Programvirksomhed i Kriminalforsorgen

Programvirksomhed i Kriminalforsorgen Information til personale 2010

Indholdsfortegnelse For yderligere information...3 Generelt om programvirksomhed...4 Hvad er et kognitivt adfærdsprogram?...5 Vision for programvirksomhed...7 Sammenhængen mellem programmerne... 10 Hvordan bliver jeg programinstruktør?... 12 Det Kognitive Færdighedsprogram... 14 Booster... 19 Anger Management... 23 Nye Veje... 28 Voldsforebyggelsesprogrammet VFP... 33 Programansvarlige... 37 2

For yderligere information Ønsker du en mere uddybende information om de forskellige programmer, eller er du interesseret i at høre mere om programvirksomhed, er du velkommen til at kontakte jeres egne programinstruktører, den programansvarlige på tjenestestedet eller en af KUCs uddannelseskonsulenter inden for programvirksomheden: Camilla Sondrup (Programvirksomhed og dokumentation) Tlf: 72 55 39 38, mail: camilla.sondrup@kriminalforsorgen.dk Birger Sjöberg (Nye Veje og Anger Management) Tlf: 72 55 39 71, mail: birger.sjoberg@kriminalforsorgen.dk Trine Bach (KFP og Booster) Tlf: 72 55 39 89, mail: trine.bach@kriminalforsorgen.dk Inger Rainey Mark (KFP og gruppesupervision) Tlf: 72 55 39 64, mail: ingerrainey.mark@kriminalforsorgen.dk Anders Thal Rønneberg (Anger Management og Nye Veje) Tlf: 72 55 39 59, mail: andersthal.rønneberg@kriminalforsorgen.dk David Oehlenschläger (KFP, VFP og Booster) Tlf: 72 55 39 72, mail: david.oehlenschlager@kriminalforsorgen.dk 3

Generelt om programvirksomhed Ideen bag Kriminalforsorgens programvirksomhed er, at man via undervisning og træning ønsker at tilbyde indsatte og klienter nye færdigheder i adfærd og omgang med andre mennesker, som de kan anvende såvel under som efter afsoning. Forskning har vist, at disse færdigheder kan medvirke til at nedsætte sandsynligheden for ny kriminalitet samt have en positiv effekt i forhold til den dynamiske sikkerhed. Deltagelse i programmerne er frivillig undtaget de klienter, som i deres dom har vilkår om at deltage. Programvirksomheden omfatter en række forskellige kognitive adfærdsprogrammer. Aktuelle programmer i øjeblikket er Det Kognitive Færdighedsprogram, opfølgningsprogrammet Booster, Anger Management, Nye Veje og Voldsforebyggelsesprogrammet (VFP). Programvirksomheden, som hører under Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC), har ansvaret for uddannelsen af nye programinstruktører, herunder supervision og certificering af disse. Desuden efteruddanner uddannelseskonsulenterne i programteamet instruktørerne og indsamler dokumentation til brug for evaluering af programmerne. 4

Hvad er et kognitivt adfærdsprogram? De kognitive programmer under programvirksomhed bygger på forskning, som peger på, hvilke metoder der har vist sig at have effekt, når det gælder at begrænse kriminalitet. De kognitive programmer bygger på den grundlæggende ide, at tænkning ligger til grund for menneskers følelser og adfærd. Programmerne er bygget op omkring den kognitive model (se nedenfor) populært kaldet diamanten. Man kan forstille sig, at en person udsættes for en stimulus (påvirkning), som udløser en adfærd. Denne adfærd bliver produktet af en (kognitiv) proces, som indeholder en sammenhæng mellem personens Tanke Følelse Krop Handling. Pågældende persons adfærd har derefter en konsekvens. I de kognitive programmer arbejder man konkret med de fire elementer i diamanten Tanke Følelse Krop Handling. Man arbejder med forskellige måder at håndtere stimuli og åbner således op for en anderledes adfærd og dermed en anderledes konsekvens. STIMULUS ADFÆRD KONSEKVENS Tanke Følelse Handling Krop 5

De kognitive programmer sigter mod at styrke kriminelles tænkning, særligt på de områder, som forskning har vist, har en sammenhæng med kriminalitet. De undervisningsteknikker, der bruges i programmerne, er en blanding af gruppediskussioner, færdighedstræning, situationsspil og hjemmeopgaver. Kognitivt baserede programmer har en dokumenteret effekt og er ofte effektive i en resocialiserende proces. Det skal her understreges, at sådanne programmer ikke nødvendigvis kan eller skal stå alene. Kognitive programmer kan med fordel være et supplement til f.eks. undervisning, misbrugsafvænning, etc. 6

Vision for programvirksomhed Visionen for programvirksomhed er lavet i samarbejde med Straffuldbyrdelseskontoret, DfK, og er godkendt af Direktionen i Kriminalforsorgen. Vision for programvirksomhed 1 I samarbejde med Kriminalforsorgens medarbejdere skal programvirksomheden integreres i og bidrage til at styrke Kriminalforsorgens samlede resocialiseringsindsats og dermed medvirke til at opfylde Kriminalforsorgens overordnede mål. 2 Programvirksomheden skal udvikle klienternes 1 kognitive og adfærdsmæssige færdigheder samt bidrage til en kultur, der giver mulighed for, at den enkelte klients ressourcer og forandringspotentiale understøttes. 3 Kvalitet og effekt af programvirksomheden skal sikres gennem dokumentation og forskning. 4 Programvirksomheden på KUC skal i samarbejde med Straffuldbyrdelseskontoret sikre en programportefølje af forskningsbaserede programmer, der imødekommer behovet hos forskellige målgrupper af klienter samt eventuelle lovmæssige krav. 5 Undervisningen af klienterne skal leveres på et til stadighed højt professionelt niveau. 7

