Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Relaterede dokumenter
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Mødesagsfremstilling

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner gældende for

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

NOTAT. Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Den nationale database

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Arbejdstempo og stress

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Helbred og sygefravær

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

FOA-medlemmernes sundhed

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Sundhedsprofil for Aarhus

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse

Status på kvalitetsprogrammet

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Københavns Kommunes Borgerpanel

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Flytninger i barndommen

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Hvordan har du det? 2013

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for Region Hovedstaden, hvor der er specifikke tal for København og bydelene. Sundhedsprofilen stiller skarpt på, hvordan det går med borgernes sundhedsadfærd, borgernes generelle helbred og de rammer, som borgerne færdes i og som påvirker deres sundhed. 04-03-2014 Sagsnr. 2014-0042301 Dokumentnr. 2014-0042301-1 Sagsbehandler Lise Gert Kristensen I Region Hovedstaden er der udsendt to forskellige versioner af spørgeskemaet Hvordan har du det?, ét til borgere i alderen 16-34 år og ét til borgere på 35 år og derover. Hovedparten af spørgsmålene er ens i de to skemaer, men enkelte emner indgår kun i ét af skemaerne. Spørgeskemaerne er sendt til en tilfældig stikprøve af borgere på 16 år eller derover, som var bosiddende i Region Hovedstaden 1. januar. Tabellen viser, København sammenlignet med hele regionen på en række områder og udvikling fra 2010 til. Pilene indikerer, om udviklingen er gået op eller ned fra 2010. København 2010 Regionalt 2010 København Regionalt Rygning 21 20 17 15 Alkohol 14 13 11 10 storforbrug Alkohol 20 15 20 15 rusdrikkeri Ønsker at nedsætte alkoholforbrug 26 26 33 32 Unge som har 21 18 16 14 prøvet stoffer Unge som har 63 55 59 51 prøvet hash Dårlig mental 12 10 13 12 sundhed Stress 21 19 23 21 Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred 15 15 13 13 Fysisk 26 31 28 32 inaktivitet Andel som 12 24 11 22 Folkesundhed KBH Sjællandsgade 40 2200 København N Telefon 3530 3525 E-mail XU18@suf.kk.dk EAN nummer 5798009290359 www.kk.dk

ikke cykler eller går til og fra arbejde Moderat overvægt Meget usund kost 26 30 26 30 9 10 10 10 Udviklingen i rygning og alkoholforbrug svarer nogenlunde til udviklingen i hele regionen. I København ligger rusdrikkeri og storforbrug af alkohol lidt højere end i hele regionen. Det er cirka den samme andel i både region og København, der ønsker at nedsætte eget alkoholforbrug. Andelen af unge, der har prøvet hash og stoffer er lidt højere i København, men der er sket det samme fald i udviklingen i både København og regionen. Fysisk inaktivitet og inaktive transportformer til og fra arbejde og uddannelse ligger lavere i København, men følger den regionale udvikling. Generelt er der færre overvægtige i København end i regionen som helhed. Social ulighed i sundhed Der er stadig stor ulighed i sundhed i København. Allerværst for sundhedstilstanden, ser det ud, hvis man er en mand, har en kort uddannelse og ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet. Tabellen viser andelen af borgere i bydelene, som har en uddannelse på grundskole- eller gymnasial niveau, borgere som har en lang videregående uddannelse og borgere som er under 65 år og ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabellen viser kun tallene fra. Bydel Borgere med grundskoleeller gymnasial uddannelse Borgere som har lang videregående uddannelse Amager vest 26 15 12 Bispebjerg 30 10 19 Brønshøj- 32 11 18 Husum Nørrebro 25 15 15 Valby 29 12 14 Vesterbro/Kgs 26 17 14 Enghave Amager øst 27 12 12 København 26 15 13 Indre by 21 24 8 Vanløse 24 14 10 Borgere under 65 uden tilknytning til arbejdsmarkedet Side 2 af 9

Østerbro 21 20 9 Forekomsten af overvægt er højere blandt borgere med korte uddannelser sammenlignet med borgere med lange uddannelser. Der ses en tydelig social gradient i forekomsten af svær overvægt. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af svært overvægtige borgere. Andelen af svært overvægtige borgere er mere end dobbelt så stor blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse. Der er stadig stor social ulighed i sundhed i forhold til rygning. Hver fjerde borger, der har en grundskole- eller gymnasial uddannelse ryger dagligt, dette gælder for hver tyvende borger, som har en lang videregående uddannelse. Der er ikke forskel på hvor mange der ønsker at stoppe med at ryge på tværs af uddannelse. Der er ingen social gradient i forhold til hash, heller ikke når der justeres for fordelingen af køn og alder i kommunerne og bydelene. Udover den sociale gradient, adskiller bydelene sig positivt og negativt i forhold til hele regionen på følgende områder: På Vesterbro/Kgs Enghave er der flest rygere i forhold til hele regionen. Andelen af rygere er på 21. Passiv rygning/passiv rygning overfor børn er mest udbredt i Brønshøj-Husum. Andelen er på 12,6 og 12,7 i forhold til begge områder. I Indre by har flest tegn på alkoholafhængighed i hele regionen. Andelen er på 24. Her er også flest rusdrikkere. Andelen er på 25. Regionalt er andelen af unge, der har prøvet hash og andre stoffer generelt størst blandt de unge i de københavnske bydele og i Frederiksberg Kommune. De områder hvor bydelene adskiller sig positivt i forhold til hele regionen er: På Nørrebro og Østerbro er andelen af fysisk inaktive på 25, som er den laveste andel i regionen. I Indre by og andelen af overvægtige, som er på 6 - den laveste andel i regionen Indre by, hvor andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er på 8, som er den laveste andel i hele regionen. Side 3 af 9

