Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic Anne Therese Momme Møller Ayse Döner Tugba Coban Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forsknings, bachelorprojekt - Ergoterapeutuddannelsen PH Metropol December 2012 - Hold: 2009B Metode vejleder: Hans Jørgen Bendixen Faglig vejleder: Mikkel Borch Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen Metropol. Den foreligger rettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse 1

Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af 4 ergoterapeutstuderende ved Professionshøjskolen Metropol København, december 2012. Vi ønsker at rette den største tak til Sundhedscentret i Hørsholm Kommune, som har hjulpet med fund af informanter. Uden dem havde dette projekt ikke været muligt. Tak til vores faglige vejleder Mikkel Borch for hjælp og svar på alle vores spørgsmål. En speciel tak til vores informanter for den tid og de ressourcer, de har stillet til rådighed til interviews. En stor tak skal også lyde til vores metodiske vejleder Hans Jørgen Bendixen: Lektor, Forsknings- og udviklingsergoterapeut, Master of Science i ergoterapi, for hans kompetente vejledning, gode råd og altid konstruktive kritik gennem hele forløbet. Forfattersignaturer Ajla Bajramovic Anne Therese Momme Møller Ayse Döner Tugba Coban 2

Læsevejledning Vi har anvendt retningslinjerne fra Den sundhedsvidenskabelige opgave fra 2010 af Juhl og Lindahl til opbygning af vores opgave. Opgavens referencesystem følger the American Psychological Associations (APA), som ergoterapeutuddanelsen i København tager udgangspunkt i. Ved referencer i teksten refereres efternavne og år fx (Lindal & Juhl, 2010). Bilagene henvises i selve teksten ved (se bilag X). Vores informanters navne er blevet anonymiseret med andre navne. I opgaven har vi kaldt borgere/klienter/patienter for informanter, når det drejer sig om vores resultater og borgere i forbindelse med teori. Forkortelser vi anvender er i overensstemmelse med dansk sprognævn, og det er blandt andet, for eksempel (fx) og med mere (mm.). Billederne på forsiden er taget af gruppemedlemmet Ajla Bajramovics mormor, som har medvirket frivilligt. Billederne skal illustrere hverdagsrehabilitering. Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for udarbejdelsen af projektet samt for det samlede indhold. Af bilag 1 fremgår det, hvilket gruppemedlem der er hovedansvarlig for det enkelte afsnit. God læselyst! 3

Resume Titel Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. Formål Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med borgernes perspektiver på hverdagsrehabilitering, da viden på dette område er meget sparsom. Fokus i undersøgelsen er borgernes egne oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering samt hvilken indflydelse det har på borgernes hverdag ud fra deres eget perspektiv. Problemformulering Hvordan oplever de ældre borgere i Hørsholm kommune hverdagsrehabilitering, og hvilken indflydelse oplever disse borgere hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet? Metode Metoden er kvalitativ, og bygger på fem individuelle semistrukturerede interviews med borgere i Hørsholm kommune. Resultater Borgerne i Hørsholm kommune forbinder god livskvalitet med godt netværk og interesser. De værdsætter den hjemmehjælp de får, grundet tryghed og frygt for ensomhed. De ældre mangler viden om hverdagsrehabilitering. Informanterne mener også at uafhængighed er ønskværdigt, da afhængighed kan være belastende. Konklusion Temaerne selvstændighed, hjemmehjælp, træning og livskvalitet har et tæt samspil i forhold til forståelsen af hverdagsrehabiliteringens indflydelse på informanternes deltagelse, aktivitetsudøvelse samt livskvalitet. De informanter, der har været inddraget i samarbejdet under forløbet, oplevede en større tilfredshed med forløbet. Netværket har en stor betydning for deres livskvalitet og motivation til at være selvhjulpne. Konklusionen er, at informanter med begrænset netværk har en tendens til at knytte sig til hjemmehjælpen, 4

hvilket resulterer i en frygt for at miste oplevelsen af kontakt og tryghed, og dermed vægter de dette højere end at være selvhjulpne. Søgeord Hverdagsrehabilitering, livskvalitet, aktivitetsudøvelse, deltagelse, selvstændighed. Antal tegn: 1. 690 5

Abstract Title What you actually want is to be self-reliant a qualitative study in Hørsholm municipality of the citizen s experiences with rehabilitation to normal life. Purpose The purpose of this study is to contribute to the citizen s perspectives on everyday life rehabilitation. The focus of this study is the citizens own experiences of everyday life rehabilitation (ELR) and the impact it has of everyday life from their own perspective. Problem statement How do the senior citizens in Hørsholm municipality experience everyday life rehabilitation, and how does rehabilitation influence on these citizens experience in their participation, occupational performance, and quality of life in their everyday life? Method The study is qualitative and is founded on the five semi -structured interviews with citizens in Hørsholm municipality Results The citizens of Hørsholm think that good quality of life means having a good network and interests. They appreciate the home care they get, due the feeling of safety and fear of loneliness. The elderly lack knowledge about rehabilitation. The informants think that independence is desirable, because dependence can be stressful. Conclusion The themes independence, home care, training and quality of life have a close connection to the understanding of the influence of everyday life rehabilitation on the informants participation, occupational performance and quality of life. The informants who have been involved in the cooperation, experienced a greater satisfaction with the course. The network has a major impact on their quality of life and motivation to be self-reliant. The conclusion is that informants with limited network tend to attach themselves to the home 6

care, resulting in fear of losing the sense of security and the contact to other people, and therefore they weigh on this more than being self-reliant. Key words Everydaylife rehabilitation, quality of life, occupational performance, participation, independence. Antal tegn 7

Indhold Forord... 2 Læsevejledning... 3 Resume... 4 Abstract... 6 1.0 Introduktion... 11 1.1 Problembaggrund... 11 1.1.1 Sundhed og aktivitet... 11 1.1.2 Hverdagsrehabilitering... 12 1.1.3 Erfaringer fra Fredericia kommune... 12 1.2 Formål... 13 1.3 Problemformulering... 13 1.4 Begrebsafklaring... 14 2.0 Forforståelse... 15 3.0 Teori... 15 3.1 Rehabilitering... 15 3.2 Den svenske Hemrehabilitering... 16 3.3 Hverdagsrehabilitering... 17 3.4 Aktivitet og deltagelse... 18 3.5 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E... 19 3.6 Livskvalitet... 20 4.0 Metode... 22 4.1 Design... 22 4.2 Litteratursøgning... 22 4.3 Valg af informanter... 24 4.1.1 Inklusionskriterier... 24 4.1.2 Eksklusionskriterier... 24 4.4 Dataindsamling... 24 4.4.1 Udarbejdelsen af interviewguide... 25 4.4.2 Pilotinterview... 25 4.4.3 Interviewsituationen... 26 4.4.4 Etiske retningslinjer... 27 4.5 Databearbejdning... 27 4.5.1 Transskription... 27 8

4.5.2 Analyse... 28 4.5.2.1 Fænomenologi... 28 4.5.2.2 Malteruds analyse... 28 5.0 Resultater... 31 5.1 Præsentation af informanter... 31 5.2 Selvstændighed... 32 5.2.1 Afhængighed... 32 5.2.2 At klare sig selv... 33 5.3 Hjemmehjælp... 34 5.3.1 Tryghed... 34 5.3.2 Medinddragelse og samarbejde... 34 5.3.3 Motivation... 35 5.4 Træning... 35 5.4.1 Manglende viden og indsigt... 35 5.4.2 Ideer fra ergoterapeuten... 36 5.4.3 Samarbejde med ergoterapeuten... 36 5.5 Livskvalitet... 37 5.5.1 Netværk... 37 5.5.2 Oplevelse af livskvalitet... 38 6.0 Diskussion af resultater... 39 6.1 Selvstændighed... 39 6.2 Træning... 41 6.3 Livskvalitet... 43 6.4 Hjemmehjælp... 45 7.0 Diskussion af metode... 47 7.1 Forforståelse... 47 7.2 Design... 48 7.3 Valg af informanter... 48 7.4 Udarbejdelse af interviewguide... 49 7.5 Etiske retningslinjer... 49 7.6 Databearbejdning... 50 7.6.1 Analysemetode... 51 7.7 Validitet og reliabilitet... 51 8.0 Konklusion... 52 9

9.0 Perspektivering... 53 10.0 Formidlingsovervejelser... 54 11.0 Referenceliste... 55 11.1 Bøger... 55 11.2 Publikationer... 56 11.3 Artikler... 56 11.4 Internettet... 58 Bilag 1 - Forfatteroversigt... 59 Bilag 2 - Demografisk udvikling... 62 Bilag 3 - Søgematrix... 63 Bilag 4 - Interviewguide... 64 Bilag 5 - Samtykkeerklæring... 67 Bilag 6 - Retningslinjer for transskribering... 68 10

1.0 Introduktion I det følgende afsnit gennemgås baggrunden for projektet, hvilken leder os frem til en undersøgelse af hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. 1.1 Problembaggrund På verdensplan stiger antallet af ældre over 60 år. Ifølge WHO var der i år 2000, på verdensplan, over 605 millioner ældre over 60, og antallet forventes at stige til 2 milliarder i år 2050 (World Health Organization(WHO), 2012). I Danmark ses en lignende stigning, ifølge Danmarks statistik vil antallet af ældre over 65 være stigende indtil 2044, hvor man mener, at der vil være 1.529.000 ældre over 65, hvilket til den tid vil svare til 25% af den danske befolkning (Danmarks Statistisk, 2012), (se bilag 2). Dette har en betydning i forhold til, at ældregruppen bliver en stor andel af det danske samfund, og det vil medføre en markant stigning i de kommunale plejeydelser (Sundhedsstyrelsen (SST), 2011). Tal fra social- og integrationsministeriet viser, at der i 2011 blev benyttet 37,2 mia. kr. til ældreomsorg, mens dette tal i 2002 var 33,9 mia. kr., hvilket vil sige en stigning på 3,4 mia. kr. (Social og integrationsministeriet, 2012). De økonomiske stigninger har gjort det vanskeligt at have personale nok til alle opgaver (SST, 2011). På baggrund af denne demografiske udvikling lægges der pres på velfærdssamfundet, og samfundet bliver nødt til at handle nyt og anderledes. 1.1.1 Sundhed og aktivitet Ifølge Sundhedsstyrelsen er sundhedsfremme en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer (SST, 2005). Indenfor ergoterapi er det vigtigt, at alle mennesker bør have mulighed for og ressourcer til at engagere sig i betydningsfulde aktiviteter, fordi betydningsfulde aktiviteter er nødvendige for at overleve, og for sundhed og trivsel (Wilcock, 2006). Ud fra canadisk perspektiv er aktivitetsudøvelse en dynamisk interaktion mellem person, aktivitet og omgivelser. Det er evnen til at kunne vælge, organisere og på en tilfredsstillende måde 11

udøve meningsfulde aktiviteter, der er kulturelt defineret og passende i relation til at klare sig selv, nyde tilværelsen og bidrage til samfundet, socialt og økonomisk (Towsend & Polatajko, 2008). Undersøgelsen Autonomy among physically frail older people in nursing home settings : a study protocol for an intervention study påpeger, at når de ældre borgere flytter på plejehjem mister de deres tidligere betydningsfulde aktiviteter. Dette resulterer i, at de får fysiske og psykiske problemer og får en følelse af at være en byrde, samt at de mister kontrol i eget liv. Derudover redegøres der for, at manglende mulighed for at udøve betydningsfulde aktiviteter samt hjælpeløshed, er med til at forringe borgerens livskvalitet og truer den personlige identitet (Andresen & Puggaard, 2008). 1.1.2 Hverdagsrehabilitering Östersund, en by i Sverige, var den første kommune, der gik i gang med hemrehabilitering, som på dansk hedder hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering tager afsæt i hjemmeplejen, idet størstedelen af de borgere, der er målgruppe for indsatsen, på forhånd modtager hjemmepleje (SST, 2011). I Danmark var Fredericia Kommune blandt de første, der gik i gang med hverdagsrehabilitering efter inspiration fra svensk hemrehabilitering (SST, 2011). 1.1.3 Erfaringer fra Fredericia kommune Formålet med Fredericia kommunens projekt med hverdagsrehabilitering var at udskyde behovet for pleje ved et intensivt tilbud om hverdagsrehabilitering. Mange kommuner har derfor valgt at omprioritere deres ressourcer, så borgerne kan hjælpes til de aktiviteter de kan deltage i, som er et vigtigt element fra hverdagsrehabilitering, i stedet for kompenserende pleje. I 2008 startede man projektet Længst muligt i eget liv i Fredericia kommune (SST, 2011), hvilket har givet inspiration til andre kommuner i Danmark. I dag er det implementeret i 96 ud af landets 98 kommuner, som arbejder med forskellige udgaver af hverdagsrehabilitering (Ergoterapeutforeningen(ETF), 2012). Fredericia kommune organiserede Længst muligt i eget liv projektet med 5 forskellige delprojekter, og et af dem var hverdagsrehabilitering, som har fået størst ekstern opmærksomhed. Baggrunden for den politiske og økonomiske fremskrivning var, at Fredericia kommune i år 2020 ville få 2.000 flere ældre på over 65 år og få en markant stigning af borgere, der er over 80 år. (SST, 2011). Det anslås, at gennem projektet Længst 12

muligt i eget liv opnås nu en årlig besparelse på ca. 13 mio. kr. årligt (SST, 2011). Udover den økonomiske fordel, tiltænkes sundhedsfremme og forebyggelse også en stor rolle i forhold til,at borgerne bliver eller forbliver selvhjulpne (ibid). I løbet af vores forundersøgelser har vi besøgt Ergoterapeutforeningens hjemmeside, der beskriver hverdagsrehabilitering som et koncept og heraf har udviklet de ti vigtigste principper, som beskrives nærmere i teoriafsnittet (ETF, 2012). Desuden har vi gennemlæst forskellige evalueringsrapporter, der er udarbejdet af forskellige kommuner, som har arbejdet med hverdagsrehabilitering, samt videnskabelige artikler. På baggrund af de forundersøgelser er vi kommet frem til, at de foretagne evalueringsrapporter og videnskabelige artikler har været baseret på de økonomiske besparelser samt hverdagsrehabiliterings gavn for borgere, ud fra de professionelles perspektiv. Dette har vist en mangel på undersøgelser af, hvordan borgerne oplever hverdagsrehabilitering i et aktivitetsperspektiv. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvordan borgerne selv oplever hverdagsrehabilitering og hvilken indflydelse det har på deres hverdagsliv. Vi har derfor kontaktet forskellige kommuner med henblik på om de kunne have interesse i at få udført en undersøgelse om dette, og her udviste Hørsholm kommune interesse. 1.2 Formål Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med borgernes perspektiver på hverdagsrehabilitering, da viden på dette område er meget sparsom. Fokus i undersøgelsen vil derfor være, borgernes egne oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering samt hvilken indflydelse det har på borgernes hverdag ud fra deres eget perspektiv. 1.3 Problemformulering Hvordan oplever de ældre borgere i Hørsholm kommune hverdagsrehabilitering, og hvilken indflydelse oplever disse borgere, at hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet? How do the senior citizens in Hørsholm municipality experience everyday life rehabilitation, and how does rehabilitation influence on these citizens experience in their participation, occupational performance, and quality of life in their everyday life? 13

