MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER



Relaterede dokumenter
Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Lov om social service (serviceloven), nr af 21. september 2010

Skabelon for standard for sagsbehandling

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

Vejledning til Dialogmøde.

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Handleguide. om underretninger

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

U N D E R R ET NINGER

HANDLEGUIDE. om underretninger

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Underretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

Strategi for Børn og Familieområdet

Oplæg 7. april Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Misbrugskonferencen 4. oktober Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.:

SISO v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO tlf

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2009

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse /2

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Handleguide. om underretninger

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner

1. Indledning. 2. Høringsparterne. Socialudvalget L 141 Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Børn J.nr dho 24.

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

PÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

Familier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Kvalitetsstandard Handleplan

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Tavshedspligt og samarbejde

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Familieafdelingen hvem er vi?

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Samarbejdsaftale om elektronisk kommunikation mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2007

Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger

Artikel om underretninger om børn og unge

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

Underretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Bilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet

Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret

Kapitel 27. Børnehuse

Notat om underretninger i børnesager

SAGER AF ALVORLIG KARAKTER

Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Spørgeskema til underretningsstatistik

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark eller på Færøerne

RÅDGIVNING af børn og unge

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER

Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

PRÆSENTATION AF DET SOCIALE BØRNE- OG UNGEOMRÅDE. Borger og Social

Kvalitetsstandard for sagsbehandlingen i. Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden. i Ringsted Kommune

UNDERRETNING UNDERRETNING

Beredskab når et barn mistrives

Kvalitetsstandarder på børnehandicapområdet mv.

Center for Social Service

Børns sociale rettigheder

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn

Samtlige kommuner m.fl. 20. maj 2010

Standarder for sagsbehandling

Transkript:

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011

KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K T: 33 92 93 00

INDHOLD Indledning...4 Når familier med udsatte børn flytter fra kommunen...5 Hvornår og hvordan skal jeg underrette den nye kommune, hvis en familie med udsatte børn flytter fra min kommune?...5 Hvilke oplysninger skal underretningen til den nye kommune indeholde?...6 Når familier med udsatte børn flytter til kommunen...7 Hvad skal jeg gøre, når jeg modtager en underretning fra en anden kommune om en familie med børn, der er flyttet til kommunen?...7 Hvilke oplysninger kan tilflytningskommunen indhente fra fraflytningskommunen?...8 Skal tilflytningskommunen lave en ny børnefaglig undersøgelse, hvis fraflytningskommunen allerede har lavet en?...9 Kan fraflytningskommunen fortsætte med at være handlekommune?...10 Fraflytningskommunen har ikke haft iværksat den nødvendige støtte, hvad kan tilflytningskommunen gøre?...11 Her kan du finde mere information og få gratis rådgivning...12 MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER 3

INDLEDNING Der opstår en særlig situation, når familier med børn og unge under 18 år, hvor der er mistanke om behov for særlig støtte, flytter fra en kommune til en anden. De to kommuner skal samarbejde om at sikre, at børnene/de unge får den hjælp, de måtte have brug for, uanset hvilken kommune de befinder sig i. Som kommunal sagsbehandler kan man i den situation have en række spørgsmål om, hvilke handlemuligheder og forpligtelser man har. Denne pjece har til formål at svare på de af spørgsmålene, der handler om, hvilke rammer lovgivningen opstiller for handlemulighederne. Pjecen er primært rettet mod kommunale sagsbehandlere på børne- og ungeområdet. Pjecen tager udgangspunkt i Lov om social service (serviceloven) og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), forvaltningsloven, Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsvejledningen) og Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familie (vejledning nr. 3 til serviceloven). Pjecen er opdelt i to hovedafsnit: ét afsnit om handlemuligheder, hvis en familie flytter fra ens kommune, og ét om handlemuligheder, hvis en familie flytter til ens kommune. I hvert afsnit stilles nogle af de kernespørgsmål, man som sagsbehandler kan stå overfor, og der gives svar med udgangspunkt i lovgivningen. Flere af spørgsmålene har overlappende svar - derfor går nogle af svarene igen. Det betyder, at hvert afsnit og underafsnit kan læses for sig uden krydshenvisninger. 4 Socialministeriet

