Procesrapport, modul 2 PBA E-konceptudvikler, UCN Gruppe: Eyla, Ulrik, Janus, Heidi

Procesrapport, modul 2 PBA E-konceptudvikler, UCN Gruppe: Eyla, Ulrik, Janus, Heidi

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Casebeskrivelse Problemformulering Metodebeskrivelse Metodisk tilgang og overvejelser Strukturelle overvejelser Projektstyring Opsamlende analyse Indsigtsfasen: Foranalyse Feltresearch Interviews SWOT Interessentanalyse Konkurrentanalyse Delkonklusion Indsigtsfasen: Hovedanalyse Markedsundersøgelse Cases Designkompasset Delkonklusion Idéfasen Idégenerering Målgruppe Succeskriterier Udformning Konklusion Perspektivering Refleksion Ansvarsfordeling Litteratur og kildeliste Bilag #1 Gantt diagram #2 Essay om besøget i Ranum # Sammenfatning af interviews #4 SWOT #5 Interessentanalyse #6 Konkurrentprofil #7 Markedsanalyse #8 Cases #9 Designkompasset #10 Idégenerering 4 4 4 4 5 5 5 5 5 6 6 6 6 7 7 7 7 7 8 8 9 9 9 9 10 11 12 12 12 1 1

INDLEDNING Casebeskrivelse Den stillede opgave lyder på, at udvikle et e- kampagnekoncept for en valgfri udkantslandsby i Danmark, der skaber værdi for landsbyen. Ranum er en landsby i Vesthimmerland, der er opstået omkring et lærerseminarium i 1847. Efter seminariets lukning i 1984 er mange af byens tilbud begyndt at falde og folk er begyndt at flytte fra byen. Især i de sidste ti år er det gået meget ned ad bakke med byens attraktivitet og beboelse. I og med, at byens sidste videregående uddannelsesinstitution lukker til januar 2011, står Ranum over for en stor udfordring. Udfordringen består i, at tiltrække indbyggere og dermed afgøre byens fremtid. Byen rummer for tiden mange tomme huse og butikker, der forfalder mere og mere. Geografisk ligger byen langt væk fra en større provinsby og er ikke tilknyttet en god infrastruktur. Samtidig er der konkurrence fra nærliggende byer, der er større end Ranum. Dette gør det svært for Ranum, at tiltrække store virksomheder og industri. Samtidig kræves der en indsats for at få folk til at vælge Ranum frem for de omkringliggende byer. Byen efterlader indtrykket af, at der mangler ressourcestærke unge mennesker, der kan holde byen og dens tilbud kørende. Problemformulering Hvordan kan vi udvikle et e-kampagnekoncept til landsbyen Ranum, der tiltrækker og fastholder indbyggere og dermed skaber værdi for landsbyen? METODEBESKRIVELSE Metodisk tilgang og overvejelser Overordnet er der i projektet taget udgangspunkt i en subjektivistisk tilgang til, hvordan viden skabes. Det vil bl.a. sige, at alt ses ud fra den givne kontekst. Her kommer fænomenologiske overvejelser om at subjektet er skabt af de meninger, dens omgivelser tillægger det, ind. Dette får indflydelse på projektets struktur, idet fremgangen er progressiv og beslutninger bliver taget ud fra den aktuelle situation. Denne tilgang medfører, at metodologien baserer sig på kvalitative og dybdegående analyser og researchfasen er domineret af feltresearch. Senere i processen, proportional med at indsigten i problemstillingen stiger, bliver tilgangen mere objektivistisk. Gennem den foregående subjektivistiske vidensskabelse er der nu dannet en overordnet antagelse af situationens sandhed og metodologien bliver mere kvantitativ og hypotetisk. Strukturelle overvejelser Strukturen i opgaven, den røde tråd, går ud fra Bechmanns model om designprocessen (Bechmann, Søren: Servicedesign. Academica, 2010). Det vil sige, at der er startet ud med en indsigtsfase. Denne er strukturelt delt op i en foranalyse og en hovedanalyse. Foranalysen bruges til at beskrive den nuværende situation for Ranum og at give indsigt i problemstillingen. Den består af feltresearch og interviews, der danner grundlag for udarbejdelsen af en SWOT-analyse, en interessentanalyse og en konkurrentanalyse. Hovedanalysen skal give et indtryk af, hvilke muligheder og potentiale Ranum har i fremtiden, også med henblik på eksterne faktorer og omverdenen. Herunder undersøges markedet, cases dvs. projekteksempler på succesrige og mindre succesrige tiltag for udkantslandsbyer og derudover defineres der, hvilke felter indenfor designkompasset der fokuseres på. Ifølge Bechmanns model arbejdes der videre med Idéfasen. Her startes der med Idégenerering vedrørende tiltag, der kan brande byen. Udfra idéerne bliver målgruppen nærmere defineret og succeskriterierne opstillet. Dette bruges til at konkretisere, hvilke virkemidler der er relevante. Arbejdet munder ud i en implementeringsfase, hvor konceptet beskrives og visualiseres. Projektstyring For at sikre, at deadline for aflevering bliver overholdt, er der udarbejdet et Gantt-kort. Dette indeholder de milepæle, der skal opnås og viser, hvornår de skal opnås, illustreret grafisk i en tabel. Kortet kan ses i bilag 01. OPSAMLENDE ANALYSE Indsigtsfasen: Foranalyse Feltresearch For at finde ud af, hvordan Ranum er som by, er det en god idé med et besøg. Dette giver en upartiisk indsigt i, hvilke positive og negative indtryk byen har. Samtidig er det en god måde at komme i kontakt med byens borgere. Denne metode er yderst subjektivistisk og der skal tages afstand til entydige konklusioner omkring Ranum. Netop denne subjektivitet og sanseinddragelse er dog med til at skabe et værdifuldt dybdegående indtryk af byen og skaber et godt grundlag til videre research. For at formidle og fastholde indtrykket er der skrevet et kort essay om besøget, som kan ses i bilag 2.