1.4 Begrebsafklaring Oplever: Virkeligheden som den opfattes af borgerne. Hverdagsrehabilitering: Hverdagsrehabilitering har til formål at støtte borgeren aktivt, så det bliver muligt at være længst og bedst muligt i eget liv (ETF, 2012). Indflydelse: Hverdagsrehabiliteringens evne til at påvirke borgerens egenskaber, fremtræden eller udvikling (Ordnet, 2012) Deltagelse: Borgerens involvering i noget, hvor andre og det omgivende miljø spiller en rolle, men hvor de andre ikke nødvendigvis er til stede i tid, rum og sted (Bendixen, Madsen & Tjørnov, 2007). Aktivitetsudøvelse: Evnen til at vælge, organisere og udføre meningsfulde aktiviteter på tilfredsstillende vis for den enkelte i hverdagslivet (Townsend & Polatajko, 2008). Borgere: Ældre borgere der modtager hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. Livskvalitet: WHO definerer begrebet livskvalitet, som individets egen opfattelse af livssituationen, som påvirkes på en kompleks måde af personens fysiske sundhed, psykiske tilstand og omgivelserne (WHO, 1997). Dette uddybes yderligere i teoriafsnittet under livskvalitet. Hverdagsliv: Det liv der leves hver dag, alle de aktiviteter mennesket deltager i, i forskellige sammenhænge (Borg, 2007). 14

2.0 Forforståelse Forforståelsen er den viden vi tager med os i forskningsprojektet, inden vi starter. Vores forforståelse påvirker den måde, vi samler og læser vores data på. I bedste fald kan denne bagage give os næring og styrke til projektet. Forforståelsen er en vigtig side af forskerens motivation, for at sætte projektet i gang. Inden man starter med feltarbejdet er det vigtigt at identificere sit udgangspunkt som forsker. Der skal sættes tid af til at tænke igennem, hvad der kommer til at styre vores indgangsvinkel (Malterud, 2011). Vores forforståelse er, at hverdagsrehabilitering er en metode til at hjælpe borgerne til selvhjælp, så der kan blive sparet på hjemmehjælpen. Det kan være en hindring at udføre det med de borgere, der mener, at de har ret til pleje, bare fordi de er blevet gamle, men vi tror at mange lægger stor vægt på at være selvhjulpne. Vi tænker også, at samarbejdet mellem plejen, ergoterapeuten og borgeren har en stor betydning, da de nu alle skal tænke rehabiliterende. De aktiviteter som vi forbinder med hverdagsrehabilitering er: påklædning, rengøring, tøjvask, madlavning og personlig hygiejne. Vi synes, at hverdagsrehabilitering er en ny og god ergoterapeutisk tilgang, da man træner i selve hverdagsaktiviteten. Vores forforståelse bunder i den teoretiske viden vi har tilegnet os under uddannelsen, og i det følgende afsnit vil der kort blive beskrevet de teorier, der benyttes som teoretisk referenceramme i projektet. 3.0 Teori Teorierne er udvalgt på baggrund af deres relevans for belysning af de forskellige aspekter inden for hverdagsrehabilitering, samt de tre begreber deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet fra problemformuleringen. 3.1 Rehabilitering Ifølge hvidbogen er rehabilitering defineret således: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt 15

og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Marselisborgcentret, 2004, s. 16). Definitionen er udarbejdet af fagfolk fra rehabiliteringsområdet samt repræsentanter fra handicaporganisationer, som har defineret begrebet ud fra en bred diskussion om, hvilke forhold der er vigtige og betydningsfulde i rehabiliteringsprocessen (Marselisborgcentret, 2004). Rehabilitering sigter mod en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende proces. Formålet er at borgeren skal kunne udføre sine personlige og meningsfulde aktiviteter og deltagelse i samfundslivet. Rehabilitering er en nødvendighed for den enkelte borger, da rehabilitering bevarer og fremmer den enkeltes livskvalitet, da der genvindes tidligere funktionsniveau og opnåelse af personlig frihed i hverdagslivet, samt deltagelse i samfundslivet (ibid.). Rehabilitering fokuserer på borgerens hverdagsaktiviteter, og de indsatser som borgeren inddrages i, bl.a. træning og planlægning af mål herudfra. Derudover fokuseres der på helheden, dvs. hele borgerens situation, både fysisk, psykisk og socialt. Forløbet er en dynamisk, fleksibel og udviklingsorienteret indsats med evaluering og justering, hvis man undervejs oplever ændringer i forløbene (ibid). 3.2 Den svenske Hemrehabilitering Hverdagsrehabilitering, eller hemrehabilitering, som det hedder på svensk, bliver af Maritha Markusson (tidligere Månsson) betragtet som indsatser og en virksomhed, der bedrives i borgerens hjem og nærmiljø. Formålet er, at brugeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde, eller alternativt kunne forsinke forværring af sine funktioner og formåen (Månsson, 2009). Herudover giver Markusson udtryk for, at det er vigtigt, at ansvaret for hjemmerehabiliteringen er tydeligt placeret, da mange af de borgere, som er aktuelle i indsatsen, modtager hjemmehjælp, og derfor bør basen i hjemmerehabiliteringsforløbet være hjemmeplejepersonalet. Ergoterapeuter og fysioterapeuter er dem, som med deres kompetencer driver og udvikler rehabiliteringsarbejdet, sammen med sygepleje, hjemmehjælpens ledelse og personale. Markusson giver desuden udtryk for at hverdagsrehabilitering kan spare penge på sigt. Dog er dette afhængigt af forskellige 16

faktorer: ressource-tilskud, træningstid og hjemme-teamets rehabiliterende arbejde, samt borgerens egen formåen og vilje (ibid). Ergoterapeutens rolle er ledende, sammen med fysioterapeuten, og sygeplejen er en slags forlænget arm. Ergoterapeuterne skal være let tilgængelige, da de skal kunne vejlede og være en støtte i det daglige arbejde. Det skal ligeledes være en naturlig del for ergoterapeuten at overdrage arbejdsopgaver til hjemmehjælpen. Forudsætningen for arbejdet er, at alle parter, dvs. plejeledere, projektleder/tilsynsførende, sygeplejersker og sygeplejeassistenter samarbejder i overensstemmelse med en struktur, som alle kender, med ergoterapeuter, fysioterapeuter og distriktssygeplejersker. Hjemmehjælperne handler ud fra borgerens behov, deltager i plejeplanlægningen og er en nødvendig kompetence på opfølgnings- og planlægningsmøder med enheden. Beslutningerne tages ud fra borgerens muligheder for at udvikle, genvinde eller bibeholde funktions- og aktivitetsformåen. Hjemmeplejens arbejdsplan skal stemme overens med borgerens rehabiliteringsplan og indsatser, som er givet af ergoterapeuten, fysioterapeuten og distriktssygeplejersker (ibid). Det er vigtigt, at det er brugeren, der afgør om, og i hvilken grad, der skal være tale om rehabilitering. Det må ikke være de professionelles indstilling, at hvis hun kan, så skal hun. Fremgangsmåden skal give brugeren motivation og tro på sin egen formåen (Månsson, 2007). 3.3 Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering stammer, som tidligere nævnt, fra svenske hemrehabilitering og er udviklet af ergoterapeuten Maritha Markusson. Hverdagsrehabilitering er et koncept, hvor borgeren selv prioriterer egne kvaliteter i hverdagen. Konceptet bygger på at udvikle borgerens egne mål og motivation gennem deltagelse i hverdagslivet, og skal derfor udvikles gennem hele rehabiliteringsprocessen (ETF, 2011). Ved tidlig indsats har hverdagsrehabilitering et stærkt forebyggelsespotentiale, men bliver typisk iværksat når borgeren begynder at få svært ved at udføre dagligdags gøremål. Hverdagsrehabilitering kræver samarbejde mellem borgeren og kommunen, og hvis effektiv hverdagsrehabilitering skal opnås, afhænger det af, at der sættes overskuelige og realistisk mål i samarbejde med borgeren, og disse skal muliggøres gennem aktivitetstræning. Hverdagsrehabilitering adskiller sig fra almindelig rehabilitering, når de forskellige 17

ressourcer i borgerens hverdag hænger sammen, og når alle dele af den kommunale forvaltning samles, dvs. forvaltning af hjælpemidler, pleje, praktisk hjælp og fysisk træning mm.(ibid). Ergoterapeuter fungerer som nøglemedarbejdere i hverdagsrehabilitering, hvor ergoterapeuten benytter sig af forskellige færdigheder, og herunder arbejder ud fra borgerens egne prioriteringer, og omsætter konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger og derved udvikler og fastholder borgerens motivation. Ergoterapeuter skal desuden vejlede andre faggrupper i at understøtte borgernes aktive håb og mål (ETF, 2011). Ifølge Ergoterapeutforeningen bygger hverdagsrehabilitering på 10 principper (ETF, 2011). Hverdagsrehabilitering: o o o o o o o o o o Genopbygger borgerens hverdag Er aktivitetstræning før passiv hjælp Perspektiverer pleje og genoptræning af borgerens individuelle funktion, til et samlende fokus på borgerens daglige tilværelse i de konkrete omgivelser Er effektiv, når det er den personlige motivation for en tilfredsstillende hverdag, der driver borgerens lyst og vilje til at være aktiv hver dag Er altid en sammenhængende proces mellem borgeren, netværk og de professionelle Understøtter ønskede livsstilsændringer for den enkelte og familien Omsætter borgerens konkrete mål til praktisk handling Er tidsafgrænsede forløb med klare delmål Er et fundament er at udvikle et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle Skaber afklaring af borgerens vilkår, og fælles løsninger på komplicerede problemstillinger (ibid). 3.4 Aktivitet og deltagelse Et af menneskets grundlæggende behov er at udøve aktiviteter. Mennesker udvikler sig gennem deres engagement i aktiviteter, der er meningsfulde og giver hverdagen en mening (Wilcock, 2006). Ifølge Wilcock er deltagelse i aktiviteter et vigtigt aspekt for menneskets 18

sundhed, udvikling, well-being og aktivitetsbalance. Well-being er et begreb, der omfatter både psykologiske, sociale, kognitive, fysiske og økonomiske faktorer, og det omhandler menneskets subjektive oplevelse af livskvalitet. Inden for occupational science beskæftiger man sig med, hvad der skal til, for at mennesker oplever en sund balance mellem arbejde, fritid og tid til hvile. Balancen i aktivitet er derfor tæt knyttet med menneskets well-being og opleves, når hverdagen bliver præget af aktiviteter, der er meningsfulde og berigende. Aktivitetsubalance opleves derimod, når forudsætningerne og forventninger ikke stemmer overens. Denne ubalance kan føre til stress, manglende selvværd og selvtillid, samt manglende trivsel i livet (ibid). 3.5 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E Som teoretisk referenceramme anvendes CMOP-E modellen, der er udviklet af canadiske ergoterapeuter og har til formål at åbne op for muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter (Towsend & Polatajko, 2008). Modellen er bygget op med et canadisk perspektiv og har særligt fokus på aktivitetsudøvelse, der illustrerer menneskets betydningsfulde aktiviteter på baggrund af den dynamiske interaktion mellem person, omgivelser og aktivitet. Som grundlag for undersøgelsen benyttes modellens perspektiv på aktivitetsudøvelse, med henblik på at undersøge, hvordan de ældre borgere oplever hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune, og hvilken indflydelse disse borgere oplever, at hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet (ibid). Denne teori er væsentlig at inddrage, da den kan være med til at give et billede af årsagssammenhænge af borgerens aktivitetsudøvelse, idet modellen lægger stor vægt på aktivitetsudøvelse, der er et centralt begreb i menneskets betydningsfulde aktiviteter. Modellen er opbygget således, at aktivitetsudøvelsen ikke er et begreb i modellen, men derimod rettere fører til en forståelse af den interaktion, der leder til aktivitetsudøvelsen (ibid). Modellen fremstiller personen som en trekant, der indebærer tre udøvelseskomponenter, hvilket er det kognitive, det affektive samt det fysiske med spiritualiteten i centrum, se figur 1. Modellen viser personen som indkredset i omgivelserne, for at angive, at hvert enkelte individ lever indenfor en unik miljømæssig kontekst, der er opbygget af kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale omgivelser, som afgør rammerne for personens betydningsfulde aktiviteter. De betydningsfulde aktiviteter forbinder personen med omgivelserne, hvor ethvert individ handler i sine omgivelser ved 19

betydningsfulde aktiviteter. Modellen identificerer desuden betydningsfulde aktiviteter med tre formål, som er: egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter (Townsend & Polatajko, 2008). Modellen skal være med til at sikre, at det udarbejdede interview kommer rundt om alle udøvelseskomponenterne, samt demonstrere, hvordan de ældre borgere i Hørsholm kommune oplever hverdagsrehabiliteringens effekt på deres aktivitetsudøvelse i hverdagslivet. Figur 1: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CM OP-E (Towsend &.Polatajko, 2008) 3.6 Livskvalitet WHO definerer livskvalitet som: WHO defines Quality of Life a individuals perception of their position in life in the context of the culture and value systems in which they live and in relation to their goals, expectations, standards and concerns. It is a broad ranging concept affected in a complex way by the person's physical health, psychological state, level of independence, social relationships, personal beliefs and their relationship to salient features of their environment. (WHO, 1997, s. 1) 20

Ifølge WHO s definition er livskvalitet, individets egen opfattelse af livssituationen i forbindelse med kulturen og de værdi systemer som de lever under, og i relation til deres mål, forventninger, normer og bekymringer. Det er samtidig et bredspektret begreb som påvirkes på en kompleks måde af personens fysiske sundhed, psykiske tilstand, grad af uafhængighed, sociale relationer, tro og deres forhold til iøjnefaldende træk ved deres omgivelser. Det fremgår af en publikation, som Ældre Sagen har udgivet, at når ældre fortæller om, hvad de oplever som kvalitet i deres liv, så handler det om deres dagligdag. De daglige gøremål er essentielle, og det bliver særligt tydeligt, når de bliver besværlige at udføre, og borgerne derfor bliver afhængige af hjælp, altså når livskvaliteten forringes (Ældre Sagen, 1999). I sundhedsstyrelsens rapport om Sundhed og udsatte borgere inspiration til kommunen fra 2007, er der forskel på hvad den enkelte person forbinder med livskvalitet. Sundhedsstyrelsen mener, at der blandt mange personer vil være enighed om, at livskvalitet omhandler: - At have et velfungerende socialt liv og netværk - At være i fysisk form og ikke have smerter - At have både fysisk og psykisk overskud - At have det sjovt og rart - At føle, at man duer til noget og kan noget - At kunne overskue sin hverdag med gode rutiner og vaner - At være i stand til at gøre noget for dem, man holder af - At nå sine mål: få et arbejde, tage en uddannelse, tage et kørekort osv. (SST, 2007, s. 5) 21