NÅR FAMILIER MED UDSATTE BØRN FLYTTER FRA KOMMUNEN Hvornår og hvordan skal jeg underrette den nye kommune, hvis en familie med udsatte børn flytter fra min kommune? Hvis en familie med børn under 18 år flytter fra én kommune til en anden, og fraflytningskommunen finder, at et eller flere af børnene har brug for særlig støtte, så skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen. Dette gælder også vordende forældre, hvor der kan opstå et behov for særlig støtte til barnet umiddelbart efter fødslen. Der er tale om en underretningspligt. Dvs. at fraflytningskommunen skal underrette tilflytningskommunen. Det er helt afgørende betydning, at fraflytningskommunen underretter tilflytningskommunen, så snart fraflytningskommunen bliver opmærksom på, at familien flytter. Dette gælder især, hvis familien flytter for at undgå iværksættelse af foranstaltninger eksempelvis anbringelse som fraflytningskommunen har påtænkt, men endnu ikke truffet afgørelse om. Der er ikke i lovgivningen krav til formen på underretningen. Dvs. at underretningen i princippet kan ske mundtligt eller skriftligt eller på begge måder. F.eks. kan man ved en skriftlig underretning, herunder ved oversendelse af sagsakter, ringe i forvejen for at sikre sig, at tilflytningskommunen er opmærksom på, at underretningen er på vej. Hvis man som fraflytningskommune vurderer, at der er akut grund til at frygte for barnets/den unges sundhed eller udvikling, evt. efter fødslen for vordende forældre, er det meget vigtigt, at kommunen angiver dette i underretningen. Samtidig med underretningen er det hensigtsmæssigt at oversende relevant sagsmateriale til tilflytningskommunen, så denne hurtigt kan vurdere, om der er behov for at handle akut. Fraflytningskommunen kan og skal videregive alle relevante oplysninger til tilflytningskommunen. Relevante oplysninger er alle de oplysninger, som er nødvendige for, at tilflytningskommunen kan foretage en indledende vurdering af, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, eller om der eventuelt skal iværksættes akut støtte. Fraflytningskommunen kan dog ikke uden videre oversende samtlige oplysninger, der ligger på sagen uden forældrenes samtykke. Underretningen må alene omfatte de forhold, der giver en formodning om behov for særlig støtte. Dvs. at fraflytningskommunen i forbindelse med underretningen kan oversende alle de oplysninger, der relaterer sig til barnets/den unges særlige behov for støtte uden samtykke fra forældrene. Det kan f.eks. være en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50. Servicelovens 152 Retssikkerhedslovens 11c Vejledning nr. 3, punkt 67 MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER 5

Hvilke oplysninger skal underretningen til den nye kommune indeholde? Samtidig med underretningen kan det være hensigtsmæssigt at oversende relevant sagsmateriale til tilflytningskommunen, så denne hurtigt kan vurdere, om der er behov for at handle akut. Fraflytningskommunen kan og bør videregive alle relevante oplysninger til tilflytningskommunen. Relevante oplysninger er alle de oplysninger, som er nødvendige for, at tilflytningskommunen kan foretage en indledende vurdering af, om der skal foretages en børnefaglige undersøgelse efter servicelovens 50, eller om der eventuelt skal iværksættes akut støtte. Fraflytningskommunen kan dog ikke uden videre oversende samtlige oplysninger, der ligger på sagen uden forældrenes samtykke. Underretningen må alene omfatte de forhold, der giver en formodning om behov for særlig støtte. Dvs. at fraflytningskommunen i forbindelse med underretningen kan oversende alle de oplysninger, der relaterer sig til barnets/den unges særlige behov for støtte uden samtykke fra forældrene. Det kan f.eks. være en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50. Hvis fraflytningskommunen vurderer, at der er akut grund til at frygt for barnets/den unges sundhed eller udvikling, evt. efter fødslen for vordende forældre, er det vigtigt, at kommunen angiver dette i underretningen. Oplysninger om familien, som ikke vedrører de forhold, der giver en formodning om, at barnet/den unge har behov for særlig støtte, kan ikke oversendes uden samtykke fra forældrene. Servicelovens 152 Retssikkerhedslovens 11c Persondatalovens 5, stk. 3 Vejledning nr. 3, punkt 67 6 Socialministeriet

NÅR FAMILIER MED UDSATTE BØRN FLYTTER TIL KOMMUNEN Hvad skal jeg gøre, når jeg modtager en underretning fra en anden kommune om en familie med børn, der er flyttet til kommunen? Når en kommune har modtaget en underretning fra en anden kommune, en borger eller fagperson om, at barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal kommunen inden for 6 dage sende en bekræftelse på modtagelsen af underretningen. Det gælder også underretninger om vordende forældre, hvor der kan opstå et behov for særlig støtte til barnet umiddelbart efter fødslen. Dette er alene en bekræftelse af, at kommunen har registreret underretningen. Kvitteringen må ikke indeholde oplysninger om, hvad kommunen påtænker at foretage sig i den enkelte sag. Den kommune, der modtager underretningen, er forpligtet til selv at vurdere behovet for en børnefaglig undersøgelse og for støtte, herunder om der er behov for at handle akut. I visse tilfælde vil henvendelsen nødvendiggøre, at kommunen må undersøge, om der er behov for støtte, f.eks. ved at rette henvendelse til skole eller dagtilbud. Tilflytningskommunen har, i det omfang der er brug for det i den videre sagsbehandling, mulighed for at indhente yderligere oplysninger fra fraflytningskommunen. Afhængig af indholdet af underretningen vil en henvendelse fra kommunens sociale myndigheder til f.eks. dagtilbud, skole eller lignende kunne ske uden forudgående samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, jf. retssikkerhedsloven 11 c, men kommunen bør i videst muligt omfang sikre sig samtykke, jf. retssikkerhedsloven 11 a. Hvis der ikke foreligger et forudgående samtykke, bør tilflytningskommunen orientere forældrene om underretningen og om, hvilke oplysninger der eventuelt er indhentet som følge heraf. Dette gælder, hvad enten sagen henlægges eller giver anledning til overvejelser om iværksættelse af en egentlig undersøgelse efter servicelovens 50, eller efter servicelovens 51. Også i de tilfælde hvor tilflytningskommunen ud fra sit forudgående kendskab til familien kan fastslå, at underretningen er grundløs, bør den orientere familien. En egentlig pligt til at orientere familien vil afhænge af den konkrete sag, men kommunen må være meget opmærksom på, at familien inddrages så tidligt som muligt, hvis det kommer på tale at iværksætte undersøgelser og lignende, jf. retssikkerhedsloven 4. Servicelovens 50, 152, 155 Forvaltningslovens kapitel 8 Vejledning nr. 3, punkt 62, 63, 67 MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER 7