4 Interviews For at få en dyb indsigt i beboeres synspunkter, adfærd og motivationer, er der foretaget kvalitative direkte interviews med beboere. Undersøgelsen indeholder 6 interviews fra personer i Ranum. Det er 4 mænd og 2 kvinder i aldersgruppen 41-7 år. Disse adspurgte arbejder i Ranum og 5 ud af 6 bor også i Ranum, hvor de har boet mellem 11 og 18 år. Personerne under 50 har en husstand på -6 personer, og de adspurgte over 50 bor enten alene eller sammen med én person. Som kritik mod undersøgelsen kan det nævnes, at der ikke indgår yngre respondenter. Dette er begrundet ved, at der blev spurgt folk, der var synlige i bybilledet. Det kan bruges til at uddrage information om byens tilsyneladende skæve aldersfordeling. Uddrag fra interviews kan læses i bilag. Interviewene har vist, at konceptet ikke kan baseres på en forudsætning om, at alle beboere er trygge brugere af internettet. Motivationerne for beboelsen af Ranum virker til at ligge i datiden, og nutiden byder tilsyneladende ikke på stor attraktivitet for beboerne. Der er en stemning for forandringer såsom forskønning og flere tilbud, hvilket kan udnyttes i konceptet. SWOT For at finde frem til, hvilke tiltag der kan være interessante for Ranum, er det nødvendigt, at belyse byens positive og negative sider. Dette gøres ved at udforme en SWOT analyse. Den viser i punktform en kort beskrivelse, af hvilke styrker og svagheder Ranum har, og hvilke trusler og muligheder der er fra Ranums omgivelser. SWOT analysen er udformet på baggrund af viden, der er dannet via feltresearch og interviews. Dette medfører, at analysen går ud fra kvalitative frem for kvantitative data. Ulempen ved denne tilgang er, at analysen ikke har en særlig fakta baseret og konkret karakter. Fordelen er derimod, at indsigten i problemstillingen bliver dybere og tager højde for det personlige aspekt, der er afgørende for at et projekt som dette kan få succes. SWOT analysen ses i bilag 4. Den stigende bevågenhed i pressen på problemerne med Udkantsdanmark gør, at der er en større politisk vilje til at komme med løsningsforslag til områderne. En by som Ranum vil få svært ved at adskille sig fra lignende byer i nærheden, der har de samme tilbud som den. Ranum ligger langt væk fra normale vækstcentre og større byer. Dette er et problem, da der dermed ikke er mange jobs til personer med akademisk uddannelse. Disse persontyper er typisk ressourcestærke, og vil dermed være med til at styrke lokalsamfundet. Den aktive borgerforening i Ranum gør, at der findes tilbud til borgerne, så de kan skabe et større socialt fællesskab. Byens historiske tilknytning til personer med seminarieuddannelse gør, at der er mange pædagoger og lærere i området. Disse persontyper er typisk sociale mennesker, der har tiltro til hinanden. Kort sagt vil det sige, at Ranum har brug for at finde et konkurrenceparameter, og de potentielle faktorer for dette er byens pædagogiske miljø og dens sociale aspekt. Interessentanalyse Det er i større projekter nødvendigt, at få et overblik over, hvilke personer der kan få indflydelse på og vil blive berørt af beslutninger vedrørende forundersøgelsen til og implementeringen af konceptet. Derfor er der udarbejdet en interessentanalyse, der kan ses i bilag 5. For at konceptet skal blive en succes, er det specielt vigtigt, at have fokus på byens aktive borgere. Det vil være dem, der kan komme til at trække det store læs. De vil gøre det sammen med en anden ligeså vigtig interessent, nemlig Vesthimmerlands kommune. De har ressourcerne til at få konceptet gennemført. En anden måde at finde kapital på, er byens lokale sparekasse. Den har samtidigt et netværk af lokale investorer, der vil være interesserede i at skabe vækst. Den sidste og meget vigtige interessent er selvfølgeligt de potentielle tilflyttere, det er dem som konceptet skal henvende sig til. Der findes andre vigtige interessenter, der med fordel kan inddrages i processen. Det gælder både pressen, neutrale borgere og staten. Interessentanalysen viser, at det vil være muligt at rejse kapital til implementeringen af konceptet, samt at generere tilslutning til arbejde, der skal udføres på frivillig basis. Konkurrentanalyse For at undersøge de potentialer, vi er kommet frem til i tidligere analyser, på deres konkurrenceevne, er der blevet opstillet en konkurrentprofil. Profilen tager udgangspunkt i de nærmeste omkringliggende byer, da fokus i potentialerne ligger i livskvaliteten ved at bo i Ranum frem for at skabe arbejdspladser i byen, og dermed tiltrækkes primært folk, der har job eller anden tilknytning til omegnen. Til udarbejdelsen af konkurrentprofilen er der anvendt desktopresearch (www.vesthimmerland.dk, www.muslingebyen.dk, www.vidsted.dk) samtidigt med, at den baserer sig på fakta. Det gør tilgangen objektivistisk og tillader faktuelle konklusioner om, hvilke konkurrenceparametre der er unikke for Ranum. Konkurrentprofilen, der ses i bilag 6, viser, at Ranum alene ved at få en digital markedsføring skiller sig en del ad fra nogle af konkurrenterne. Da Løgstørs markedsføring er rettet primært mod turister, er dette konkurrenceparameter ikke en optimal mulighed for Ranum, der står svagere i forhold til turistattraktivitet end Løgstør ifølge kendetegnene på begge byer og tidligere undersøgelser. Den anden by med markedsføring har en hjemmeside rettet

