Fællesfaglig undervisning og Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi København den 21. oktober 2015
Naturfaglig kompetence Evne og vilje til handling, alene og sammen med andre, som udnytter naturfaglig undren, viden, færdigheder, strategier og metaviden til at skabe mening og autonomi og udøve medbestemmelse i de livssammenhænge, hvor det er relevant (Dolin, Krogh & Troelsen 2003, s. 72) Fagformål for Stk. 2... Elevernes interesse og nysgerrighed over for. skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 2
Fælles Mål naturfagene Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Undersøgelse Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Modellering Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Perspektivering Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Kommunikation Eleven kan xxx Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 4
Sammenhæng mellem naturfagene Naturfagene har en stor fællesmængde i det faglige indhold, i arbejdsmetoder og erkendelsesmæssigt. Et af de fælles kendetegn er bl.a. naturvidenskabelige metoder, fx Undren og formulering af problemstilling Hypoteseopstilling Testning af hypotese ved kontrollerede undersøgelser data Konklusion (verificering/falsificering) på grundlag af de empiriske data mulige fejlkilder? Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 8
Sammenhæng mellem naturfagene Sammenhæng på tre niveauer, fx: 1. Kompetencer og naturfaglige mål 2. Samme faglige forhold set fra fagenes forskellige synsvinkler fx lys-bølger-brydning-øjet-synsopfattelse fødevarer-konservering-protein/fedtstof/kulhydrat-fordøjelse vejr og vejrfænomener Stofkredsløb 3. Komplementære forhold fx fødevareproduktion/landbrug miljøproblemer energi og energiomsætning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 9
Fællesfaglige fokusområder Produktion ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Andre eksempler på fællesfaglige fokusområder: Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø Affaldsproduktion/-behandling og genbrug i forskellige samfund Megabyer og deres forsyning Økologi og bæredygtighed i skolehaven En rejse ud i rummet Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 10
Planlægningen fællesfaglige undervisningsforløb Fællesfaglige undervisningsforløb Fysik/kemi + biologi + geografi Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 12
Indledende overvejelser - i dialog med eleverne! Hvilke læringsmål brugbare for eleverne? Hvad er fokusområdet? Hvad handler dette om? Hvorfor er det vigtigt? Relevans! For hvem er det vigtigt? eksemplarisk Hvad ved vi i forvejen? Hvad vil vi gerne finde ud af? Vigtigt: vær kritisk! Hvilke rammer gælder for arbejdet? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
Overordnede læringsmål fra årsplan Eleverne kan sammenligne klimaet i forskellige klimazoner Eleverne kan undersøge og sammenligne forskellige energiformer Eleverne kan relatere tyngdekræfter og bevægelser i rummet til Newtons love Eleverne kan sammensætte måltider ud fra viden om kroppens nærings- og energibehov Eleverne kan sammensætte motionsprogrammer ud fra viden om kroppens fysiologi Eleverne kan ud fra modeller vurdere drikke- og spildevandsløsninger Eleverne kan formidle løsninger på en naturfaglig problemstilling ved brug af egnede medier Fællesfagligt fokusområde: En rejse ud i rummet Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
En problemstilling Er årsagssøgende, fremadrettet og kan ikke kun besvares med ja eller nej Kan f.eks. tage udgangspunkt i: Hvor kommer det fra? Hvorfor opleves det sådan? Hvad indeholder det? Hvordan hænger det sammen? Hvad fører det til?? En problemstilling bør kunne lægge op til overvejelser om løsninger og er et styringsværktøj i den efterfølgende arbejdsproces Ændringsbehov kan opstå undervejs i arbejdsprocessen 21-10-2015 Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen
Frem mod en problemstilling Fire typer af spørgsmål skal stilles og søges belyst: Videns- og dataspørgsmål Forklarings- og forståelsesspørgsmål Holdnings- og vurderingsspørgsmål Handlingsspørgsmål Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
Fælles undren vha. Padlet Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