4.0 Metode I dette afsnit beskrives fremgangsmåden herunder design, dataindsamling samt databearbejdning. 4.1 Design For at besvare vores problemformulering er der blevet anvendt kvalitativ metode, da den giver bedst mulighed for at få en dybdegående viden om informanternes oplevelser af hverdagsrehabilitering (Malterud, 2011). Den kvalitative metode er egnet til beskrivelse og analyse af egenskaber eller kvaliteter ved de fænomener, der skal undersøges. Ifølge Malterud kan én og samme virkelighed altid beskrives ud fra flere forskellige perspektiver, og til dette er metoden oplagt at bruge, da den kan bidrage til at præsentere mangfoldighed og nuancer. I den anledning får forskerens perspektiver en stor betydning for, hvilken slags viden der kommer frem (ibid). Problemformuleringen lægger op til at undersøge informanternes subjektive synspunkter, der kommer frem gennem et kvalitativt semistruktureret interview (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Det semistrukturerede interview forsøger at indhente så omfattende og forudsætningsløse beskrivelser som muligt, af vigtige temaer i den interviewedes livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009). Et semistruktureret interview forløber som en interaktion mellem forskerens spørgsmål og informantens svar. Nogle spørgsmål er planlagt og indskrevet i en interviewguide på forhånd, mens andre afhænger af informantens svar. Det semistrukturerede interview kan desuden delvist afvige fra de planlagte interviewspørgsmål, og kan forfølge den fortælling, som informanterne er mest optaget af at fortælle, hvis det er relevant for det undersøgte område (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Der foretages derfor en kvalitativ interviewundersøgelse med ældre borgere, som har været en del af et hverdagsrehabiliteringsforløb. 4.2 Litteratursøgning For at finde relevant videnskabelige litteratur, er der blevet foretaget søgninger i følgende databaser og søgemaskiner: PubMed, Google Scholar, Cinahl og PsycInfo, Cochrane Library, OT Seeker og Nursing & Allied Health Source. 22

Der blev undersøgt alle publikationstyper, for at se problemstillingen i forskellige vinkler. Desuden blev søgningen begrænset således, at undersøgelser, der er mere end ti år gamle blev et eksklusionskriterium, idet at det af nogle anses som forældede undersøgelser (Lindahl & Juhl, 2010). Der blev derfor fravalgt artikler, som er udkommet før år 2002, fordi vi antager, at tilgangen til gerontologi ændrer sig over tid, på baggrund af den demografiske udvikling. Vi har så vidt muligt også forsøgt at anvende artikler fra Skandinavien eller Europa, hvis dette var muligt. Hverdagsrehabilitering er en ny tilgang i rehabiliteringshistorien, og derfor blev der ikke fundet relevante videnskabelige artikler, hvad angår borgerperspektiv på hverdagsrehabilitering. Under vejledning fra Ergoterapeutforeningen, har vi bl.a. anvendt søgeordene: Home-based rehabilitation, everyday life rehabilitation, community based rehabilitation samt occupational therapy. Resultaterne illustrerede ikke hverdagsrehabilitering, men derimod andre former for rehabilitering såsom træning i hjemmet og aktivitetstræning, og var af den grund ikke brugbare. Derfor søgte vi efter de delelementer, der er en del af hverdagsrehabilitering (Se bilag 3). Nedenstående vises der et eksempel på en søgning, som vi har foretaget i Cinahl. Søgematrix AND (Hvem) AND (Hvor) AND (Hvad) AND (Hvad) OR Elderly Satisfaction Independence Søgningen er foretaget i perioden oktober-december 2012. Der er ialt blevet anvendt 9 videnskabelige artikler i opgaven, og vi vurderer, at de udvalgte artikler er valide, ud fra deres uddybende metodebeskrivelse og fund af relevante resultater. Fx blev der fundet og inddraget reviewet The effects and experiences of goal setting in stroke rehabilitation a systematic review som er et systematisk review, der ligger højt i evidenshierarkiet (Lindahl & Juhl, 2010). 23

4.3 Valg af informanter I alle former for forskning står forskeren overfor en række valg, heriblandt udvælgelse af informanter. Validiteten i undersøgelsen afhænger af, om forskeren kan give klare og logiske begrundelser for disse valg (Lunde & Ramhøj, 1995). Vi har valgt den kriteriebestemte udvælgelse, hvor alle informanterne skal opfylde særlige kriterier. Den kriteriebestemte udvælgelse har den styrke, at det er lettere for læseren at forholde sig til den, og at den forekommer mere troværdig, da forskeren ikke har haft en indflydelse på, hvem der skal udvælges (ibid.). I samarbejde med Hørsholm kommune blev der fundet informanter, som opfylder vores inklusions- og eksklusionskriterier. Fordelen ved at vælge få informanter er, at man kan gennemarbejde analysen grundigt. Vi ville gerne have fem informanter, da vi havde til formål at opnå et mætningspunkt af data under interviewene (Brinkmann & Tanggard, 2010). 4.1.1 Inklusionskriterier Inklusionskriterierne for udvælgelse af informanter: - Over 65 år - Borgere fra Hørsholm Kommune - Har gennemført eller er i gang med et hverdagsrehabiliteringsforløb - Kognitivt velfungerende - Begge køn - Tilfældigt udvalgt 4.1.2 Eksklusionskriterier Vi fravælger informanter med: - Dårlig hørelse - Manglende evne til at udtrykke sig på dansk 4.4 Dataindsamling Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvordan der blev indsamlet data. Et typisk studieprojekt, der er baseret på en interviewundersøgelse, vil have mellem 3-5 24

informanter (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Der blev foretaget fem individuelle, semistrukturerede interviews. Dataindsamlingsperioden har været i november 2012. 4.4.1 Udarbejdelsen af interviewguide Et semistruktureret interview udføres sædvanligvis på baggrund af en interviewguide (Brinkmann & Tanggard, 2010). Interviewguiden er udarbejdet på baggrund af den canadiske model for aktivitetsudøvelse CMOP-E modellen, Ergoterapeutforeningens beskrivelse af hverdagsrehabilitering, WHO s og sundhedsstyrelsens definition af livskvalitet samt Wilcock s teorier om aktivitet og deltagelse, og har derfor en teoristyret tilgang (ibid) (kan ses i bilag 4). For at sikre, at interviewguiden dækker det valgte undersøgelsesområde, er den blevet diskuteret med den faglige vejleder fra Hørsholm kommune, som har erfaringer inden for hverdagsrehabilitering og arbejde med målgruppen (Kvale & Brinkmann, 2009). Inden interviewene blev udført, blev interviewguiden løbende bearbejdet med henblik på at besvare problemformuleringen. Kruuse anbefaler, at det første spørgsmål i interviewguiden er let at besvare, da det er med til at skabe god stemning mellem interviewer og informant (Kruuse, 2007). På baggrund af dette, startede vi med at bede borgeren om at fortælle kort om sig selv. Desuden er hovedspørgsmålene formuleret åbent, da dette ofte giver informanten anledning til at give lange, spontane og fyldige svar (ibid.). Interviewguiden er ligeledes blevet suppleret med underspørgsmål, som stilles, hvis informanten ikke selv dækker de forskellige områder. Under udarbejdelsen af interviewguiden er der bevidst undgået faglige udtryk, som er blevet erstattet med hverdagssprog, så informanterne kunne forstå spørgsmålene (ibid). Ligeledes er begrebet hverdagsrehabilitering undladt, da borgerne i kommunen ikke kan forholde sig til begrebet, fordi forløbet er obligatorisk og ikke alle borgere er klar over dette - de kan bedre forholde sig til forløbene med terapeuten og hjemmeplejen. Spørgsmålene er derfor udformet således, at det ikke antages, at borgerne har overblik over konceptet hverdagsrehabilitering, men vi lader derimod borgerne fortælle om egne oplevelser af forløbet. 4.4.2 Pilotinterview Inden udførelsen af de endelige interviews, blev der foretaget et pilotinterview. Dette blev lavet, for at undersøge hvordan spørgsmålene vil fungere, da forskeren har en tendens til at glemme, hvordan spørgsmålene egner sig til informanterne. Et pilotinterview laves for at 25

se om der kræves ændringer i interviewguiden for at sikre, at vi får bedst og mest mulig data ud af interviewene (Malterud, 2011). Da formålet med interviewet var, at det skulle være deltagerstyret, skulle dette også afprøves i pilotinterviewet (Glasdam, 2011). Et pilotinterview skal udføres på ca. en halv time og skal gennemlyttes flere gange, for at blive klar på andre aspekter, end dem vi selv er opmærksomme på. Da der under et pilotinterview kan forekomme ny viden, må man være opmærksom på samspillet og på, om interviewteknikken kan ændres eller forbedres (Kvale & Brinkmann, 2009). Pilotinterviewet medførte bl.a., at de spørgsmål, som var for åbne og upræcise, blev omformuleret, så informanterne bedre kunne besvare spørgsmålene. Pilotinterviewet varede kun ca. 15 min. og påviste vigtigheden i at give informanten tid til at snakke færdigt, samt tilpasse det til informantens tempo ( Kruuse, 2007). 4.4.3 Interviewsituationen Et forskningsinterview er ifølge Kvale og Brinkmann en interpersonel situation, dvs. en samtale mellem to personer om et fælles emne, hvor der skabes viden mellem intervieweren og informantens synspunkter. Intervieweren er det centrale redskab i en interviewundersøgelse (Kvale og Brinkmann, 2009). Inden påbegyndelsen af hvert interview, blev informanterne gjort opmærksom på gruppens tavshedspligt og formålet med interviewet. Desuden blev den udarbejdede samtykkeerklæring gennemgået med informanterne, for at skabe tryghed, denne beskrives i næste afsnit. Der blev udført fem interviews, og der var to studerende til stede ved hvert interview. Intervieweren stillede spørgsmål, mens co-intervieweren optog og observerede. Derudover sikrede cointervieweren, at alt blev besvaret, og kunne træde til i tilfælde af, at intervieweren mistede overblikket. Alle gruppemedlemmer har udført et interview hver, og den ene udførte to. Vi skiftedes til at udføre interviewene, idet vi alle er uerfarne, for at sikre, at kvaliteten er så ensformig som muligt, da vi ellers ville udvikle os, gennem interviewene og variationen vil blive for stor (Glasdam, 2011). Forskerens rolle i interviewet er nemlig afgørende for interviewets kvalitet, fordi forskeren selv er det vigtigste redskab til indhentning af viden (ibid.). På baggrund af dette er der udarbejdet fælles retningslinjer for, hvordan der stilles uddybende spørgsmål. Der blev på forhånd i gruppen aftalt interviewsituationen, hvordan spørgsmålene skulle stilles, så spørgeteknikkerne mindede mest muligt om hinanden. Under interviewene blev guiden fulgt, vi startede med nogle hovedspørgsmål, som var 26

meget åbne og blev tilpasset efter svarene. Efterfølgende blev der stillet nye spørgsmål, eller de underspørgsmål, der blev udarbejdet i interviewguiden. 4.4.4 Etiske retningslinjer Ifølge Kvale og Brinkmann er der fire etiske spørgsmål, hvilke man, som udgangspunkt, som forsker bør være opmærksom på i forbindelse med en interviewundersøgelse. Disse fire områder er: informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser for informanterne og forskerens rolle (Kvale & Brinkmann, 2009). Inden interviewets start vil informanterne blive informeret om projektets overordnede formål og design. De informeres desuden om, at de når som helst har mulighed for at trække sig fra undersøgelsen (ibid). Informanterne vil blive gjort opmærksom på, at interviewene bliver optaget, og efter databearbejdningen vil optagelserne blive slettet, og alt privat data vil blive anonymiseret. I gruppen er der udarbejdet et informeret samtykke, så vi sikrer os at borgeren deltager frivilligt og er indforstået med formålet (se bilag 5). I forhold til konsekvenser for deltagerne, skal man være ekstra opmærksom på, at det er os som forskere, der skal reflektere over de konsekvenser, der kan forekomme, og vi skal derfor have viden om det undersøgte emne(ibid.). Vi mener, at risikoen for at skade borgerne er meget lille, da deltagerne selv vælger, hvad de vil svare på, og hvad de vil gå i dybden med, samt fordi de til enhver tid kan sige fra. Fordelene ved undersøgelsen mener vi vejer tungere end ulemperne, da undersøgelser omkring borgernes perspektiv på hverdagsrehabilitering ikke tidligere er undersøgt. Vores rolle i undersøgelsen er at sikre god kvalitet af vores dataindsamling og databearbejdning, og her vil vi være særligt opmærksomme på, at vores eget samspil med informanterne ikke skal påvirke vores fortolkning til deres fordel, men vi skal derimod kunne analysere data objektivt (Kvale & Brinkmann, 2009). 4.5 Databearbejdning 4.5.1 Transskription Det kvalitative forskningsinterview omformes til tekst fra enten samtale eller observation. Efter dataindsamling skal data bearbejdes og organiseres, så materialet bliver en tekst der er håndterbar og tilgængelig for analyse (Malterud, 2011). Interviewene blev optaget på computer, og blev efterfølgende transskriberet. Interviewene blev transskriberet ordret til at starte med, og vi transskriberede selv egne interview, for at sikre kvaliteten og for at alle 27

detaljer kom med (Kvale & Brinkmann, 2009), dog var nogle af interviewoptagelserne af dårlig kvalitet, og kunne derfor ikke transskriberes præcist og ordret. Der er i gruppen blevet udarbejdet retningslinjer for at sikre en ensartet standard i transskriptionerne (Brinkmann & Tanggaard, 2010), ( se bilag 6). Personlige data som fx informanternes navne er blevet erstattet med nye navne. I selve transskriptionerne er kun forbogstavet taget med og de pårørendes navne er skiftet ud med et X, og ergoterapeuternes navne er blevet anonymiseret med et E, for at sikre informanternes anonymitet. For at sikre kvaliteten af transskriptionerne, har vi dobbelttjekket de enkelte transskriptioner, hvorefter de resterende gruppemedlemmer gennemlyttede og sikrede, at transskriptionerne var i overensstemmelse med det informanten sagde (Kvale & Brinkmann, 2009).Udskrifterne har ikke været til gennemlytning hos deltagerne (Lindahl & Juhl, 2010). 4.5.2 Analyse 4.5.2.1 Fænomenologi I forbindelse med kvalitativ forskning er fænomenologi et begreb, som vil forstå fænomener ud fra informantens egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af disse. Dette er på baggrund af fænomenologiens antagelse om, at virkeligheden er den, som det enkelte menneske opfatter, hvorfor virkeligheden er subjektiv og opfattes på forskellige måder (Kvale & Brinkmann, 2009). Ifølge Malterud siger Giorgi, at formålet med den fænomenologiske analyse er at udvikle kundskab om informanternes erfaringer og livsverden indenfor et bestemt felt. Der søges efter essenser og væsentligste kendetegn ved de fænomener, som skal studeres, samtidig med at ens egen forforståelse skal forsøges at holdes i baggrunden. Malterud mener, at det er umuligt at undgå, at forforståelsen påvirker måden, man genfortæller informanternes erfaringer og oplevelser på, og derfor understreger Malterud, at vi skal reflektere over vores egen indflydelse på materialet (Malterud, 2011). 4.5.2.2 Malteruds analyse Som grundlag for analyse af vores data anvendes Malteruds fortolkning af Giorgis fænomenologiske analysemetode samt systematisk tekstkondensering. Der er blevet arbejdet ud fra tværgående analyse, idet der blev sammenlignet data fra de fem forskellige informanter. I udarbejdelsen af analyse har vi forholdt os datastyret, da vi udpegede nogle enheder i vores data, som har givet baggrund for udvikling af de temaer, vi er kommet 28