5 mod beboere. Dens formål er, at samle byens aktiviteter og foreninger, først og fremmest ved hjælp af links til eksterne sider. Her vil Ranum nemt kunne skille sig ud med et koncept der er rettet mod beboere, ved at gøre det mere omfattende. Også Ranums størrelse og dens kendetegn er unikke i området. Ranum har altså gode muligheder for at lave et digitalt koncept ved at satse på byens enestående kvaliteter for beboere, som især består i det pædagogiske sociale miljø og den passende størrelse. Delkonklusion på foranalysen Foranalysen har vist, at Ranum har brug for tiltag, for ikke at ende som spøgelsesby, og at der er stemning for forandring og forskønnelse. Dette er kun muligt, ved dels at inddrage byens aktive borgere og dels kommunen og sparekassen, der kan bidrage med ressourcer. Der er altså gode muligheder for udarbejdelsen af et e-kampagnekoncept, hvor der ved udviklingen af dette skal tages hensyn til beboeres manglende tryghed ved brug af internettet. Ved udformningen skal der tages udgangspunkt i byens sociale og pædagogiske miljø og fællesskab. INDSIGTSFASEN: HOVEDANALYSE Markedsundersøgelse Der er lavet en undersøgelse af markedet mht. flytteaktivitet og -mønstre, for at give et indblik i, hvornår og hvorfor folk flytter. Til undersøgelsen bliver der brugt oplysninger fra en flytteanalyse fra Viborg Kommune (http://byplanlab. dk/plan09/www.plan09.dk/nr/rdonlyres/426f7c08-0ce2-46fc-af5a-0568b5ca062/0/flytteanalyse_2007. pdf), der er udarbejdet i år 2007. Idet Vesthimmerlands Kommune, som Ranum er en del af, opgrænser til Viborg Kommune, er oplysningerne fra næsten sammen område i Danmark, og derfor relevante i forhold til Ranum. Derudover er der også brugt oplysninger fra en rapport om flyttemønstre fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Både Viborg Kommune og Statens Byggeforskningsinstitut er nogle meget troværdige kilder. Selve undersøgelsen af dataerne findes i bilag 6. Det er i den unge aldersgruppe, at flytteaktiviteten er størst, dog er der flere unge som flytter fra landsbyerne end der flytter til. Derimod er det børnefamilier og byboere, der ønsker en rolig og tryg tilværelse, som flytter til udkantsområderne. Det er altså denne befolkningsgruppe, Ranum med fordel kan forsøge at tiltrække. Boligskiftet skyldes primært et ønske om en ny bolig pga. ændret livssituation eller familiemæssig situation frem for jobskifte. Dette underbygger, at fokuspunktet lægges på livskvaliteten frem for arbejdsmarkedets attraktivitet. Cases For at blive inspireret i det videre arbejde med at skabe værdi for Ranum, er der taget udgangspunkt i lignende landsbyers situationer, som de er beskrevet i forskellige artikler og undersøgelser. Heriblandt er der specielt set på landsbyer eller udkantsområder, som har haft succes med at brande deres by. Dette er også gjort for at finde ud af, hvilke faldgrubber der kan være i arbejdet med at udvikle en bys identitet. Kilder til information om landsbyerne er primært fundet i diverse artikler og undersøgelser (http:// jp.dk/indland/aar/politik/article1780441.ece, http:// www.dr.dk/nyheder/indland/2007/09/10/10189.htm, http://www.youtube.com/watch?v=boeekvewogq TV2 Nyhederne om byggeboom i Jelling d. 6. April 2006, http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/wales/ mid_/77126.stm, http://www.metroxpress.dk/dk/ article/2010/09/15/22/2711-90/index.xml). Derfor er mange af de fundne data kvalitative, men idet de fleste artikler er fra medier som Jyllands-Posten og Danmarks Radio, så må de formodes, at være troværdige. Nogle af kilderne er et par år gamle, men dette bør ikke betyde det store, da der har været problemer i udkantsdanmark i lang tid, det er bare inden for det sidste års tid der for alvor er kommet fokus på det. De konkrete cases beskrivelser kan læses i bilag 8. Det virker til, at det, der gør en landsby attraktiv for nye tilflyttere, er sammenholdet og foreningslivet samt til dels mulighederne for arbejde og innovation i samfundet. For Ranums vedkommende ligger mulighederne dog i førstnævnte faktor. Derudover er det også vigtigt, at landsbyen har et eksistensgrundlag, hvilket fx. kan opnås ved at brande landsbyerne og gøre dem kendte for en bestemt egenskab, et produkt eller lignende. Dog er det vigtigt, at indbyggerne bakker op om det kendetegn, der skal brande byen. Dette betyder for Ranums tilfælde, at byen burde brande sig på fællesskabet. Designkompasset Der er blevet fastlagt, hvilke optikker der er relevante at inddrage i arbejdet med udarbejdelsen af konceptet, ved at tegne deres prioritering ind på designkompassets krydsfelt. Dette ses i bilag 9. Dette sikrer, at de rigtige discipliner bliver anvendt i arbejdet, og at fokus ligger de rigtige steder. Derudover er der blevet opstillet tre prioriteter under hver optik, der direkte eller indirekte inddrages i processen. Sådan sikres der bevidste beslutninger indenfor valg af beskæftigelsesområder. Figuren viser, at fokus skal ligge på de bløde parametre, især menneske, kultur og filosofi. Dette begrundes i projektets personlige karakter. Teknologi og forretning er knap så relevante i arbejdet, da der hersker ydre begrænsninger for udnyttelsen af ressourcer og muligheder indenfor disse områder.

