Evaluering af "Flere i job og Uddannelse" - Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering
|
|
- Malene Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ph.d.-projektbeskrivelse Evaluering af "Flere i job og Uddannelse" - Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering Rasmus Ravn, ph.d.-studerende Aalborg Universitet, Institut for Statskundskab rr@dps.aau.dk Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Forskningsspørgsmål:... 2 Baggrunden for projektet... 3 Investeringsstrategien i Hjørring Kommune... 4 Afhandlingens metode og evalueringstilgang:... 5 Afhandlingens bidrag... 7 Projektets rammer... 7 Litteraturliste:
2 Indledning: Afhandlingen evaluerer Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering Flere i job og uddannelse (Hjørring Kommune, 2014). Kommunen har investeret 125 mio. kr. over en fireårig periode ( ) i at få borgere med risiko for langvarig offentligt forsørgelse i beskæftigelse og uddannelse. Målgruppen for investeringen er overvejende sygemeldte borgere samt kontanthjælpsmodtagere. Projektet evaluerer både kommunens overordnede beskæftigelsesindsats for målgruppen, og der udvælges specifikke indsatser til nærmere undersøgelse. Der gennemføres en effektevaluering, der forsøger at besvare spørgsmålet om, hvorvidt projektet formår at bringe borgerne i beskæftigelse og uddannelse, samt en virkningsevaluering der undersøger,hvilke indsatser, der virker for hvilke borgergrupper, under hvilke omstændigheder. I tillæg til dette gennemføres også en brugerevaluering, der afdækker borgernes oplevelse af jobcenterindsatsen, samt jobcenterpersonalets erfaringer i beskæftigelsesindsatsen. Ph.d.-projektets primære til formål er at kvalificere og øge vores viden om, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder i beskæftigelsesindsatsen for borgere med andre problemer end ledighed (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer i ressourceforløb) gennem undersøgelse af en kommunes opprioriterede indsats for netop denne borgergruppe. Ph.d.-projektets forskningsmæssige relevans er, at der ikke hidtil er fundet entydig evidens for, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, hvoraf en del af disse borgere har mere eller mindre komplekse fysiske-, psykiske- og/eller diffuse lidelser. Dette skyldes til dels vanskeligheden ved at finde evidens for, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder, da der er tale om en meget heterogent sammensat gruppe af borgere på de pågældende ydelser. Forskningsspørgsmål: Virker interventionen Flere i job og uddannelse, for hvem virker det, og under hvilke omstændigheder virker det? Undersøgelsesspørgsmål: I hvilken grad har Flere i job og uddannelse formået at nedbringe den gennemsnitlige tid på offentlig forsørgelse i Hjørring Kommune overordnet set og for specifikke ydelsesgrupper? Hvilke typer af indsatser virker for hvilke målgrupper, i forhold til at nedbringe varigheden af offentlig forsørgelse, og hvorfor virker de? 2
3 Baggrunden for projektet I Danmark er der de seneste år kommet øget politisk bevågenhed på, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i højere grad end hidtil skal inkluderes på arbejdsmarkedet. Når man ser bort fra dagpengemodtagere, er andelen af personer på offentlig forsørgelse nogenlunde konstant over en længere årrække. Antallet af personer i udkanten af arbejdsmarkedet har i perioden fra 2004 til 2014 kun varieret mellem og fuldtidspersoner (Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats, 2015). Denne gruppe af borgere er kendetegnet ved, at de ofte har fysiske-, psykiske- og/eller sociale problemer, der sætter en begrænsning for deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Disse borgeres begrænsede deltagelse på arbejdsmarkedet er blevet identificeret som et samfundsmæssigt problem, der kræver aktiv handling. Denne problemidentifikation har ført til, at der er blevet gennemført store reformer af beskæftigelsesområdet og ydelsessystemet. Fokuserer vi blot på reformer, der har særlig betydning for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, er der tale om henholdsvis en kontanthjælpsreform, en reform af førtidspension og fleksjob samt en sygedagpengereform. Fælles for disse reformer er det, at intentionen bag reformerne har været, at en større andel af målgruppen skal være selvforsørgende ved at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Disse tre reformer betød overordnet set: At adgangen til førtidspension blev væsentligt begrænset for personer under 40 år, da der i stedet skulle iværksættes ressourceforløb. At det overordnede mål i beskæftigelsesindsatsen for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse blev opstart og gennemførsel af en uddannelse. At der skulle iværksættes tidlige indsatser for både personer på sygedagpenge og kontanthjælp. En ny helhedsorientret rehabiliterende tværfaglig tilgang Med virkning fra 2016 blev der ligeledes vedtaget en reform af