Vejledning til ledelsestilsyn



Relaterede dokumenter
AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Conmoto. Strategiproces i Jobcenter Hvidovre

APV og trivsel APV og trivsel

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

Individuel lønforhandling

Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj

Tilsynsnotat Dagplejen

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Høring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Middle Management Program (MMP)

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om reglerne for opkrævning af registreringsafgift,

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Formålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Om besvarelse af skemaet

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Handlingsplan for Vestre Landsret 2010

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Vejledning om kvalitetssikring i it-systemer

Rammeaftale 2016 for det sociale område

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Anmeldt tilsyn Rapport

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Reagér på bivirkninger

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/ / RI

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

ArbejdsPladsVurdering

Direktionens strategiplan

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Af TDU Udarbejdet den Side 1 af 1

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Nyvurdering af administrativ organisation

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

17. NOV SUPERBRUGERROLLEN I EN IMPLEMENTERINGSPROCES FÆLLES IDEUDVIKLING

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT. Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i Denne handicappolitik er nu blevet revideret

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Transkript:

Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen. Ledelsestilsynet kan fx understøtte ledelsens arbejde med implementering eller forankring ved at følge op på anvendelsen af ny viden og arbejdet hen imod de politiske målsætninger. Herved kan ledelsestilsynet bidrage til den løbende læring og udvikling. Dette uddybes under temaet Opfølgning på de politiske mål arbejder vi i den rigtige retning? under Opfølgning. For at få det bedste udbytte af ledelsestilsynet er det nødvendigt at have fokus på både formålet med tilsynet, hvordan det gennemføres, og hvordan resultaterne formidles og bruges i forhold til sagsbehandlerne, ledelsen og det politiske niveau. Ledelsestilsynet gennemføres typisk af den nærmeste leder til sagsbehandleren og indebærer, at der tages stilling til en række forhold, herunder: Formål og fokus Indhold Gennemførelse Formidling og anvendelse. Nedenfor foldes disse punkter ud enkeltvis med fokus på at give inspiration til den lokale tilrettelæggelse af ledelsestilsynet. Efter hvert punkt er der udarbejdet en tjekliste med spørgsmål, som det er relevant at overveje. Formål og fokus Det er vigtigt at gøre formålet med tilsynet klart indledningsvist, herunder om der skal være et særligt fokus på enkelte dele af sagsbehandlingen. Det er hensigtsmæssigt, at ledelsestilsynet har et systematisk fokus på kvaliteten i sagerne og kommer omkring de væsentlige Figur: Faserne i en børne- og ungesag elementer i sagsbehandlingen. Kvalitet handler bl.a. om de lokale og nationale retningslinjer, herunder udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse, krav til dokumentationen og systematisk metodeanvendelse, gennemførelsen af børnesamtale, inddragelse af familien og frister for opfølgning m.m. Kvalitet handler også om, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at sikre et godt match i form af tilstrækkelig faglig udredning og klare kriterier for valg af indsats, og at der løbende følges op på, Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 1

om indsatsen er relevant, og målene opfyldes. Det er således ikke nok blot at have fokus på eksempelvis refusion el.lign. Ledelsestilsynet kan dog også sætte særligt fokus på et eller flere trin i sagsbehandlingsprocessen, jf. figuren. Det kan eksempelvis være afgørelsen eller sagsopfølgningen. Herudover er det vigtigt, at ledelsestilsynet også følger op på, om processer og arbejdsgange samt metodeanvendelse i sagsbehandlingen er hensigtsmæssig. På den måde kan ledelsestilsynet også bidrage til at sætte fokus på arbejdsgange, kompetencer og/eller redskaber i sagsbehandlingen, der bør styrkes og udvikles. Desuden kan ledelsestilsynet bl.a. tjene det formål at understøtte ledelsens implementerings- eller forankringsarbejde. Overvejelser i forhold til fastlæggelse af fokus i ledelsestilsynet: Er der særlige fokusområder, fx fra vores børne- og ungepolitik, som ledelsestilsynet skal have fokus på? Er der udfordringer med overholdelse af nationale og lokale krav, der skal belyses i ledelsestilsynet? Er der udfordringer med matchning, målfastsættelse eller opfølgning på behov, mål og resultater, som ledelsestilsynet bør belyse? Er der udfordringer i implementeringen og anvendelsen af metoder i sagsbehandlingen, der bør have opmærksomhed i ledelsestilsynet? Er der særlige opmærksomhedspunkter i sagsbehandlingen udfordringer ift. arbejdsgange, dokumentation eller metoder der med fordel kan belyses i ledelsestilsynet? Indhold Indholdet i ledelsestilsynet skal naturligvis afspejle det ønskede fokus, og det er en fordel at gå systematisk til værks, så der udvikles en skabelon, der kan bidrage til at sikre, at de ønskede spørgsmål besvares gennem tilsynet. Der er udviklet en skabelon med en bruttoliste over spørgsmål, som ledelsestilsynet kan besvare den kan tilpasses til de lokale behov, ligesom der kan tilføjes særlige lokale spørgsmål. Se redskabet Skabelon til ledelsestilsyn under Opfølgning. Desuden er der udviklet en særlig vejledning til et tematiseret ledelsestilsyn, se redskabet Vejledning til tematiseret ledelsestilsyn under Opfølgning. Vejledningen sætter fokus på, hvordan ledelsen kan arbejde med tilsyn, når der er et fagligt behov for at gå i dybden med et udvalgt tema i sagsbehandlingen. Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 2

