KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM PIA HOLLAND GJØRUP 03-11-14



Relaterede dokumenter
Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.


Nye GOLD Guidelines. 1. Vurder symptomer 2. Mål lungefunktion. 3. Vurder risiko. 1. Symptomer: CAT-score. 1. Symptomer: MRC-skala for åndenød

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

Udvikling af KOL fra vugge til krukke

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

Hvilke værdier får vi?

KOL FOR PRAKSISPERSONALE

1 Poul Henning Madsen

RUNDT OM KOL KLYNGEMØDE

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Har du astma? Og er du gravid?

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Den Tværsektorielle Grundaftale

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Inhalationssteroid til KOL-patienter

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

Kender du din lungefunktion?

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne kr. I alt kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune

Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

KOL-rehabilitering. KOL-rehabilitering September 2008

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL

Hvem bruger astmamedicin?

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

KOL-REHABILITERING Korsika 2016

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Astmapjece. Til unge og forældre

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

KOL-PROJEKT. Udarbejdet af Heidi Bendtson & Jette Lind

Dato: Dato for revision: Dec 2019

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Kender du din lungefunktion?

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl?

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Tidlig opsporing af KOL

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?!

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE

ERS-arbejdsgruppen til etablering af et europæisk spirometri-kørekort

Telemedicinsk træning og vejledning for patienter med svær KOL

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Status på medicinsk behandling af børneastma

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Dansk Lungemedicinsk Selskab


FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Behandling af Crohns sygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

Udvikling indenfor det lungemedicinske område faglige aspekter for FOA s plejegruppe. Januar 2012

Udgående Hospital for patienter med exacerbation i KOL: 7 års erfaring. Hanna A. Lotte N. Thomas R. Peter L.

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Lungemedicin i FAM. Dyspnø - Akut Respirationsinsufficiens Årsager, observationer, behandling

Respiration hos OSA, KOL, OHS

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. Danmarks Lungeforening :: :: 1

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Lungefunktionsundersøgelser

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Eksamensopgave modul 4. Februar Hold Erg 110

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Lungeskole. Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. Danmarks Lungeforening :: :: 1

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Kol i almen praksis. diagnostik, behandling, opfølgning, rehabilitering

VEJLEDNING TIL SELVBEHANDLINGSPLAN FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Medicintilskudsnævnet

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et individ perspektiv

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair

Transkript:

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM PIA HOLLAND GJØRUP 03-11-14

DISPOSITION

BAGGRUND

ANATOMI Svælget (pharynx) Struben (larynx) Trachea Bronkiesystemet Alveolerne Lunge-kredsløbet

ANATOMI Trachea 2 hovedbronchier 5 lobære bronkier 20 segmentbronkier Bronchioler Alveoler

ANATOMI Gasudveksling Ilt (O 2 ) Kuldioxid (CO 2 ) Alle andre gasser Kulmonooxid (CO) Cyanid Alkoholer.

RESPIRATIONSFYSIOLOGI M K RV 1,2 1,1 ERV 1,0 0,7 TV 0,5 0,5 RV IRV 3,3 1,9 TLC 6,0 4,2 ERV TV IRV

RESPIRATIONSFYSIOLOGI IRV TV TLC ERV RV

RESPIRATIONSFYSIOLOGI Hvile: TV = 0,5 l RF = 16/min Ventilation = 8 l/min Anstrengelse TV = 4 l RF = 40/min Ventilation = 160 l/min HUSK Lungevolumen afhænger af: Køn Alder Højde Race

RESPIRATIONSFYSIOLOGI Passiv diffusion Dead space medfører udligning RV kpa po 2 pco 2 Inspir. 21,2 0,04 Alveoler 13,3 5,3 Arterier 13,0 5,3 Væv 5,3 6,1 Vener 5,3 6,1 Alveoler 13,3 5,3 Ekspir 15,5 3,6 ERV TV IRV