refusionssystemet, der betyder en omlægning og en harmonisering af den statslige refusion kommunerne får for udgifterne til personer på overførselsindkomst uafhængigt af hvilken ydelse personerne modtager. Omlægningen betyder, at der indføres en model med gradvis aftrapning af den refusion de enkelte kommuner får for personer på offentlig forsørgelse. Denne omlægning af refusionssystemet betyder ifølge regeringen og aftalepartierne, at de enkelte kommuner får et større økonomisk incitament til at iværksætte indsatser, der forebygger langvarig offentlig forsørgelse og sikrer en hurtig og effektiv beskæftigelsesindsats (Økonomi og Indenrigsministeriet, 2015). Til trods for at der er gennem de senere år, gradvist er blevet opbygget en større vidensbase i forhold til, hvad der har vist sig at virke, med hensyn til at bringe borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i 3
4 beskæftigelse, er der stadig et betydeligt vidensunderskud i forhold til, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen for specifikke målgrupper i udkanten af arbejdsmarkedet (Deloitte & CARMA, 2015). Samtidigt mangler der situationsspecifik viden, der kan være med til at besvare spørgsmålet om, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder. Årsagen til dette er blandt andet, at der er tale om en meget heterogent sammensat gruppe af personer med vidt forskellige og ofte komplicerede problemstillinger, hvor det er vanskeligt at finde løsninger, der matcher den enkeltes forudsætninger og behov. Investeringsstrategien i Hjørring Kommune Blandt andet de ovennævnte reformer har ført til, at Hjørring Kommune i 2014 vedtog en omfattende investering i udvidet arbejdsrettet rehabilitering på 125 millioner kr., der løber over en fireårig periode fra (Hjørring Kommune, 2014). Begrebet arbejdsrettet rehabilitering indebærer tværfagligt arbejde, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov med henblik på at afdække og gerne udvikle borgernes arbejdsevne for at bringe borgeren tilbage i arbejde (Hjørring, 2015), hvilket ofte betyder, at beskæftigelses- og behandlingssystemet skal spille tæt sammen (Labriola, Thielen, Eplov, & Nielsen, 2014), i tråd med intentionerne i- og indholdet af de omtalte reformer. Denne investeringsplan kaldet Flere i job og uddannelse er en strategi for, hvordan kommunen har i sinde at bringe sygemeldte borgere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb i beskæftigelse og uddannelse. Målet med investeringen er at nedbringe den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse med 53 uger - fra 121 uger i gennemsnit til 68 uger i gennemsnit. Målgruppen for indsatsen i Hjørring er borgere på de tre nævnte ydelser, der samtidigt er i risiko for langvarig offentlig forsørgelse. Den første del af investeringen indebærer investering i indsatser indenfor beskæftigelse, sundhed og det sociale område med andre ord er der tale investering i tværfaglige indsatser og helhedsorientering. Her udvides allerede eksisterende indsatser, de kombineres på nye måder, og der etableres nye indsatser. Den anden del består af øgede personalemæssige ressourcer i form af flere beskæftigelsesmedarbejdere, sundhedsfagligt personale, virksomhedskonsulenter, mentorer og administrativt personale i de berørte forvaltninger. Der investeres cirka en tredjedel i øgede mandskabsmæssige ressourcer og to tredjedele i indsatser. Flere i job og uddannelse bygger videre på og udbygger de eksisterende beskæftigelsesindsatser i kommunen. Det drejer sig her blandt andet om et øget fokus på helhedsorientering og tværfaglige indsatser. En undersøgelse af Hjørring Kommunes investering er således forskningsmæssigt interessant, da Kommunen er på forkant med den igangværende udvikling, jf. de omtalte reformer, samt fordi der er tale om en unik investering, hvor store ressourcer anvendes på arbejdsrettet rehabilitering og tidlige indsatser, hvilket gør det muligt at uddrage læring om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen for borgere relativt langt fra arbejdsmarkedet. 4
5 Afhandlingens metode og evalueringstilgang: Hvordan kan man evaluere en indsats som den i Hjørring Kommune, der både er kompleks, dynamisk, mange facetteret og involverer forskellige målgrupper med forskellige problemstillinger samtidigt med at indsatsen er under konstant forandring? Hvis der skal foretages en nuanceret og grundig evaluering af en kompleks intervention, uden et ensidigt fokus, er det en nødvendighed at kombinere flere forskellige evalueringsmodeller i ét samlet evalueringsdesign. Dette vil samlet set kunne bidrage til mere fyldestgørende viden end ved anvendelse af én enkelt evalueringsmodel og være i stand til at tage højde for indsatsens komplekse og dynamiske karakter. I forhold til Flere i job og uddannelse er det væsentligt at vide, om indsatsen har virket for målgruppen af borgere. Til dette formål gennemføres der i afhandlingen en effektevaluering, hvori det undersøges, om