Herudover skal det fastlægges, hvor mange sager der skal gennemgås og på hvilket tidspunkt. Her er det vigtigt at sikre, at alle sagstyper og sagsbehandlere er omfattet af ledelsestilsynet over tid. Der kan med fordel laves et årshjul for tilsynet, så forberedelsen, gennemførelsen og anvendelsen er sat i system. Se mere om årshjul under temaet Hvordan kan opfølgning overordnet tilrettelægges? under Opfølgning. Overvejelser i forhold til fastlæggelse af indhold i ledelsestilsynet: Er der en skabelon for tilsynet, der tager udgangspunkt i de lokale fokusområder og nationale krav? Er der skabt overblik over, hvor mange og hvilke sagstyper der skal gennemgås og hvornår? Gennemførelse Gennemførelsen af ledelsestilsynet kan tilrettelægges meget forskelligt afhængigt af formålet. Der kan lægges vægt på stor involvering af sagsbehandlerne i processen eller på ledelsens kontrolopgave. Ledelsen skal altså blandt andet vælge, om ledelsestilsynet skal foregå mere dialogbaseret med en fælles sagsgennemgang for lederen og den ansvarlige sagsbehandler. Hermed kan den faglige udvikling og fælles refleksion tilgodeses. I andre tilfælde kan det være relevant, at lederen gennemgår sagerne for at leve op til krav om ledelseskontrol og dermed ikke involverer sagsbehandlerne i selve gennemgangen. Hermed sikres en systematisk kvalitetssikring, men læringen skal i så fald prioriteres efterfølgende. Det kan også være relevant, at sagsbehandlerne gennemgår egne sager indledningsvist med henblik på refleksion og herigennem også skaber et grundlag for ledelsens efterfølgende gennemgang af eller dialog om sagerne. Dermed kan både læring og kvalitetssikring tilgodeses i gennemførelsen af ledelsestilsynet. Ledelsestilsynet baseres på det tilgængelige sagsmateriale, og det kan ske enten ved, at materialet samles til lederen (af en sekretær eller af den ansvarlige sagsbehandler), eller at lederen gennemgår sagsmaterialet direkte i kommunens fagsystem. Ved at tilgå materialet direkte kan ledelsestilsynet også belyse anvendelsen af systemet, benævnelsen af mapper og dokumenter m.m. Der skal afsættes tid til at gennemgå de udvalgte sager, og der kan med fordel afsættes tid til dette, fx kvartalsvist for hele året, så gennemførelsen af ledelsestilsynet er sat i system. Endelig skal resultaterne behandles, og her kan der med fordel anvendes et regneark, hvor besvarelsen af de enkelte spørgsmål i ledelsestilsynet registreres, så det er let at skabe overblik over tendenser også over hele året og på tværs af år. Se redskabet Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 3

Skabelon til dokumentation af ledelsestilsyn under Opfølgning. Der kan også med fordel tages stilling til, hvordan resultaterne præsenteres. Dette behandles under punktet om formidling nedenfor. Overvejelser i forhold til fastlæggelse af ledelsestilsynet: Er der taget stilling til, om sagsbehandlerne selv skal indgå enten i forberedelse af ledelsestilsynet eller selve gennemførelsen? Skal der printes relevant materiale ud, eller skal lederen evt. sammen med sagsbehandleren tilgå materialet i fagsystemet? Er der afsat tid til gennemførelsen for den enkelte leder, evt. i samarbejde med den ansvarlige sagsbehandler for hver sag, der skal gennemgås? Er der udviklet en ramme evt. et regneark hvor resultaterne kan registreres og behandles? Formidling og anvendelse Formidlingen af resultaterne er et vigtigt grundlag for, at de kan anvendes målrettet i forskellige sammenhænge. Typisk skal det politiske udvalg og forvaltningsledelsen have præsenteret resultaterne fra ledelsestilsynet. Det er dog også centralt at formidle resultaterne til sagsbehandlerne både den enkelte sagsbehandler og teams med henblik på at skabe læring og udvikling. De forskellige målgrupper har forskellige behov i denne proces, herunder: Forvaltningsledelsen og det politiske niveau: Overordnet overblik over resultaterne og evt. korrigerende handlinger (fx planer for opfølgning). Sagsbehandlerne: Indsigt i læringspunkter fra tilsynet, og hvilke opmærksomhedspunkter der er i sagerne, samt eventuelle justeringer, som tilsynet giver anledning til. Eksempelvis i forhold til fokus i sagsbehandlingen, dokumentationen, processer, anvendelsen af metoder og systemer m.m. Præsentationen af ledelsestilsynet kan understøttes af grafik, der kan lette formidlingen. Nedenfor er eksempler på formidling af ledelsestilsynets resultater til det politiske niveau og til sagsbehandlerne. Forvaltningsledelsen og det politiske niveau vil typisk have brug for at se de overordnede resultater af tilsynet med fokus på lovmedholdelighed og kvalitet i sagerne. Hvis ledelsestilsynet har afdækket udfordringer i sagsbehandlingen, er det også relevant at beskrive, hvordan disse imødekommes. Nedenfor er et eksempel på, hvordan dette kan formidles. Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 4