6 Delkonklusion på hovedanalysen Analysen viser, at det hovedsageligt er børnefamilier og byboere, der ønsker en tryg og rolig tilværelse, der er mulighed for at trække til Ranum. Det er livskvalitet frem for et attraktivt jobmarked der kan tiltrække nye borgere. Sammenhold, foreningsliv, innovation og virksomheder eller fokus på én speciel kvalitet kan hjælpe med at brande en by som Ranum. I udarbejdelsen af konceptet skal der dermed fokuseres på aspekterne fællesskab og social engagement, med hensyntagen til tilflytteres behov for ro og fred. IDÉFASEN Idégenerering Ud fra analyserne foretaget i indsigtsfasen er den næste fase, ifølge Bechmanns model, Idéfasen. Herunder er den vigtigste del selve idégenereringen, som tager udgangspunkt i de før fundne data. Idégenerereringen udføres, for at finde frem til, hvilke konkrete problemstillinger og løsningsforslag der kan bruges til at skabe et værdiskabende koncept for Ranum. Idégenerering er en meget subjektiv måde til at komme frem til løsninger, for selvom vores tanker tager udgangspunkt i indsamlet empiri og analyser, så vil en idégenerering være præget af det, dem der udfører den, forstår som logik. Derfor bruges de resultater, der fremfindes, heller ikke som de endelige løsninger, men danner grundlaget for det videre arbejde. Idégenereringsprocessen er fastholdt i bilag 10. Ud fra idégenereringen blev der fundet frem til sætningen Ranum, fællesskabet med plads til individet, som prøver at opsummere, hvad der kendetegner Ranum og hvad der er blevet identificeret som muligheder i analysefasen. Grundlaget her er, at det er en meget social by, hvor folk tager sig af hinanden og hvor der er en stor grad af tryghed og sammenhørighed kombineret med landtilflytteres ønske om og behov for ro og fred. Denne sætning udgør det overliggende tema for det videre arbejde. Et andet resultat af fasen er, at uddannelsesinstitutioneners kendetegn med fordel kan fungere som idol for Ranums aktivitetstiltag, så der bliver skabt de rette associationer og det rigtige udtryk for branding af byen, der har stor tradition for pædagogik. Målgruppe Ud fra analysen og den indledende idégenerering kan der udledes nogle kriterier for den målgruppe, som der er mulighed for at tiltrækkes til Ranum. For at skabe nogle stereotyper, er der blevet lavet et par personas, som opfylder følgende kriterier: de er 25-5 år, fra større by, ønsker en rolig og tryg tilværelse og er startet med eller er ved at stifte familie. Opstillelsen af personas er en subjektivistisk metode og byder på meget konkret hjælp i udarbejdelsen af det konkrete koncept. Line 27 år, Aalborg Hun er netop blevet færdig med sin uddannelse som pædagog i Aalborg. I Aalborg bor hun i en lejlighed med sin kæreste. I den nærmeste fremtid ønsker hun at flytte i hus og at begynde at stifte familie. Line og hendes kæreste har endnu ikke bestemt, hvor de vil bosætte sig. De ønsker, at deres børn skal vokse op et trygt sted, hvor der er mulighed for børnehave, skole og aktiviteter både for børn og voksne. Samtidig skal det være et sted, hvor der er ro og mulighed for at nyde naturen. Lines kærestes forældre bor i Løgstør og kæresten kan få job i den virksomhed, hans far har arbejdet i. Line søger jobs i de omkringliggende børnehaver. Søren 4 år, Slagelse Han bor med sin kone i Slagelse. De har sammen to drenge på 5 og år. Sørens kone er gravid, og de har derfor snart ikke plads nok i den nuværende bolig. Samtidig har familien også to hunde, der tager meget af pladsen. Familien er derfor begyndt at søge efter en ny bolig, med mere plads, til en overkommelig pris og et sted hvor børnene og hundene har plads til at boltre sig udenfor. De ønsker at prøve noget nyt og er derfor villig til at flytte langt og til steder, de ikke i forvejen har nogen tilknytning til. I sin fritid kan Søren godt lide at fiske og nyde naturen. Derudover laves der i konceptet også nogle elementer, der udelukkende henvender sig til Ranums eksisterende borgere. Derfor er der også opstillet et par personas fra byen. Dorthe 45 år, Ranum Hun er lærer på den lokale folkeskole i Ranum. Hun bor i byen sammen med sin mand og deres to børn. Hun flyttede til byen for 11 år siden og er glad for at bo i byen. Samtidig går hun meget op i, at det skal gå godt for byen, og hun hjælper og deltager derfor ofte til arrangementer i Ranum. Hun bruger internettet både i sammenhæng med hendes arbejde og i hendes fritid. Morten 54 år, Ranum Han er den lokale mekaniker i byen. Sammen med sin familie har Morten boet i Ranum i 17 år. Generelt er han glad for at bo i byen, dog er der nogle ting, som gør ham lidt utilfreds, bl.a. de meget slidte veje. Han bruger ikke internettet, men derimod gør hans ældste børn det. Han vil gerne deltage til nogle forskellige arrangementer, men han føler ikke han har tid og idéer til selv at starte noget op.

