Kvalitetsrapport for for skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 Acadre 13/6081
Indhold Skolens virke 2 1. Virke og rammer 2 2. De politisk udmeldte indsatsområder mål for mål 3 3. Selvvalgte indsatsområder 14 4. Evalueringskultur 16 5. Områder som skolebestyrelsen har fastsat principper for 17 Skolens drift 18 6. Fordeling af elever på skolens afdelinger 18 7. Timetal 20 8. Økonomi og ressourceanvendelse fordelt på skolens afdelinger 22 9. Lærerkompetencer fordelt på afdelinger 26 10. Fravær Personale fordelt på afdelinger 30 11. Vikardækning fordelt på afdelinger 32 12. Elevadfærd fordelt på afdelinger 34 13. Specialpædagogisk indsats fordelt på afdelinger 40 14. Vurdering af effekten af undervisningen i dansk som andetsprog 45 15. Vurdering af effekten af skolens egne familieklasser og Familiecentret Løvdal 46 16. Elevernes sundhed 47 17. Elevernes tandsundhed 49 18. Undervisningsmiljø 50 19. Arbejdsmiljø 51 Skolens resultater 53 20. Opfyldelse af trinmål for 2, 3, 6 og 7. klassetrin fordelt på afdelinger 53 21. Læseprøver og udviklingen i læsningen 57 22. Nationale test fordelt på afdelinger 61 23. Folkeskolens afgangsprøver for alle skolens elever Fordelt på afdelinger 64 24. Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget specialundervisning 67 og/eller undervisning i dansk som andetsprog i løbet af deres skolegang fordelt på afdelinger 67 25. Samlet vurdering af skolens resultater 70 26. Opfølgning på handleplaner og byrådets beslutning om at styrke fagligheden 71 Skolens overvejelser om de kommende års udfordringer 72 27. Ønsker eller forslag til fremtidige fælleskommunale indsatsområder 72 28. Udfordringer i det kommende skoleår 72 29. Skolens selvvalgte indsatsområder for det kommende skoleår 73 30. Hvad har projekt Forbedring af skolernes læringsmiljø indtil videre betydet for skolen? 73 31. Siden til politikerne og Centeret 74 1
Skolens virke 1. Virke og rammer Aktiviteterne i skoleåret 2012/2013 har været præget af den kommunale skolestrukturændring, både i forhold til organisering og i forhold til kulturdannelse. Skolestrukturen gjorde Helsingør Skole til Danmarks næst største skole. Helsingør Skole (Afd. GU, Afd. KO, Afd. MA, Afd. NV, Afd. NY) blev grundlagt 1. august 2012 i en tid præget af hastige forandringer. Det eneste sikre holdepunkt er, at man ikke er sikker på hvad morgendagen bringer. Forandring er en præmis. Samfundsstrukturer, økonomiske vilkår, lovgivning, teknologi og elevsammensætning bevæger og udvikler sig fra skoleår til skoleår. Alene derfor giver det ikke megen mening at tale om skolens grundlæggelse. Større perspektiver giver det at sige, at skolen er blevet søsat. Vel at mærke ikke som den supertanker folkeskolen så ofte bliver sammenlignet med. Men som en flåde af skibe, der i kraft af både evnen til selv at navigere og samtidig sætte sig fælles mål, styrer sikkert og nysgerrigt rundt i forandringernes tidsalder. Skibet sejler ikke i rutefart, men på ekspedition i hjemlige farvande og på store verdenshave. Helsingør Skole anerkender at frihed til at handle er et af de vigtigste elementer for at undervisning og læring lykkes. Den enkelte afdeling; det enkelte team; den enkelte voksne har altafgørende indflydelse på det, som skolen skal: Gennem undervisning og pædagogisk virke at skabe rammer for børns læring og leg, så de dannes til livsduelige individer. Voksnes indflydelse på børn kan ikke overvurderes. Hverken i private eller professionelle relationer. Derfor er det naturligt, at der på flåden af skibe er mange styrmænd. At præge og sætte retning i sit team eller på sin afdeling er ikke en ret det er en pligt. Alle veje fører til Rom også søveje. På Helsingør Skole er målet ikke Rom, men at alle børn opnår succesfuld læring. Det kan og skal ske ad mange veje. Men ikke vilkårligt. Undervisningen på Helsingør Skole tager udgangspunkt i, at hver enkelt barns læring bedst finder sted i fællesskaber. Afdelinger, klasser, teams, årgange, netværk, fag. I fællesskab beslutter man hvilke pejlemærker, styrmændene skal navigere efter. Og så sejler man! Skolens pejlemærker er konkrete. De bliver vedtaget og formuleret løbende. Både skolens ansatte, børn og forældre skal kende og anerkende dem. Alle skal have medejerskab og indflydelse. Og orienterer sig efter dem dagligt. Som et fyrtårn, der lyser pejlemærkerne op, arbejder alle skolens ansatte på at gøre Helsingør Skole til en Ordentlig skole hvor alle behandler hinanden respektfuldt og voksne er foregangsbilleder for børn. Kommunikerende skole som til hinanden og omverden fortæller de gode, opbyggende