frem til. Trinene beskrives som en fremgangsmåde for analyse af vores rådata. Der er fire trin i Malteruds fortolkning, nemlig: Helhedsindtryk, meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning (Malterud, 2011). Det første trin er helhedsindtryk, hvor man bliver kendt med materialet. Vi har forholdt os åbent overfor nye indtryk og har forsøgt at lægge forforståelsen og den teoretiske referenceramme til side. Transskriptionerne af interviewene blev gennemgået grundigt, og dette gav os et helhedsbillede af vores data, der ledte os frem til fire temaer, som er selvstændighed, hjemmehjælp, træning og livskvalitet, hvilke har en relevans for vores problemformulering (ibid.). Det andet trin er meningsbærende enheder, hvor vi organiserer det materiale, som skal studeres nærmere, hvilket vil sige at man skal sortere i materialet efter temaerne, som vi mener kan belyse problemstillingen. Ved systematiseret gennemgang af vores materiale har vi vores forforståelse og teoretiske referenceramme med, hvor vi finder frem til de meningsbærende enheder. De meningsbærende enheder i teksten blev afmærket med koder som er selvstændig livsførelse, samarbejde med hjemmehjælpen, intervention med ergoterapeuten og livskvalitet, og dette kodearbejde skal sikre at de meningsbærende enheder i teksten identificeres og kvalificeres. Vi har dekontekstualiseret vores transskriptioner, ved at gennemgå vores rådata flere gange (Malterud, 2011). Det tredje trin er kondensering. Her arbejdes der videre med hver enkelt kode som helhed, hvor man finder relevante subgrupper, der hører under den enkelte kode. Indenfor hver enkelt kode skal relevante nuancer repræsentere materialet, og dette gøres gennem subgrupperne. Alle gruppemedlemmer gennemlæste de meningsbærende enheder, som var inddelt under hver kode. Hvert gruppemedlem noterede stikord, der kunne være relevante subgrupper under den enkelte kode. Desuden har vi sorteret alle citaterne i subgrupper, således at man kan genfortælle hvad der står i den enkelte subgruppe, ved at bruge informanternes egne ord og begreber. Gennem en diskussion, kom vi frem til, hvilke subgrupper der var mest relevante i forhold til belysning af vores problemformulering (Malterud, 2011). Vi fandt frem til 10 subgrupper, som ses i matricen (se tabel 1). Det fjerde trin, er sammenfatning. I dette trin skal man rekontekstualisere data ved at 29

sammenfatte trin 1, 2 og 3. Sammenfatningen skal formidles loyalt i forhold til informanternes udtalelser, og dermed give læseren indsigt og tillid samt overblik over resultaterne. Vi har sammenlignet vores citater med de fulde transskriptioner, for at sikre en validitet og overensstemmelse, så de udvalgte citater ikke mister mening gennem analyseprocessen (Malterud, 2011). 4.5.2.3 Matrice Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Temaer Koder Subgrupper Beskrivelser Selvstændighed Selvstændig livsførelse Afhængighed Hverdagsrehabilitering Klare sig selv Hjemmehjælp Samarbejde med hjemmehjælpen Tryghed Hverdagsrehabilitering Medinddragelse/ samarbejde Motivation Træning Intervention med ergoterapeuten Manglende viden og indsigt Hverdagsrehabilitering 30

Ideer fra ergoterapeuten Samarbejde med ergoterapeuten Livskvalitet Livskvalitet Livskvalitet Socialt Netværk Oplevelse af livskvalitet (Tabel 1) 5.0 Resultater I det følgende afsnit præsenteres informanterne og resultaterne af de fem interviews. Resultatafsnittet er inddelt efter de fire tidligere nævnte gennemgående temaer. Resultaterne har vist, at netværk har en stor betydning for de ældre, og at der er forskellige indstillinger til at være selvhjulpen samt meninger om hverdagsrehabilitering. 5.1 Præsentation af informanter Kirsten Kvinde 82 år, diagnoser: gigt. Har været pensionist gennem mange år. Bor i egen lejlighed. Har to børn, som hun har tæt kontakt med. Får aktuelt hjemmehjælp til bad, påklædning og morgenmad. Bodil Kvinde 72 år, pensionist. Diagnoser: hjerneblødning og kræft i tyktarmen. Har to børn og et stort netværk med mange venner. Bor i eget hus sammen med sin mand gennem 35 år. Får aktuelt hjemmehjælp 2 gange om ugen til 31

påklædning og personlig pleje. Olga Bent Else Kvinde 82 år, pensionist. Diagnoser: blodprop. Har haft to børn, den ene er død. Bor i egen lejlighed alene. Får aktuelt hjemmehjælp til morgenpleje og til toiletbesøg. Mand 82 år pensionist, diagnoser: nedsat syn + hørelse, ischias, blodprop. Bor i egen lejlighed alene. Har 3 børn, som han ikke ser så ofte. Får aktuelt hjælp til morgenmad. Kvinde ca. 85 år, pensionist. Diagnoser: gigt. Bor i egen lejlighed alene, manden døde for 1,5 år siden. Har to børn og et stort netværk af venner. Aktuelt hjemmehjælp hver 14. dag til rengøring og til medicin. 5.2 Selvstændighed (Tabel 2) Temaet er delt op i subgrupperne : afhængighed og klare sig selv. 5.2.1 Afhængighed Alle informanterne gav udtryk for, at de er mere eller mindre afhængige af andres hjælp i hverdagen. Nogle af informanterne beretter, at man med tiden vænner man sig til at få hjælp af andre og man tilpasser sig til denne afhængighed. Bent fortæller, at han har vænnet sig til at være afhængig af andre: Jamen det vænner man sig til. Hvis man vil leve længe, så må man jo finde sig i at blive gammel, ikke? Det er blevet en vane for Bent at få hjælp af andre, og det synes han man er nødt til at acceptere, hvis man er blevet gammel. Kirsten fortæller også: Jeg har accepteret at jeg er begrænset, så jeg har det godt, det har jeg affundet mig med. Jeg har det godt som jeg har det og er glad for det hjælp jeg får Kirsten har også affundet sig i at være afhængig af andre mennesker, og er blevet vant til den hjælp hun får. Hun mener også man skal acceptere, at man ikke kan de ting, man har gjort tidligere, og sætter pris på den hjælp, hun får nu. Olga fortæller om sine oplevelser med hjemmehjælpen, når hun får hjælp til toiletbesøg: Ja.. som sagt føler man sig sådan lidt udenfor. Som sådan et barn, der skal råbe om hjælp hele tiden. Specielt når man sidder dér ude, ikke.. Olga føler sig lidt 32

udenfor i forhold til hvad hun skal foretage sig i eget liv. At være afhængig af andre får hende til at føle sig som et barn, der ikke kan noget selv og hele tiden søger efter andres hjælpende hånd. Bodil får også hjælp på badeværelset:...jeg synes det er lidt belastende og have fremmede i sit hus hver eneste morgen. Og gå i bad, det er sådan ret personlig ting, ikke.. Så det betyder meget for mig at jeg kan begynde på at gøre det selv, ikke. Bodil føler heller ikke, at det er behageligt at få hjælp af andre mennesker. Denne afhængighed motiverer hende i at være selvhjulpen, da hun synes det er grænseoverskridende at få hjælp til at gå i bad, og belastende for hende, at der kommer fremmede mennesker i hendes private hjem, hver eneste morgen. 5.2.2 At klare sig selv At klare sig selv har en stor betydning for de fleste af informanterne, men det er ikke noget alle har et ønske om at være. For Olga betyder det meget, at kunne klare sig selv. Det betyder rigtig meget, hvis jeg kunne komme til at klare mig selv. Hun forklarer, at nogle terapeuter har sagt, at der er et stykke vej igen, men hun vil rigtig gerne komme til at gå selv, og kunne sidde i en normal stol, uden at skulle have hjælp til at komme over i den. Olga udtrykker, at det ville være dejligt at kunne bruge mere tid på badeværelset og at kunne klare sig selv i større omfang: Det ville da være dejligt. At komme ud af sengen og være alene på badeværelset, og nusse lidt rundt. Olga ønsker at have mere privatliv i hverdagen, selvom det er besværligt på nuværende tidspunkt. Kirsten er delvist enig. Hun starter med at sige at: Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv. Dog fortsætter hun med at sige, at hun har det fint, som hun har det, og: [...]alt det der med at jeg skal kunne alting selv, det kan I godt glemme, fordi det kan jeg ikke. Hun afviser helt, at hun nogensinde skulle komme til det, fordi hun mener, at det er så tydeligt, at hun ikke kan noget. Olga giver udtryk for, at hun er vant til at klare tingene selv, så derfor er det svært for hende, ikke at kunne klare sig selv. For Else er at klare sig også meget vigtigt. Hun klarer selv morgenrutinerne og madlavning generelt. Hun fortæller at: Jeg vil helst selv jo. Jeg vil også selv lave mad. Hun klarer selv madlavning og indkøb, men det er ikke så meningsfuldt for hende, som dengang hendes mand levede. For Bent er det ikke helt så vigtigt at kunne klare sig selv: Ja, det betyder jo selvfølgelig lidt, at man kan lidt selv, men det er ikke meget mere efterhånden. Dette udsagn følges op med, at han ikke har interesse i de ting mere, som han gjorde før i 33

tiden. Han siger: Jamen jeg har ikke interesse mere i det, sådan set. 5.3 Hjemmehjælp Temaet hjemmehjælp er blevet delt op i tre subgrupper; tryghed, samarbejde og motivation. 5.3.1 Tryghed Tryghed er en vigtig faktor for nogle af informanterne, når vi snakker om hjemmehjælp. For Kirsten har trygheden flere aspekter. Hun siger: Jamen det er det da, og det er også en tryghed for min familie at vide, at der er nogen der ser til mig. Bent nævner også at han synes det er rart, at han ved, at der kommer en om aftenen og ser til at han ikke ligger på gulvet og at komfuret ikke er tændt: Jeg er da glad for at der kommer en om aftenen, så ligger man da ikke hvis man er faldet på gulvet.og så kommer der nogle nattevagter her og ser om jeg har husket at slukke for komfuret. For Olga har det en betydning at det er den samme hjælper, der kommer: Det er også godt at der kommer en fast hver dag til morgen." 5.3.2 Medinddragelse og samarbejde Ud fra resultaterne ses, at samarbejdet med hjemmehjælpen opleves forskelligt alt efter hvilken informant vi taler om. Kirsten fortæller om sit samarbejde med hjemmehjælpen hun synes det er en god måde samarbejdet fungerer på: Jeg synes altså den måde at vi har indrettet det på her, det er i samarbejde og det går fint. De ved altså, nu er det jo de samme mennesker der kommer. De ved hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan og så hjælper de mig jo, det taler vi ikke om altså. Det bliver bare gjort. Kirsten er meget glad for det samarbejde med hjemmehjælpen og tilføjer, hvor søde og hjælpsomme, hjælperne er, og at hun ikke behøver bede dem om at gøre noget, : de gør det bare. Bent bliver også inddraget i hjemmehjælpens arbejde i forhold til rengøring og madlavning. Han forklarer: Der kommer en [...] og en der hjælper mig med noget morgenmad [ ] Og mens hun gjorde rent sagde hun at jeg skulle lægge mig tøj på plads. Dog oplever han det ikke som et samarbejde mod at blive bedre til nogle ting selv, men derimod bare en hjælp til de ting han har svært ved. Else oplever heller ikke noget samarbejde med hjemmehjælpen. Den hjælp hun får til rengøring og dosering af piller, det er noget hjemmeplejen sørger for. Ved spørgsmål om, om der er noget hun gør i fællesskab med plejen, svarer hun: Ja.. Hvis jeg 34

har brug for et eller andet så gør de det, ikke.. De er, er.. Man kan få gjort mange ting. Dette svar giver igen udtryk for at Else ikke oplever noget samarbejde. 5.3.3 Motivation Resultaterne viser ligeledes, at der er forskel på informanternes motivationsfaktor i at være selvhjulpen og har forskellige prioriteringer med hensyn til de dagligdags aktiviteter. Kirsten virker lidt håbløs, men alligevel holder hun fast i at gøre nogle ting selv. Hun siger: Det jeg kan selv, gør jeg.. Bodil er den af vores informanter, der har mest motivation. Hun forklarer: Jeg har altid sagt jeg vil hellere lære at gå, end jeg vil gå i bad og få tøj på, ikke. Jeg har ligesom prioriteret det, fordi når jeg havde gjort det andet selv, så følte jeg mig simpelthen så træt.. Og så bliver det knebent med og træning, ikke. Dette er et udtryk for at hun faktisk gerne vil have noget ud af dagen, så derfor får hun hjemmehjælpen og manden til at hjælpe hende med bad og påklædning. Desuden fortæller hun at hun gerne ville have haft mere ergoterapi i forbindelse med sin genoptræning. Jeg synes bare man får for lidt træning. [...] jeg ville gerne have haft noget mere ergoterapi. Elses holdning er helt anderledes, hun vil hellere have mere hjemmehjælp til rengøring, da hun ikke prioriterer det at gøre rent selv: Jeg ville hellere have noget rengøring. Dette udsagn omkring hjemmehjælp og træning viser, at Else prioriterer hjemmehjælp højere end træning, da hun har tendens til at blive træt i forhold til at udføre gøremål selv, derfor kan hun bedst lide, at tingene bare bliver gjort. 5.4 Træning Temaet træning har vi inddelt i tre subgrupper: manglende viden og indsigt, ideer fra ergoterapeuten og samarbejde med ergoterapeuten. Under interviewene bliver det tydeligt, at mange af borgerne mangler indsigt og viden omkring hverdagsrehabilitering, der er dog to borgere, der er tilfredse og glade for det samarbejde, som de har haft med ergoterapeuten. 5.4.1 Manglende viden og indsigt Resultaterne viser tydeligt, at flere af borgerne har manglende viden omkring hverdagsrehabilitering. De kan enten ikke huske, at de har haft et forløb med ergoterapeuten, eller også betragter de det ikke som træning. Eksempelvis kan Kirsten slet ikke huske, at hun har haft noget med ergoterapeuten at gøre, det eneste hun husker er at de har talt sammen: Det kan jeg slet ikke huske? Kun at vi har talt sammen. Men altså, jeg kan slet ikke mindes det, jeg synes ellers ikke at jeg er glemsom, men altså det har jeg 35