7 Succeskriterier For at kunne blive konkret i konceptudviklingen, skal der specificeres, hvad der ønskes at opnås med konceptet. Derfor er der opstillet succeskriterier for konceptet. De består af resultater, der skal opnås med baggrund i e-kampagnekonceptet og de komplimenterende tiltag. -Halvdelen af tomme boliger i Ranum skal fyldes op indenfor de næste to år. -Eksisterende borgere beholder deres bolig og fravælger at sælge den. -Tilflyttere skal integreres og sammen dannes der et holdbart fællesskab efter et til to år. -Efter et år er Ranum kendt som byen, med fællesskabet med plads til individet. Udformning Målgruppen og succeskriterierne danner grundlag for at udvikle et specifikt e-kampagnekoncept og der tages udgangspunkt i den første idégenerering. Gennem endnu en brainstorm er der fundet frem til, at der handles ud fra en trepunkts strategi. Denne består af tiltrækning, integrering og fastholdelse af beboere. Sådan dannes der et holdbart fællesskab, der understøtter troværdigheden og holdbarheden i budskabet. Denne strategi danner grundlag for tre konkrete tiltag: en kampagne, en velkomstservice og et borgerportal. Derudover er der nogle anbefalinger om tiltag, som byens borgere selv skal implementere og udføre. Kampagnedelen og integreringsdelen i konceptet henvender sig til personaerne Line og Søren. Fastholdelsesdelen henvender sig primært til Dorthe og Morten, men også til Line og Søren, idet tilflyttere også skal fastholdes. Budskabet om fællesskabet bliver bl. a. formidlet via et logo og et slogan, som skal fungere som byens brand. Derudover udarbejdes tiltag indenfor viral markedsføring og events til promovering af byen. Under idégenereringen er der kommet frem til, at budskabet med fordel kan kommunikeres ud via en flashmob, tilknyttet en viral kampagne. Dette skaber stor opmærksomhed, og flashmobben udformes som dans, der formidler budskabet symbolsk og med en meget positiv karakter. Den virale kampagne kan skabe endnu mere opmærksomhed, ved at aktivere modtagere til at have det sjovt i fællesskab samt at få dem til at tage ud til Ranum. Fastholdelsesdelen udføres som nævnt via en borgerportal. Denne implementerer skolers typiske sociale aktiviteter, for at formidle samt understøtte byens pædagogiske miljø og skabe et positivt fællesskab. Velkomstservicen udformes i tråd med borgerportalen. KONKLUSION Det er tydeligt, at Ranum har behov for tiltag, der kan ændre den udvikling, der er igang i byen pt. Dette søges at ændres ved hjælp af et e-kampagnekoncept, der kommunikerer byens nye budskab, der er fællesskabet med plads til individet. Generelt fokuseres der på byens konkurrenceparametre social engagement, pædogogiske miljø og fællesskab. Modtageren er henholdsvis de nuværende beboere og de potentielle tilflyttere. For at understøtte Ranums borgeres allerede eksisterende fællesskab, er der blevet udarbejdet forslag til sociale aktiviteter og tilbud, samt en platform hvor disse kan samles. Til potentielle tilflyttere, der udgøres af børnefamilier og byboere med ønske om en tryg og rolig tilværelse, er der udarbejdet et kampagnekoncept. Dette formidler budskabet ved hjælp af et logo, et slogan, en kampagneside og promovering af kampagnesiden. For at udbrede kendskabet til kampagnesiden vil der være behov for events, der danner grundlag for viral markedsføring. Dette sker i form af en flashmob dans. For at koble tilflyttere sammen med det eksisterende fællesskab, skabes der en velkomstservice. Der handles således udfra tiltrækning, integrering og fastholdelse. PERSPEKTIVERING Refleksion Vi gik igang med opgaven uden at vide, hvad vi kunne forvente. Efter at vi havde valgt, at fokusere på byen Ranum, fandt vi ud af, at byen havde nogle store udfordringer mht. deres profilering. Dog fandt vi også ud af, at byen indeholder flere muligheder end man umiddelbart skulle tro. Byen har en meget social engageret befolkning, hvilket vi har fokuseret på. Vi har igennem opgaven lært, at undersøgelsesmetoden Cultural Probes muligvis ikke bliver besvaret, og at man derfor ikke skal basere for meget af opgaven på det, hvis der er begrænset tid. Eller også skal man vælge testpersonerne med omhu. I forbindelse med interviewene, foretaget i Ranum, bad vi dem yderligere om at tage billeder af, og beskrive, det de godt kunne lide og knap så godt kunne lide. Dog fik vi ingen respons på undersøgelsen, tiltrods for positive tilkendegivelser. Igennem et af interviewene fik vi kontakt til en politiker, som normalt taler Ranums sag. Vi ringede hende op for at stille hende nogle spørgsmål om finanserne og politiken i byen, men hun ville kun svare via mail, hvilket hun heller ikke gjorde. Dette har dog været mindre problemer og alt i alt har modulopgaven forløbet gnidningsløst. Vi mener selv, at vi som gruppe har formået, at skabe et både dynamisk og harmonisk samarbejde, idet vi har fulgt vores tidsplan igennem næsten hele forløbet, uden at komme for meget i en urefleksiv rutine.