SPIROMETRI FVC RASK FEV1 = 4 l FVC = 5 l FEV1/FVC = 0,8 FEV1

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM

PROBLEMETS OMFANG Hyppigheden stiger med alderen Flere mænd end kvinder 430.000 med KOL i DK Heraf 270.000 med klinisk betydende KOL og 20.000 med svær og invaliderende sygdom UFL 2007;46

UFL 2009;4 PROBLEMETS OMFANG

UFL 2009;4 PROBLEMETS OMFANG

RISIKOFAKTORER

Rygning Passiv Passiv rygning rygning Alder Køn Køn Motion Motion Kost Kost Tidlig Tidlig rygedebut Miljø α1-atmangel α1-atmangel Infektioner Infektioner Arv Astma Astma

PATOFYSIOLOGI RV RV ERV TV ERV TV IRV IRV

PATOFYSIOLOGI IRV TV ERV IRV TV TLC RV ERV RV

PATOFYSIOLOGI RASK KOL FEV1 = 4 l FVC = 5 l FEV1/FVC = 0,8 FEV1 = 1,5 l FVC = 5 l FEV1/FVC = 0,3

AIRTRAPPING TLC

PATOFYSIOLOGI

PATOFYSIOLOGI

HVAD ER DET DER SKER?

DIAGNOSE Spirometri: FEV1/FVC < 0,7 GOLD 1: FEV1 > 80% af forventet MILD GOLD 2: FEV1 50 80% af forventet MODERAT GOLD 3: FEV1 30 50% af forventet SVÆR GOLD 4: FEV1 < 30% af forventet MEGET SVÆR

EMFYSEM En del med KOL har emfysem men ikke alle Ikke alle med emfysem har KOL Stort residualvolumen

KRONISK BRONKIT En del med KOL har kronisk bronkit men ikke alle Ikke alle med kronisk bronkitis har KOL Vedvarende hoste med ekspektoration Klinisk diagnose

BRONKIEKTASIER udposninger på luftrør eller for store luftrør Bronkit-gener Tendens til recidiverende infektioner Hyppigt ved KOL Visse immundefekter Efter infektioner Idiopatisk

DIAGNOSE MRC-score 1.Bliver kun forpustet ved hård fysisk aktivitet 2.Bliver forpustet ved hurtig gang eller op ad bakke 3.Går langsommere end jævnaldrende på grund af åndenød eller holder pauser ved gang i eget tempo 4.Stopper på grund af åndenød efter 100 meter eller få minutters gang 5.Forlader ikke huset på grund af åndenød eller åndenød ved af- og påklædning

DIAGNOSE Eksacerbationer 0 1 eksacerbationer/år > 2 eksacerbationer/år

RISIKO-VURDERING Gruppe A: lav risiko, få symptomer Gruppe B: lav risiko, flere symptomer Gruppe C: høj risiko, få symptomer Gruppe D: høj risiko, flere symptomer

BEHANDLING

BEHANDLING Rygeophør Træning Medicin PEP/CPAP Ilt Kirurgi Ventil-behandling Transplantation Influenza-vaccination Pneumokok-vaccination?

RYGEOPHØR Standser det alt for hurtige fald i lungefunktion ved KOL Bedrer ofte problemer med hoste og ekspektoration Bedrer åndenød

TRÆNING Øger træningskapaciteten Reducerer fornemmelsen af åndenød Øger livskvaliteten Nedsætter antallet af indlæggelser Nedsætter antallet af indlæggelsesdage Reducerer angst og depression Øger overlevelsen Vedvarende effekt

INHALATIONSMEDICIN Bronkodilatatorer ß 2 -agonister: kort- og langtidsvirkende Anticholinergica kort- og langtidsvirkende Inhalationssteroid Kombinationer Steroid + Beta 2 -agonist Beta 2 -agonist + anticholinergica

INHALATIONSMEDICIN Bronkodilatatorer Reducerer airtrapping og mindsker dermed dyspnø Effekt uafhængig af reversibilitet på spirometri Inhalationer bedre end tabletter Langtidsvirkende præparater foretrækkes frem for korttidsvirkende præparater