historier fra og om skolen. Udadvendt og entreprenant skole som opsøger samarbejde og netværksdannelse internt på tværs af afdelinger, personale- og faggrupper eksternt med erhvervs- og kulturliv Eksperimenterende skole som med afsæt i det kendte hele tiden er på udkig efter nye og bedre måder at gøre tingene på. Fagligt ambitiøs skole som konstant sætter sig mål og går efter guld i disciplinerne læring og leg. I skolens første år, skoleåret 2012/2013 har vi arbejdet med kommunikation på alle niveauer. Dette er konkret sket ved: At tilknytte en kommunikationskonsulent 1 dg. ugentlig til Helsingør Skole, med fokus på at kvalificere processen omkring kommunikation Fokusgruppeinterview med forældre, elever, medarbejdere og ansatte fra alle områder om hvilke ønsker og behov der var til det nye og fælles intra Bearbejdelse af den kommunikative platform Udarbejdelse af ny og fælles hjemmeside, med bl.a. filmklip og blog Udarbejdelse af nyt og fælles intra Mobilesite til intra (til smartphones) 2
Udarbejdelse af folder mv. Men at samle 5 skoler under en administrativ hat, med det mål og formål at det skal give mening og bedre læring for eleverne, er en proces hvor udvikling af en fælles kultur er i fokus. Medarbejderne har været positive medspillere i processen, og vi kan derfor gøre status og sige, at kulturarbejdet i forhold til en fælles kultur og sparring med kolleger, er kommet langt længere end vi havde turde drømme om. I medarbejdergruppen har vi målrettet arbejdet med temaet samarbejde i bred forstand. Resultatet efter første år som Helsingør Skole er, at bl.a. lærergruppen kun ønskede at der blev oprettet et samlet fagudvalg i de enkelte fag, for Helsingør Skole, da værdien af kollegial sparring ud over egen afdeling opleves som værdifuld. I vores SFO (fire afdelinger fordelt på flere adresser) har vi haft fokus på de Kreative fællesskaber. Dette har dannet grobund for samarbejde på tværs af afdelingerne, men har også sat fokus på egen praksis og hvordan denne kan udfordres og justeres. Samarbejde og optimering af arbejdsgange, har været fokuspunkt i sekretærteamet. Vi har målrettet arbejdet på, hvordan vi udnytter de enkelte sekretærers kompetencer bedst muligt. Skolebestyrelsen har primært beskæftiget sig med: Principper for Helsingør Skole Forældresamarbejdet både overordnet og lokalt på den enkelte afdeling Fremtidens Helsingør Skole Elevrødderne på de enkelte afdelinger, har ønsket et fælles elevråd for Helsingør Skole, hvilket bliver oprettet ved næste skoleårs start (2013/2014). 2. De politisk udmeldte indsatsområder mål for mål Afdeling Gurrevej 2011 Mål 1-2011 Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Resultatkrav 1 I forbindelse med fysiske ændringer på skolerne skal både det udvendige og indvendige pædagogiske miljø udnyttes optimalt Helsingør skole, afd. Gurrevej har fået optimeret læringsmiljøet på væsentlige punkter ved hjælp af dens del af de 120 mio. kroner. På alle gange er der etableret arbejdspladser og fællesrum, som gør det muligt at arbejde langt mere fleksibelt end hidtil. Både elever og lærere har taget områderne til sig. Hvor undervisningen tidligere var præget af megen klasserumsundervisning, oplever man nu dagligt at elever, specielt fra mellemtrin og udskoling, vælger læringsrammer, der tilpasses individuelt til læringsaktiviteten. Der er desuden lavet en såkaldt junglesti, der kan benyttes både i fritid og undervisning enten til idræt eller hvis eleverne har brug for et lille break. Endelig har vi fået etableret et meget fint natur/teknik område udendørs, så der kan arbejdes med ting, der griser eller undervisningen kan trækkes ud, hvis vejret er til det. I skoleåret 2012-13 er afdelingens billedkunst blevet renoveret. Med renoveringen har afdelingen fået et rum, der inspirerer til kreativitet og faget har ændret status til at blive attraktivt for både elever og lærere. Inspirationen rækker ud over faggrænser og har bl.a. været brugt til nye fremlæggelsesformer i projektopgaven. 3