glemt og Ved du hvad, enten så er jeg fuldstændigt glemt det, jeg kan slet ikke huske det. Kirsten husker nemlig kun én samtale med ergoterapeuten i forbindelse, med at han kom forbi for at høre om vi kunne interviewe hende: Jamen jeg kender ham, fordi han har været her. Nu var han her jo i forgårs, der kunne jeg ikke kende ham, for at fortælle at I kom i dag. Om det passede mig. Jamen altså, ellers har jeg ikke haft nogen kontakt til ham. Else husker heller ikke et samarbejde med ergoterapeuten andet end at de har snakket sammen: Øhh, han har været her en gang tidligere, men det kunne jeg næsten ikke huske.. Men han har bare talt med mig. Bent ser ikke samarbejdet med ergoterapeuten som træning: Jeg får noget hjælp, men jeg træner ikke med ham. Else ser heller ikke samarbejdet med ergoterapeuten som træning: Vi har da ikke trænet sammen endnu. Hverken Bent eller Else, forbinder samarbejdet med terapeuten som træning, hvilket ses ved at de mangler indsigt og viden omkring træning. 5.4.2 Ideer fra ergoterapeuten Under interviewene fortæller to af informanterne, at samarbejdet med ergoterapeuten har været godt, og at de har fået ideer fra ergoterapeuten til, hvordan de kan blive mere selvstændige i forskellige aktiviteter. Bodil siger bl.a. at ergoterapeuten har givet hende nogle hjælpemidler og ideer til hvordan hun kan klare bad og påklædning mere selvstændigt: Ja, der kom E. En der hedder E kom ud og gav mig nogle gode ideer til hvordan jeg kunne klare mit bad. Jeg har fået sådanne nogle hjælpemidler, så jeg kunne selv tage mit tøj på. Sådan nogle ting til at tørre sig i mellem fødderne. Og det er faktisk vældig godt. Og så gav hun mig nogle tips til, hvor jeg skulle stille de forskellige ting, når jeg skal i bad. Og hvad jeg skal finde frem, inden jeg skal i bad. Jeg har fået sådan et kompendium, nu har jeg efterhånden lært det uden at skal læse på det..så det går faktisk meget godt. Olga fortæller også, at ergoterapeuten har givet hende nye ideer til, hvordan hun kan udføre aktiviteterne på en anden måde:.. E har mange gode ideer og hun arbejder også meget hårdt med dem.. hun er rigtig god til at foreslå ting herude, fordi jeg ikke altid kommer med ideer." 5.4.3 Samarbejde med ergoterapeuten Bodil siger, at samarbejdet med ergoterapeuten har gjort hende mere selvhjulpen, hun er blevet helt selvhjulpen på badeværelset og hjemmehjælpen kommer nu kun to gange om 36

ugen, hvor de førhen kom hver dag. Bodil er tilfreds med samarbejdet med kommunen, hun ville dog gerne have noget mere træning og hun siger også, at det ergoterapeuten kan, er at give hende mange flere praktiske tip: Jamen, jeg føler mig mere selvhjulpen, fordi jeg selv kan klare det ude i badeværelset. Og så synes jeg det er dejligt kun have 2 gange om ugen., Jeg synes jeg har haft et glimrende samarbejde med kommunen, Hørsholm er en god kommune. Jeg synes bare man får for lidt træning. og..og kan få nogle flere praktiske tip af hende end jeg med hjemmehjælpen, ikke. De er jo ikke uddannet til det som I har med at gøre. Og det, synes det er vældig vældig godt, ikke. Olga udtrykker også tilfredshed i forhold til hendes samarbejde med ergoterapeuten:..hun er meget positiv og hun er meget god til at få sat nogle ting i gang.. Alt med det toilet, handicaptoilet." 5.5 Livskvalitet Temaet livskvalitet er blevet inddelt i to forskellige subgrupper netværk og oplevelse af livskvalitet. Ud fra interviewene ses det, at det sociale netværk har mest betydning for informanternes livskvalitet. 5.5.1 Netværk Informanterne har påpeget, at socialt netværk har en stor betydning for deres livskvalitet. Informanterne nævner ligeledes, at den kontakt med netværket har en stor betydning for deres motivation og ønsket om at være aktiv i hverdagen. Informanten Bodil fortalte, hvordan hendes netværk påvirker hendes motivation: Det er utrolig vigtigt at have et godt netværk, når man får sådan noget som jeg får. At man kan holde sig i gang, ikke.. og ikke føler sig man bare sidder og giver op. Så, det betyder meget, så det skal I holde ved. Kontakten med netværket har en stor indflydelse på Bodils liv. Dette har både motiveret hende i at tackle sin sygdom samt motiveret hende i at være aktiv. Else har også et godt netværk, som har motiveret hende til at være aktiv: [..] man får andre meninger og.. får også et skub i sine egne følelser og Nu kommer der denne her tid, hvor jeg skriver ud til folk i verden, som jeg ikke har set i mange år. Jeg kan snart ikke skrive mere, men så har jeg altså computeren, og det hjælper jo.. at skrive på breve hurtigt.. Else mener, at netværket får hende til at være mere sikker på at hvad hun føler og at hun får inspiration af andres livsførelse. For at kunne vedligeholde kontakten med sit netværk, er Else blevet motiveret til at lære at anvende en computer. Informanterne oplever også, at når netværket bliver mindre, opgiver de også nogle af de 37

meningsfulde aktiviteter, som de engang havde. Kirsten beretter, at hendes netværk er blevet mindre: Jeg har en hel del venner, men de er desværre her indenfor den sidste måneds tids blevet mere eller mindre dårlige og kan ikke komme herud, det var gerne dem der kommer over til mig, fordi de har været raskest, ikke.. Idet Kirstens venner er blevet ældre og fysisk set dårligere, har hun mistet den kontakt hun havde med dem. Dette har resulteret i, at hun ikke kan ses med dem og lave nogle aktiviteter sammen med dem, som hun lavede engang. Olga har rejst i 10 år med sine søstre, men det gør hun ikke længere: Vi blev jo gamle.. og den ene efter den anden døde.. og så er der kun mig tilbage.. ja.. Det havde vi meget fornøjelse af, ikke. Vi havde mange gode ture. Så nu har jeg sådan minderne i stedet. Olga oplever, at efter hendes søskende døde er hun blevet lidt ensom og var nødt til at ophøre i at udøve sin meningsfulde aktivitet at rejse. Nu nøjes hun kun med minderne i stedet. Informanterne beretter også, at udover kontakten med netværket bliver hindret, får de også kontakt fra andre: Altså kontakten får man jo automatisk ikke, og det jo gerne sådan de samme der kommer, og ja så taler man jo om, hvad der sker, og hvad man skal, og hvad der er sket og sådan noget. Altså det betyder da noget, at man har den kontakt. Efter at Kirstens netværk er blevet mindre, har hun fået en tæt kontakt med hjemmehjælpen. 5.5.2 Oplevelse af livskvalitet Nogle af informanterne virker meget opgivende mens andre er tilfredse med deres livskvalitet. Informanterne er ikke så motiverede for at blive bedre, da de har accepteret deres livssituation, Kirsten siger at sådan er det at blive gammel: Ja, ja det har jeg indset at sådan er det at blive gammel, ikke. Kirsten siger ligeledes, at det at blive gammel gør at livskvaliteten bliver dårligere, og hun mener ikke det er muligt at kunne klare sig selvstændigt igen. Bent forbinder livskvalitet med hobbyer, og han synes ikke selv, han har nogle mere, han synes at dagene er kedelige og skal bare have dem til at gå: Tja, det er jo noget af det der, hvis man har hobbyer og sådan noget der, ikk, men det er jeg færdig med. Nu skal jeg bare have dagen til at gå.. jeg håber ikke at jeg bliver for gammel. Min far han blev 89, og det håber jeg ikke jeg bliver. Der er jo ikke meget ved dagen Bent fortæller også Livskvalitet er jo.. det siger jo sig selv, ikk. Det er en bedre kvalitet. Men.. jeg har set flere og de er i højt humør, men det har jeg ikke mere.. Han er ikke tilfreds med sin livskvalitet, da han forbinder livskvalitet med at være i højt humør, hvilket han 38

mener, at han ikke er længere. Bent siger, at han ikke ønsker at bliver meget ældre, da der ikke er noget ved dagene mere. Flere af informanterne siger også, at de er tilfredse med deres livskvalitet, trods begrænsninger. Kirsten er tilfreds med sin livskvalitet: Jeg synes min livskvalitet den er udmærket altså [...] Else udtrykker også tilfredshed, men siger dog at hun har mindre energi på grund af sin store operation: [...] jeg har et udmærket liv, men jeg har ikke så meget energi, som jeg burde have, efter den der store operation.. Bodil siger, at det at kunne gå i bad selv, har gjort hendes livskvalitet tilfredsstillende. Jamen, det er jo tilfredsstillende, at man kan gå i bad selv, ikke. 6.0 Diskussion af resultater I dette afsnit diskuteres resultaterne i relation til de tidligere beskrevne teorier, hvilke er den canadiske model for aktivitetsudøvelse CMOP-E, rehabilitering, hverdagsrehabilitering, Wilcocks teori om aktivitet og deltagelse samt WHO s definition og Sundhedsstyrelsenss beskrivelse af livskvalitet. Derudover vil vi forholde os kritisk til resultaterne og inddrage videnskabelige undersøgelser, som kan relateres hertil. 6.1 Selvstændighed I det følgende tema vil der blive diskuteret, hvad selvstændighed betyder for vores informanter. Resultaterne viste, at nogle informanter synes, at det er belastende at være afhængige af andre, hvorimod andre mener, at det bliver en vane med tiden. I det følgende afsnit vil vores fund blive sammenlignet med andre undersøgelser og blive diskuteret. Der vil blive diskuteret, hvad tab af aktiviteter samt aktivitetsproblematikker betyder for informanternes aktivitetsudøvelse, ud fra CMOP-E modellen samt Wilcock s aktivitetsteori om aktivitetsbalance. I undersøgelsen Coping with ageing and failing health: A qualitative study among elderly living alone beskrives, at de ældre borgere benytter accept som mestringsstrategi, når de bliver gamle og mister deres tidligere funktioner og evner. De tilpasser sig til at udføre nogle aktiviteter trods deres nedsatte funktionsevne, men accepterer at de nu er gamle og ikke har det samme helbredsforhold som før. Ifølge denne undersøgelse påpeges desuden, at accepten hos nogle ældre kan føre til passivitet og tilbageholdenhed fra sociale 39

omgivelser og aktiviteter (Birkeland & Natvig, 2009). Ifølge Wilcock er balancen i aktivitet tæt knyttet til menneskets well-being, og opleves når hverdagen bliver præget af aktiviteter, der er meningsfulde og berigende (Wilcock, 2006). De informanter, der nævner, at afhængighed er blevet til en vane, har accepteret situationen, da de ikke længere har nogle aktiviteter, som de finder meningsfulde og berigende. Hvis man derimod belyser tab af aktiviteter ud fra CMOP-E modellen, viser det sig, at accepten af mangel på tidligere aktiviteter kan have betydning for informanternes aktivitetsudøvelse, idet accepten fører til tab af betydningsfulde aktiviteter (Towsend & Polatajko, 2008). For de informanter, der har accepteret afhængigheden af eksempelvis hjemmehjælpere, ses, at de ikke længere udfører deres betydningsfulde aktiviteter, da forudsætningerne og forventningerne ikke længere er til stede. Tab af fysisk funktionsevne grundet alderdom har påvirket det fysiske komponent i CMOP-E modellen, som i modellen hører under mennesket, og dermed også aktivitetsudøvelsen (Townsend & Polatajko, 2008). Mangel i de sociale omgivelser i forhold til familie og venner, har medført tab af aktiviteter, og har ligeledes forringet deres selvtillid og motivation. Dette har påvirket komponenten, det affektive i CMOP-E modellen, idet nedsat selvtillid og motivation er affektive aspekter, som er en del af mennesket i modellen.tab af aktiviteter er en fase, der er påtvunget eller uforudset (ibid). Kirstens udtalelser om at have affundet sig med at være begrænset og ikke at kunne klare sig selv igen, er et tegn på at hun har givet op, og at hun ikke længere stræber efter at have et selvstændigt liv med betydningsfulde aktiviteter. Denne forandring i det affektive medfører, at informanten føler sig gammel med sin formindskede funktionsevne samt med flere dødsfald i det sociale netværk, der tvinger hende til at være afhængig af andre, hvilket fører til tab af de tidligere aktiviteter. Mennesker udvikler sig gennem deres engagement i aktiviteter, som giver en meningsfuld hverdag (Wilcock, 2006). I undersøgelsen On loss of activity and independence, adaptation improves life satisfaction in old age a qualitative study of patients perceptions påpeges, at opretholdelse af betydningsfulde aktiviteter er en forudsætning for at få en tilfredshed i tilværelsen hos ældre. Desuden beskrives, at selvstændighed i eget liv er en betydelig faktor i forhold til tilfredshed i de ældres liv, hvorimod afhængighed er en kæmpe frygt, som man forbinder med indskrænket autonomi i hverdagen (Åberg., Sidenvall, Hepworth, O Reilly, Lithell, 2005). 40

Resultaterne belyser, at selvstændighed i eget liv er meget vigtigt for nogle af vores informanter, og at være afhængig af andre er belastende. De informanter, der vil klare sig selv, men er afhængige af andre, oplever en aktivitetsubalance, da deres forudsætninger og forventninger ikke passer sammen (Wilcock, 2003), hvilket påvirker dem affektivt i form af manglende selvværd og stress, og dette vil føre til nedtrykthed og manglende trivsel i livet (Townsend & Polatajko, 2008). I vores undersøgelse har informanterne ikke direkte givet udtryk for, at de har dårligt selvværd eller føler sig nedtrykte. De informanter, der opfatter afhængighed af andre som en belastende omstændighed, har udtrykt det med bl.a. tårer eller beskrevet det som følelsen af at være et lille barn, hvilket tydede på nedtrykthed og manglende selvværd. Set i forhold til CMOP-E, kan denne aktivitetsubalance hæmme aktivitetsudøvelsen, da informanterne ikke selv kan foretage de aktiviteter, som de finder betydningsfulde (ibid). Resultaterne viser endvidere, at nogle af informanterne har omprioriteret deres aktiviteter således, at de hellere vil udnytte deres funktionsevne til at gå en tur i stedet for at tage et bad selvstændigt. Dette er ifølge Wilcock at tilpasse en balance, der får hverdagen til at blive præget af de aktiviteter, der er meningsfulde og berigende (Wilcock, 2006). Undersøgelsen On loss of activity and independence, adaptation improves life satisfaction in old age a qualitative study of patients perceptions påpeger ligeledes, at de ældre, der allerede er afhængige af andres hjælp, accepterer deres situation og udtrykker taknemmelighed for hjælpen, og samtidig selv udfører de aktiviteter, de finder vigtige at udføre frem for andre aktiviteter, de modtager hjælp til (Åberg et al, 2005). 6.2 Træning Resultaterne under temaet træning har vist mange forskelle mellem borgerne, da nogle af borgerne slet ikke er klar over, at de er en del af et hverdagsrehabiliteringsforløb eller har svært ved at huske, at de har haft kontakt med en ergoterapeut. To af borgerne er meget motiverede, og glade for det forløb de har haft og føler, at det har hjulpet dem til at blive mere selvhjulpne. Under gennemgang af resultatafsnittet bliver det tydeligt, at der er stor forskel på i hvilket omfang borgerne er inddraget i rehabiliteringsprocessen. Vi kan også se, at de borgere, som er inddraget meget, og hvor der er klare mål for, hvad der skal ske, er meget motiverede for at blive bedre til at kunne klare hverdagen mere selvstændigt. Hvorimod de borgere, som ikke er inddraget, ikke virker så motiverede, men da borgerne 41