INHALATIONSMEDICIN Steroid Anbefales til patienter med svær KOL og hyppige exacerbationer hvor bronkodilatatorer ikke er tilstrækkeligt Reducerer IKKE fornemmelsen af åndenød Monoterapi med inhalationssteroid er obsolet til patenter med KOL

RISIKO-VURDERING Gruppe A: lav risiko, få symptomer Gruppe B: lav risiko, flere symptomer Gruppe C: høj risiko, få symptomer Gruppe D: høj risiko, flere symptomer

INHALATIONSMEDICIN Gruppe: A B C D Korttidsvirkende bronkodilaterende med. Langtidsvirkende bronkodilat. Inhalationssteroid PD-4-I

PERORALT Steroid Som hovedregel kun ved exacerbationer 37,5 mg i 5 dage

PERORALT Fosfodiesterase-4-inhibitor (Daxas) Svær KOL, kronisk bronkitis-gener og mange exacerbationer Reducerer inflammationen i luftvejene Har ingen plads i behandlingen af exacerbationer Der skal søges enkelt-tilskud (gælder et år) Pt. skal følges tæt mhp bivirkninger Vægttab Øget infektionstendens Depression (øget risiko for selvmord)

PERORALT Theofyllin Mindre bronkodilaterende effekt end andre bronkodilatorer Flere bivirkninger Mange interaktioner En del kontra-indikationer/forsigtighedsregler

AKUT BEHANDLING Inhalation af korttidsvirkende bronkodilatator Behandle evt. underliggende infektion Prednisolon-kur Evt. beroligende medicin Indlæggelse?

ILT-BEHANDLING

Forlænge overlevelsen Bedre det pulmonale arterielle tryk Nedsætte hæmatocritten Øge livskvaliteten Dyspnø Træthed Søvn Fysisk formåen Reducere antallet af indlæggelser LTOT

INDIKATIONER Kronisk hypoksæmi, dvs. i stabil og optimal behandling P a O 2 < 7,3 kpa P a O 2 < 8,0 kpa ved cor pulmonale el. EVF > 55% Stigning i P a O 2 efter ilt-tilskud Gerne mellem 8,0 9,0 kpa Intet fald i arterielt ph (0,03) Rygning er en kontraindikation P a O 2 < 6,7 kpa Behandlingen varetages af lungemedicinske specialafdelinger Ordination (sikrer indikationen) Opfølgning

IKKE-KONTINUERLIG Funktionsilt 6-min. Gangtest Saturation under 90% og et fald på mindst 4% under test Klinisk effekt af ilt, dvs. øget gangdistance på mindst 54 m Motivation Ilt under flyvning Skal overvejes hos pt. med sat. < 92% habituelt Flytest Pt. med hjemmeilt øges med 1 l/min

UDSTYR

HVORDAN? Speciallægeopgave at ordinere fast hjemmeilt til ikke-terminale patienter Ofte forbigående behov

KIRURGI EN SIDSTE UDVEJ

LTX Den første lungetransplantation blev foretaget i 1981, i DK 1992 30-40 transplantationer om året i DK Udredning mhp Transplantation foregår på RH og AUH Alle transplantationer foregår på RH

LTX Forventet restlevetid på under 2 år God compliance Total rygeabstinent i min. 6 mnd BMI < 30 Daglig Prednisolondosis < 10 mg Intet misbrug Ingen osteroporotiske sammenfald Alder < 60 år

HVORDAN GÅR DET SÅ? Til stadighed ca. 40 personer på venteliste Ventetid 6-12 mnd 5-års overlevelsen er 70% 10-års overlevelsen er 50% Nogle lever i op til indtil videre 18 år

OVERLEVELSE

Reducerer residualvolumen/hy perinflation Bedrer dyspnø Øger IKKE FVC og FEV1 Ikke uden risiko Ny behandling Ikke alle bivirkninger er kendte Tidsbegrænset effekt? LVRK OG VENTIL

ANDET KIRURGI Bullektomi og lobektomi Recidiverende infektioner Aspergillomer

Nyttige links: www.lungemedicin.dk www.goldcopd.org