Eksempel 1.1: kvalitetskontrol



Relaterede dokumenter
Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

Sandsynligheder. Mængder Hændelser Sandsynligheder Regler for sandsynligheder

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Statistik. Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Sandsynlighedsregning og statistik

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Statistik og Databehandling N: sandsynligheder Kursushjemmeside: statdatabehandling/f06/

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel

Elementær sandsynlighedsregning

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

Kombinatorik. Eksempel 2: En mand har 7 par bukser og 10 skjorter. Skal han både vælge en skjorte og et par bukser, så har han 10. 7=70 mulige valg.

Nanostatistik: Middelværdi og varians

Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.

VIGTIGT! Kurset består af: 1. Forelæsninger. 2. Øvelser. 3. Litteraturlæsning

Statistik. Hjemmeside: kkb. Statistik - lektion 1 p.1/22

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

Landmålingens fejlteori - Sandsynlighedsregning - Lektion 1

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

Ex µ = 3,σ 2 = 1 og µ = 1,σ 2 = 4. hvor. Vha. R: Vha. tabel:

Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

β 2 : forskel i skæring polymer 1 og 2. β 3 forskel i skæring polymer 1 og 3.

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for

Allan C. Malmberg. Terningkast

Hvad skal vi lave i dag?

Program. 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18

Oversigt. Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger

Sandsynlighedsregning

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau

Sandsynlighedsregning

Repetition Stokastisk variabel

Elementær sandsynlighedsregning

1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable

Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning

Sandsynlighedsregning 2. forelæsning Bo Friis Nielsen

Definition. Definitioner

Nanostatistik: sandsynligheder Kursushjemmeside: kurser/nanostatistik/

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

Binomialfordelingen. Binomialfordelingen. Binomialfordelingen

Module 12: Mere om variansanalyse

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Danmarks Radio. 24. mar 2015

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Dagens Temaer. Test for lineær regression. Test for lineær regression - via proc glm. k normalfordelte obs. rækker i proc glm. p. 1/??

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable

Multipel Lineær Regression. Polynomiel regression Ikke-lineære modeller og transformation Multi-kolinearitet Auto-korrelation og Durbin-Watson test

INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c

Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks:

Projekt 4.8. Kerners henfald (Excel)

Produkt og marked - betinget sandsynlighed

men nu er Z N((µ 1 µ 0 ) n/σ, 1)!! Forkaster hvis X 191 eller X 209 eller

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede

Hvad skal vi lave i dag?

Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable

+ = en temperaturmåling ligger over klimanormalen. - = en temperatur måling ligger under ligger under klimanormalen.

Statistik og sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsregning & Statistik

Modul 7: Eksempler. 7.1 Beskrivende dataanalyse Diagrammer. Bent Jørgensen. Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik

Modul 12: Exercises Sukkersygepatienters vægt

Løsning af præmie- og ekstraopgave

To samhørende variable

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Nanostatistik: Stokastisk variabel

Statistik og sandsynlighed



StatDataN: Middelværdi og varians

Sidste gang: One-way(ensidet)/one-factor ANOVA I dag: Two-factor ANOVA (Analysis of variance) Two-factor ANOVA med interaktion

Statistik II 1. Lektion. Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller

Aarhus Universitet 5. februar Meddelelse 2

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

Nanostatistik: Stokastisk variabel

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Først falder den med 20% af 100 = 20 kr, dernæst stiger den med 30% af 80 = 24 kr. Der er 91 dage mellem datoerne, svarende til 13 uger.