Ad 1. Sammenhæng til øvrige tiltag Programvirksomheden er kun en lille del af den samlede indsats med hensyn til resocialisering i Kriminalforsorgen. Det er vigtigt, at der opnås en høj grad af sammenhæng mellem klienternes deltagelse i programmerne og de øvrige resocialiseringstiltag i Kriminalforsorgen. Det er derfor en forudsætning, at de forskellige personalegrupper har kendskab til programmerne, og at der i klienternes udslusningsforløb følges op på de færdigheder, som de har tilegnet sig. Ad 2. Kultur Programvirksomhed bygger på en opfattelse af, at den enkelte klient har et potentiale til at forandre sin adfærd. Programvirksomheden ønsker at bidrage til en kultur i Kriminalforsorgen, hvor dette er i fokus. En anerkendende tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte klient og hans/hendes ressourcer, vil ligeledes bidrage til den dynamiske sikkerhed. Ad 3. Kvalitet, dokumentation og forskning Effekten af de eksisterende programmer skal dokumenteres. Implementeringen af nye programmer skal ske på baggrund af dokumenterede behov og forskningsbaserede undersøgelser, der kan dokumentere effekten af de valgte programmer. Kvaliteten skal sikres gennem udvikling af teorimanualer for de enkelte programmer, manualer for uddannelsen af nye instruktører, standarder for certificering og supervision af instruktører og udvikling af standardkrav til nye og eksisterende programmer samt standarder for betingelser for afvikling af programmer på et tjenestested ( site accreditation ). Kvalitetssikringen skal endvidere sikre, at programmerne kan leve op til kravene for akkreditering af tiltag i Kriminalforsorgen. Der bør være samarbejde med universiteter samt kriminalforsorgen i udlandet omkring programvirksomhed. Ad 4. Programporteføljen Programvirksomheden omfatter i dag programmerne: Det Kognitive 8

Færdighedsprogram, Booster, Anger Management, Nye Veje (Brotts-Brytet) og Voldsforebyggelsesprogrammet (VFP). Den eksisterende programportefølje skal til stadighed være af høj kvalitet, og den skal opfylde såvel de lovmæssige krav, der er til programvirksomhed i Kriminalforsorgen, som imødekomme behovet hos forskellige målgrupper af indsatte. Dette indebærer: at behovet for tilegnelse af færdigheder hos de forskellige målgrupper af indsatte identificeres via behovsanalyser at sådanne behovsanalyser er med til at danne grundlag for beslutninger om implementering af nye programmer eller udfasning af eksisterende programmer at nogle programmer vil have en bred målgruppe, mens andre vil henvende sig til mere specifikke målgrupper. Ad 5. Professionalisme i undervisningen Undervisningen af klienterne skal leveres på et til stadighed højt professionelt niveau. Dette stiller krav til kvalitetssikring af instruktøruddannelserne og certificeringen af instruktører samt krav til kvalificeret efteruddannelse af de eksisterende instruktører. Programvirksomheds og programteamets opgave Programvirksomheden bidrager sammen med Kriminalforsorgens øvrige resocialiseringsindsats til at begrænse kriminaliteten ved at forbedre de indsattes kognitive og adfærdsmæssige færdigheder. Programteamet på KUC har som formål at implementere forskningsbaserede programmer, undervisning og supervision af instruktører af høj kvalitet, samt at dokumentere arbejdet med programmerne. Ovenstående udtrykker et ønske om, at programteamet, som administrerer de kognitive programmer, i fremtiden skal spille en væsentlig rolle i forbindelse med at udvikle og kvalitetssikre området i overensstemmelse med visionen. 9

Sammenhængen mellem programmerne Der er en sammenhæng mellem de enkelte programmer. De fleste af programmerne kan tages individuelt, men de kan ligeledes tages i sammenhæng, idet de hver for sig er målrettet mod specifikke problemstillinger. Nedenstående er en anbefalet rækkefølge. Denne kan ændres alt efter individuelle behov og ønsker. Anger Management Det Kognitive Færdighedsprogram Booster Nye Veje VFP Et eksempel i en indsats afsoningsforløb: Problemer med at håndtere og udtrykke vrede kan motivere den indsatte til deltagelse i Anger Management. Derved kan der skabes grundlag og motivation for, at der kan arbejdes med mere generelle kognitive færdigheder såsom sociale færdigheder, kritisk tænkning, problemløsning, kreativ tænkning og andre kognitive områder. Dette kan motivere den indsatte til deltagelse i Det 10

Kognitive Færdighedsprogram, hvor der arbejdes med disse områder. For at fastholde de færdigheder, som den indsatte har tilegnet sig i Det Kognitive Færdighedsprogram, kan han måske være motiveret for at deltage i Booster, hvor han kan blive hjulpet til at fastholde de adfærdsændringer, som han har påbegyndt. Gennemførsel af Det Kognitive Færdighedsprogram samt efterfølgende Booster kan skabe yderligere motivation for at arbejde videre på ændring af sin egen konkrete kriminelle adfærd og føre over til deltagelse i Nye Veje eller VFP. Man arbejder i disse to programmer specifikt med adfærd og kriminalitetsmønstre i forhold til egen kriminalitet. Dette indeholder at arbejde med forvrængede tankemønstre, samfundets værdier og holdning til kriminalitet, ofre for kriminalitet og krisebearbejdning, individuelle motivationsfremmende samtaler samt konkret arbejde i forhold til begået kriminalitet. Desuden arbejdes med tilbagefaldsprævention, udarbejdelse af konkret handlingsplan og inddragelse af støttepersoner og netværk. 11