Rygning Resultaterne fra viser, at borgere som ryger dagligt er faldet fra 21 i 2010 til 17 i. Regionalt er det et fald fra 20 i 2010 til 15 i. Faldet er forventeligt, men skal især ses i forhold til, at færre starter på at ryge, samtidig er der i perioden sket en række stramninger af lovgivningen for eksempel aldersgrænse i forhold til at kunne købe tobak. Tabellen viser, passiv rygning overfor ikkerygere og i hjem med børn på bydelsniveau i København. Ikke rygere som er udsat for passiv rygning Passiv rygning i hjem med børn Ikke rygere som er udsat for passiv rygning Passiv rygning i hjem med børn Amager vest 13 16 8,7 7,5 Bispebjerg 11 15 9,1 11,3 Brønshøj-Husum 13 11 12,7 12,6 Nørrebro 10 18 9,1 6,4 Valby 12 19 6,7 8,7 Vesterbro/Kgs 12 12 9,4 8 Enghave Amager øst 9 12 9,2 11,5 København 11 14 8,1 8,2 Indre by 10 10 7 10,1 Vanløse 10 11 5,5 2,6 Østerbro 10 9 4,8 5,8 Alkohol Borgere som har tegn på alkoholafhængighed ligger lidt over gennemsnittet i hele regionen med henholdsvis 18 for København og 17 for regionen. Der er ikke sket nogen ændring siden 2010. Andelen med alkoholafhænighed i Indre by ligger på hele 24. I København ligger rusdrikkeri og storforbrug af alkohol lidt højere end i hele regionen. Her står det værst til på Nørrebro, hvor 28 rusdrikker. Tallet for regionen er på 15 og for hele København er andelen 20. Andelen af borgere, som har tegn på alkoholafhængighed eller rusdrikker, er dobbelt så stor blandt mænd som blandt kvinder. Mens hver femte mand har tegn på alkoholafhængighed og rusdrikker, er det kun hver tiende kvinde. Rusdrikkeri er især udbredt i den yngre del af befolkningen, mens tegn pa alkoholafhængighed især er udbredt i den ældre del af Side 4 af 9

befolkningen. Hver fjerde borger i alderen 55-64 år, har tegn på alkoholafhængighed og mere end hver fjerde borger i alderen 16-24 år rusdrikker. I forhold til storforbrug af alkohol er andelen faldet fra 14 i 2010 til 11 i for hele København og der er sket et fald i storforbruget i de fleste bydele. Variationen på bydelsniveau kan både tilskrives adfærd og ændringer i demografi. Storforbrug af alkohol Storforbrug af alkohol Amager vest 14 10 Bispebjerg 13 10 Brønshøj-Husum 11 10 Nørrebro 16 13 Valby 12 9 Vesterbro/Kgs Enghave 14 12 Amager øst 12 12 København 14 11 Indre by 21 14 Vanløse 13 11 Østerbro 14 12 Tabellen viser udviklingen i andelen af borgere, som bor med børn og har en risikabel alkoholadfærd på bydelsniveau. Risikabel alkoholadfærd blandt borgere som bor med børn Amager vest 19 13 Bispebjerg 11 11 Brønshøj-Husum 17 14 Nørrebro 17 11 Valby 23 11 Vesterbro/Kgs Enghave 23 16 Amager øst 17 14 København 20 14 Indre by 29 20 Vanløse 21 15 Østerbro 22 16 Andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd, som bor sammen med børn, er næsten tre gange større blandt mænd sammenlignet med Risikabel alkoholadfærd blandt borgere som bor med børn Side 5 af 9