Mål 2-2011 IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Resultatkrav 2 I forbindelse med tilførsel af IT-udstyr på alle skoler skal brug af IT være et gennemgående undervisningsmiddel. IT er et gennemgående undervisningsmiddel i undervisningen på afd. GU. I alle lokaler benyttes smartboardet i alle lektioner og elevernes notebook anvendes på daglig basis. Lærerne er alle aktive brugere af smartboard, deres notebooks og kommunikerer med hinanden, med eleverne og med familierne via Skoleintra. Mål 3-2011 Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Resultatkrav 3 Underviserne skal efteruddannes og have opgraderet deres kompetencer Gennem de kommunale kurser på IT området, der blev tilrettelagt som kurser ifht. lærernes fag, er alle lærere blevet opgraderet i IT og deres fagområder. Skolen har desuden haft fokus på praksisnære oplæg på diverse lærer- og udviklingsmøder. Dette har foregået bl.a gennem ooperative learning - strukturer og ved at lave seancer for best practice. Dette har personalet været optagede af og har haft en oplevelse af at kunne bruge de lærte og hinandens viden til noget konkret. 2012 Mål 1-2012 Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10. Antallet af unge i 9. klasse, der har prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Klasselærerne i skolens udskolingsklasser har fokus på trivslen hos den enkelte elev. Fælles drøftelser i klassens regi er tilbagevendende, ligesom biologilæreren har opmærksomhed på den faglige viden om kroppens reaktion på rygningens og alkoholens skadelige virkninger. Vi har som skole skabt en stærk tradition for et tæt samarbejde mellem den enkelte klasselærer, Daglig pædagogisk leder, sundhedsplejeske og skolens SSPK-medarbejder. Dette har bl.a. haft stor betydning i konkrete sager med rygning og Hash. Sundhedsplejersken på skolen har stort fokus på området i sine udskolingssamtaler med eleverne, hvor der bl.a. tilbydes rygestopkurser. 4
Mål 2-2012 Flere børn og unge 10-15 årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav 2 100 børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Skolens SSPK-mand og idrætslærer har gjort et stort opfølgende arbejde ifht. at formidle og opstarte en sådan indsats. Der har ikke været mange pas udleveret, men de elever der har fået, har holdt ved. 2013 Mål 1-2013 Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. GU har som et af sine fokuspunkter altid at være opmærksom på for meget fravær hos eleverne. På skolen er det aftalt at klasselærer reagerer efter elevfravær på 15 dage. Desuden er der iværksat en administrativ proces, hvor DPL og sekretær 4 gange årligt ser elevfraværet igennem. Når elevfraværet overstiger 15 dage, indkaldes forældrene til samtale, såfremt fraværet ikke skyldes ekstraordinære omstændigheder. Skolen har været flittig bruger af kommunens Morgenfrue-ordning, i de fleste tilfælde med en god udgang, men i en del tilfælde, har morgenfruen opgivet efter meget langstrakte forløb. Mål 2-2013 Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Helsingør skole, afd. Gurrevej huser Helsingør skoles familieklassetilbud. Dette er et velfungerende sted for børn og deres forældre. De fleste forløb afsluttes succesfuldt, mens få kræver en anden indsats. I en del tilfælde har et særlig tæt samarbejde med familien været nødvendigt, hvilket har kunne skabe en ændret relation mellem skole og elev, der har sikret fortsat skolegang på afd. GU. I andre tilfælde har vi som skole skabt kontakt til andre folkeskoler, og på denne måde sikret en god overgang for eleven, til en ny skolegang og en ny ramme og rolle for den unge. Skolen har et frugtbart samarbejde med SFO, hvilket vi ønsker at styrke yderligere. Dette samarbejde sikrer de bedst mulige rammer og relationer for indskolingsbarnet, så vi som skole får afsøgt alle miligheder, før andre tilbud overvejes. Skolen inkluderer mange elever, der kunne have været i specialklasse, men hvor forældrene ikke har ønsket at tage imod tilbuddet. 5
Mål 3-2013 Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. Helsingør skole, afd. Gurrevej har i forbindelse med skoleårets planlægning sommeren 2012 sikret mulighed for nedbringelse af gæld gennem en kraftig reduktion i lærerstaben Mål 4-2013 Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. For skoleåret 2012-2013: På 9. årgang 2012-2013 har der været stort fokus på holddeling, idet denne årgang har været ganske særlig. På årgangen med 2 afgangsklasser her der været 8 elever med særlige vanskeligheder (Heraf flere med specialklasseprofil) og deraf tildelte enkeltintegrerede timer. Foruden disse elever rummede årgangen en større gruppe svage elever, foruden en gruppe af meget fagligt stærke elever. Dette har krævet undervisningsdifferentiering i udpræget grad. Elevernes sammensætning på denne årgang, samt den foregående årgangs flotte resultater bevirker at vi ikke kan aflæse den ønskede effekt ved at hæve den gennemsnitlige karaktér med ½. Det er imidlertid lykkedes os at få (næsten)alle elever på årgangen til prøve og i de fleste tilfælde med et rimeligt resultat. På den lange bane: Skolens brug af læsekonferencer har sat fokus på handleplaner for den