er ældre mennesker, kan det også skyldes deres hukommelse, at de har svært ved at huske, hvad de har lavet med ergoterapeuten, og hvad formålet med forløbet var. Nogle af borgerne er meget motiverede for at blive selvstændige i deres hverdag, mens andre ikke er det i ligeså høj grad. Dette kan muligvis skyldes, at nogle af informanterne har en frygt for ensomhed og yderligere tab af social kontakt, og er dermed ikke så motiverede for at give afkald på deres hjemmehjælp. Ensomhed og frygt er nemlig udbredt blandt ældre og beskrives også af artiklen Loneliness, fear, and quality of life among elderly in Sweden: a gender perspective af Jakobsson og Hallberg, som undersøger ensomhed og frygt blandt ældre over 75 år. Resultaterne viste, at ensomhed og frygt var hyppigere blandt kvinder. De, der rapporterede ensomhed og/eller frygt havde betydeligt lavere helbredsrelateret livskvalitet end dem, der ikke gjorde. Ifølge artiklen er frygt og ensomhed relateret til hinanden og er en trussel for et godt liv i alderdommen (Jakobsson & Hallberg, 2005). Hverdagsrehabilitering er, som nævnt et koncept, hvor borgeren selv prioriterer egne kvaliteter i hverdagen. Konceptet skal udvikle borgerens egne mål og motivation gennem deltagelse i hverdagslivet. Hverdagsrehabilitering kræver samarbejde mellem borgeren og kommunen, og hvis effektiv hverdagsrehabilitering skal opnås, afhænger dette af forskellige faktorer. Det er derfor nødvendigt at inddrage borgeren, da man på denne måde kan sikre, at der sættes mål ud fra borgerens ønsker, og at målene understøtter, hvad der er meningsfuldt for borgeren, og dermed fastholde borgerens motivation (ETF, 2011). Derfor er det vigtigt at medinddrage hele borgerens livssituation og alle aspekter af hverdagen, da det ikke er nok at borgeren bare kan støvsuge selvstændigt igen, men de skal fx kunne få opfyldt deres behov for social kontakt på andre måder, hvis hjemmehjælpen ikke længere kommer efter forløbets afslutning. Ifølge Maritha Markusson er det er vigtigt, at det er borgeren selv, der afgør, i hvilken grad der skal være tale om rehabilitering. Det må ikke være de professionelles indstilling, at hvis hun kan, så skal hun. Fremgangsmåden skal give brugeren motivation og tro på sin egen formåen (Månsson, 2007). Et af de 10 principper i hverdagsrehabilitering er nemlig at: Hverdagsrehabilitering er effektiv, når det er den personlige motivation for en tilfredsstillende hverdag, der driver borgerens lyst og vilje til at være aktiv hver dag (ETF, 2011). Hvis social kontakt har stor betydning for borgeren, og denne ikke har så meget social kontakt ud over hjemmehjælpen, er det forståeligt, at denne ikke er så motiveret for at blive selvstændig, da 42

noget meningsfuldt vil blive taget fra vedkommende. Derfor er det vigtigt, at hele rehabiliteringsbegrebet inddrages. Hvis vi ser på rehabiliteringsbegrebets delelementer og deres betydning, er formålet med rehabiliteringen, at borgeren får et aktivt og meningsfuldt liv. Det centrale i rehabiliteringen er brugerinddragelse, da forudsætningen for borgerens mulighed for at skabe et godt liv, er at borgeren selv har indflydelse på udformningen, og derfor burde det være naturligt, at borgeren er i fokus. Borgeren er nemlig ekspert i sit eget liv, og jo mere borgeren bliver inddraget i processen, desto bedre bliver kvaliteten af rehabiliteringen. Et andet vigtigt aspekt i rehabiliteringsprocessen er, at borgerens mål, og indsatstyper tydeliggøres, da dette bidrager til at fastsætte mål ud fra borgerens egne behov og ønsker, og borgerens involvering i rehabiliteringsprocessen øges (Marselisborgcentret, 2004). Som nævnt tidligere er der stor forskel på, hvor motiverede de enkelte informanter er i hverdagsrehabiliteringen. Flere af informanterne kender ikke formålet med rehabiliteringen og er ikke klar over, at de træner med ergoterapeuten. Dette kan tyde på, at der ikke er planlagt mål i samarbejde med borgeren, og at der ikke taget udgangspunkt i, hvad der er meningsfuldt for den enkelte. Artiklen The effects and experiences of goal setting in stroke rehabilitation a systematic review, påpeger også, at målsætning har en positiv effekt på rehabilitering. Undersøgelsen viser nemlig, at målsætning forbedrer recovery-processen, udøvelsen og mål-opnåelsen, og har en positiv effekt på patienternes egen oplevelse af egen-omsorg. Målsætning har desuden en positiv effekt på brugerinddragelse i rehabiliteringsprocessen. Dette systematiske review viser dog, at kvaliteten i de undersøgte studier ikke var god nok, til en endelig konklusion på effektiviteten af målsætningen i apopleksi rehabilitering, da de inkluderede studier havde svage til moderate metodiske styrker. Derfor kan man ikke med sikkerhed konstatere, at målsætning vil have større indflydelse på en mere effektiv rehabiliteringsproces (Sugavanam, Mead, Bulley, Donaghy, van Wijck, 2012). 6.3 Livskvalitet Resultaterne har vist, at informanterne forbinder et godt netværk med positiv livskvalitet, hvilket der er enighed om blandt informanterne. Sundhedsstyrelsens rapport om Sundhed og udsatte borgere inspiration til kommunen fra 2007 (SST, 2007) og WHO s definition 43

af livskvalitet påpeger også, at et velfungerende socialt liv og netværk, er aspekter som forbindes med en god livskvalitet (WHO, 1997). Ifølge den videnskabelige artikel Quality of life in older ages af Gopalakrishnan Netuveli og David Blane (2008), forbinder de ældre en god livskvalitet med social kontakt, herunder specielt kontakten med familie og børn, og desuden forbinder de ældre sundhed, med materielle goder og aktiviteter (Netuveli & Blane, 2008) Vores resultater belyser endvidere, at den gode kontakt med netværket har indflydelse på informanternes motivation samt lysten til at være aktiv i hverdagen. Undersøgelsen "Neighborhood influences on participation in activities among older adults with chronic health conditions" har vist, at det sociale miljø har indflydelse på deltagelse og tilfredshed af aktiviteter hos ældre borgere med kronisk sygdom. Et kvarter med godt naboskab samt social støtte fra netværket forøger ens deltagelse i samfunds - og daglige aktiviteter og ligeledes tilfredshed i forhold til disse (Hand, Law, Hanna, Elliott & McColl, 2012). I CMOP-E modellen er omgivelserne bestående af de fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle omgivelser (Townsend & Polatajko, 2008). Ud fra resultaterne ses, at de sociale omgivelser er informanternes netværk, som er bestående af venner, naboer, familie og plejen. Da CMOP-E modellen viser en interaktion mellem person, aktivitet og omgivelser, påvirker alle faktorerne personens aktivitetsudøvelse. Borgernes kontakt med deres sociale netværk vil derfor påvirke borgerens aktivitetsudøvelse i enten positiv eller negativ retning. Informanternes aktivitetsdeltagelse kan blive påvirket af de mennesker, individet møder i dagliglivet (Townsend & Polatajko, 2008). Ud fra resultaterne ses, at et godt netværk kan motivere informanterne til at udøve betydningsfulde aktiviteter, hvorimod at et dårligt netværk begrænser dem i deres aktivitetsudøvelse. CMOP-E modellen tager ikke kun udgangspunkt i udøvelsen af den enkelte aktivitet, men derimod også betydningen af aktiviteten og tilfredsstillelsen af den. Da alle borgerne påpeger at et godt netværk har en stor betydning for deres livskvalitet, er det et behov, som alle borgere faktisk ønsker at få dækket, da det i sidste ende giver dem høj grad af tilfredsstillelse. Nogle af informanterne giver udtryk for, at der også er en form for tryghed i at plejen kommer hver dag, og derfor er de ikke motiverede til at kunne klare deres dagligdag selv, eftersom at dette vil medføre mindre social kontakt, idet borgernes behov for social kontakt ikke bliver opfyldt tilfredsstillende gennem venner og familie. Derfor ses det tydeligt i 44

interviewene, at deres motivation for selvstændighed ikke er så stor, da det vil føre til et tab i deres sociale omgivelser. De informanter, som har et tilfredsstillende socialt netværk, er mere motiveret for at klare sig mere selvstændigt, da deres behov for social kontakt bliver opfyldt af bl.a. deres familie og venner. De har ikke det samme sociale behov, som skal opfyldes af plejen, og derfor er plejen bare en form for belastning for dem, og det ses kun som et middel til at klare hverdagen på. WHO definerer livskvalitet desuden med graden af uafhængighed (WHO, 1997). Ud fra resultaterne ses endvidere, at nogle af informanternes uafhængighed ikke længere har betydning for deres livskvalitet. Disse informanter har mistet lysten til at stræbe efter, hvad WHO definerer som god livskvalitet, men informanterne forbinder derimod livskvalitet med godt humør og hobbyer, de ikke længere har. Desuden ses, at nogle af informanterne har mistet lysten til at leve og ikke har store forventninger om et liv med en god livskvalitet. Resultaterne kan ikke forstås ud fra Wilcocks teori om aktivitetsubalance, da omtalte informanter ikke oplever aktivitetsubalance netop fordi de ingen forventninger har. De har ikke nogle forventninger om at opnå bedre livskvalitet gennem nogle aktiviteter, der giver dem mening. Disse informanter har derfor ikke en sund balance mellem beskæftigelse, fritid og tid til hvile, men udviser heller ikke et særligt ønske om god aktivitetsbalance (Wilcock, 2006). 6.4 Hjemmehjælp Resultaterne har vist, at den hjemmehjælp borgerne får, giver dem en positiv oplevelse af deres hverdag, ud fra deres udsagn gennem interviewene. Resultaterne belyser yderligere, at informanterne har en positiv oplevelse af den hjælp de modtager i forbindelse med de daglige gøremål, da de ikke kan klare det selvstændigt. Dette kan forstås ud fra CMOP-E modellen, hvor der ses en interaktion mellem den enkelte informant og de omgivelser informanten befinder sig i. Interaktion med hinanden, forklares ved, at borgerens aktivitetsdeltagelse kan påvirkes af de mennesker, der befinder sig omkring den enkelte, som han eller hun møder i hverdagslivet (Townsend & Polatajko, 2008). Det kan relateres til hjemmehjælp, da de hjælpere der kommer, har givet en forandring i deres liv, som er betydningsfuld for dem. Dette har ændret deres forestilling om, at de ikke længere føler sig alene, da de nu kan få hjælp til de aktiviteter de ikke kan 45

klare selvstændigt. Et eksempel kan være en borger, der ikke kan klare sin rengøring selv og derfor får hjemmehjælp. Årsagen til, at de har behov for hjælp, er at de er ude af stand til at opfylde de pligter, som de pga. aldring ikke kan overskue, da de ikke har den samme energi som de havde engang. Ud fra CMOP-E modellen, kan vi konstatere, at deres aldring har stor indflydelse på den fysiske komponent, hvilket resulterer i nedsat aktivitetsudøvelse (ibid). Resultaterne har ligeledes vist, at alle informanter modtager hjemmehjælp, og de samarbejder alle i forskellig grad med hjemmehjælpen. Nogle af informanterne er indforstået med vigtigheden af at blive inddraget i hjælpen, så de kan blive mere selvstændige. Nogle af informanterne vælger dog at lade tingene blive gjort af hjemmehjælperen, da de ikke er motiverede for at blive selvhjulpne. Hvis vi tager udgangspunkt i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, tager denne også fat i samarbejdet mellem den enkelte borger og fagfolk. Det giver en overensstemmelse med den hjemmehjælp vores informanter modtager, dvs., at de bør samarbejde omkring denne hjælp til de forskellige aktiviteter (Marselisborgcentret, 2004). Wilcock mener, at deltagelse i aktiviteter er med til at give sundhed, udvikling, well-being og aktivitetsbalance (Wilcock, 2006). Samarbejdet kan medvirke til, at borgerne muliggør deltagelse i aktiviteter samt til opnåelse af et meningsfuldt liv (ibid.). Desuden ses det, at de borgere, der føler sig tilpas ved at blive medinddraget i plejens arbejdsopgaver, opnår deltagelse i aktiviteter som giver dem en aktivitetsbalance, hvor hverdagen bliver præget af de aktiviteter, der er meningsfulde for dem (ibid). Artiklen Sensitive Cooperation: a basis for assisted feeding omhandler samarbejde med plejen ved spisning. Artiklen omhandler det samarbejde, der danner et nyt mønster omkring den aktivitet, man udfører, og at det kan tage lang til at få dannet dette mønster (Martinsen, Harder & Biering-Sorensen, 2009). Samarbejdet mellem borger og familie viste, at det skabte et tæt forhold til det familiemedlem samt tryghed og sikkerhed for borgeren. Det konkluderes, at det tager tid at udvikle sig, og at det ikke er muligt for personen, som behøver hjælp, bare at bede om, at det skal gøres af hjælperen, og at sensitivt samarbejde ikke udvikles en gang for alle, men er i konstant udvikling. Udviklingen vil gå i stå, hvis hjælperen ikke fortsætter med at være involveret i personens nutidige livsverden i samarbejde med personen (ibid). Denne undersøgelse er i 46

overensstemmelse med nogle af vores informanters situation, da tryghed og sikkerhed er betydningsfuldt i samarbejde med hjemmehjælpen. Ifølge artiklen, Sense of security among people aged 65 and 75: external and inner sources of security, påpeges der ved en undersøgelse, som er foretaget på ældre mellem 65 og 75 år, omkring, hvad der får dem til at føle tryghed. Artiklen siger bl.a. at et af de elementer i deres liv som giver dem sikkerhed og tryghed er det gode netværk med familie, venner og naboer (Fagerström, Gustafson, Jakobsson, Johansson & Vartiainen, 2010). Nogle af vores informanter forbinder tryghed med den hjemmehjælp de modtager. Alle vores fem informanter udtrykker, at tanken om at der kommer en, giver tryghed over de aktiviteter de har svært ved at udføre alene samt, at der kommer nogle og ser til dem. I relation til artiklen, beskrives yderligere, at hjemmehjælperne burde være der mere for borgerne, for at de ikke skal miste den tryghed i livet, som er med til at give dem et meningsfuldt liv, som de kan få fra hjemmeplejen gennem tillidsfulde forhold og aktiviteter (ibid.). 7.0 Diskussion af metode I dette afsnit diskuteres fremgangsmådens interne validitet. De vigtigste valg inddrages samt den betydning de kunne have haft for vores resultater. 7.1 Forforståelse Malterud påpeger, at forforståelsen aldrig kan lægges helt i baggrunden (Malterud, 2011). Idet, vi i begyndelsen af projektet ikke havde tilstrækkelig viden om emnet, kom vores egne antagelser om de ældre til at påvirke vores dataindsamling, da vi antog at alle informanter havde et større indblik i egne oplevelser og erfaringer omkring hverdagsrehabilitering end de egentlig havde. Der blev ikke overvejet, at informanterne muligvis ikke kunne forholde sig til emnet og spørgsmålene hertil, som gjorde at interview svarene var begrænsede. Eftersom emnet er forholdsvis nyt og der ikke er ret meget litteratur på området var vi derfor begrænset i at finde relevant litteratur. Det gjorde, at vi ikke havde ret meget viden til at udarbejde interviewguiden, og har resulteret i, at vi har haft meget fokus på daglige gøremål og interesser, idet vi havde en forestilling om at det havde en større betydning for borgerne at være selvhjulpne. 47