Eksamensopgaver datalogi, dl/vf 2010 side 1/5. 1. Lodtrækningssystem

Modul 3: Sandsynlighedsregning

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Statistisk Model

Program. Simpel og multipel lineær regression. I tirsdags: model og estimation. I tirsdags: Prædikterede værdier og residualer

Module 2: Beskrivende Statistik

Sandsynlighedsregning 1. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 1. forelæsning Bo Friis Nielsen

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger. Peder Bacher

Dagens program. Afsnit Diskrete stokastiske variable Sandsynlighedsfunktioner Simultane fordelinger Betingede sandsynligheder

Teoretisk Statistik, 13 april, 2005

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Transkript:

Idag 1. Introduktion til statistik: Eksempel 1.1 og 1.2 fra WMMY samt andre eksempler. 2. Sandsynlighedsregning: udfaldsrum, hændelser, regning med sandsynligheder. 1/17

Eksempel 1.1: kvalitetskontrol En ingeniør udtager 100 komponenter fra en produktionslinie. Ud af disse er 10 defekte. Kvalitetskrav: sandsynlighed for defekt højst 0.05 (5%). Estimeret sandsynlighed: 10/100=0.10. Spørgsmål: er data i modstrid med kvalitetskrav. Sandsynlighedsregning: antag sandsynlighed for defekt komponent er 0.05, sandsynlighed for at observere 10 eller flere ud af 100 = 0.03 2/17

Eksempel 1.2: virkning af nitrogen-behandling på vækst af egetræer Vægt af stammer: Ingen Nitrogen: 0.32, 0.53, 0.28, 0.37, 0.47, 0.43, 0.36, 0.42, 0.38, 0.43 Nitrogen: 0.26, 0.43, 0.47, 0.49, 0.52, 0.75, 0.79, 0.86, 0.62, 0.46 Spørgsmål: har nitrogenbehandling effekt på vækst af træer? 3/17

Deskriptiv statistik Ingen N Med N Frequency 0.0 1.0 2.0 3.0 Frequency 0 1 2 3 4 0.25 0.35 0.45 0.55 nonitro 0.2 0.4 0.6 0.8 nitro x = 0.399 s 2 = 0.005 x = 0.565 s 2 = 0.035 Deskriptive variable (empirisk middelværdi og varians): x = (x 1 + x 2 + + x n )/n = 1 n n i=1 x i s 2 = 1 n 1 n (x i x) 2 i=1 4/17

Ilts afhængighed af lys og temperatur i Lindenborg Å ilt/temp/lys 9.5 10.0 10.5 11.0 ilt temp lys ilt 9.5 10.0 10.5 11.0 0.0 0.1 0.2 0.3 0 20 40 60 80 100 120 tid lys 5/17

10 12 14 16 ilt 9.5 10.0 10.5 11.0 ilt 9.5 10.0 10.5 11.0 lys 0.0 0.1 0.2 0.3 temp 10 12 14 16 temp forskudt med 5 tidsenheder 10 12 14 16 temp forskudt med 5 tidsenheder Iltindholds afhængighed af lys og temperatur? Interaktion mellem lys og temperatur? (multipel regression) 6/17

Farvevariation i pulp til fremstilling af æggebakker Refleksionsmålinger målt 4 gange 4 steder på 5 papstykker: Reflektans 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 1 2 3 4 5 Pap.nr. Variation mellem papstykker, variation indenfor papstykker, målevariation? (variansanalyse) 7/17

En overordnet synsvinkel på statistik Population Stikproeve Defekt/ikke defekt status for alle komponenter Dataindsamling/eksperiment N,N,D,N,...,N Stammevaegte for alle traeer. 0.32.0.53,...,0.46 Deskriptiv statistik Deskriptive variable Populations parametre p=ssh for defekt Forv. stammevaegt med/uden nitrogen Inferentiel/teoretisk/analytisk statistik Obs. sands.: 10% Emp. middelvaerdier 0.399 og 0.565 8/17

Sandsynlighedsregning Udfaldsrum S: mængden af alle udfald et eksperiment kan give. Ex check af komponent: S = {N, D} Ex check af to komponenter: S = {NN, ND, DN, DD} Ex vejning af stamme: S = alle positive reelle tal Ex kast med terning: S = {1, 2, 3, 4, 5, 6} Hændelse: en delmængde af S Ex kast med terning: A = {1, 2}, A = {6} Ex vejning af træ: A =]0.32; 0.40[ (hændelsen at vægt mellem 0.32 og 0.40). 9/17