enkelte elev og deres danskkompetencer. Konferencerne ledes af læsevejlederne og ledelsen er repræsenteret. Konferencerne foregår på årgangen for at sikre videndeling og samarbejde. Skolen har i skoleåret 2012-2013 fra 20-puljen modtaget timer til et minilæsehus. Tillagt ressourcer fra Specialundervisningen og dansk-2, har grupper af elever på mellemtrinnet modtaget målrettet undervisning i en mindre gruppe fra 8-12 hver dag gennem en 7 ugers periode. Fokus var på de tre hovedfag Dansk, matematik og engelsk. Modellen gav gode resultater og afprøves i indeværende skoleår i en mindre udgave. Skolens matematikvejleder og danskvejleder har haft særligt fokus på vejledning af kollegerne ifht. de opsatte mål om at hæve karakteren med ½. Mål 5-2013 Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet. På 9. årgang 2012-2013 har der været stort fokus på holddeling, idet denne årgang har været ganske særlig. På årgangen med 2 afgangsklasser her der været 8 elever med 6
særlige vanskeligheder (Heraf flere med specialklasseprofil) og deraf tildelte enkeltintegrerede timer. Foruden disse elever rummede årgangen en større gruppe svage elever, foruden en gruppe af meget fagligt stærke elever. Dette har krævet undervisningsdifferentiering i udpræget grad. Elevernes sammensætning på denne årgang, samt den foregående årgangs flotte resultater bevirker at vi ikke kan aflæse den ønskede effekt ved at hæve den gennemsnitlige karaktér med ½. Det er imidlertid lykkedes os at få (næsten)alle elever på årgangen til prøve og i de fleste tilfælde med et rimeligt resultat. På den lange bane: Skolens brug af læsekonferencer har sat fokus på handleplaner for den enkelte elev og deres danskkompetencer. Konferencerne ledes af læsevejlederne og ledelsen er repræsenteret. Konferencerne foregår på årgangen for at sikre videndeling og samarbejde. Skolen har i skoleåret 2012-2013 fra 20-puljen modtaget timer til et minilæsehus. Tillagt ressourcer fra Specialundervisningen og dansk-2, har grupper af elever på mellemtrinnet modtaget målrettet undervisning i en mindre gruppe fra 8-12 hver dag gennem en 7 ugers periode. Fokus var på de tre hovedfag Dansk, matematik og engelsk. Modellen gav gode resultater og afprøves i indeværende skoleår i en mindre udgave. Skolens matematikvejleder og danskvejleder har haft særligt fokus på vejledning af kollegerne ifht. de opsatte mål om at hæve karakteren med ½. Ledelsen tilskynder til tættere samarbejde på årgangene og gennem parallellagte fagtimer, primært på årgange med inklusionslærertimer, for at skabe mulighed for fuld udbytte af ressourcen for at sikre den enkeltes læring. Afdeling Kongevej 2011 Mål 1-2011 Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Resultatkrav 1 På afd. KO har der i skoleåret 2012-13 pågået en stor forbedring af det ydre læringsmiljø. I en god proces mellem kommune, medarbejdere, elever og ledelse er der udviklet et nyt Ydre læringsmiljø, hvor fokus har været at skabe muligheder for indlæring gennem leg. Projektet har været et stort kvalitetsløft til de fysiske og læringsmæssige muligheder skolen nu kan udfylde. Mål 2-2011 IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Resultatkrav 2 I forbindelse med tilførsel af IT-udstyr på alle skoler skal brug af IT være et gennemgående undervisningsmiddel. På afd. KO er det lykkedes at indfører IT som en naturlig del af elevernes undervisning. 7
Alle elever bruger deres Notebook som et digitalt penalhus, og lærerne indtænker og bruger it i deres didaktiske tilrettelæggelse og udførsel af undervisningen. Mål 3-2011 Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Resultatkrav 3 Underviserne skal efteruddannes og have opgraderet deres kompetencer Medarbejderne har deltaget i de kommunalt tilrettelagte It- kompetenceudviklingskurser, hvor fokus har været at løfte den it-didaktiske forståelse til konkret praktiskanvendelse i fagene. 2012 Mål 1-2012 Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10. Antallet af unge i 9. klasse, der har prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Klassens lærer drøfter sundhed herunder alkohol og rygevaner på forældremøder. Desuden er der et tæt samarbejde med sundhedsplejeske. Klasselærer arbejder sammen med skolens SSPK-lærer om forebyggende indsatser i forhold til rygning og alkohol. Mål 2-2012 Flere børn og unge 10-15 årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav 2 100 børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Skolens SSPK-lærer er tovholder på tilbud om fritidspas og har været meget aktiv med at udbrede tilbuddet til de unge der ikke i forvejen er tilknyttet den foreningsorganiserede motion. 2013 Mål 1-2013 Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Der er fast procedure vedrørende sygesamtaler. Vi har desuden i Arbejdsmiljøgruppen lavet analyse gennem et skoleår, for at se om der var tendenser i personalegruppen, i forhold til tidspunkter i løbet af året hvor der var mere medarbejderfravær grundet sygdom. Der tegner sig ikke entydigt billede, men italesættelsen om dette fokuspunkt har løftet personalets opmærksomhed på 8
