RADIKALISERING PÅ NETTET



Relaterede dokumenter
KORTLÆGNING AF VIDEN OM EKSTREMISME

HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme

DIIS REPORT DIIS REPORT. Tobias Gemmerli

Metodiske faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Sekvens 1: 25 min

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik?

Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning

DIIS REPORT DIIS REPORT. Tobias Gemmerli

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E

Potentialer og muligheder i online rådgivning

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Militant islamistisk radikalisering

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Radikaliseringsgruppen

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Undervisningsbeskrivelse

Om målestoksforhold og mekanismer

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Undervisningsbeskrivelse

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme i et nationalt sikkerhedsperspektiv

Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi

3 KAMPAGNER. Hvilken er den rette for dig?

Om motivation. Motivation. ADHDforeningen

Samfundsfag i SRP på htx

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

Undervisningsbeskrivelse

Resumé. Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme

Unge, vold og politi

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Opgavens argumentation

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Forebyggelse af radikalisering gennem tværfaglig indsats

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Undervisningsbeskrivelse

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Barndommens skygger introduktion til udviklingspsykologisk synsvinkel. Barndommen som forklaring på voksenlivets reaktionsmønster og personlighed

Undervisningsbeskrivelse

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/ DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

LÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved

Religiøs forfølgelse

Undervisningsbeskrivelse

Nationalt netværksmøde Odense, 8. november 2016

Undervisningsbeskrivelse

FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab

Det er ligesom i 1930 erne - eller er det?

Ph.d som baggrundsmateriale for dette foredrag

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme

Samfundsfag A stx, august 2017

Undervisningsbeskrivelse

It didaktik i filosofi

Undervisningsbeskrivelse

På mødet den 18. maj 2016 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

UTOPIA VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Studieretning NGG Studieretning Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Et partnerskab mellem VINK & UU København

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Undervisningsbeskrivelse

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Undervisningsbeskrivelse

Kultur og lederopgaven

Transkript:

Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske grupperinger Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt v. Tobias Gemmerli, MSc toge@diis.dk

Disposition Tendenser i brugen af sociale medier Propagandaeksempler (billeder) Radikalisering på internettet? Propagandaeksempler (video)

TENDENSER I BRUGEN AF SOCIALE MEDIER (SYRIEN)

Syrien og de sociale medier Online-indholdets karakter efter web 2.0: Sproget skifter flere sprog, mere på engelsk (særligt Twitter) Engelsksprogede medier har mere udbredt debatkultur (end arabisksprogede medier) Disseminators(propagandister / informationsspredere) Interaktion, åbenhed og debat Realtidsopdateringer koblede virkeligheder Foreign Figters bruger også disseminators Cheerleaders(nye religiøse autoriteter) Engelsktalende og gode til de nye sociale medier Gruppers kontrol med information er blevet ringere bottom-up amatørisme i stedet for top-down professionalisme

Brugen af de sociale medier Tilgængelighed og udbredelse: Facebook voksede fra august 2008 til december 2013 fra 100 mio. brugere til over 1,2 mia. brugere verden over Stigende udbredelse af ekstremistisk materiale på sociale medier MEN truslen fra soloterrorismen er ikke tidoblet MEN faldende aktivitet på lukkede fora MEN de sociale medier gør grupperne mere sårbare overfor kritisk diskussion og moderation af budskaber Mere og bedre propaganda kan betyde øget tilslutning og mobilisering MEN det fører også til flere onlinepropagandister (facebook-jihadierog debattrådsnazister),som udlever deres identitet i de virtuelle fællesskaber

Brugen af de sociale medier Online-træning: Alle har mulighed for at dele erfaringer og manualer MEN informationerne er meget usikre og medfører info-overload Let adgang til instruktioner gør home grown og lone wolf mere sandsynlig Online-fællesskaber: MEN de usikre informationer og den manglende praksiserfaring fører til amatørisme og ti-tommelfingreterrorisme Skaber fællesskab om radikale identiteter Skaber ideologiske drivhuse, polarisering og mod-offentligheder MEN ikke uden forhandling (og moderation) på et bredere niveau MEN det det kan også fungere som frustrationsventil frustrationer bliver til sprog i stedet for vold?

PROPAGANDA OG IDENTITETSPOLITIK

Identitetspolitik fx Sunniekstremisme

Identitetspolitik fx Sunniekstremisme

Æstetik, fantasi og følelser

Æstetik, fantasi og følelser

RADIKALISERING PÅ INTERNETTET?

Radikalisering generelle pointer Radikalisering handler om nogle af filosofiens og videnskabens største og ubesvarede spørgsmål Hvordan, hvornår og hvorfor træffer mennesker valg? Hvordan skabes vores verdensanskuelse og meningshorisont? Hvornår og hvordan opstår handlingsviljen til med kriminelle eller voldelige midler at forfølge et bestemt ideal? Bevidst eller ubevidst? Rationelt eller irrationelt?