7.2 Design Den kvalitative metode har givet os mulighed for at beskrive fænomenet hverdagsrehabilitering omkring informanternes erfaringer gennem den fænomenologiske tilgang, som vi delvist blev inspireret af (Malterud, 2011). Ved at benytte os af det semistrukturerede forskningsinterview, har det givet os mulighed for at stille åbne og uddybende spørgsmål, hvilket har været en hjælp til at opnå dybdegående viden omkring informanternes oplevelser (Kruuse, 2007). Fordelen ved at anvende denne metode har været, at det har givet os et bedre indblik i mangfoldigheden omkring vores informanternes måde at opleve hverdagsrehabilitering på. Ulempen har været, at selvom vi har fået fem informanter, som var forholdsvis repræsentative, forhindres stadig generalisering af oplevelsen af hverdagsrehabilitering, da man ikke kan konkludere noget generelt ud fra fem informanter. Trods kun fem informanter har undersøgelsen, kunne give os indblik i, hvordan det forholder sig hos nogle borgere. Denne undersøgelse er kun baseret på informanternes opfattelse af den hverdagsrehabilitering, som foregår i Hørsholm kommune, og som kan være meget anderledes andre steder i Danmark, hvor der også udføres hverdagsrehabilitering (Brinkmann & Tanggaard, 2010). 7.3 Valg af informanter Idet inklusions- og eksklusionskriterier ikke var særligt specifikke, kunne de let opfyldes, og de fem interviews kunne udføres som planlagt. Efter udførelsen af interviewene kom det frem, at flere af informanterne havde svært ved eller slet ikke kunne huske samarbejdet med ergoterapeuten, eller det forløb de har haft. Inklusionskriterierne kunne have været mere specifikke, fx at det max. må være tre måneder siden forløbet blev afsluttet, da der på denne måde ville være større sandsynlighed for, at informanterne kunne huske forløbet med ergoterapeuten og bedre kunne forholde sig til vores spørgsmål. Ved at inddrage flere informanter, forøges sandsynligheden for at få mere rådata selvom man ikke vil kunne sikre, at de husker forløbet. Da borgerne var tilfældigt udvalgt ud fra vores kriterier, har vi fået et bredt billede af, hvilke erfaringer og oplevelser nogle af de ældre borgere i kommunen har omkring hverdagsrehabilitering. En fejlkilde kunne være, at vores kontaktperson i kommunen ikke havde samme opfattelse af vores inklusionskriterier, som vi havde, fx at de skal være kognitivt velfungerende, og fandt personer, som ikke kunne snakke om hverdagsrehabilitering i samme omfang som vi havde forestillet os. Dette havde 48

en betydning for vores analyse, da man var nødt til at tage udgangspunkt i fx samarbejde med plejen for at forstå deres oplevelser og erfaringer. 7.4 Udarbejdelse af interviewguide Interviewguiden blev udarbejdet ud fra teorier, som er relevante i forhold til besvarelse af vores problemformulering. Ved at holde disse teorier for øje under udarbejdelsen, har det hjulpet os til at komme omkring alle relevante elementer i problemformuleringen (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Pilotinterviewet har været en hjælp til at optimere interviewguiden, da vi afprøvede om spørgsmålene var forståelige for informanten, og for os interviewere (Glasdam, 2011). Det blev tydeliggjort, at interviewguiden manglede mange underspørgsmål, til inspiration for intervieweren til at holde samtalen i gang (Brinkmann & Tanggaard 2010). Tidsrummet mellem pilotinterviewet og forskningsinterviewene var kort og dette gjorde at vi ikke kunne bearbejde interviewguiden optimalt, grundet tidspres. Pilotinterviewet blev foretaget på en borger, som opfyldte vores inklusions- og eksklusionskriterier. Dette gav os et godt indtryk af målgruppen og gjorde os mere bevidste om, hvilket indhold og hvilke typer spørgsmål, som skulle anvendes. Undervejs, både før og efter pilotinterviewet, rådførte vi os med to ergoterapeuter, som arbejder med hverdagsrehabilitering. Her fik vi at vide, at vi skulle overveje vores ordvalg nøje, og dette hæftede vi os ved, da vi vidste, at deltagelse i hverdagsrehabilitering er obligatorisk i kommunen, og derfor er nogle af dem måske ikke engang klar over, at de deltager. 7.5 Etiske retningslinjer Ved pilotinterviewet var der ikke udarbejdet en samtykkeerklæring vi forklarede blot informanten om vores tavshedspligt, og at vedkommendes deltagelse udelukkende var for at hjælpe os med at gøre spørgsmålene så forståelige som muligt. Ved det første interview var formålet med undersøgelsen ikke tydeligt nok, og dette resulterede i at informanten begyndte at forsvare sig selv og sin ret til at få hjemmehjælp, fordi hun følte at vi stillede spørgsmålstegn ved om hun overhovedet havde behov for hjemmehjælp (Kvale & Brinkmann, 2009). Spørgsmålene, vi stillede under selve interviewet, antydede, trods overvejelser og forberedelse på, at informanterne måske slet ikke var klar over deres egen deltagelse, en forventning om, at borgerne var mere bevidste om forløbet. Træning og kontakt med ergoterapeuten nævnes flere gange af os, men nogle af informanterne mener 49

ikke, at de træner eller har haft kontakt med en ergoterapeut, da de i nogle tilfælde forveksler ergoterapeuten med en ubehjælpsom hjælper. Dette kan give anledning til forvirring hos informanterne, og måske kan det endda få dem til at føle sig glemsomme, når spørgsmålene gentagne gange borer ned i noget, som informanten ikke selv mener at have noget med at gøre. Da nogle af spørgsmålene borede ind i nogle, for ældre, lidt følsomme emner, som det at kunne klare sig selv, begyndte en informant at græde. Det kan have påvirket informanten, da intervieweren ikke kunne reagere optimalt, idet de mulige følelsesmæssige konsekvenser for informanten ikke blev overvejet grundigt (Kvale & Brinkmann, 2009). 7.6 Databearbejdning Der er blev anvendt bærbare computere til at optage interviewene, for at sikre bedst mulig kvalitet af lyden, til en senere så gyldig transskription, som muligt (Kvale og Brinkmann, 2009). Under det det ene interview gik computeren ned og de første par minutter blev derfor ikke optaget. Dette kan have påvirket data, men kun i begrænset omfang, da det foregik i starten af interviewet og borgeren her introducerede sig selv, hvilket kun blev brugt som et indledende spørgsmål. Afstanden mellem informanten og computeren, var nogle gange så stor, at svarene blev utydelige, hvilket resulterede i problematisk transskribering. Malterud siger, at når en samtale omsættes til tekst, vil der ske en fordrejning af virkeligheden, uanset hvor detaljeret transskriptionen er, fordi talesprog og skriftsprog sjældent er det samme. Desuden nævner hun at nonverbal kommunikation ikke bliver omsat til skrift. (Malterud, 2011). Vi har taget højde for dette ved at udarbejdelsen et sæt retningslinier for transskribering som tidligere nævnt. På den måde lignede vores transskriptioner en del hinanden og materialet blev mere overskueligt til senere bearbejdelse. Ifølge Kvale og Brinkmann, er det en god ide at sende materialet til de informanterne, for at de kan sikre sig, at der ikke er blevet tolket på det de har sagt, men stemmer overens med det de har sagt til interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi har undladt dette, fordi vi mener det ville være for uoverskueligt for dem at gennemlæse transskriptionerne, bl.a. fordi det er ældre og kom frem til under interviewene at de ikke virkede helt motiveret for noget nyt der skulle komme i deres liv. 50

7.6.1 Analysemetode Vi har forsøgt at anvende den fænomenologiske tilgang i vores analyse, men dette har været svært at adskille fra den hermeneutiske tilgang, da fænomenologi og hermeneutik er to videnskabelige retninger, som hører tæt sammen (Lunde & Ramhøj, 1995). Hermeneutikken søger at åbne muligheden for en dybere forståelse af meningen med teksten (Kvale & Brinkmann, 2009).Dette skyldes resultaterne af interviewene, fordi disse ikke var så tydelige, som vi havde forestillet os, at de ville være. Vi har derfor været nødt til at anvende en blanding af de to tilgange, fordi svarene på vores spørgsmål ikke var så tydelige og direkte, som vi havde forventet, og derfor har behovet for mere fortolkning af udsagnene været nødvendig. Ligeledes er det svært at undgå en dybere forståelse af materialet, for hver gang man gennemarbejder det. Desuden er Malteruds analysemetode blevet anvendt, da den henvender sig til uerfarne forskere og er en god introduktion til den kvalitative analysemetode. Det har været vanskeligt at inddele citaterne efter temaer, da temaerne overlapper hinanden, og hænger sammen på kryds og tværs. Måden hvorpå vi har færdiggjort analysen, er ved at forhandle og argumentere os frem til, hvad diverse temaer skal hedde, og hvor de forskellige citater passer bedst ind (Malterud, 2011). 7.7 Validitet og reliabilitet Intra- og intersubjektiv reliabilitet, henviser henholdsvis til, om vi selv i gruppen vil kunne følge vores egen fremgangsmåde og dermed opnå samme resultater, og om en anden forsker vil kunne følge samme fremgangsmåde og opnå samme resultater som os (Kvale & Brinkmann, 2009). Da kvalitativ metode bygger på den antagelse, at det enkelte menneskes oplevelse af sig selv og omverdenen er subjektiv, gør det tit undersøgelserne dynamiske, hvilket kan besværliggøre undersøgelsens reliabilitetet (Kruuse, 2007). Vi har dog tilstræbt at opnå en vis grad reliabilitet ved at arbejde ud fra Malteruds fire trin og have nogle bestemte retningslinjer for transskribering og for spørgeteknikker under interviewene (Malterud, 2011).Vi mener, at vores fremgangsmåde kan følges, men da det er en kvalitativ undersøgelse, kan man ikke sikre at svarene bliver ens, idet de samme informanters besvarelser altid kan afvige. Under projektet har vi tilstræbt at sikre validitet i vores resultater. Inden for validiteten snakkes der om intern og ekstern validitet. Intern validitet omhandler at kunne diskutere undersøgelsens bias og tilfældige fejl, hvilken betydning det har haft for resultaterne og om de eventuelt kunne have været undgået (Lindahl & Juhl, 2010). Ekstern validitet bygger på at kunne sammenligne sit eget projekt med andre undersøgelser (ibid.). Dette har vi 51

forsøgt, så vidt muligt at gøre ved at sammenligne med videnskabelige undersøgelser, af høj videnskabelig kvalitet, som kan relateres til vores resultater. Vi har sørget for, at citaterne forblev valide, ved at tage udgangspunkt i de originale transskriberinger, da vi, som tidligere nævnt, har sikret at citaterne var dækkende for det, som informanterne egentlig havde udtalt og ment. Triangulering er et begreb som bruges i forbindelse med forskning, til at anskue et problem fra flere forskellige vinkler. Der findes fire former for triangulering: metodetriangulering, kildetriangulering, observatørtriangulering og teoritriangulering. Undersøgelsens styrker er, at vi har benyttet to former for triangulering: observatørtriangulering og teoritriangulering (Lunde & Ramhøj, 1995). Hvorimod projekts begrænsninger er at vi ikke har anvendt metodetriangulering og kildetriangulering grundet manglende ressourcer. Observatørtriangulering indebærer, at flere forskere deltager i udvikling af analyse af empiri (Malterud, 2011). Vi brugte observatørtriangulering ved, at alle gruppemedlemmer gennemlæste og fortolkede transskriptionerne, og gennem diskussion blev enige om de forskellige temaer, koder og subgrupper. Materialet blev gennemarbejdet indtil der var enighed om resultaterne blandt gruppemedlemmerne (Lunde & Ramhøj, 1995). Teoritriangulering vil sige, at man systematisk og gentagne gange gennemgår materialet med forskellige teoretiske vinkler (Malterud, 2011). Måden vi har benyttet teoritriangulering på er ved at diskutere resultaterne med forskellige teorier, da dette hjælper os med at stille forskellige spørgsmål til materialet, hvilket kan medvirke til at give os forskellige svar. Et eksempel på dette er vores diskussion af livskvalitet, hvor vi har benyttet forskellige teorier og studier til at validere vores resultater. 8.0 Konklusion Formålet med vores opgave var at undersøge borgernes erfaringer og oplevelser med hverdagsrehabilitering, og hvilken indflydelse det har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse samt livskvalitet i hverdagen. Ud fra vores resultater kan vi konkludere, at informanterne har forskellige oplevelser af forløbet med hverdagsrehabilitering. De fire temaer selvstændighed, hjemmehjælp, træning og livskvalitet har et tæt samspil i forhold til forståelsen af hverdagsrehabiliteringens indflydelse på informanternes deltagelse, aktivitetsudøvelse samt livskvalitet. Graden af selvstændighed hænger sammen med, hvor meget hjemmehjælp de ældre får, og flere af 52

informanterne har ingen forventninger til deres aktivitetsudøvelse. Flere af informanterne mestrer afhængigheden som accept, hvilket kan føre til passivitet og tilbageholdenhed fra sociale omgivelser og aktiviteter. Nogle af informanterne vil hellere prioriterer deres kræfter og energi efter hvor meget aktiviteterne betyder for dem. Træning og hjemmehjælp påvirker selvstændigheden, og livskvaliteten påvirkes dels af graden af selvstændighed, men også af den sociale kontakt, som fås gennem netværket eller hjemmehjælpen. Borgernes sociale omgivelser og motivation, til at være selvhjulpne, har en tæt sammenhæng med deres oplevelser af hverdagsrehabilitering, samt deres manglende viden omkring hvorvidt det egentlig er hjælp eller hverdagsrehabilitering de modtager. De informanter, der har været inddraget i samarbejdet under forløbet, oplevede en større tilfredshed og bedre indsigt i hverdagsrehabilitering. Dette kan vi dog ikke med sikkerhed konkludere, altså at brugerinddragelse og målsætning, øger kvaliteten af rehabilitering. Vi fandt derudover frem til, at et godt netværk har stor betydning for deres livskvalitet og motivation til at være selvhjulpne. Et begrænset netværk var tværtimod ikke en særlig motiverende faktor for at kunne klare sig selv, da dette ville medføre et yderligere tab af sociale kontakter. Den manglende motivation bevirker, at de er opgivende i forhold til at udøve de betydningsfulde aktiviteter, som de engang havde. Vi kan i den anledning konkludere, at informanter med begrænset netværk har en tendens til at knytte sig til hjemmehjælpen, hvilket resulterer i en frygt for at miste oplevelsen af kontakt og tryghed, og dermed vægter de dette højere, end at være selvhjulpne. Vi mener derudover, at alle elementer fra rehabiliteringsbegrebet bør indgå i ergoterapeutens arbejde, hvor borgerne fx i højere grad bør inddrages i målsætning, da indsatsen skal baseres på borgerens ønsker og behov for en meningsfuld hverdag. Til trods for ergoterapeutens forsøg på brugerinddragelse, kan borgernes svækkede hukommelse påvirke, hvorvidt de føler sig inddraget, og om de kan huske mål og formål med hverdagsrehabiliteringen. 9.0 Perspektivering Vi vil hermed belyse vores erfaringer og tanker omkring behovet for fremtidige studier og indsatser i forhold til undersøgelsens resultater. Opgavens overførbarhed er relevant for ergoterapeuter, som arbejder med hverdagsrehabilitering, samt andre faggrupper, som har en tilknytning til dette. Det er vigtigt for dem at tage højde for borgernes mangfoldige og subjektive indstilling ved 53

forløbet med hverdagsrehabilitering. Derudover kunne det være interessant at undersøge ergoterpeuternes perspektiv på vores problemstilling. Vores undersøgelse og dataindsamlingsmetode er bygget på et kvalitativt forskningsinterview, der ikke giver repræsentativ og generaliserbar viden, hvilket kunne give anledning til udarbejdelsen af en kvantitativt undersøgelse. En stor kvantitativ undersøgelse vil kunne give mere dokumentation, evidens og generaliserbarhed, som kan overføres til ergoterapeuter i praksis. Denne undersøgelse vil forhåbentlig kunne medvirke til at åbne op for synet på, hvor vigtigt borgernes perspektiver såsom oplevelser, erfaringer og motivation på hverdagsrehabilitering netop er, og give større bevidsthed omkring det at inddrage borgeren i større omfang, både ved introduktionen og under selve forløbet. Da denne undersøgelse i sig selv er ikke valid nok, vil en mere grundig undersøgelse vil være nødvendig, for at kunne bruge resultaterne til noget i praksis. 10.0 Formidlingsovervejelser Formidlingen af bachelorprojektet vil foregå ved, at vi holder et oplæg på Sundhedscentret i Hørsholm kommune, hvor vores faglige vejleder vil samle omkring 20-25 ergoterapeuter, som er interesserede i vores resultater. Vi finder det relevant at formidle ude på praksisstedet, da de har vist stor interesse for vores projekt, og har indgået i et samarbejde med os omkring hjælp til bl.a. at finde informanter. Desuden finder vi det relevant at formidle vores resultater til ergoterapeuter, som arbejder med hverdagsrehabilitering. Andre faggrupper, som finder det interessant, er også velkomne. Vi ønsker at lave en powerpoint præsentation, hvor vi vil komme ind på, hvorfor vi fandt dette emne interessant, og fortælle om vores metode, fremgangsmåde, resultater og konklusion. Vi ønsker, at vores bachelorprojekt vil skabe opmærksomhed til yderligere undersøgelse på området. 54