sygefravær. Mål 2-2013 Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Vi har som en del af arbejdet med inklusion arbejdet hen mod et ressourcesyn på barnet, hvilket har været med til at se på hvilke muligheder eleven har for at være en fortsat del af skole- og klassemiljøet. Desuden har vi et rigtig godt samarbejde med Familiecenter Løvdal, og Helsingør skoles eget Familieklassetilbud, hvilket har været med til at fastholde elever i normalskoleforløbet. Mål 3-2013 Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. På afd. KO er der en manglende ressourcetildeling på specialklasseområdet, hvilket giver et forkert billede af afdelingens økonomi. Generelt set har afd. KO en sund økonomi. Mål 4-2013 Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. Ved at have fokus på elevernes læring og ved hjælp af de muligheder der ligger i ITanvendelse, ser vi en fremgang i de faglige resultater. Mål 5-2013 Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet. Ved at lave udfordringer for alle elevgrupper, og herunder arbejde strategisk med holddeling, undervisningsdifferentiering og holde fokus på den enkelte elev, forventes det at afgangsprøveresultaterne højnes. Afdeling Marienlyst 2. De politisk udmeldte indsatsområder mål for mål 2011 9
Mål 1-2011 Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Resultatkrav 1 I forbindelse med fysiske ændringer på skolerne skal både det udvendige og indvendige pædagogiske miljø udnyttes optimalt Afdeling Marienlyst har ikke været en del af dette mål, da der ikke har været stillet midler til rådig, grundet projekt Skolen i bymidten. Mål 2-2011 IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Resultatkrav 2 I forbindelse med tilførsel af IT-udstyr på alle skoler skal brug af IT være et gennemgående undervisningsmiddel. Alle elever fra 0.-9. klasse har netbooks. Der er Smartboards i alle undervisningslokaler. Lærere og pædagoger har fået kursus i brug af Smartboards og netbooks samt haft kurser i brugen af div. ITprogrammer. Mål 3-2011 Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Resultatkrav 3 Underviserne skal efteruddannes og have opgraderet deres kompetencer Lærere og pædagoger har deltaget i fælles kompetenceudvikling af IT-kompetencer. Både i brugen af Smartboards og IT-programmer i forhold til de enkelte fag. 2012 Mål 1-2012 Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10. Antallet af unge i 9. klasse, der har prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Der arbejdes konsekvent med materialet Tackling (udskolingsundervisningsmateriale),hvori temaerne behandles grundigt. Faget biologi har pensumområder omhandlende rygning og alkohol. SSPK har forældreaftener hvor rygning og alkohol er temaer. Ofte laver forældre i udskolingen(7.- 9.kl.) fælles aftaler om fester og indtagelse af alkohol. Mål 2-2012 Flere børn og unge 10-15 årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav 2 100 børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. 10
2013 Mål 1-2013 Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Der arbejdes med at forbedre dialogen med forældre til børn med meget fravær. Der er udarbejdet retningslinier og procedure til pædagogisk personale, der beskriver hvornår og hvordan de skal reagere i forbindelse med elevernes fravær. Skærper fokus på underretning i forbindelse med implementeringen af den nye børnelineal. Mål 2-2013 Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Samarbejdet i mellem specialklasser og almenområdet er blevet intensiveret. Elever fra specialklasser kommer i praktik i almenklasserne for at kvalificere vurderingen af et evt. skift. Revurdering og retestning af gråzonebørn. Inklusionstimer(tidligere enkeltintegrerede timer) bruges i forsøget på at inkludere elever, der tidligere blev visiteret til div. specialtilbud. Mål 3-2013 Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. Gælden på afd. Marienlyst er reduceret med kr. 297.647,00. Mål 4-2013 Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. AFD. Marienlyst: Mål opfyldt i dansk(stigning 1,3), Ikke opfyldt i læsning(karaktergennemsnit uændret), ikke opfyldt i matematik, problemdel(stigning 0,3) Mål 5-2013 Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet. Afd. Marienlyst ligger over landsgennemsnit i danskprøver, engelskprøve. Underlandsgennemsnit i matematikprøver(skriftlige) og F/K Afdeling Nordvest 11