Hvordan bliver jeg programinstruktør? Der uddannes nye instruktører i de forskellige programmer efter behov. Programinstruktørerne er ofte fængselsfunktionærer eller socialrådgivere, men de kan også tilhøre andre faggrupper inden for Kriminalforsorgen. Når et fængsel/tjenestested mangler programinstruktører, vil der være mulighed for at søge en stilling. Herefter er det normal procedure, at konsulenter fra programteamet på KUC foretager interviews med ansøgerne. Disse interviews munder ud i indstillinger og anbefalinger til de enkelte fængsler/tjenestesteder, som herefter har den endelige ansættelseskompetence i forhold til instruktørerne. Hvad kræves der for at blive instruktør? Ønsker du at blive programinstruktør, er det ikke nødvendigt, at du har undervisningserfaring på forhånd så længe du har mod på at lære at undervise. Et godt resultat af et kognitivt program afhænger i store træk af de kompetencer, som instruktøren har. Instruktøren skal kunne omgås klienterne på en positiv og imødekommende måde uden at gå på kompromis med gældende regler og lovgivning. Instruktøren skal kunne fungere som initiativtager samt rollemodel i forhold til de færdigheder, der undervises i. De personlige egenskaber, der tænkes på, dækker blandt andet: indlevelsesevne effektiv problemløsning afklarede værdibegreber rationel og logisk tænkning modtagelighed og åbenhed over for nye ideer villighed til at overveje synspunkter (fremsat af såvel deltagere som uddannelseskonsulenter), som ikke er i overensstemmelse 12

med egne entusiasme og tro på, at vi gennem kompetenceudvikling af deltagerne kan nedsætte recidiv. Retningslinier for programvirksomhed For at sikre en høj professionel standard i programvirksomhed forpligter man sig som instruktør til: at kun udøve undervisning i de kognitive programmer i Kriminalforsorgen at deltage i de af KUC indkaldte kurser, herunder årsmøde og efteruddannelse at deltage i supervision og vejledning fra KUC/uddannelseskonsulenterne at indsende diverse indberetninger, som KUC finder nødvendige at følge programmanualen; dvs. ikke ændre i indhold, struktur og rækkefølge, medmindre det er aftalt med KUC/uddannelseskonsulenterne at støtte og opmuntre deltagere til positive forandringer at udvise en respektfuld adfærd, som afspejles både i forhold til principperne i programmet, deltagere og kollegaer at respektere deltagere uanset etnicitet, køn eller religion at behandle information opnået i undervisningen med den rette diskretion og sikre, at der er samtykke at søge at opretholde en høj professionel standard og udvikle sine faglige kompetencer. Nye instruktører skal som udgangspunkt gennemføre 2 hold det første år for at kunne blive certificerede i det program, de uddannes i. For at opretholde certificeringen skal instruktøren gennemføre minimum 1 hold per år i det/de programmer, instruktøren er uddannet i, såfremt andet ikke er aftalt med KUC/uddannelseskonsulenterne. Instruktører, som kun er uddannet i Anger Management, skal som udgangspunkt gennemføre 3 elevhold om året for at opretholde certificeringen. Dette beror på en konkret vurdering. 13

Det Kognitive Færdighedsprog. Programvirksomhed Det Kognitive Færdighedsprogram Det Kognitive Færdighedsprogram (KFP) er et canadisk program, som også bruges flere steder i udlandet, blandt andet i Sverige. Det Kognitive Færdighedsprogram har eksisteret i Danmark siden 1994 og blev akkrediteret i 2005. En revidering af programmet er blevet gennemført i 2008. Formål Det Kognitive Færdighedsprogram retter sig mod deltagernes problemløsningsstrategier og som udgangspunkt ikke mod deres kriminalitet. Formålet med Det Kognitive Færdighedsprogram er at træne og fremme deltagernes generelle kognitive udvikling. Kognition betyder tænkning eller evnen til at erkende, og kognitive færdigheder er f.eks. evnen til at planlægge, tænke, huske, tage initiativ, kommunikere og løse problemer på en hensigtsmæssig måde. Programmet giver deltagerne metoder og redskaber til at kunne tackle deres hverdagssituationer, problemer og konflikter på en så 14

konstruktiv måde, at de kan indgå i samvær med andre mennesker uden at bruge kriminel adfærd som en problemløsningsstrategi. Undervisningen i Det Kognitive Færdighedsprogram fokuserer på at ændre deltagernes til tider impulsive, ulogiske og fastlåste tænkning. Deltagerne lærer at stoppe op og tænke, før de handler, at overveje konsekvenserne af deres handlinger og adfærd samt at overveje alternative måder at reagere og handle på. Målgruppe Når man skal finde deltagere til Det Kognitive Færdighedsprogram, kigger man på mangler i de indsattes kognitive færdigheder. Det afhænger således ikke af, hvad de er dømt for. Målgruppen er indsatte/klienter, der: opleves som havende utilstrækkelige færdigheder i forhold til kommunikation, håndtering af daglige problemer og vanskeligheder samt problemer med samvær med andre mennesker opleves som impulsive og handler før de tænker opleves som optaget af øjeblikket og ude af stand til at kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvens opleves som dominerende og havende manglende indlevelsesevne over for andre mennesker, heriblandt deres ofre. Programinstruktøren foretager interview med alle interesserede og vurderer på baggrund heraf, hvorvidt den indsatte er i målgruppen for programmet, og hvorvidt den indsatte dermed kan få en plads på holdet. Programbeskrivelse Undervisningen i Det Kognitive Færdighedsprogram varetages af 1 instruktør. Der undervises i grupper med 6-8 deltagere. Ved frafald optages der kun i meget sjældne tilfælde nye deltagere på holdet. Det Kognitive Færdighedsprogram består af 38 lektioner. En lektion varer 2 timer. Der er undervisning 3-4 gange om ugen. Lektionerne 15

placeres typisk mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Undervisningen kan lægges både formiddag og eftermiddag. Programmet er opbygget af 9 moduler, der hver indeholder et antal lektioner. Modulerne er: Problemløsning Sociale færdigheder Konfliktløsning Beherskelse af følelser Kreativ tænkning Værdier Assertiv kommunikation Repetition af færdigheder Kritisk tænkning. Det Kognitive Færdighedsprogram tilbyder den enkelte indsatte læring om almindelige og konstruktive metoder til at omgås andre mennesker, hvad enten det drejer sig om at betale regninger til tiden, at undgå at true sagsbehandleren eller at indgå i ikkekriminel samvær med andre mennesker. Disse færdigheder er noget, alle mennesker besidder i større eller mindre grad, og som har været en del af vores opdragelse, skolegang og den læring, vi har fået ved at have venner og andre rollemodeller at spejle os i. Mange af de indsatte har aldrig haft muligheden for at tilegne sig viden om eller lære disse basale færdigheder, og de oplever derfor at lære en helt ny verden at kende efter at have gennemgået Det Kognitive Færdighedsprogram. Hvor Det Kognitive Færdighedsprogram findes i alle fængsler i Danmark, undtagen i Anstalten ved Herstedvester. Antallet af afholdte hold fremgår af kontraktforhandlingerne mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og de pågældende fængsler. 16