8 Fordeling af ansvarsområder I arbejdet med projektet har rollerne i gruppen ikke været fast defineret, idet at alle beslutninger er taget fælles i gruppen, ligesom der heller ikke har været ét gruppemedlem, der har fungeret som projektleder. Denne uhirarkiske arbejdsdeling er valgt, da projektet indeholder meget idéudvikling, og det derfor har været vigtigt, at alle har haft ligemeget og sige, og at alle i gruppen har skulle være enige om hvornår resultatet var tilfredsstilende. Dog har ansvaret for selve skrivearbejdet til de enkelte analyser været fordelt ud på de forskellige gruppemedlemmer, idet at det vil være for omfattende, hvis det hele skulle laves fælles i gruppen. Herunder kan der ses en tabel over, hvem der har sammenfattet hvilke afsnit i procesrapporten: Litteratur og kildeliste Bechmann, Søren: Servicedesign. Academica, 2010 www.vesthimmerland.dk www.muslingebyen.dk www.vidsted.dk byplanlab.dk/plan09/www.plan09.dk/nr/ rdonlyres/426f7c08-0ce2-46fc-af5a-0568b5ca062/0/ Flytteanalyse_2007.pdf jp.dk/indland/aar/politik/article1780441.ece, http:// www.dr.dk/nyheder/indland/2007/09/10/10189.htm www.youtube.com/watch?v=boeekvewogq TV2 Nyhederne om byggeboom i Jelling d. 6. April 2006 news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/wales/mid_/77126. stm www.metroxpress.dk/dk/article/2010/09/15/22/2711-90/ index.xml

9 BILAG Bilag 1 - Gantt diagram Bilag 2 Essay om besøget i Ranum Ranum er en by, der udstråler, at der har været bedre tider. Ved ankomst til byen, får beskueren et indblik i byens profil. Der er mange huse, der ikke er vedligeholdt og der ikke har været det i flere år. Ukrudtet er flere steder næsten en meter højt. Hovedgaden består af bygninger, der med trætte facader ligger øde hen. Kun ved den lokale sparekasse og den lokale brugs er der aktivitet. Der er syv andre butikker i hovedgaden. En syerske, der kun er i byen pga. hun ikke kan få solgt huset. En butik, der har et produktmix af dyrefoder og blomster. Et galleri, der ligger i stuen i et slidt hus. En butik, hvor der sælges genbrugsvarer. Et pizzeria og to fallerede værtshuse. Der er udover disse butikker en del tomme glasfacader. Tæt på hovedgaden ligger et autoværksted, der bliver vogtet af en sløv lille hund. Rundt om værkstedet står skraldede biler, der giver et indtryk af en by, der står stille. Det er ikke en by med stor trafik. Af og til kommer der den lokale bus, der har endestation i byen. Der er lidt trafik til og fra den lokale brugs. Ranum liver lidt op, når eleverne fra byens efterskole får fri og sammen med elever fra byens skole giver de lidt liv i de øde gader. Der er også lyspunkter i Ranum. Byens borgere har, ved hjælp af hårdt og determineret arbejde, fået en fungerende multihal op og køre. En hal, der fungerer som samlingspunkt for byen. Udover dette byder en tur til bykanten på et idyllisk landskab og en skøn lille sø. Bilag Sammenfatning af interviews Der var individuelle grunde til at de adspurgte flyttede til Ranum. Disse omfatter udtalelser som f.eks. at man flyttede dertil for at passe forældrene som boede i byen, fik arbejde i Ranum, for at prøve noget nyt og pga. de mange forretninger der førhen lå i byen. Glæden for at bo i byen var lidt blandet. Ud af de 5 fra byen, var af dem glade for at bo i byen, hvorimod én var glad for at have fået solgt sit hus og en anden ville ønske at hun kunne flytte. Blandt de adspurgte brugte 4 slet ikke internettet, og de resterende 2 brugte det dagligt. Derudover blev de også spurgt om hvilke udfordringer og muligheder de så i Ranum. Som en udfordring blev der nævnt at tiltrække unge mennesker og at seminariet og bl.a. svømmehallen var nedlagt. De så det som en mulighed, at renovere husene og lave bedre veje, samt at skabe mere liv, kultur og forskønnelse i byen.