den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for projektets målgrupper er blevet nedbragt, og om denne nedbringelse skyldes Flere i job og uddannelse. Problemet man støder på i forbindelse med effektmålinger er at etablere den kontrafaktiske situation (Bredgaard, Drejer, & Nielsen, n.d.; Munk, 2008; Vedung, 2009, p. 216): Hvad ville der være sket, hvis ikke interventionen var blevet gennemført? Til at løse problemet og gennemføre effektmålingen anvendes data fra DREAM-registeret og andre registre fra Danmarks Statistik, hvor der gennem statistisk matchning etableres en kontrolgruppe, der på så mange parametre som muligt ligner deltagergruppen i Hjørring. Selve effektevalueringen når udelukkende frem til om og i hvilken grad Flere i job og uddannelse har ført til en nedbringelse af den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse. Gennem en effektevaluering kan man dermed nå frem til at konkludere, hvorvidt der er en kausal sammenhæng mellem indsats og resultat. Hvad en effektevaluering imidlertid ikke kan konkludere er hvorfor en indsats har ført til et givent resultat, eller hvorfor indsatsen ikke har leveret de forventede resultater (Bredgaard, 2015; Pawson, 2006, 24 26). Til dette formål er det nødvendigt at gennemføre en virkningsevaluering, der undersøger, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder (Dahler-Larsen, 2013; Pawson & Tilley, 1997; Pawson, 2006, 2013). Dette gøres i praksis ved, at der udarbejdes en programteori for, hvordan en given indsats, intervention eller et program burde virke, hvorefter denne programteori efterprøves empirisk. Hvor en effektevaluering baserer sig på kvantitative data, er der i virkningsevaluering en metodemæssig pluralisme, der indebærer, at man bør kombinere kvalitative og kvantitative data i en evaluering. Hvilke data, der er de bedste af anvende, afhænger af evaluanden (det der evalueres) og det evalueringsspørgsmål, der stilles i den konkrete situation (Pawson & Tilley, 1997; 83). Som tommelfingerregel anvendes der i virkningsevalueringer både kvalitative, kvantitative og komparative/historiske data, da disse datatyper er fordelagtige til at afdække hhv. mekanismer, outcomes og kontekster (Pawson, 2013, 19). I dette projekt anvendes der i den empiriske efterprøvning af 5
6 programteorien for Flere i job og uddannelse både surveydata, registerdata og kvalitative interviews med borgere der deltager i indsatser i regi af programmet, samt interviews med personalet i de berørte afdelinger i Arbejdsmarkedsforvaltningen. En effektevaluering undersøger som beskrevet om en given indsats eller projekt virker, mens virkningsevalueringen undersøger, hvad det er ved indsatsen eller projektet, der virker for hvilke målgrupper i specifikke kontekster. Gennem anvendelse af virkningsevaluering er det muligt at nå frem til teoretiske forklaringer på, hvorfor en intervention virker (eller ikke virker). Til at undersøge brugeres oplevelser af inventioner, er det oplagt, at brugerevaluering anvendes (Bjørnholt & Vedung, n.d.; Vedung, 2009, 118). Hjørring Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg operer med en række arbejdsmarkedspolitiske værdier, og i brugerevalueringen undersøges det blandt andet, om disse værdier kan genfindes i udmøntningen af politikken. Der fokuseres her blandt andet på, om borgerne oplever at få en meningsgivende indsats, der de oplever bringer dem nærmere arbejdsmarkedet. Samtidigt undersøges det også blandt personalet på jobcenteret, om den nødvendige koordination på tværs af berørte afdelinger og forvaltninger finder sted, og hvordan personalet oplever, at investeringsstrategien påvirker deres arbejde og beskæftigelsesindsatsen. Som med virkningsevalueringen vil brugerevalueringen basere sig på både surveydata og kvalitative interviews. Afhandlingens metode kan kort beskrives som bestående af 3 hovedelementer: Dokumentanalyse og interview med (fag)personale og borgere der deltager i kommunens indsatser. (Anvendes i brugerevalueringen og virkningsevalueringen): Først udvikles på baggrund heraf en programteori for interventionen, og dernæst undersøges det om interventionen implementeres i overensstemmelse med programteorien. Anvendes endvidere til at afdække og uddybe borgernes oplevelse af kommunes indsatser, og hvad der virker for dem, samt til at belyse fagpersonalets praktikerviden. Gentagen spørgeskemaundersøgelse (før-efter måling) blandt borgere og personale. (Anvendes i brugerevalueringen og virkningsevalueringen): Anvendes til måle om borgernes og personalets vurderinger af kommunens indsatser ændrer sig efter projektets implementering, samt til at undersøge om de arbejdsmarkedspolitiske værdier kan genfindes i praksis. Kobles sidenhen med data fra kommunes sagsbehandlings- og journaliseringssystem (KMD OPERA), for at afdække hvilken type indsatser, der fører til afgang fra offentlig forsørgelse. DREAM-data koblet med andre registerdata fra Danmarks Statistik. (Anvendes i effektevalueringen): Anvendes til statistisk at etablere en kontrolgruppe, der på så mange parametre som muligt, ligner borgerne i Hjørring, hvorefter der gennemføres en effektmåling sidst i forløbet. Afhandlingen anlægger, som beskrevet i ovenstående, således et kombinationsdesign med anvendelse af flere forskellige metoder til at undersøge Hjørring Kommunes investering i arbejdsmarkedsrettet rehabilitering. 6