Der er copyright på programmet, og derfor må undervisning i Det Kognitive Færdighedsprogram kun finde sted inden for Kriminalforsorgen varetaget af en uddannet programinstruktør. Uddannelsen til programinstruktør Undervisningen i Det Kognitive Færdighedsprogram varetages af en instruktør, der er uddannet i programmet af KUC. Uddannelsen til programinstruktør består af følgende: Teoretisk 10-dages kursus Gennemførsel af 1. praktikhold med supervision 2-dages internatkursus Gennemførsel af 2. praktikhold med supervision Individuel bedømmelse før endelig certificering Certificering i programmet eller gennemførsel af yderligere praktikhold før ny individuel bedømmelse og certificering i programmet Løbende efteruddannelse/kvalitetssikring ifølge retningslinierne for programvirksomhed. Kontakt Ønsker du yderligere information om Det Kognitive Færdighedsprogram, eller har du interesse i at henvise en potentiel deltager til Det Kognitive Færdighedsprogram, kan du kontakte enten jeres egne programinstruktører, den programansvarlige på tjenestestedet eller uddannelseskonsulenterne på KUC. 17

Det Kognitive Færdighedsprogram Formål Målgruppe Programvirksomhed Indsatte/klienter, der: opleves som havende utilstrækkelige færdigheder i forhold til kommunikation, håndtering af daglige problemer, impulsivitet og vanskeligheder samt problemer med samvær med andre mennesker opleves som optaget af øjeblikket og ude af stand til at kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvens kan opleves som dominerende og havende manglende indlevelsesevne over for andre mennesker heriblandt deres ofre. Programmet sigter mod at træne deltagerens kognitive færdigheder og herigennem arbejde med metoder og redskaber til at kunne tackle hverdagssituationer, problemer og konflikter på en så konstruktiv måde, at de kan indgå i samvær med andre mennesker uden at bruge kriminel adfærd som en problemløsningsstrategi. Indhold Hvordan foregår undervisningen Hvor findes programmet I alle fængsler på nær Anstalten ved Herstedvester. Undervisning foretages af 1 uddannet programinstruktør. Programmet er opbygget af 9 moduler, der hver især indeholder et antal lektioner. Modulerne er: Længden af programmet Der undervises i grupper på 6-8 klienter. 9-10 uger. 38 lektioner à 2 timer. Mænd og kvinder blandes ikke i undervisningen. 3-4 lektioner om ugen. Gruppen er lukket, dvs. intet optag efter programstart. Problemløsning Sociale færdigheder Assertiv kommunikation Konfliktløsning Beherskelse af følelser Kreativ tænkning Værdier Repetition af færdigheder Kritisk tænkning. Oversigt Kognitive Færdighedsprog. 18

Booster Programvirksomhed Booster Booster-programmet er udviklet i Canada i 1990 erne til opfølgning på Det Kognitive Færdighedsprogram. Programmet er blevet revideret og tilpasset af Kriminalforsorgen i Danmark. Formål Booster er designet til at følge op på klienter, som har deltaget i Det Kognitive Færdighedsprogram dvs. at genopfriske, vedligeholde og styrke færdighederne, modvirke tilbagefald til gamle mønstre og vedligeholde de positive forandringer samt styrke motivation og troen på egne evner. Derudover bygger Booster videre på Det Kognitive Færdighedsprogram ved at sætte fokus på deltagernes mål for fremtiden og støtte dem til at integrere færdighederne i en konkret plan for deres fremtid. Opfølgning har vist sig i forskellige undersøgelser at have stor betydning for effekten af programmer. Klienter kan have svært ved at bevare motivationen og vedligeholde de færdigheder, de har tilegnet sig, uden opfølgning. Erfaringer både fra Canada og Danmark viser, at mange klienter, som har deltaget i Det Kognitive Færdighedsprogram, giver udtryk for et behov for opfølgning. 19

Målene for programmet er: at støtte deltagerne til at vedligeholde de kognitive færdigheder, således at de bedre kan håndtere problemer og opnå deres mål at udvide deltagernes evne til at anvende færdighederne i flere situationer at støtte deltagerne til at tackle vanskeligheder og modvirke tilbagefald til gamle mønstre at styrke deltagernes selvkontrol og evne til at observere sig selv at opmuntre deltagerne og styrke deres motivation til forandring at støtte deltagerne til at sætte fokus på deres mål og udvikle en konkret plan for fremtiden. Målgruppe Målgruppen er klienter, der har gennemført Det Kognitive Færdighedsprogram. Der skal minimum være gået 3 måneder efter afslutning af Det Kognitive Færdighedsprogram. Hver enkelt ansøger interviewes af instruktøren, før vedkommende optages som deltager på holdet. Programbeskrivelse Undervisningen i Booster varetages af 1 instruktør. Kurset består af 9 lektioner, som hver varer 2,5 timer. Der undervises i 2-4 lektioner om ugen. Booster køres i grupper af 2-8 deltagere. De 9 lektioner er: Introduktion og problemløsning Motivation og mål Følelser og problemerkendelse Samspil med andre mennesker At observere egen tænkning At træffe beslutninger 20

