Slutmål Hvad er de(t) realistiske succesmål for indsatsen? Hvem gælder indsatsen for? Hvilke kendetegn har målgruppen? Hvilke udfordringer og barrierer har målgruppen? Er der forskellige delmålgrupper? Hvilke formål med indsatsen? Hvilke er de væsentligste aktiviteter i indsatsen? Hvorfor er de væsentlige? Hvilke metoder og tilgange benyttes? Hvilke faktorer er afgørende for succes/fiasko? Hvorfor og hvordan fører en given indsats til et bestemt resultat? For hvem virker indsatsen og for hvem virker den Ikke? Hvilke delmål er forudsætninger for at nå slutmålene? Hvilke resultater er opnået på kort og mellemlangt sigt? Hvilke resultater er opnået på længere sigt?

Den gode programteori 1. Skaber enighed mellem forskellige aktører 2. Identificerer forskellige legitime perspektiver 3. Synliggør tavs viden 4. Forbedrer planer 5. Fastsætter realistiske målsætninger 6. Bidrager til meningsfulde præstationsindikatorer 7. Er testbar 8. Identificerer hvor og hvorfor programmer fejler, hvad der får succesfulde programmer til at virke, samt hvordan de kan reproduceres andre steder 9. Er en ramme for læring på tværs af steder, projekter og evalueringer

Hvis du vil vide mere R. Pawson og N. Tilley (1997): Realistic Evaluation, Sage publications. R. Pawson (2006): Evidence-based policy A realist perspective, Sage Publications. R. Pawson (2013): The Science of Evaluation A Relaist Manifesto, Sage Publications. S.C. Funnell & P.J. Rogers (2011): Purposeful Program Theory, Josseybass. P. Dahler-Larsen & H.K. Krogstrup (2004): Nye veje i evaluering, systime Academic. H.K. Krogstrup (2011): Kampen om Evidens, Hans Reitzels Forlag. T. Bredgaard m.fl. (2011): Hvad virker i aktiveringsindsatsen, Beskæftigelsesregion Nordjylland.

Kontaktinformation Thomas Bredgaard, thomas@dps.aau.dk, tlf. 9940 2605 Julia Salado-Rasmussen, jsr@dps.aau.dk, tlf. 2065 4021 Stella Mia Sieling, stms@dps.aau.dk, tlf. 9940 2764 Forskningscenter for Evaluering (www.fce.aau.dk) Center for arbejdsmarkedsforskning (www.carma.aau.dk)