Figur: Eksempel på formidling af lovmedholdelighed og resultater Ledelsestilsyn Udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse indenfor 4 måneder Gennemførelse af børnesamtale Opfølgning efter 6 måneder Vi når dette mål i alle de 15 sager Vi gennemfører børnesamtale i 12 af de 15 sager, men der er stadig udfordringer, og det registreres ikke tydeligt i de resterende sager, hvorfor der ikke er gennemført samtaler Vi når dette mål i 8 af de 15 sager og har i de øvrige fulgt op indenfor 10 måneder. Vi har på grund af udskiftningen i sagsbehandlergruppen haft udfordringer ift. at få alle opfølgningerne gennemført rettidigt, men har lagt en plan der sikrer rettidig opfølgning Sagsbehandlerne har brug for en mere indholdsmæssig formidling af resultaterne af ledelsestilsynet, som evt. også kan lægge op til fælles refleksion og overvejelser om, hvordan sagsbehandlingen kan styrkes og udvikles. Nedenfor er et eksempel på formidling til sagsbehandlerne. Boks: Eksempel på formidling af ledelsestilsyn Uddrag af formidling af ledelsestilsyn Sagsopfølgningen har typisk mere fokus på den generelle trivsel, end på om målet er opfyldt, og der er sket ændringer i behov, som betyder, at indsatsen skal ændres. Hvordan får vi mere fokus på målopfyldelsen i vores sagsopfølgning? Serviceniveauet anvendes ikke tydeligt i den faglige vurdering og indstillingen man kan ikke se, at vi forholder os til rammen. Hvordan kan vi få serviceniveauet tydeligere frem i vores vurderinger og indstillinger? Ved at sætte fokus på refleksion over og læring fra ledelsestilsynet kan bidrager ledelsestilsynet aktivt til at videreudvikle den daglige sagsbehandling. Formidlingen af resultaterne fra ledelsestilsynet kan også med fordel sættes i system ved at have et fast format for, hvordan de forskellige modtagere fagudvalg, forvalt- Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 5

ningsledelse og sagsbehandlere skal have resultaterne præsenteret. Det letter processen og kan også gøre det lettere over tid at sætte særligt fokus på både de elementer af sagsbehandlingen, der fungerer godt, og de elementer, der skal handles på. Herudover skal det fastlægges, hvornår formidlingen skal ske, og i hvilke sammenhænge resultaterne skal anvendes for at sikre læring og udvikling. I forhold til forvaltningsledelsen og det politiske niveau er det oplagt, at resultaterne fra ledelsestilsynet skal behandles på de ordinære møder, hvor der også tages stilling til, om der er behov for særlige tiltag som følge af tilsynet. I forhold til sagsbehandlerne er det vigtigt, at der både sker en personlig læring og en læring i teams og afdelinger. Her kan ledelsestilsynet med fordel formidles til den enkelte sagsbehandler på møder med teamlederen, mens resultaterne og de overvejelser, dette medfører, kan drøftes på teammøder, afdelingsmøder og i forbindelse med temadage og egentlig kompetenceudvikling. Overvejelser i forhold til fastlæggelse af formidling og anvendelse af ledelsestilsynet: Er der taget stilling til, hvordan formidlingen bedst kan understøtte modtagernes behov overblikket for politikerne og forvaltningsledelsen samt indsigten i sagsbehandlergruppen? Er der udviklet et format, evt. med grafik, der kan understøtte formidlingen til de forskellige modtagere? Er der taget stilling til, hvornår og hvordan resultaterne skal anvendes fx på møder, i kompetenceudvikling m.m.? Faglig ledelse og styring af området udsatte børn og unge 6