At opnå egne mål At skabe et støttende netværk Min personlige plan for fremtiden. Hvor Booster findes på de fængsler, hvor instruktørerne i Det Kognitive Færdighedsprogram er videreuddannet i programmet. Uddannelsen til programinstruktør Undervisningen i Booster varetages af en instruktør, der er uddannet i Det Kognitive Færdighedsprogram, og som efterfølgende har fået en videreuddannelse i Booster. Videreuddannelsen til Booster består af følgende: Teoretisk 3-dages kursus Gennemførsel af minimum 1 kursusforløb med supervision Individuel bedømmelse før endelig godkendelse til at køre programmet fremadrettet Løbende efteruddannelse/kvalitetssikring ifølge retningslinierne for programvirksomhed. Kontakt Ønsker du yderligere information om Booster, eller har du interesse i at henvise en potentiel deltager til undervisning i Booster, kan du kontakte enten jeres egne programinstruktører, den programansvarlige på tjenestestedet eller uddannelseskonsulenterne på KUC. 21

Booster Formål Målgruppe Formålet med Booster er at genopfriske og vedligeholde de færdigheder, de indsatte har lært i Det Kognitive Færdighedsprogram. Det er vigtigt, at deltagerne trænes i en fortsat anvendelse af deres færdigheder for derigennem at skabe motivation for yderligere forandring hos den enkelte deltager. Klienter som har gennemført Det Kognitive Færdighedsprogram Som udgangspunkt skal det gerne være minimum 3 måneder siden, at klienten har deltaget i Det Kognitive Færdighedsprogram. Indhold Hvordan foregår undervisningen Hvor findes programmet Programmet indeholder 9 lektioner, som omhandler: Introduktion og problemløsning Motivation og mål Følelser og problemerkendelse Samspil med andre mennesker At observere egen tænkning At træffe beslutninger At opnå egne mål At skabe et støttende netværk Min personlige plan for fremtiden. Undervisning foretages af 1 instruktør. Der undervises i grupper på 2-8 klienter. Mænd og kvinder blandes ikke i undervisningen. I de fængsler, hvor instruktøren i Det Kognitive Færdighedsprogram har en efteruddannelse i Booster. Længden af programmet 3-4 uger. 9 lektioner à 2,5 time r. 2-3 lektioner om ugen. Oversigt Booster 22

Anger Management Programvirksomhed Anger Management Anger Management blev indført i Kriminalforsorgen i efteråret 2000. Programmet stammer fra den engelske kriminalforsorg og bruges i forskellige udgaver i en række lande. Programmet blev i 2008 fuldt akkrediteret som et for-program, dvs. et program som gerne skal efterfølges af yderligere program- eller behandlingstilbud. Anger Management skal således være en integreret del af den indsattes samlede handleplan og kan ikke stå alene. Formål Formålet med programmet er at give deltageren redskaber til at kontrollere vrede og stærke følelser. Dette sker gennem bevidstgørelse af de processer, som fører frem til ukontrolleret vredesadfærd. Det er målet, at denne gennemgang skal lede klienten frem til en erkendelse af, at vrede ikke opstår af ingenting, men at den er en proces, som kan håndteres/kontrolleres ved anvendelse af de rette værktøjer på rette tidspunkt. Undervisningen i Anger Management fokuserer på at ændre deltagernes til tider impulsive, ulogiske og fastlåste tænkning, der kan præge deres brug af vrede som en problemløsningsstrategi. Der 23

fokuseres på, at deltagerne lærer at stoppe op og tænke, før de handler, at overveje konsekvenserne af deres handlinger og adfærd samt at overveje alternative måder at reagere og handle på. Ligeledes fokuseres på at skabe bevidsthed om overvågning af egen adfærd og at lade deltagerne praktisere vredeshåndtering gennem situationsspil. Det gøres klart over for deltagerne, at vrede er en naturlig/nødvendig følelse, og at det er håndteringen af vreden, man beskæftiger sig med i programmet. Målgruppe Målgruppen til Anger Management er indsatte, som: kan opleves som havende vanskeligt ved at håndtere og tackle stærke følelser, som ud over vrede også kan være jalousi, had og frygt kan opleves som impulsive og handler før de tænker kan opleves som optaget af øjeblikket og ude af stand til at kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvens kan opleves som passive, men gemmer på opbygget vrede og frustration. Programinstruktøren foretager interview med alle interesserede og vurderer på baggrund heraf, hvorvidt den indsatte er i målgruppen for programmet, og hvorvidt den indsatte således kan få en plads på holdet. Programbeskrivelse Undervisningen i Anger Management varetages som regel af 1 instruktør. Der undervises i grupper på 4-6 deltagere. Anger Management indeholder 8 lektioner, og hver lektion varer 2 timer. Programmet inkluderer en opfølgningslektion, som finder sted cirka 3 uger efter afslutningen af lektion 7. Kurset kan afvikles som et individuelt kursus for en enkelt deltager, hvis det skønnes nødvendigt og givtigt. 24

Lektionerne i Anger Management indeholder emner som: Introduktion til kurset Teknikker til at kontrollere vrede del 1 Ændring af egen adfærd Teknikker til at kontrollere vrede del 2 Ændring af tanker Teknikker til at kontrollere vrede del 3 At kontrollere kropslig oprørthed At udtrykke følelser assertiv kommunikation Håndtering af kritik og fornærmelser Opsummering og håndtering af vrede fremover Afsluttende opfølgning. Hvor Fængsler: Anger Management findes i alle fængsler. Kriminalforsorgen i frihed: I 2004 blev det politisk bestemt, at unge mellem 15 og 20 år ville kunne få en betinget dom for vold med vilkår om at deltage i - og fuldføre - Anger Management. Denne forsøgsordning startede i november 2005 og løber fortsat (forventet til ultimo 2010) i en række KiF-afdelinger. I 2006 blev programmet forsøgsvis indført i Samfundstjenesten. Arresthusene: Programmet startede i 2008 i arresthusene i Helsingør, Rønne og Århus. Programmet Anger Management kan godt afholdes uden for Kriminalforsorgen, da der ikke - som ved de øvrige programmer er copyright på dette program. Tilbud om afholdelse af Anger Management uden for Kriminalforsorgen skal gå gennem KUC. 25