7 Afhandlingens bidrag Ph.d.-projektets primære mål er at bidrage til at øge vores viden om, hvad der virker i forhold til at bringe borgere, der står relativt langt fra arbejdsmarkedet i beskæftigelse og uddannelse, samt bidrage til at udvikle virkningsevaluering som metode på beskæftigelsesområdet. Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering har et ganske betydeligt generaliseringspotentiale hvilket i overvejende grad skyldes investeringens omfang. Der er dels et empirisk- og dels et teoretisk/analytisk generaliseringspotentiale. Effektmålingen vil kunne bidrage med viden om, hvorvidt investeringen har ført til en nedbringelse af tiden på offentlig forsørgelse i kommunen, samt øget viden om hvorvidt denne type investeringer formår at bringe relativt svage borgergrupper i beskæftigelses og uddannelse. Projektets væsentligste forskningsbidrag kommer dog fra virkningsevalueringen, hvor det undersøges, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder, samt hvorfor det virker. Der vil her være tale om såkaldt analytisk/teoretisk generalisering (Collins, Onwuegbuzie, & Jiao, 2007). Denne type af generalisering forekommer ved, at afhandlingen forsøger at identificere hvilke mekanismer (Dalkin, Greenhalgh, Jones, Cunningham, & Lhussier, 2015; Pawson & Tilley, 1997; Pawson, 2013), der skal aktiveres, i hvilke kontekster, for at forskellige borgergrupper bringes nærmere arbejdsmarkedet eller uddannelse. Projektets rammer Ph.d.-projektet er sam-finansieret af Hjørring Kommune og Aalborg Universitet og er forankret på Institut for Statskundskab. Projektet er tilknyttet forskningsgrupperne ForskningsCenter for evaluering (FCE) og Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Projektet løber fra d. 15. februar 2015 til d. 14. februar Projektet har tilknyttet en styregruppe bestående af; Rasmus Ravn, ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet Thomas Bredgaard, Lektor, ph.d., hovedvejleder Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet Michael Duus Nielsen, Arbejdsmarkedschef, Jobcenter Hjørring, Hjørring Kommune Afhandlingen udformes som en såkaldt kombinationsmodel bestående af 3 videnskabelige artikler og en forskningsrapport. Resultaterne formidles løbende til Hjørring Kommune og til dagspressen. 7
8 Litteraturliste: Bjørnholt, B., & Vedung, E. (n.d.). Brugerevaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og organisation. Hans Reitzels Forlag. Bredgaard, T. (2015). EVALUATING WHAT WORKS FOR WHOM IN ACTIVE LABOUR MARKT POLICIES. European Journal of Social Security, 17(4). Bredgaard, T., Drejer, I., & Nielsen, K. (n.d.). Målopfyldelsesevaluering og effektevaluering. In T. Bredgaard (Ed.), Evaluering af offentlig politik og organisation. Hans Reitzels Forlag. Collins, K. M. T., Onwuegbuzie, a. J., & Jiao, Q. G. (2007). A Mixed Methods Investigation of Mixed Methods Sampling Designs in Social and Health Science Research. Journal of Mixed Methods Research, 1(3), doi: / Dahler-Larsen, P. (2013). Evaluering af projekter - og andre ting, som ikke er ting. Odense M: Syddansk Universitetsforlag. Dalkin, S. M., Greenhalgh, J., Jones, D., Cunningham, B., & Lhussier, M. (2015). What s in a mechanism? Development of a key concept in realist evaluation. Implementation Science, 10(1), 1 7. doi: /s x Deloitte & CARMA. (2015). International komparativ analyse - Ydelsessystemer, reformer og indsatser overfor ikke-arbejdsmarkeds- parate borgere i fem lande. Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. (2015). Nye veje mod job - for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Hjørring. (2015). Hjørringmetoden - Arbejdsrettet rehabilitering i teori og praksis. Hjørring Kommune. (2014). Flere i job og uddannelse. Hjørring Kommune. Labriola, M., Thielen, K., Eplov, L. F., & Nielsen, C. V. (2014). Arbejdsrettet rehabilitering. Ugeskrift for Læger, 176(10), Munk, M. D. (2008). Metoder til at måle kausale effekter af socialpolitiske indsatser. Dansk Sociologi, 19(1), Pawson, R. (2006). Evidence-based Policy: A Realist Perspective. London: SAGE Publications Ltd. Pawson, R. (2013). The Science of Evaluation - A Realist Manifesto. London: SAGE Publications Ltd. Pawson, R., & Tilley, N. (1997). Realistic Evaluation. London: SAGE Publications Ltd. Rogers, P., Petrosino, A., Huebner, T. A., & Hacsi, T. A. (2000). Program Theory Evaluation : Practice, Promise, and Problems. New Directions for Program Evaluation, doi: /ev
9 Vedung, E. (2009). Utvärding i Politik och Förvaltning (3. ed.). Lund: Studentlitteratur. Økonomi og Indenrigsministeriet. (2015). Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet. 9