Komplementære hændelse: A =S fraregnet A. Ex: (kast med terning) A = {1, 2} A = {3, 4, 5, 6} Ex: (vejning af træ) A =]0; 0.32[ A = [0.32; [. Snit af hændelser: A B (både A og B) Ex: (kast med terning) A = {1, 2} B = {2, 4} A B = {2} Forening af hændelser: A B (A eller B) Ex: (vejning af træ) A =]0; 0.32[ B =]0.20; 0.40[ A B =]0, 0.40[ 10/17

Venn diagram S A A og B B 11/17

Sandsynlighed for hændelser (endeligt tilstandsrum) Lad S = {e 1, e 2,...,e m } være et endeligt udfaldsrum. Til hvert e j tilordnes en positive vægt p j 0 således at p 1 + p 2 +... + p m = 1. Sandsynligheden P(A) for en hændelse A: summen af vægtene for elementerne i A. Dvs. P( ) = 0, P(S) = P({e 1, e 2,...,e m }) = p 1 + p 2 +... + p m = 1 og for enhver hændelse A: 0 P(A) 1. Ex (ærlig terning) p 1 = p 2 = = p 6 = 1/6. P({1, 3}) = 2/6. (Vi ser senere på sandsynligheder for uendelige udfaldsrum) 12/17

Fortolkning af sandsynligheder Frekventiel: antag et eksperiment gentages n gange og vi registrerer antal gange m hvor A indtræffer. P(A) m n Subjektiv: sandsynlighed angiver personlig vurdering af sandsynligheden for at en hændelse indtræffer. Ex: P(DK vinder VM i fodbold næste gang) = 0.003 NB: giver ikke mening at give denne sandsynlighed en frekventistisk fortolkning. 13/17

Additive regler for regning med sandsynligheder P(A B) = P(A) + P(B) P(A B) P(A) = 1 P(A ) Ex 2.29 sandsynlighed for at sum af to terningekast er 7 eller 11 er 2/9. Ex sandsynlighed for at sum af to terningekast mindre end 12 = 35/36. Ex sandsynlighed for mindst en sekser i 2 kast =11/36. 14/17

Betinget sandsynlighed Ex A: udfald af terningkast 4 B: udfald=1 eller 6. P(A) = 1/2 og P(B) = 2/6 Antag, at vi ved A indtræffer: dermed reduceret udfaldsrum S red = {4, 5, 6} og betinget sandsynlighed for B givet A er P(B A) = 1/3 = 1/6 P(A B) = 3/6 P(A) Definition (betinget sandsynlighed): P(B A) = P(A B) P(A) 15/17

Betinget sandsynlighed, eksempler Ex køn vs. arbejdsløshed (WMMY s. 59) I arbejde arbejdsløs total Mand 460 40 500 Kvinde 140 260 400 Total 600 300 900 En person udvælges tilfældigt blandt de 900 personer. M: personen er en mand E: personen er i arbejde. Hvad er sandsynligheden for at personen er en mand givet at personen er i arbejde? Ex 2.33 P(D)=ssh for planmæssig afgang=0.83, P(A)=ssh for planmæssig ankomst=0.82, P(A D)=0.78. P(A D) og P(A D )? 16/17

Uafhængighed Evt. forskel mellem P(B) og P(B A) skyldes den information som A indeholder om B. Definition (uafhængighed) A og B er uafhængige hvis P(B A) = P(B) NB: P(B A) = P(B) P(A B) = P(A)P(B) Ex 2.33 D og A afhængige. Ex sandsynlighed for at slå mindst en sekser i 10 uafhængige terningekast=1 (5/6) 10 = 0.84. 17/17