Uddannelsen til programinstruktør Uddannelsen til Anger Management består af følgende: 10-dages grundkursus Gennemførsel af 1. hold med supervision 2-dages kursus som tager afsæt i erfaringsudveksling fra første holdgennemførsel Gennemførsel af 2. hold med supervision Individuel bedømmelse før endelig certificering Certificering i programmet eller gennemførsel af yderligere praktikhold før ny individuel bedømmelse og certificering i programmet Løbende efteruddannelse/kvalitetssikring ifølge retningslinierne for programvirksomhed. Anger Management som efteruddannelse til Det Kognitive Færdighedsprogram: 5-dages grundkursus Gennemførsel af 1. hold med supervision 2-dages kursus som tager afsæt i erfaringsudveksling fra første holdgennemførsel Gennemførsel af 2. hold med supervision Individuel bedømmelse før endelig certificering Certificering i programmet eller gennemførsel af yderligere praktikhold før ny individuel bedømmelse og certificering i programmet Løbende efteruddannelse/kvalitetssikring ifølge retningslinierne for programvirksomhed. Kontakt Ønsker du yderligere information om Anger Management, eller har du interesse i at henvise en potentiel deltager til undervisning, kan du kontakte enten jeres egne programinstruktører, den programansvarlige på tjenestestedet eller uddannelseskonsulenterne på KUC. 26

Anger Management Formål Målgruppe Formålet med programmet er at give deltageren redskaber til at kontrollere vrede samt stærke følelser. Det er målet, at lede klienten frem til en erkendelse af, at vrede ikke opstår af ingenting, men at den er en proces, som kan håndteres/kontrolleres ved anvendelse af de rette værktøjer på rette tidspunkt. Målgruppen til Anger Management er indsatte, som: Indhold Hvordan foregår undervisningen Programmet indeholder 8 lektioner, som omhandler: Teknikker til at kontrollere vrede (ændring af egen adfærd, egne tanker og kropslig oprørthed) At udtrykke følelser assertiv kommunikation Håndtering af kritik og fornærmelser Opsummering og håndtering af vrede fremover Afsluttende opfølgning. opleves som havende vanskeligt ved at håndtere og tackle stærke følelser, som ud over vrede også kan være jalousi, had og frygt kan opleves som impulsive og handler før de tænker kan opleves som optaget af øjeblikket og ude af stand til at kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvens kan opleves som passive, men gemmer på opbygget vrede og frustration. Undervisning foretages som hovedregel af 1 instruktør. Der undervises i grupper på 4-6 klienter. Programmet kan dog også gennemføres med en enkelt deltager. Mænd og kvinder blandes ikke i undervisningen. Gruppen er lukket, dvs. intet optag efter programstart. Hvor findes programmet Programmet findes i alle fængsler. Programmet er ligeledes et tilbud i Arresthuset i Rønne, Århus og Helsingør samt i en række Sjællandske KiF afdelinger. Længden af programmet 8 lektioner à 2 timer. 3-4 lektioner om ugen med 8. lektion som en opfølgningslektion 3 uger efter 7. lektion. Oversigt Anger Management 27

Nye Veje Programvirksomhed Nye Veje Nye Veje hedder oprindeligt Brotts-Brytet og er et svensk udviklet program. Programmet er blevet fuldt akkrediteret i Sverige i 2005 og i Norge i 2008. Det er det mest udbredte kognitive kriminalitetspræventive program i Norge. Der er et tæt samarbejde mellem de tre nordiske lande omkring programmet, hvor der hvert år afholdes et fælles nordisk møde blandt uddannelseskonsulenterne. Formål Formålet med Nye Veje er at give deltagerne viden, indsigt og færdigheder, som kan øge motivationen og muligheden for positiv forandring til en kriminalitetsfri livsstil og derved modvirke recidiv. Det primære mål er således at hjælpe klienten med at bryde en bane af kriminalitet. Målsætningen for den enkeltes deltagelse i programmet skal formuleres med udgangspunkt i dennes særlige behov og forudsætninger, som er fremkommet ved forudgående interviews og øvelser. Kendetegnende for Nye Veje: Programmet beskæftiger sig med den enkelte deltagers 28

problemstillinger, hvilket er en motivationsforstærkende faktor. Programmet er dynamisk. Programmet er fleksibelt i forhold til valg af arbejdssæt og intensitet. Programmet er behovsrettet, og der fokuseres på kriminogene behov og dynamiske risikofaktorer. Programmet er individtilpasset med fokus på hver deltagers specifikke problematik. Inden for rammerne af programmet er det klientens opgave at arbejde med personlige mål, som er legale og socialt acceptable. Der arbejdes med udgangspunkt i den enkelte deltagers kriminalitetsmønster, hvorved det bliver muligt at opfange og bearbejde individspecifikke kriminogene behov (værdier, tanker og følelser). Ud over at arbejde med egen kriminalitet arbejdes der ligeledes med ofre for kriminalitet i programmet samt krisebearbejdning i forhold til at være udsat for kriminalitet. Der arbejdes frem imod en plan mod tilbagefald, som munder ud i, at deltagerne får denne integreret i deres handleplan. Målgruppe Målgruppen kendetegnes ikke ved særlige former for kriminalitet, eftersom programmet kan anvendes uanset kriminalitetens art. Programmet er heller ikke tilpasset en bestemt klienttype. Det betyder, at det er egnet til både mænd og kvinder samt til unge klienter. Kønnene blandes aldrig på holdene. Det er kun klienter, som er i høj- og mellemrisikogruppen for at recidivere, der bør deltage. For at kunne deltage i programmet skal man være villig til at arbejde med sin egen kriminalitet samt være villig til at arbejde åbent med denne i en gruppesammenhæng. 29