10 Bilag 4 - SWOT

Bilag 5 - Interessentanalyse Feltet Bilag Bidrag 4 Interessentskema dækker over, hvad de enkelte interessenter Feltet Bidrag bidrager dækker med. Betydning over, hvad de er interessenternes enkelte betydning interessenter for bidrager projektet. med. Dette Betydning er delt ind er i en skala, hvor interessenternes 5 den højeste betydning og 1 er for den projektet. laveste betydning. Dette er Succeskriterier delt ind i en skala, er hvor et udtryk 5 er den for, højeste hvad interessenten og 1 den får laveste ud af, betydning. at projektet Succeskriterier bliver en succes. er et Foranstaltninger for, hvad dækker interessenten over, hvilke får ud foranstaltninger af, at projektet som bliver udtryk projektets en succes. deltagere Foranstaltninger skal have dækker over for over, de enkelte hvilke interessenter. foranstaltninger som projektets deltagere skal have over for de enkelte interessenter. PROCESRAPPORT Ranum - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Eyla, Ulrik, Janus, Heidi 11 Ranum, fællesskabet med plads til individet - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Heidi, Janus, Ulrik, Eyla Interessent Vesthimmerlands kommune Region Nordjylland Staten Aktive borgere i Ranum Neutrale borgere Passive borgere Nærved liggende byer Betydning Midtfjordssparekasse Rønbjerg Feriecenter Kommunalpolitikke r Ninni Lodal Ranum Efterskole Autistskolen. Presse Potentielle tilflyttere Bidrag De kan byde ind med ressourcer, derunder kapital. De kan lægge pres på staten, vedr. ressourcer til området. Kapital og nationale kampagner til fordel for Udkantsdanmark. De kan via engagement og frivilligt arbejde, være med til at skabe tiltag, der gør byen mere interessant. De kan bidrage, med at skabe en mere positiv stemning omkring byen. De kan også bidrage med arbejdskraft eller kapital til projekter. De kan bidrage til at skabe et bedre indtryk af byen. Dels viralt og dels ved at forskønne bybilledet. De kan bidrage til negativ vækst, men også at fremstå som stærkere end andre tilsvarende regioner. De kan bidrage med sponsorkapital, samt da det er en lokal sparrekasse, også lave et netværk til lokale investorer. De kan være med til at skabe synergieffekt mellem dem og Ranum. Hendes opbakning kan give konceptet tyngde i forvaltningen. De kan via deres navn, være med til at brande Ranum. De bidrager med arbejdspladser til området. 1 De kan skabe opmærksomhed omkring problemstillingen og om nye tiltag. De kan skabe vækst i Ranum 5 1 4 5 4 2 5 1 4 5 Succeskriterier Fremgang for kommunen som helhed. Fremgang for regionen som helhed. Fremgang for yderregionerne Fremgang for personer af samme type i byen. At byen bliver mere attraktiv og tilflyttere bliver mere ressourcestærke. Byen bliver attraktiv uden at de gør en stor indsats. At deres egen by bliver fremhævet. At området omkring Ranum kommer i vækst. At genererer et større overskud for virksomheden. At Ranum og vesthimmerlands kommune bliver bedre profileret. At flere personer i Nordjylland kan genkende navnet Ranum. At der er fagligt personale i området, til deres elever. At de har noget at skrive om. De får en bedre tilværelse. Foranstaltninger Skal tages med ind i planlægning tidligt i forløbet. Der skal søges om evt. tilskud allerede tidligt i forløbet. Skal drages tidligt ind i forløbet og de skal opdateres og have mulighed for at give input, vedr. konceptet under hele forløbet. De skal også tidligt tages med på råd, om det vil være interessant for dem. De skal informeres tidligt om tiltagende, og skal holdes ajour om hvad der sker i forløbet. Det er vigtigt at de bakker op om sagen. De skal anspores til at forskønne byen. Ved koncepter der vedrører hele regionen, skal de informeres tidligt. De skal informeres i startfasen, og derefter når der skal skaffes kapital. De skal spørges før idéfasen om de har ressourcer til at skabe et sammenarbejde. Hun skal kontaktes i foranalysefasen samt i implementeringsfasen. De skal kort informeres i startfasen og ellers i implementeringsfasen. Det er vigtigt at der bliver taget hånd om pressen, så de skaber et så godt billede af Ranum og projektet som muligt. De skal informeres under og efter implementeringen. 11