Videns- og dataspørgsmål Hvad er? Hvem er? Hvor er? Hvilke? Hvad er en planet? Hvad spiser astronauter? Hvem er egnet til at blive astronauter? Hvor er den nærmeste planet, der er mulig at bebo? -> Hvilke kriterier er der for mulig at bebo? Hvilke afstande taler vi om, når vi taler rejser i rummet? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
Forklarings- og forståelsesspørgsmål Hvorfor? Hvordan kan det være? Hvorfor vil vi gerne rejse ud i rummet? Hvordan kan det være, at en raket skal bruge så meget brændstof? Hvordan kan man rense vand, så man har rent drikkevand på hele turen? Hvordan påvirker det kroppen at være vægtløs? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
Holdnings- og Vurderingsspørgsmål Egne holdninger og vurderinger? Andres - folks - samfundets? Er det forsvarligt at bruge så mange ressourcer på rumrejser, når der findes masser af problemer på Jorden? Hvad synes andre: Er rumforskning vigtigt? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
Handlingsspørgsmål Hvad kan/skal/bør der gøres? Og af hvem? Hvad betyder den tidligere situation for det, der kan gøres nu og i fremtiden? Hvordan sikres gode løsninger? Hvordan opbygger vi en bæredygtig fødevareforsyning på en anden planet? Hvordan sikrer vi drikkevand på en anden planet? Hvad kan vi gøre her og nu, for at det ikke i fremtiden ligefrem er nødvendigt, at rejse ud og bebo andre planeter? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
Formulering af problemstilling Stil mange spørgsmål Sortér spørgsmålene i kategorier, som ordnes i forhold til hinanden Skriv spørgsmålskategorierne sammen i en eller få sætninger Sortér evt. igen Er der indbyrdes modstridende forhold uoverensstemmelser? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
Hjælp til formulering af problemstilling Hvordan kan det være, at, når? Og på hvilken måde kommer det os ved? Hvad er årsagen til, at sker, når? Hvilke løsninger kan der udvikles? Hvordan hænger sammen med, hvis? Hvorfor sker der, når? Hvad kan årsagen være? Er det rigtigt, at? Hvordan kan det ændres, og hvem vil det have konsekvenser for? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
Proteiner, kulhydrater, fedt Hygiejne Motion Sundhed Fæces Kroppens nærings- og energibehov Kroppens fysiologi Affaldsstoffer Urin Måltider På rejse i rummet Vandforsyning Spildevand?? Drikkevand Rumprogrammer Raket At finde vej i rummet Politisk-økonomiske forhold Brændstof Tyngdekraft Atmosfæren Geografisk opsendelsessted Vejr og klima Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015
Fællesfagligt fokusområde Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 25
Eksempel på problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 26
Organisering af et fælles naturfagligt undervisningsforløb Eksempel på ramme: 8. klasse, 5 uger, alle ugentlig naturfagslektioner (5 x 5 = 25 lek.) + 1 hel naturfagsdag undervejs (8 lektioner) Uge 1 Uge 2-3 Uge 3-5 Fælles opstart og rammesætning, herunder med tydelige læringsmål og fælles undren Formulering og begyndende undersøgelser af problemstillinger m. tilhørende fagspecifikke arbejdsspørgsmål Lærerteamet giver løbende vejledning til elevgrupperne Selvstændigt elevarbejde med undersøgelser af problemstilling (løbende vejledning) Mulighed for praktiske undersøgelser, feltundersøgelser, virksomhedsbesøg Relevante faglige kurser m. udgangspunkt i læringsmålene for uv.forløbet Løbende opsamling på kurser fokus på den faglige relation til gruppernes problemstillinger m. tilhørende arbejdsspørgsmål Selvstændigt elevarbejde med undersøgelser af problemstilling (løbende vejledning) Mulighed for praktiske undersøgelser, feltundersøgelser, virksomhedsbesøg, ekstra faglig kurser Aflevering af elevportefølje, efterfuldt af evaluering fx elevresponsgrupper og lærer-elev feedback Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen Side 28
Eksempel på rammesætning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 29
Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold til at søge videreuddannelse med fokus på naturvidenskab. 2. Et prøvesystem hvor der også i biologi og geografi kan prøves i kompetencer 3. En prøve i fysik/kemi, biologi og geografi som kan prøve i de fælles naturfaglige kompetencer, de naturfaglige mål og de fælles faglige fokusområder. 4. En videreudvikling af prøven i fysik/kemi, men med et øget fokus på elevernes færdigheder til selv at undersøge naturfaglige problemstillinger. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 30
Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. En fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som frivilligt alternativ til den eksisterende praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi i skoleåret 2015/2016 og som permanent prøveform fra skoleåret 2016/2017. 2. En skriftlig udtræksprøve i fysik/kemi (selvrettende) indføres fra skoleåret 2015/16 for de skoler, der vælger at afholder den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og som permanent prøveform fra skoleåret 2016/17. 3. Forsøg i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 med en matematisk-naturfaglig projektopgave. Forsøget evalueres i efteråret 2017. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 31
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Prøven tilrettelægges således, at eleverne udarbejder en selvvalgt problemstilling inden for et lodtrukkent fokusområde Fokusområdet skal have en sådan karakter, at det giver mulighed for at arbejde med et fordybelsesområde, der inddrager alle naturfag i relevant omfang Forberedelsen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med lærervejledning Prøven er praktisk/mundtlig Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2-3 elever Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 32
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Lodtrækning Tidligst den 1. april skal eleverne trække lod individuelt eller i grupper mellem minimum 4 fokusområder Opgivelser: Alsidigt sammensat stof dækkende 4 fælles kompetenceområder Organiseres tværfagligt i minimum 4 forskellige fokusområder Skal omfatte tekster og minimum 3 eksempler på andre udtryksformer end tekst Skal repræsentere stof fra 9. klasse og kan omfatte stof fra 8. klasse Fordelt mellem fagene i forhold til vejledende timetal Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 33
Problemstilling og arbejdsspørgsmål Inden for det trukne fællesfaglige fokusområde formulerer eleven/eleverne en naturfaglig problemstilling Arbejdsspørgsmål til belysning fra både biologi, fysik/kemi og geografi Læreren/lærerne vejleder eleverne og skal godkende både naturfaglig problemstilling og arbejdsspørgsmål Den naturfaglige problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål afleveres til eksaminator(erne) Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 34
Uddybende spørgsmål Eksaminator(erne) udarbejder et antal (for elevene) ukendte og uddybende spørgsmål Spørgsmålene kan stilles til eleverne mhp at synliggøre elevens naturfaglige kompetencer i sammenlignelige kontekster Opgivelser, elevernes naturfaglige problemstillinger med arbejdsspørgsmål og uddybende spørgsmål sendes til censor senest 14 dage før prøven Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 35
Prøveforløbet To timer inkl. karakterfastsættelse 4-6 elever ad gangen Elever/grupper, som er til prøve samtidig i lokalet, arbejder med hver deres naturfaglige problemstilling Ved prøvens begyndelse afleverer eleverne en oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling forventes belyst Oversigten kan både bestå af tekst og illustrationer og danner udgangspunkt for prøveafholdelsen Alle hjælpemidler må benyttes Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 36
Eleven prøves i hvor høj grad denne udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig viden med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi, og geografi kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 37
Hvordan vurderes naturfaglig kompetence under prøven? Dybde Bredde Færdighed og viden i forhold til egen problemstilling Færdighed og viden i forhold til ukendt kontekst Stillingtagen til løsnings- og handlemuligheder Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 38
Digitale, selvrettende prøver Fokus på de enkelte fags kernefaglighed Fra skoleåret 2016/2017 i udtræk: biologi fysik/kemi geografi mdt. matematik idræt Skoleåret 2015/2016: fysik/kemi indgår kun udtrækspuljen, hvis klassen skal til den frivillige, fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 39
Ledelse og organisation Fællesfaglig undervisning Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fagfordeling Fagteam struktur Skemaorganisering Prøveforberedelse Lokaler Undervisningsmetoder Læringsportaler Udstyr og materialer Censur/censorring Medarbejderkompetencer Kompetenceløft Elevgrundlag Efter Leavitt Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 40