2011 Mål 1-2011 Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Resultatkrav 1 I forbindelse med fysiske ændringer på skolerne skal både det udvendige og indvendige pædagogiske miljø udnyttes optimalt Afdeling Nordvest indviede i den tidlige sommer 2012 det udvendige læringsmiljø. Med bl.a. traditionelle fysisk udfordrende legeredskaber, interaktive legeredskaber samt et vandland tiltænkt primært den naturfaglige indlæring. I foråret 2013 møblerede og indrettede vi vores tre store fællesrum med henblik på at skabe mulighed for varierede læringsmiljøer og specifikke rum i rummet til gruppearbejder mv. Overordnet set har både det ydre og indre læringsmiljø betydet en øget mulighed og fokus på at variere undervisningen og bevægelsesindlæringen. I praksis kan vi iagttage at dette i høj grad også har været tilfældet og har betydet bedre undervisnings- og arbejdsmiljø. Desværre er afdelingens gode ide med det naturfaglige vandland ikke blevet udfoldet. Der har således været så massive problemer med den tekniske og opbygningsmæssige del af vandlandet, at det, stort set, har stået ubrugeligt hen siden indvielsen. Vi samarbejder med Center for Ejendomme på at løse problemerne så vi omsider kan drage nytte af vandlandets mange muligheder. Mål 2-2011 IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Resultatkrav 2 I forbindelse med tilførsel af IT-udstyr på alle skoler skal brug af IT være et gennemgående undervisningsmiddel. Afdelingen har i lighed med andre skoler i kommunen fået Smartboards i alle lokaler. Derudover har vi indkøbt notebooks så alle afdelingens elever låner en sådan. Mediepatruljer/It patruljer er en del af skolens dagligdag. Som afdeling betragter vi os som frontunners på området, hvilket betyder at It i høj grad er en del af elevernes daglige undervisning i alle fag, når det giver mening. Mål 3-2011 Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Resultatkrav 3 Underviserne skal efteruddannes og have opgraderet deres kompetencer Skolens personale har alle været igennem It-kurser, dermed er målet nået 2012 12
Mål 1-2012 Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10. Antallet af unge i 9. klasse, der har prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Der er primært i udskolingen talt meget sundhed og bevægelse og betydningen af dette for et godt liv. Vi kan dog her som på så mange parametre iagttage en social slagside. Mål 2-2012 Flere børn og unge 10-15 årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav 2 100 børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Der er aktivt blevet opfordret til at benytte muligheden for at få sundhedspas. 2013 Mål 1-2013 Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Skærpet fokus på fravær generelt, indkaldelse af forældre og elever til en eller flere bekymringssamtaler samt daglig morgen mødepligt på afdelingens kontor for visse elever. Mål 2-2013 Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Afdelingen har arbejdet med inklusion og fastholdelse i almen Mål 3-2013 Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. Med udgangen af 2012 balancerede afdeling NV s regnskab og endda med et lille plus. Hermed var det umiddelbare mål om en økonomi i balance nået. 13
Mål 4-2013 Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. Afdeling Nordvest har ikke magtet at forbedre standpunktet for eleverne ni dansk læsning og matematisk problemløsning trods stærk fokus på dette og fagligt kompetente lærere som undervisere. Vi mener årsagen kan findes i et eller begge af følgende forhold. Lockouten har uden tvivl været sværest at kapere læringsmæssigt for vores (for mange) fagligt svage elever, som i højere grad mangler den vedvarende træning som skolegangen normalt vil give. Om årgangen har været svagere end tidligere er svært at vurdere men der er måske en svag tendens til at der har været flere fagligt endog meget svage eleveri skoleåret 2012-2013. Mål 5-2013 Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet. Fælles for HS. 3. Selvvalgte indsatsområder Afdeling Gurrevej Det fysiske arbejdsmiljø: Udover de forbedringer Helsingør skole afd. Gurrevej har oplevet ifm. det fysiske læringsmiljø har afdelingen haft fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Specielt i denne forbindelse skal fremhæves en udbedrelse