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereEn farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori
En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-stipendiat Stella Mia Sieling, ph.d.-stipendiat
Læs mereVIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet
VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet Hvad virker i sygedagepengeindsatsen? Kort om oplægsholder & Ph.d.-projekt. Opstart 2013.
Læs merekl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015
Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde
Læs merePrioriteringer af beskæftigelsesindsatsen
NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne
Læs mereFLERE I JOB OG UDDANNELSE
FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Opdateret version, februar 2016 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen
Læs mereHvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres?
Hvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres? Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-stipendiat Stella Mia Sieling, ph.d.-stipendiat FORSA Årsmøde,
Læs mereHJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Læs mereBeskæftigelse og sundhed
Beskæftigelse og sundhed Investering i arbejdsrettet rehabilitering Seniorkonsulent Torben Birkeholm torben.birkeholm@hjoerring.dk Tlf. 41 22 60 22 29. November 2017 Værdigrundlaget for Arbejdsmarkedspolitikken
Læs mereHJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereFLERE I JOB OG UDDANNELSE
FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB
Læs mereImplementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner
Forslag til Handleplaner 2017 & 2018 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar 2012 en Handicappolitik.
Læs mereProgressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer
Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.000,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 3. november 2015 November 2015 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereBI5: Investering i lavere sagsstammer
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI5: Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at det skal undersøges,
Læs mereNOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet
ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform
Læs mereBI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og
Læs mereResultatrevision 2017
Resultatrevision 2017 Nordfyns Kommune Jobcenter Nordfyn Indhold Indledning... 3 Ministerens mål... 4 Status for målgrupper, der modtager offentlig forsørgelse... 5 Indsatsen... 8 Centrale elementer i
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets
NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereBilag 1 - Hjørring kommunes svar på spørgsmål fra Beskæftigelsesministeren
Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service AB NOTATARK 7. august 2018 Bilag 1 - Hjørring kommunes svar på spørgsmål fra Beskæftigelsesministeren I ministerens brev til
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)
Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal
Læs mereHjørring Kommune. Notat. Økonomifunktionen, Administration og Service. Notat vedr. trykprøvning af aktivitetsforudsætninger i Budget
Hjørring Kommune Notat Økonomifunktionen, Administration og Service 15.maj 217 Side 1. Notat vedr. trykprøvning af aktivitetsforudsætninger i Budget 218-221 Økonomiudvalget godkendte d. 22. marts 217 principperne
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08-2017 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereFavrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag
Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereRefusionsreformen de organisatoriske valg og frontlinjen
Gør tanke til handling VIA University College Refusionsreformen de organisatoriske valg og frontlinjen Else Marie Frandsen & Thorsten Braun VIA University College Dagens program 1.) Præsentation af egen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereAMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereSpørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak
Læs mereResultatrevision Syddjurs Kommune Erhverv og Beskæftigelse
Syddjurs Kommune Erhverv og Beskæftigelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...1 Resumé...2 Syddjurs Kommunes mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs...2
Læs mereBeskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan
Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i
Læs mereStatus for beskæftigelsesplan 2019
Status for beskæftigelsesplan 2019 August 2019 Indledning Nedenfor gives en status på målene i beskæftigelsesplanen for 2019. Statussen er udarbejdet på baggrund af data fra primært jobindsats.dk (fuldtidspersoner
Læs mereResultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets
Læs mereResultatrevision 2015
Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?
ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereDEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE
DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger
Læs mereBeskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016
Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for
Læs mereBI Investering i lavere sagsstammer
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det i hensigtserklæring 17 specificeret,
Læs mereAMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland
Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere
Læs mereEVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS
EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereBeskæftigelsesrettet rehabilitering En evaluering af Hjørring Kommunes investering på beskæftigelsesområdet Ravn, Rasmus
Aalborg Universitet Beskæftigelsesrettet rehabilitering En evaluering af Hjørring Kommunes investering på beskæftigelsesområdet Ravn, Rasmus Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mereLokale mål: 1. Ungeledigheden skal bekæmpes 2. Der skal skabes flere fleksjob 3. Arbejdsstyrken skal øges
Notat om målfastsættelse i BP2015 Dette notat beskriver hvordan administrationen beregner og giver forslag til konkrete måltal for de politiske mål i beskæftigelsesplanen. Der tages udgangspunkt i tal
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 76 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 76 Offentligt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Ledelsessekretariatet Politik, Jura og Strategi Odense Kommunes redegørelse vedr. manglende indsats
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan
Læs mereAnalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud
Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse
Læs mereAMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereReferat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service
Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 2018-2021 Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. 11:30 Mødested: Mødelokale
Læs mereAMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereHvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at
Læs mereNye formålsbestemmelser i LAB
Notat Dato 24. august 2017 MEB Side 1 af 6 Nye formålsbestemmelser i LAB Formålsparagraffen i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er ikke blevet ændret siden 2003 og er dermed ikke blevet opdateret
Læs mereUnge på uddannelseshjælp
Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis
Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.035,9 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede
Læs mereLedelsesinformation på beskæftigelsesområdet
Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet Indhold: Udvikling i borgere på offentlig forsørgelse Ledighedsprocent Ledige fordelt på A-kasser Opfølgning på Beskæftigelsesplan 20 Konkrete mål Supplerende
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereOmstilling & Effektivisering
Omstilling & Effektivisering Nummer 1 Projektnavn Øget virksomhedsvendt aktivering i Ressourceforløb Fagudvalg Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Funktion 05.58.82 Aftaleenhed Fagsekretariat Social
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Østjylland
Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereFTF-forslag til et nyt refusionssystem
13-0089 - Mela 30.05.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF-forslag til et nyt refusionssystem FTF foreslår et nyt refusionssystem, hvor kommunernes valg af beskæftigelsesindsats
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Østjylland
Status på reformer og indsats Østjylland Februar 2016 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
BESKÆFTIGELSE- OG BORGERSERVICE Dato: 20. oktober 2016 Sags.nr.: 15.00.00-A00-4-16 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 er en plan for, hvordan Ballerup Kommune vil arbejde med indsatsen for
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Vestjylland
Status på reformer og indsats Vestjylland Marts 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen
Læs mereAMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn
AMK-Syd Status på resultater og indsats RAR Fyn September 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereNYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter
NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereB i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
Læs mereInvesteringsforslag 2017
[1] Investeringsforslag Indledning Ved vedtagelsen af Tønder Kommunes budget for 2016 blev der afsat en investeringspulje på 2,8 mio. kr. i 2016 og 5,8 mio. kr. i. Investeringsstrategien skal ses i sammenhæng
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereMidtvejsstatus for Handleplaner 2017 & 2018
Midtvejsstatus for Handleplaner 2017 & 2018 December 2017 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsbudget udgør i alt 1.008,2 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mere