Programbeskrivelse Et programforløb omfatter 25 lektioner à 2 timer med mindst 3 individuelle strukturerede motivationsfremmende samtaler i løbet af programmet. Nye Veje kan afholdes med varierende intensitet, men sædvanligvis afvikles 3 lektioner om ugen. Programmet tager dermed cirka 2 måneder at gennemføre. Nye Veje-programmet består af følgende hovedmoduler: Introduktion: Sigter bl.a. mod information, planlægning og formulering af mål. Grundmodel: Programmets kerne, består af 9 moduler, hvoraf 5 er direkte kriminalitetsrelaterede. Afslutning: Handler om at samle trådene, opsummere, planlægge fremtiden m.m. Klienterne laver endvidere en personlig skriftlig handleplan samt en evaluering af programmet. Programmets forskellige dele: 1. Introduktion 2. Fokus på kriminalitet I 3. Gevinster og tab ved kriminalitet 4. Kriminalitetsofre 5. Fokus på kriminalitet II - tankens kraft 6. Kommunikation 7. Relationer 8. Komme videre - forebygge tilbagefald 9. Afslutning. Ved gruppeundervisning varetages undervisningen i Nye Veje af 2 instruktører. Gruppestørrelsen kan variere fra 4-6. Nye Veje kan også gennemføres individuelt med 1 instruktør. Hvor På nuværende tidspunkt findes programmet i KiF København, i Statsfængslet Østjylland samt på pensionen Lysholmgård. 30

Uddannelsen til programinstruktør Programmet afvikles af 2 instruktører, som kan have forskellige faglige baggrunde inden for Kriminalforsorgen. Uddannelsen til programinstruktør i Nye Veje består af følgende: 10-dages grundkursus Gennemførsel af 1. praktikhold med supervision 2-dages kursus som tager afsæt i erfaringsudveksling fra første holdgennemførsel Gennemførsel af 2. praktikhold med supervision 3 gange 3 dages obligatorisk efteruddannelse i hhv. Den motiverende Samtale, kognitiv teori og tilbagefaldsprævention Certificering i programmet eller gennemførsel af yderligere praktikhold før ny individuel bedømmelse og certificering i programmet Løbende efteruddannelse/kvalitetssikring ifølge retningslinierne for programvirksomhed. Der er copyright på programmet, og derfor må undervisning i Nye Veje kun finde sted inden for Kriminalforsorgen. Kontakt Ønsker du yderligere information om Nye Veje, eller har du interesse i at henvise en potentiel deltager til undervisning i programmet, er du velkommen til at kontakte jeres egne programinstruktører, den programansvarlige på tjenestestedet eller uddannelseskonsulenterne på KUC. 31

Nye Veje Formål Målgruppe Hovedmålsætningen for Nye Veje er at give deltagerne viden, indsigt og færdigheder, som kan øge motivationen og muligheden for positiv forandring til en kriminalitetsfri livsstil og derved modvirke recidiv. Det primære mål er således at hjælpe klienten med at bryde en bane af kriminalitet. Programmet er anvendeligt uanset kriminalitetens art og er således ikke tilpasset en bestemt klienttype. Det er dog kun klienter, som er i høj- og mellemrisikogruppen for recidiv, der bør deltage. For at kunne deltage i programmet skal man være villig til at arbejde med sin egen kriminalitet samt være villig til at arbejde åbent med denne i gruppesammenhæng. Indhold Hvordan foregår undervisningen Nye Veje-programmet består af følgende hovedmoduler: Introduktion: Sigter bl.a. mod information, planlægning og formulering af mål. Grundmodel: Programmet, består af 9 moduler, hvoraf 5 er direkte kriminalitetsrelaterede. Afslutning: Handler om at samle trådene, opsummere, planlægge fremtiden m.m. Klienterne laver endvidere en personlig skriftlig handleplan og en evaluering af programmet. Undervisning foretages af 2 instruktører. Der undervises i grupper på 4-6 klienter. Der er også mulighed for individuel undervisning i programmet. Mænd og kvinder blandes ikke i undervisningen. Gruppen er lukket, dvs. intet optag efter programstart. Hvor findes programmet Statsfængslet Østjylland, på pensionen Lysholmgård samt KiF København. Længden af programmet 9-10 uger. 25 lektioner à 2 timer. Mellem 2 og 4 lektioner om ugen. Oversigt Nye Veje 32

VFP Programvirksomhed Voldsforebyggelsesprogrammet VFP Voldsforbyggelsesprogrammet (VFP) er et canadisk behandlingsprogram for vold, som er akkrediteret i den canadiske kriminalforsorg. Programmet blev indført i Danmark i 2004. VFP køres også i Sverige. Formål VFPs overordnede mål er at motivere deltagere til et liv uden brug af vold og trusler og styrke dem til at håndtere risiko for vold. Programmets grundlæggende filosofi er, at vold er en tillært adfærd, som det er muligt at lære at lave om på, men at det er den enkeltes eget valg og ansvar, hvilken rolle vold skal spille i livet fremover. VFP støtter deltagerne til at undersøge deres motivation for at forandre deres brug af vold. Samtidigt arbejdes der med at give deltagerne en dybere forståelse af, hvad der gør, at de anvender vold f.eks. deres erfaringer, livsstil, tænkning m.m. Dette danner grundlag for at udarbejde en personlig handleplan for forandring og for at undgå vold i fremtiden. I løbet af programmet træner deltagerne en række værktøjer til at gennemføre forandringen og håndtere risiko for vold og trusler. Der arbejdes med problemløsning, håndtering af vrede, tænkningen bag vold, 33

omgangskreds, kommunikation og mål. Målgruppe Målgruppen for VFP er dømte, som udviser et mønster af voldelig adfærd. De skal: som minimum være dømt for to lovovertrædelser, hvoraf den ene lovovertrædelse skal involvere vold eller aggressiv/ truende adfærd (f.eks. drab, vold, røveri, afpresning m.m.) have en betydelig risiko for tilbagefald til voldelig/aggressiv adfærd ikke være alvorligt mentalt forstyrrede ikke være dømt for sædelighedskriminalitet ikke være aktuelt dømt for familierelateret vold ikke være aktivt misbrugende. Programbeskrivelse På hvert hold er der plads til 8 deltagere, der alle opfylder de kriterier, som er nævnt i beskrivelsen af målgruppen. VFP består af 85 2,5-timers lektioner med 4-5 lektioner pr. uge. Programmets omfang betyder, at deltagere i VFP skal have en reststraf på mindst 5 6 måneder. Programmet er opbygget af 9 moduler, der hver indeholder et antal lektioner. Lektionerne introducerer de konkrete færdigheder, som deltageren informeres om og trænes i. Modulerne er: At skabe forandringer - Orientering mod forandringsprocessen Bevidsthed om vold afdækning af risikofaktorer - Undersøgelsen af, hvor volden kommer fra og påbegyndelse af handleplan til at undgå vold Håndtering af vrede og følelser - Håndtering af vrede, stress m.m. Problemløsning 34