af akustikforholdene i afdelingens indskolingsbygning. Det øgede fokus har ydermere medført en tiltrængt oprydning af afdelingens teatergarderobe, reparation af gardiner i samtlige klasseværelser samt gymnastikhal, oprydning og ny-indretning af pause- og møderum, samt igangsættelse af forbedring og udvidelse af lærernes forberedelsesmuligheder på afdelingen. Det psykiske arbejdsmiljø: Som konsekvens af flere år med skiftende ledelser samt personalereduktion på lærerpersonalet har det psykiske arbejdsmiljø krævet en ekstra fokus. Specielt har der været behov for forventningsafstemning og en forbedret kommunikation ml. ledelse og personale, men også i lærergruppen indbyrdes, har der været behov for at ændre en, i perioder, negativ kultur til en positiv. Ovennævnte har medført en forbedring af kommunikationen, en større tydelighed i forventninger, nedskrivelse af årshjul med klarhed over traditioner og tilbagevendende arbejdsopgaver. Til opgaven med udvikling af skolens kultur, samt til sparring og supervision af ledelsen, har afdelingen indgået et samarbejde med konsulenterne Ole Resen og Ole Ingstrup. Spilbaseret undervisning Afdeling Gurrevej deltog i 2012-2013 i et unikt forskningsprojekt, om spilbaseret 14
undervisning sponseret af Egmont fonden. Spilbaseret undervisning handler om, at skabe motivation og lyst til læring gennem undervisning der er baseret på en rammefortælling: Regler, rammer og point. Projektet blev til ud fra inspiration fra Østerskov Efterskole, som en gruppe lærere havde besøgt for at få inspirationen til undervisningsforløbet. og daglig pædagogisk leder Mette Sabra samt otte lærere har været på besøg på efterskolen for at få et indblik i, hvordan de der underviser efter spilbaseret undervisning. Forsker Lisa Gjedde fulgte projektet. Lisa Gjedde er lektor på Aalborg Universitet og hun forsker i viden om, hvordan børn får mere lyst til at lære. Hun undersøger blandt andet spilbaseret undervisnings virkning på elevernes læring og motivation: lyst til læring. Hun er især nysgerrig på, hvordan tosprogede elever tager mod undervisningen. Erfaringerne viste at eleverne blev stærkt motiverede af fortællerammen, af reglerne og af pointene/konkurrenceelementet. En gruppe af lærere fortsætter arbejdet i dette skoleår. Afdeling Kongevej Vi har efter strukturændringen på skoleområdet i Helsingør kommune haft fokus på at skabe et fælles fundament for Helsingør skole på tværs af de fem afdelinger. Medarbejderne giver udtryk for, at de ønsker endnu mere fagligt samarbejde på tværs af afdelingerne. Desuden har vi arbejdet med entreprenørskab og innovation, som en del af undervisningens indhold og organisering. Afdeling Marienlyst Elevernes trivsel. Der arbejdes på opkvalificering af lærere igennem kollegavejledning fra AKTlærerne. Innovation og entreprenørskab. Udvikling af læreres og elevers kreative kompetencer, der kan overføres til innovative tankegange og entreprenante handlemåder. Afdeling Nordvest Organisationsændring som følge af sammenlægningen af fem afdelinger under Helsingør Skole. Stort fokus på at skabe en fælles skole med fagligt samarbejde på tværs af afdelingerne og fælles fundament at tænke skole på. Dette både overordnet på Helsingør Skole men også som processer på afdelingen. Vi er på mange områder nået meget langt med at skabe et fagligt samarbejde på tværs af afdelingerne. Således er alle fagteam Helsingør Skoles fagteam, hvor fagenes lærere mødes sammen fra alle afdelinger. Vi er godt i gang med at skabe et fælles fundament som Helsingør Skole står på og med fokus på at afdelingerne har lov at være forskellige. Det er vores opfattelse at denne strategi vinder gehør hos skolens personale, som i høj grad føler de kan være med til at skabe den ny Helsingør Skole. 15
Overordnet fokus på afdeling Nordvest: at skabe et godt arbejdsmiljø efter turbulensen i skoleåret 2011-2012. 4. Evalueringskultur Afdeling Gurrevej Skolen følger Sprog- og læsepolitikkens anvisninger på test og holder de foreskrevne læsekonferencer, så der kan lægges en plan for klassen / eleverne. Testene afholdes t.o.m. 8.klassetrin. I skoleåret 2010/2011 har vi indført matematiktest på alle klassetrin. I dette skoleår har resultaterne udelukkende været brugt at den enkelte lærer. De bliver brugt til at tilrettelægge undervisningen fremadrettet. Matematikvejlederen samler resultaterne at skriver til ledelsen om evt. bekymrende klasser Vi drøfter om vi skal indføre matematikkonferencer, hvor vi kan identificere de elever på en årgang, som kan blive tilbud et matematikkursus indenfor et givet emne. Den