11.0 Referenceliste 11.1 Bøger Bendixen, H.J., Madsen, A.J & Tjørnov, J. (2007): Begreber og referencerammer i ergoterapi. I: Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J., Brandt, Å. & Madsen, A.J. (red.). Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. København: Munksgaard Danmark. Brinkmann, S. & L., Tanggaard (2010). Kvalitative metoder - en grundbog (1. udgave). København: Hans Reitzels Forlag. Glasdam, S. (2011). Bachelorptojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (1. udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kruuse, E (2007). Kvalitative forskningsmetoder - i psykologi og beslægtede fag (6. udgave). Dansk Psykologisk Forlag Kvale, S. & Brinkmann, S (2009). Interview. (2. udgave). København K: Hans Reitzels Forlag Lindahl, M. & Juhl, C. (2010). Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse (2. udgave). København: Munksgaard Danmark Lunde, I.M. & Ramhøj,P. (1995). Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab (1. udgave). København: Akademisk Forlag. Malterud, K (2011). Kvalitative metoder i forskning - en innføring (3. udgave). Oslo: Universitetsforlaget Månsson, M. (2007). Hemrehabilitering: Vad, hur och för vem? (1. udgave). Stockholm: Fortbildning AB Townsend, E. & Polatajko, H. (2008). Menneskelig aktivitet II En ergoterapeutisk 55

vision sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter (1. udgave). København: Munksgaard Danmark. Wilcock, A. (2006). An Occupational Perspective of Health (2. udgave) SLACK Incorporated. 11.2 Publikationer Christophersen, J. (1999). Livskvalitet hos de svageste ældre - En undersøgelse af tre plejehjem. Ældre Sagens Forskningsafdeling. Dansk statistik (2012). Befolkningsfremskrivninger 2012-2050. Lokaliseret 25.10.2012 http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2012/nr231.pdf Johansen. J.S, Rahbek. J, Møller. K & Lilly Jensen. L (2004). Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Marselisborgcenteret Danmark. Kjellberg. P. K., Ibsen. R & Kjellberg. J. (2011). Fra pleje og omsorg til rehabilitering - erfaringer fra Fredericia Kommune. Dansk Sundhedsinstitut Danmark. Sundhedsstyrrelsen (2007). SUNDHED OG UDSATTE BORGERE inspiration til kommunen Sundhedsstyrelsen (2011). Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser. Lokaliseret besøg 25.10.2012. http://www.sst.dk/publ/publ2011/sura/evidens/inspirationimplementering.pdf World health organization (1997). WHOQOL - MEASURING QUALITY OF LIFE. http://www.who.int/mental_health/media/68.pdf 11.3 Artikler Andresen, M. & Puggaard, L. (2008). Autonomy among physically frail older people in nursing home settings : a study protocol for an intervention study. BMC Geriatrics, December 2008, 1: 8-32. 56

Birkeland, A. & Natvig, G. K. (2009). Coping with ageing and failing health: A qualitative study among elderly living alone. International Journal of Nursing Practice 2009, 15: 257 264. Fagerström, L., Gustafson, Y., Jakobsson, G., Johansson,S. & Vartiainen, P. (2010). Sense of security among people aged 65 and 75: external and inner sources of security. Journal of Advanced Nursing, juni 2011, 67(6):1305-16. Hand, C., Law, M., Hanna, S., Elliott, S. & McColl, M.A. (2012) Neighborhood influences on participation in activities among older adults with chronic health conditions. Health & Place, juli 2012, 18: 869-876. Jakobsson, U. & Hallberg I.R. (2005). Loneliness, fear and quality of life among elderly in Sweden: a gender perspective. Aging clinical and experimental research, 2005, vol. 17: 494-501. Martinsen, B., Harder, I. & Biering-Soerensen, F. (2009). Sensitive coorporation: a basis for assisted feeding. Journal of Clinical Nursing, marts 2009, 18: 708-715. Netuveli, G. & Blane, D. (2008). Quality of life in older ages. British Medical Bulletin, februar 2008, 85: 113-126. Sugavanam, T., Mead, G., Bulley, C., Donaghy,M. & van Wijck, F. (2012). The effects and experiences of goal setting in stroke rehabilitation - a system review. Disability and Rehabilitation, juni 2012, Early Online: 1-14. Åberg, A.C., Sidenwall, B., Hepwoth, M., O Reilly, K. & Lithell, H. (2005). On loss of activity and independence, adaptation improves life satisfaction in old age a qualitative study of patients perceptions. Quality of Life Research, maj 2005, 14: 1111-25. 57

11.4 Internettet Danmarks statistisk (2012) Social og integrationsministeret Lokaliseret: 02.11.2012 Kl. 22:50 http://www.sm.dk/noegletal/sociale-omraader/aldreomsorg/sider/start.aspx Den danske ordbog. Lokaliseret 22.10.2012 kl. 14:45 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=indflydelse&query=indf%c3%b8dsretspr%c3%b8ve Ergoterapeutforeningen (2012) Lokaliseret 10.10.2012 kl. 8:30 http://www.etf.dk/hverdag/ WHO (2012) Interesting facts about ageing. 9 afsnit. WHO. Lokaliseret 01/11/2012. Opdateret sidst: 28.10.2012 Kl. 15.50 http://www.who.int/ageing/about/facts/en/ 58

Bilag 1 - Forfatteroversigt Afsnit Ajla Bajramovic Anne Therese Momme Møller Ayse Doner Forord X Læsevejledning X X Resume X Abstract X 1.0 Introduktion X X X X 1.1Problembaggrund X X X X 1.1.1 Sundhed og X aktivitet 1.1.2 X X Hverdagsrehabilitering 1.1.3 Erfaringer fra X Fredericia kommune 1.2 Formål X X X X 1.3 Problemformulering X X X X 1.4 Begrebsafklaring X X X X 2.0 Forforståelse X X X X 3.0 Teori X X X X 3.1 Rehabilitering X 3.2 Den svenske Hemrehabilitering 3.3 Hverdagsrehabilitering 3.4 Aktivitet og deltagelse 3.5 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E 3.6 Livskvalitet X X 4.0 Metode X 4.1 Design X X 4.2 Litteratursøgning X X X X 4.3 Valg af informanter X X 4.3.1 Inklusionskriterier 4.3.2 X Eksklusionskriterier 4.4 Dataindsamling X 4.4.1 Udarbejdelsen af X interviewguide 4.4.2 Pilotinterview X X X X Tugba Coban 59

4.4.3 X Interviewsituationen 4.4.4 Etiske X retningslinjer 4.5 Data bearbejdning 4.5.1 Transskription X 4.5.2 Analyse 4.5.2.1 Fænomenologi X X X 4.5.2.2 Malteruds X analyse 4.5.2.3 Matrice X X X X 5.0 Resultater X 5.1 Præsentation af X informanter 5.2 Selvstændighed X 5.2.1 Afhængighed X 5.2.2 Klare sig selv X 5.3 Hjemmehjælp X 5.3.1 Tryghed X 5.3.2 Medinddragelse X og samarbejde 5.3.3 Motivation X 5.4 Træning X 5.4.1 Manglende viden X og indsigt 5.4.2 Ideer fra X ergoterapeuten 5.4.3 Samarbejde med X ergoterapeuten 5.5 Livskvalitet X 5.5.1 Netværk X 5.5.2 Oplevelse af X livskvalitet 6.0 Diskussion af X resultater 6.1 Selvstændighed X 6.2 Træning X 6.3 Livskvalitet X X 6.4 Hjemmehjælp X 7.0 Diskussion af X X X X metode 7.1 Forforståelse X 7.2 Design X 7.3 Valg af informanter X 7.4 Udarbejdelse af X interviewguide 7.5 Etiske retningslinjer X 60

7.6 Databearbejdning X 7.6.1 Analysemetode X 7.7 Validitet og X X X X reliabilitet 8.0 Konklusion X X X X 9.0 Perspektivering X X X X 10.0 X Formidlingsovervejelser 11.0Referenceliste X X Bilagsoversigt Bilag 1 X Bilag 2 X Bilag 3 X X Bilag 4 X X X X Bilag 5 X X X X Bilag 6 X 61

Bilag 2 - Demografisk udvikling Nedenstående statistik viser fordelingen i de udvalgte aldersgruppers udvikling fra 2012 til 2050. Kilde: Danmarks statistik, 2012 http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2012/nr231.pdf 62

Bilag 3 - Søgematrix Søgematrix AND (Hvem) AND (Hvor) AND (Hvad) AND (Hvad) OR Elderly Satisfaction Independence OR Elderly Coping Ageing OR Adults Influence Participation OR Elderly Home care Fell secure OR Elderly Cooperation Home care OR Rehabilitation Goal setting Influence OR Elderly Loneliness Quality of life 63

Bilag 4 - Interviewguide Hovedspørgsmål Kan du fortælle lidt om dig selv? Hvordan ser en typisk dag ud for dig? Underspørgsmål Alder? Familiære status? Bolig forhold? Netværk? Hjemmehjælp? Arbejde? Uddannelse? Hvilke ting foretager du dig i løbet af en dag? Hvad er det første du gør når du står op? Praktiske gøremål:(rengøring, madlavning, indkøb) Fritidsinteresser: fritidsaktiviteter, sport, hobbyer, fest, arbejde, familiearrangementer? Egenomsorg: bad, påklædning, personlige hygiejne. Boligforhold( hindrer din boligindretning dig i at foretage dig noget derhjemme?) Netværk(venner eller familie(besøget) Hvad betyder noget for dig? Interesser/motiver Hvad giver dit liv mening? Hvad er meningen med den enkelte ting du laver?/ hvad betyder denne aktivitet for dig? Hvilke resultat/mål opnår du med aktiviteten? Hvilke behov opfylder/ hvad får du ud af ved denne aktivitet? Hvor længe har denne aktivitet været betydningsfuldt for dig? (hele dit liv?) 64

Hvad betyder det for dig at være kunne klare hverdag selv? Hvilken betydning har det for dig i din hverdag, at du ikke selv kan at lave nogle daglige gøremål? Hvilke vaner har du ift. at deltage i morgen aktiviteterne? Hvilke begrænsninger har du ift. de daglige gøremål? Hvad betyder det for dig at kunne udføre din morgen rengøring/personlig hygiejne osv. selv? Hvordan ville dit liv være, hvis du selv kunne klare alle dine daglige gøremål? Kan du fortælle dine oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering? (med ergoterapeuten?) Hvor lang tid har du været med i forløbet? - I Hvilken sammenhæng blev du en del af det? - Fik du nok informationer? - Er du enig med terapeuterne om, hvordan din hverdag skal se ud? Hvordan har det været at skulle træne i aktiviteter sammen med hjemmeplejen? - I stedet for de selv gjorde det for dig? Hvordan ser du din fremtid i dine daglige gøremål efter endt forløb? - Fordele og ulemper? 65

Hvad forstår du ved livskvalitet? Hvad er livskvalitet for dig? Hvad ville det betyde for din livskvalitet, hvis du blev mere selvhjulpen? Hvordan har hverdagsrehabilitering (forløbet) påvirket din livskvalitet? Hvad er livskvalitet for dig nu? Har det altid været sådan? Hvorfor har det ændret sig? Hvad var livskvalitet før? Hvordan påvirker dit helbred din livskvalitet? - Omgivelserne? - Dine daglige gøremål - Ønskede gøremål? - Relationer? Familie, venner - Hjemmeplejen? - Kunne gøre hvad du har lyst til? 66

Bilag 5 - Samtykkeerklæring Dags dato: Undertegnede bekræfter hermed at være mundtlig informeret om, at interviewet foretages i forbindelse med bachelorprojektet, der skal undersøge, hvordan borger i kommune X oplever hverdagsrehabilitering. Der hentes hermed underskrift for informeret samtykke for deltagelse i bachelorprojektet. Jeg bekræfter hermed, at jeg indvilliger i at deltage i et interview af ca. 45 min. varighed. Jeg er indforstået med, at interviewet bliver optaget på diktafon. Jeg er informeret om, at de studerende har tavshedspligt og at alle personlige data og oplysninger vil blive anonymiseret, behandlet fortroligt og destrueret efter brug. Jeg giver tilladelse til, at mine udtalelser må anvendes i bachelorprojektet, samt at resultaterne må blive offentliggjort. Min deltagelse er frivillig, og jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage og forlade projektet. Jeg giver hermed mit samtykke til at deltage i interviewet på ovenstående betingelser. Informantens underskrift og dato Ergoterapeutstuderende Ajla Bajramovic, Ayse Doner, Therese Momme og Tugba Coban sikrer, at ovenstående betingelser bliver overholdt. Underskrift Underskrift 67

Bilag 6 - Retningslinjer for transskribering Interviewene transskriberes ordret, gentagelser undlades hvis det forstyrrer forståelsen Kommentarer fra interviewene undlades, hvis det forstyrrer forståelsen Linjer i transskriberingen angiver, de ord der ikke kunne høres på optagelsen, og derfor måtte undlades. Pauser i teksten angives med Intervieweren anonymiseres med et I Informanternes navne erstattes med nye navne. o Informant 1: Kirsten o Informant 2: Bodil o Informant 3: Olga o Informant 4: Bent o Informant 5: Else De pårørendes navne anonymiseres med et X Ergoterapeuternes navne bliver anonymiseret med et E 68