Radikalisering generelle pointer Ingen konsensus kun enighed om, at radikalisering er en proces Manglende forklaringskraft ingen generel teori om radikalisering Definitioner upræcise og implicitte Ikke blot et social-psykologisk begreb men også en politisk konstruktion normativ slagside One sizedoesnot fitall De lange træk (tilbage til barndommen) vs. øjeblikshændelser (moralske chok) Et kludetæppe af faktorer

Forskellige radikaliseringsforståelser HANDLING / ADFÆRD (vold som taktik) Voldelig radikalisering (social/adfærdsændrende proces) Politisk vold Terrorisme PROCES Radikalisering til (accept af) vold (kognitiv proces) MÅL TÆNKNING (ideologi) Ideologisk radikalisering (social eller kognitiv proces) Radikale samfundsforandringer

Forskellige radikaliseringsforståelser HANDLING / ADFÆRD (vold som taktik) Voldelig radikalisering (social/adfærdsændrende proces) Politisk vold Terrorisme PROCES Radikalisering til (accept af) vold (kognitiv proces)? MÅL TÆNKNING (ideologi) Ideologisk radikalisering (social eller kognitiv proces) Radikale samfundsforandringer

Online-radikalisering: Teoretiske beskrivelser af et ukendt land Alle radikaliseringsteoriens discipliner bidrager med enge beskrivelser af det nye område Psykologi Politologi Sociologi / social movement theory Socialpsykologi Kulturstudier Strategisk terrorforskning Medievidenskab Beregningsmæssige og kvantitative tilgange Individniveau, fx: Identitetsproblemer, psykisk sygdom, marginalisering og diskrimination Gruppeniveau, fx: Dynamikker i radikale miljøer, familieforhold og socialisering, ideologiske drivhuse Samfundsniveau, fx: Socioøkonomiske forhold, udenrigspolitik, politiske mulighedsstrukturer

Online-radikalisering: Men empirien mangler Ingen empiri om internettets rolle under selve radikaliseringen Manglende viden om den enkeltes internetoplevelse samt gruppedynamikker på sociale medier Det er ikke tilstrækkeligt med post-radikaliserings-interview der er noget forbløffende kausallogisk over menneskers efterrationaliseringer af deres egen tilblivelse forklaringerne præges af en bestemt udviklingsfortælling, som frasorterer en masse information og kobler fragmenter til en meningsgivende og sammenhængende fortælling. Forskere kaster sig i stedet over analyser af online-indhold Bygger på en række antagelser: Kausalpåvirkning mellem indholdet og de sårbare unge Antager ofte et bestemt syn på radikalisering

Forestillingen om online-radikalisering The real threat now comes from the single individual, the lone wolf, living next door, radicalized on the internet, and plotting strikes in the dark Gabriel Weimann(2012: 75)

Online-radikalisering: Litteratur og forklaringer TRUSSELSFORFÆGTERE Web 1.0 Web 2.0 Fokus anonymitet/decentralitet (dark web) koordinering (finansiering/planlægning) infodeling (bombemanualer/træning) Identitetspolitisk værktøj Fokus networked radicalization ekkokammer/ideologisk drivhus virtuelle institutioner Propaganda/hjernevask INDIVIDET EFTER RADIKALISERING (EKSTREMISTER) INDIVIDET FØR RADIKALISERING (SÅRBARE UNGE) Fokus internettet som supplement praktisk træning i fysisk virkelighed betaplagen og amatørernes kult Fokus åben diskussion kan føre til moderation heppekorsaktivisme radikalisering i fysisk virkelighed socialisering til/med vold TRUSSELSFORNÆGTERE

Forestillingen om online-radikalisering VOLDSFORHERLIGENDE INTERNETADFÆRD OGMEDIEPÅVIRKNING Mere politisk vold og terror Online-radikalisering (social indlæringsteori) Ingen effekt Mindre politisk vold og terror Online-(de)radikalisering (katarsishypotesen) Effekten af online-indhold og ekstremisme på sociale medier er usikker Stilistisk katalysator for aggression/affekt? Happy slapping, skoleskydere, kanel-udfordring, neknomination(drukleg)

Online-radikaliserling: Ideologi og online-indhold HANDLING / ADFÆRD (vold som taktik) Voldelig radikalisering (social/adfærdsændrende proces)? Politisk vold Terrorisme Online-radikalisering TÆNKNING (ideologi) PROCES Radikalisering til (accept af) vold (kognitiv proces) Ideologisk radikalisering MÅL Radikale samfundsforandringer

As-Sahab(AQ)