kvinder. For borgere over 24 år stiger andelen med en risikabel alkoholadfærd i hjem med børn med alderen. Hash Tabellen viser udviklingen i andelen af unge, som har prøvet hash på bydelsniveau. Unge som har prøvet hash Unge som har prøvet hash Amager vest 56 53 Bispebjerg 61 55 Brønshøj-Husum 50 47 Nørrebro 71 67 Valby 56 54 Vesterbro/Kgs Enghave 69 59 Amager øst 59 62 København 63 59 Indre by 74 70 Vanløse 57 47 Østerbro 65 62 En større andel af mænd end kvinder har prøvet hash og andre stoffer. Tilsvarende har en større andel af de 25-34 årige prøvet hash og andre stoffer sammenlignet med de 16-24 årige. Andelen af unge, som har prøvet hash varierer fra 47 i Brønshøj-Husum og Vanløse til 70 i Indre by. Siden 2010 er andelen af unge, der har prøvet hash, faldet i de fleste bydele. De største fald i andelen af unge, som har prøvet hash, ses i bydelen Vanløse og Vesterbro/kongens Enghave. Der er en tendens til at brug af hash og andre stoffer inden for den seneste måned er mest hyppig i de københavnske bydele. Denne by-tendens er mere udtalt blandt voksne over 35 år sammenlignet med unge borgere på 16-34 år. Mental sundhed Den mentale sundhed er i en negativ udvikling ligesom et højt stressniveau. Andelen af borgere med højt stressniveau og dårligt mentalt helbred er steget i de fleste bydele. Tabellen viser borgere, som har et dårligt mentalt helbred på bydelsniveau. Dårlig mental sundhed Dårlig mental sundhed Amager vest 12 13 Bispebjerg 16 14 Side 6 af 9

Brønshøj-Husum 14 15 Nørrebro 13 14 Valby 11 15 Vesterbro/Kgs Enghave 15 13 Amager øst 11 14 København 12 13 Indre by 10 10 Vanløse 9 12 Østerbro 10 11 Unge og ubeskyttet sex Andelen af unge, der har ubeskyttet sex i forhold til at få sexsygdomme er regionalt på 11 i 2010 og 7,7 i. Udviklingen for unge der har ubeskyttet sex er altså faldende både regionalt og i København, men København ligger generelt lidt højere. Tabellen viser udviklingen i andelen af unge, der har ubeskyttet sex i forhold til sexsygdomme. Unge og ubeskyttet sex sexsygdomme Amager vest 8 7,2 Bispebjerg 14 8,4 Brønshøj-Husum 8 8,5 Nørrebro 14 8,5 Valby 11 9,2 Vesterbro/Kgs Enghave 14 8,6 Amager øst 13 10,1 København 12 8,9 Indre by 15 9 Vanløse 10 10,8 Østerbro 12 9,6 Ensomhed I København er andelen af borgere, der er uønsket alene på 7,1. I hele regionen er 6 ofte uønsket alene. Andelen af borgere, som ofte er uønsket alene, eller som ikke har nogen at tale med ved behov, er uændret siden 2010 Der er ingen forskel på andelen af mænd og kvinder, der ofte er uønsket alene. Andelen af borgere, der ikke har nogen at tale med ved behov, er derimod dobbelt så stor blandt mænd sammenlignet med kvinder. Andelen af borgere, der ofte er uønsket alene, er størst blandt de 16-24 årige og borgere på 80 år eller derover. Unge og ubeskyttet sex sexsygdomme Side 7 af 9

Bydel Ofte uønsket alene Amager vest 7,3 Bispebjerg 9,3 Brønshøj-Husum 6,8 Nørrebro 7,7 Valby 7,5 Vesterbro/Kgs Enghave 7,1 Amager øst 8,6 København 7,1 Indre by 5,5 Vanløse 6,1 Østerbro 5,3 Ønske om ændring af livsstil Det er stadig en stor andel af rygerne, der ønsker at stoppe med at ryge fra 77 i 2010 til 73 i. Andelen af dagligrygere, som ønsker rygestop, samt andelen som ønsker hjælp til rygestop er stort set ens for mænd og kvinder. Jo ældre dagligrygerne er, des mindre andel ønsker rygestop. Andelen af dagligrygere, som ønsker hjælp til rygestop, er mindst blandt de yngste og ældre aldersgrupper og størst blandt de 45-64 årige. Andelen af borgere, der ønsker hjælp til rygestop, er næsten halvt så stor blandt de yngste borgere sammenlignet med de 45-54 årige. I København er der 33 af borgere med risikabel alkoholadfærd, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Det er lidt mere end på regionalt niveau. På Amager Øst er ønsket særligt stort, idet 41 ønsker en adfærdsændring. 82 af de borgere, der er moderat overvægtige, både regionalt og i København ønsker at tabe sig. Andelen af svært overvægtige borgere, som ønsker vægttab, varierer fra 89 på Amager Øst til 99 på Vesterbro/Kongens Enghave Opbakning til forbud mod rygning, alkohol og salg af sodavand og fastfood i forskellige arenaer Et stort flertal mener, at der bør være rygeforbud følgende steder: Fritids- og ungdomsklubber 85 Opgange i boligblokke 87 Ungdomsuddannelser 74 Arbejdspladser 60 Side 8 af 9

Restauranter 68 Et stort flertal mener, at der skal være alkoholforbud følgende steder: Fritids- og ungdomsklubber 88 Idrætsklubber og sportshaller 72 Forældremøder i folkeskoler 78 Forældremøder i børnehaver/vuggestuer 83 For elever til fester i folkeskolen 71 Henholdsvis 63 og 56 mener, at der skal være forbud mod salg af sodavand og fastfood i folkeskoler. Side 9 af 9