12 Bilag 6 - Konkurrentprofil Bilag 7 - Markedsanalyse Flytteaktiviteten er størst midt i tyverne, hvorefter den falder og er meget lav hos de ældste aldersgrupper. I følge Viborg Kommunes analyse er der dog flere fraflyttere end tilflyttere i den unge aldersgruppe. Især i aldersgruppen 18-25 år flytter der mange flere væk fra landsbyerne end der er tilflyttere. Derefter udlignes antallet lidt, dog med en lille overvægt af tilflyttere. Grunden til at folk flytter er først og fremmest, fordi de ønsker en ny bolig. Dog får 50% af de flyttende nyt job, men som regel fordi boligen ligger for langt væk fra det gamle arbejde. Det er kun 20%, der flytter pga. arbejdsskifte. En del af flytningerne over lange afstande behøver ikke at medføre et arbejdsskifte. Det er især byboere, der flytter ud på landet, men som er villige til at køre langt for at bevare deres job. En anden gruppe der flytter ud på landet er børnefamilier, som ønsker at få en mere rolig og tryg tilværelse. En del af disse familier er på overførselsindkomst. Boligskiftet og dermed ønsket om en ny bolig kan skyldes ændret livssituation, f.eks. ved skilsmisse eller arbejdsløshed, eller ændret familiemæssig situation, f.eks. når børneflokken udvides, børnene flytter hjemmefra eller nypensionerede (http://byplanlab.dk/plan09/www.plan09. dk/nr/rdonlyres/426f7c08-0ce2-46fc-af5a- 0568B5CA062/0/Flytteanalyse_2007.pdf). Bilag 8 - Cases Mange steder i Danmark kæmper udkantssamfundene med arbejdsløshed, fraflytninger og meget mere. Men i nogle byer har man prøvet at imødegå dette ved hjælp af forskellige tiltag. I byen/området Brendstrup i Østjylland nær Tilst har de eksempelvis valgt, at brande sig og skabe værdi for området ved at opføre nye bæredygtige, miljø og CO2 venlige boliger. Der forsøges at laves en By i Byen med ca. 1100 bæredygtige og miljøvenlige boliger. Dette skal ligge i et meget grønt område og dermed kan det brande byen som værende stedet at bo for personer med en interesse i miljø og natur (http://jp.dk/indland/aar/politik/article1780441.ece). I Gjøl, som er en landsby i Nordjylland, er deres by mest kendt for Gøl Pølser(som dog slet ikke ligger i byen længere), og DAM troldene. Men da de blev kåret som Årets Landsby i 2007, så var det fordi at det var den landsby, som havde det bedste sammenhold, foreningsliv og ildsjæle (http://www. dr.dk/nyheder/indland/2007/09/10/10189.htm). Disse landsbyer har formået at brande sig ved at være kendte for eksempelvis en egenskab eller et produkt. Dog er dette ikke ensbetydende med at landsbyen er i stand til fastholde og tiltrække borgere. I Jelling, som er en by med ca. 4000 indbyggere som ligger nær Vejle, har de længe været kendt for deres historisk interessante steder som eksempelvis Jelling stenene. Men derudover startede de i 1989 Jelling Musikfestival, for at skabe værdi til byen. Denne festival er i dag Danmarks. største festival. Men fordi der også er sket et byggeboom inden for de seneste år i Jelling, samtidigt med at arbejdsløsheden er meget lav, betyder det, at folk rent faktisk også ønsker at bo i byen, og det samme gør virksomhederne. Tallene herfra er dog fra lige før finanskrisen indtraf (http:// www.youtube.com/watch?v=boeekvewogq TV2 Nyhederne om byggeboom i Jelling d. 6. April 2006 ).

1 Men det er ikke kun i Danmark at man har prøvet at brande landsbyer og udkantsområder. I England er den lille landsby Llanddewi Brefi pludselig blevet kendt, idet at den er omdrejningspunktet for en af karaktererne i det succesfulde engelske sitcom Little Britain. Men selvom folk i byen er glade for opmærksomheden som deres by for, så er det ikke alle som er glade for det portræt, som bliver tegnet af byen. Karakteren i programmet er nemlig en meget flamboyant homoseksuel mand som føler, at han ikke passer ind i det lille samfund, og dette billede af byen passer ikke til den virkelige by, ifølge flere af beboerne (http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/wales/ mid_/77126.stm)- I Vietnam har de, ligesom i Danmark, også problemer med, at folk vil flytte fra landdistrikterne og ind mod storbyerne. Men i landsbyen Giau Ca har en lokal kvinde fundet på at avle bier og så ansætte byens indbyggere i bijobs ved siden af deres normale arbejde med at passe bierne. Denne forretning går godt, og det skaber en økonomisk gevinst for landsbyen, men også en følelse af sammenhold for byen (http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/09/15/22/2711-90/index.xml). Bilag 10 Idégenerering For at finde frem til idéerne, er der blevet brugt forskellige idégenereringsmetoder. Den først brugte metode er Brainstorming, hvilket er udført ved at gruppens medlemmer siger hvilke ord der kommer frem ud fra ordet Ranum. Metoden er brugt, for at få folk til at tænke bredt og dermed komme med mange forskellige idéer, som måske ikke var kommet ellers. Ud fra metoden blev der bl.a. fundet frem til, at Ranum er kendetegnet ved at være en social, lærerig, tryg, hyggelig, pædagogisk by. Derefter blev der lavet en brainstorm ud fra hvilke aktiviteter der evt. kunne være i byen. Her blev der bl. a. nævnt; madordning for ældre, fællesspisning, naturbørnehave, fælles kørselsordninger og en rengøringservice. Den næste metode der er brugt er kaldet Brand Borrowing, hvilket går ud på, at forestille sig, hvordan Ranum ville se ud hvis den var henholdsvis en uddannelsesinstitution eller en by i TV-showet The Simpsons. Bilag 9 Designkompasset