pædagogiske it-vejleder gør et stort arbejde for at alle elever kommer til at gennemføre de nationale test. Hun laver opsamlingshold, hvor hun sørger for at gennemføre testen i forskellige fag på en gang. I de relevante klasser afholdes prøvetest inden selve testen. To gange årligt tilrettelægger vi undervisningen således at klasselæreren kan have individuelle samtaler med samtlige elever, mens en anden underviser klassen. Der afholdes klassekonferencer om 8. klasserne med UU-vejleder. Fra skoleåret 2011/2012 vil der blive indført klassekonferencer på samtlige klassetrin to gange årligt den relevante ledelsesperson deltager i mindst den ene konference. I forbindelse med de omlagte uger og særlige arrangementer har lærergruppen evalueret forløbet, så vi har fået nedskrevet procedurer, retningslinjer og ændringsforslag. Se venligst punkt 3, hvor et af indsatsområderne er struktur og traditioner. Afdeling Kongevej Evalueringskulturen på afd. KO er flerstrenget, med følgende hovedpunkter: Som et fast element i lærernes årsplaner Som et fast punkt i elevernes læringsspiral Som et fast element i ledelsens planlægning af pædagogiske projekter for skolen Som et fast element i diverse test lige fra daglig test og prøver af enkeltelever til termins- og årsprøver, samt Nationale test. Afdeling Marienlyst I forlængelse af AKT-indsatsen i de enkelte klasser arbejdes der med klassemøder som evalueringsværktøj i forhold til klassernes trivsel. Klasselærere afholder elevsamtaler med hver enkelt elev, hvor faglighed og trivsel evalueres. Ellers evalueres der fortsat traditionelt med faglige klassekonferencer/ elevplaner /handleplaner/karakterer/skole-hjemsamtaler. Lærerteam evaluerer undervisningsforløb. 16
Afdeling Nordvest Afdelingens arbejde med års- og elevplaner evalueres konkret med drøftelser på afdelingens skolemøder. Derudover er der et stort samarbejde omkring både års- og elevplaner på de enkelte årgange og teams med henblik på at gøre disse bedre. Ledelsen er ligeledes i løbende dialog/evaluering med lærerene om udarbejdelse og indhold af disse. Afdelingen arbejder seriøst med evaluering af det faglige og sociale arbejde i klasserne ligesom de forskellige andeledes tiltag af mere forskellig karakter (anderledes uger mv., processer omkring personalet) evalueres ved rundsending af diverse elektroniske værktøjer (f.eks. Mindmeister) og mere typiske evalueringer i de forskellige fora, hvor vi mødes. 5. Områder som skolebestyrelsen har fastsat principper for Skole-hjemsamarbejde Elevaktiviteter (lejrskoler, hytteture, alternative dage m.m.) Specialundervisning Holddannelse Fagfordeling Aflysning af undervisning Fritagelse for undervisning Skolebibliotek/pædagogisk servicecenter Vikararbejde Anvendelse af elevplanen som et pædagogisk procesværktøj Klassedannelse Indskrivning Sponsering X X X X X X X 17
Skolens drift 6. Fordeling af elever på skolens afdelinger Afdeling Gurrevej Antal Eleve r på skole n Potentiel le elever i distriktet, der ikke går på skolen Elever fra andre distrikter/kommu ner Klass er Eleve r pr. klass e i snit Elever tilmel dt SFO 0. klasse 53 2 2 26,5 50 3 1. klasse 77 1 3 25,6 71 6 2. klasse 67 5 3 22,3 60 7 3. klasse 51 3 2 25,5 44 7 4. klasse 55 5 2 27,5 5. klasse 46 2 2 23 6. klasse 52 7 2 26 7. klasse 43 4 2 21,5 8. klasse 59 10 3 19,6 9. klasse 52 7 2 26 10. klasse 0 Normalklasser 555 Specialklasser 0 Modtageklasser 0 Total 555 Antal tosprogede elever (elever med et andet modersmål end dansk) Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 122 107 Elever ikke tilmel dt skolen s SFO 18
Afdeling Kongevej Antal Elever på skolen Potentielle elever i distriktet, der ikke går på skolen Elever fra andre distrikter/kommuner 0. klasse 37 10 37 1. klasse 37 3 36 2. klasse 32 6 28 3. klasse 41 13 35 4. klasse 16 1 5. klasse 31 7 6. klasse 16 1 7. klasse 10 1 8. klasse 18 5 9. klasse 13 2 10. klasse 0 0 Normalklasser 208 24 Elever tilmeldt SFO Specialklasser 44 25 Modtageklasser 0 0 Total 15 49 Antal tosprogede elever 31 9 (elever med et andet modersmål end dansk) Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 3 0 Afdeling Marienlyst Antal Eleve r på skole n Potentiel le elever i distriktet, der ikke går på skolen Elever fra andre distrikter/kommu ner Klass er Eleve r pr. klass e i snit 0. klasse 77 8 3 25,6 70 1. klasse 72 8 3 24 71 2. klasse 100 7 4 25 95 3. klasse 70 3 3 23,3 60 4. klasse 59 4 3 19,6 5. klasse 71 7 3 23,6 6. klasse 79 7 3 26,3 7. klasse 70 10 3 23,3 8. klasse 73 5 3 24,3 9. klasse 66 10 3 22,0 10. klasse 0 0 0 0 Elever tilmel dt SFO Elever ikke tilmel dt skolen s SFO 19