- Finde konstruktive løsninger på problemer som alternativ til vold eller trusler. Tænkning som understøtter vold - Skabe en mere fleksibel tænkning, som giver mulighed for at undgå vold. At arbejde frem mod mål - At sætte sig mål, planlægge og holde fast i mål Kommunikation og konfliktløsning - Færdigheder til at kommunikere og løse konflikter mere effektivt og uden brug af vold Omgangskreds, venner og bekendte - Undersøge omgangskredsens betydning for brug af vold og arbejde på at finde positiv støtte til et liv uden vold Forebyggelse af vold - Udvikle og præsentere en personlig voldsforebyggelsesplan. Hvor VFP har fra 2004-2007 været afviklet i Statsfængslet Midtjylland. Programmet afvikles nu på Statsfængslet i Vridsløselille. Uddannelsen til programinstruktør Programmet afvikles af 2 programinstruktører, hvoraf den ene er uddannet psykolog. Programinstruktører i VFP er fuldtidsansatte til at afvikle programmet. Instruktørerne gennemgår en grundlæggende uddannelse i programmet med efterfølgende supervision. Kontakt Ønsker du yderligere information om VFP, eller har du klienter, som kunne være i målgruppen for programmet, er du velkommen til at kontakte Vridsløselille eller uddannelseskonsulenterne på KUC. 35

VFP (Voldsforebyggelsesprogrammet) Formål Målgruppe Målgruppen for VFP er dømte, som udviser en tilbagevendende voldelig adfærd. De skal: være dømt for mindst to lovovertrædelser, hvoraf den ene lovovertrædelse skal involvere vold eller aggressiv/truende adfærd (f.eks. drab, vold, røveri, afpresning m.m.) have en betydelig risiko for tilbagefald til voldelig/aggressiv adfærd ikke være alvorligt mentalt forstyrrede ikke være dømt for sædelighedskriminalitet ikke være aktuelt dømt for familierelateret vold ikke være aktivt misbrugende. VFPs overordnede mål er at motivere deltagere til et liv uden brug af vold og trusler og styrke dem til at håndtere risiko for vold. Programmets grundlæggende filosofi er, at vold er en tillært adfærd, som det er muligt at lære at lave om på. Programmet hjælper deltagere til at forstå deres brug af vold og udvikle færdigheder og en plan til at undgå at bruge vold i fremtiden. Hvor findes programmet Statsfængslet i Vridsløselille. Indhold Hvordan foregår undervisningen Programmet afvikles af 2 programinstruktører. Programmet er opbygget af 9 moduler, der hver indeholder et antal lektioner. Modulerne indeholder emner som: Længden af programmet Der undervises i grupper på 8 deltagere. VFP består af 85 2,5- timers lektioner med 4-5 lektioner pr. uge. Dette betyder, at deltagere i VFP skal have en opholdstid på mindst 5 6 måneder. Gruppen er lukket, dvs. intet optag efter programstart. At skabe forandringer Bevidsthed om vold Håndtering af vrede og følelser Problemløsningsstrategier Tænkning som understøtter vold At arbejde frem mod mål Kommunikation og konfliktløsning Omgangskreds, venner og bekendte Udvikling af personlig forebyggende plan. 36 Oversigt VFP

Programansvarlige Københavns Fængsler Charlotte Kann 7255 5199 Statsfængslet Østjylland Tue Nyrup Rasmussen 7255 5620 Statsfængslet i Jyderup Dorte Volt 7255 2335 Statsfængslet i Ringe Susanne Mose Holm 7255 3420 Statsfængslet i Vridsløselille Anja Vandborg 7255 6376 Statsfængslet Midtjylland John Kristian Küpper 7687 5340 Statsfængslet Møgelkær Jeanette Gytz Olesen 7255 2405 Statsfængslet Nyborg Doris Pedersen 7255 2635 Statsfængslet på Kragskovhede Heidi Carstensen 7255 3067 Statsfængslet på Søbysøgård Eivind Rasmussen 7255 3724 Jørgen Christian Østerby 7255 3731 Statsfængslet Renbæk Peer Bendtson 7255 3141 Statsfængslet ved Horserød Helle Leth 7255 2034 Statsfængslet ved Sdr. Omme Helle Friis Stjernholm Riisberg 7255 3601 Pensionen Lysholmgård Annette Graver Cronqvist 7255 7723 KiF-afdelingen i Nordjylland John Hyllested 7255 7611 KiF-afdelingen på Vestegnen Margot Hansen 7255 6846 37

KiF-afdelingen i København Estrid Pass 7255 6813 KiF-afdelingen i Nordsjælland Susanne Oxholm Lerche 7255 6942 KiF-afdelingen for samfundstjeneste Lene Skov 7255 6720 Arresthuset i Køge Hans Erik Kronborg 7255 8210 Arresthuset i Århus Rosa Marie Sander Rasmussen 7255 8681 Arresthuset i Helsingør Hans Rasmus Larsen 7255 8000 Arresthuset i Rønne Carsten Bohn 7255 8886 Anstalten ved Herstedvester Louise Faltum Morton 7255 6540 38

Layout: Camilla Sondrup - Kriminalforsorgens Uddannelsescenter Tryk: Grønagers Grafisk Produktion Februar 2010