Hvilke oplysninger kan tilflytningskommunen indhente fra fraflytningskommunen? I det omfang tilflytningskommunen har behov for yderligere oplysninger i den videre sagsbehandling, har kommunen adgang til at indhente de nødvendige oplysninger fra fraflytningskommunen. Dvs. oplysninger med relevans for behandlingen af den konkrete sag om det eller de udsatte børn i familien. Kommunen bør i videst muligt omfang sikre sig samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, men oplysningerne kan indhentes uden samtykke, jf. retssikkerhedslovens 11c. Servicelovens 152 Retssikkerhedslovens 11c Forvaltningslovens kapitel 8 Vejledning nr. 3, punkt 67 8 Socialministeriet

Skal tilflytningskommunen lave en ny børnefaglig undersøgelse, hvis fraflytningskommunen allerede har lavet en? Myndighedsansvaret ligger hos tilflytningskommunen, som er den nye handlekommune for familien. Den kommune, familien er flyttet til, er således forpligtet til selv at vurdere behovet for en børnefaglig undersøgelse og behovet for støtte, herunder om der er behov for at handle akut. Sådanne vurderinger kan foretages både på baggrund af fraflytningskommunens oplysninger og på baggrund af oplysninger, som tilflytningskommunen selv har indhentet. Dvs. hvis fraflytningskommunen har udarbejdet en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, kan oplysningerne herfra indgå i tilflytningskommunens grundlag for at træffe afgørelse om støtte. Den nye kommune behøver altså ikke gennemføre de samme undersøgelser, fx en forældreevneundersøgelse, som fraflytningskommunen netop har gennemført. Det er dog tilflytningskommunens ansvar, at sagen er tilstrækkeligt oplyst mv. Tilflytningskommunen kan således også anvende en foreliggende 50- undersøgelse, der er udarbejdet af fraflytningskommunen, og dermed ikke selv udarbejde en, hvis tilflytningskommunen vurderer, at den foreliggende undersøgelse er tidssvarende og dækkende. Der er mulighed for at aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat skal være handlekommune, hvis der foreligger særlige grunde. Dette forudsætter, at der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år eller de vordende forældre. En sådan aftale kan f.eks. være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en familie, der flytter meget. Retssikkerhedsvejledning, punkt 275 ff., 286 ff. MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER 9

Kan fraflytningskommunen fortsætte med at være handlekommune? Der er mulighed for at aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat skal være handlekommune, hvis der foreligger særlige grunde. Dette forudsætter, at der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år eller de vordende forældre. En sådan aftale kan f.eks. være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en familie, der flytter meget. Retssikkerhedsvejledning, punkt 286 ff. 10 Socialministeriet

Fraflytningskommunen har ikke haft iværksat den nødvendige støtte, hvad kan tilflytningskommunen gøre? Opholdskommunen, dvs. tilflytningskommunen, har ret til refusion, når den anbringer et barn/ung uden for hjemmet, og den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder anbringelsen, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. Det samme gælder, hvis anbringelsen skyldes, at den tidligere opholdskommune hjemgav barnet/den unge, når det var åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet. Retssikkerhedsloven 9c Retssikkerhedsvejledningen, punkt 306. MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER 11

Her kan du finde mere information og få gratis rådgivning VISO VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation inden for det sociale område og specialundervisningen. VISO tilbyder gratis rådgivning og udredning til landets kommuner, borgere, institutioner og tilbud, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen. VISO kan således hjælpe med rådgivning eller udredning i personsager. Desuden tilbyder VISO rådgivning og opkvalificering af kommunerne i forhold til en afgrænset gruppe af borgere med ens problemstilling. www.servicestyrelsen.dk/viso SISO SISO er det landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. SISO tilbyder gratis konsulentbistand og rådgivning til fagfolk og kommuner. SISO henvender sig især til faggrupper, der involveres i det konkrete arbejde, når der er sket seksuelle overgreb eller mistanke herom - såvel i kommuner som i dag- og døgninstitutioner, opholdssteder, familiepleje og øvrige organisationer. SISO beskæftiger sig dels med de sociale indsatser før, under og efter et egentligt sagsforløb i forhold til barnet, familien og fagpersonerne og dels med de forebyggende indsatser. SISOs generelle arbejdsfelter er rådgivning, metodeudvikling, vidensindsamling, erfaringsopsamling, netværksskabelse og formidling. www.siso-boern.dk 12 Socialministeriet

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk