Fællesfaglig undervisning og Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi



Relaterede dokumenter
Fællesfaglig undervisning. i fysik/kemi, biologi og geografi

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte

Prøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING

Natur/teknologi 6. kl

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Fællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Når katastrofen rammer

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

UNDERVISNINGSPLAN FOR BIOLOGI 2014

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Udvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan?

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts Identitet og formål

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Årsfagplan for fysik/kemi 8. klasse

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Elevbrochure

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Fra mark til mund til mark

Kompetencemål for Biologi

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl.

Sprogfagene i forhold til forordning

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)

De første erfaringer med den fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Hedegårdsskolen 2015

Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

Tysk (2. fremmedsprog)

Læseplan for valgfaget spansk

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Eksamensreglement for

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Læseplan for valgfaget Naturfag. 10. klasse

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

EASY-A og Elevplan efter Reformen

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer.

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Fællesfaglige fokusområder

DALMOSE SKOLE. Valg og profilfag

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Transkript:

Fællesfaglig undervisning og Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi København den 21. oktober 2015

Naturfaglig kompetence Evne og vilje til handling, alene og sammen med andre, som udnytter naturfaglig undren, viden, færdigheder, strategier og metaviden til at skabe mening og autonomi og udøve medbestemmelse i de livssammenhænge, hvor det er relevant (Dolin, Krogh & Troelsen 2003, s. 72) Fagformål for Stk. 2... Elevernes interesse og nysgerrighed over for. skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 2

Fælles Mål naturfagene Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Undersøgelse Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Modellering Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Perspektivering Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 1 2 3 Kommunikation Eleven kan xxx Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 4

Sammenhæng mellem naturfagene Naturfagene har en stor fællesmængde i det faglige indhold, i arbejdsmetoder og erkendelsesmæssigt. Et af de fælles kendetegn er bl.a. naturvidenskabelige metoder, fx Undren og formulering af problemstilling Hypoteseopstilling Testning af hypotese ved kontrollerede undersøgelser data Konklusion (verificering/falsificering) på grundlag af de empiriske data mulige fejlkilder? Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 8

Sammenhæng mellem naturfagene Sammenhæng på tre niveauer, fx: 1. Kompetencer og naturfaglige mål 2. Samme faglige forhold set fra fagenes forskellige synsvinkler fx lys-bølger-brydning-øjet-synsopfattelse fødevarer-konservering-protein/fedtstof/kulhydrat-fordøjelse vejr og vejrfænomener Stofkredsløb 3. Komplementære forhold fx fødevareproduktion/landbrug miljøproblemer energi og energiomsætning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 9

Fællesfaglige fokusområder Produktion ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Andre eksempler på fællesfaglige fokusområder: Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø Affaldsproduktion/-behandling og genbrug i forskellige samfund Megabyer og deres forsyning Økologi og bæredygtighed i skolehaven En rejse ud i rummet Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 10

Planlægningen fællesfaglige undervisningsforløb Fællesfaglige undervisningsforløb Fysik/kemi + biologi + geografi Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 12

Indledende overvejelser - i dialog med eleverne! Hvilke læringsmål brugbare for eleverne? Hvad er fokusområdet? Hvad handler dette om? Hvorfor er det vigtigt? Relevans! For hvem er det vigtigt? eksemplarisk Hvad ved vi i forvejen? Hvad vil vi gerne finde ud af? Vigtigt: vær kritisk! Hvilke rammer gælder for arbejdet? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

Overordnede læringsmål fra årsplan Eleverne kan sammenligne klimaet i forskellige klimazoner Eleverne kan undersøge og sammenligne forskellige energiformer Eleverne kan relatere tyngdekræfter og bevægelser i rummet til Newtons love Eleverne kan sammensætte måltider ud fra viden om kroppens nærings- og energibehov Eleverne kan sammensætte motionsprogrammer ud fra viden om kroppens fysiologi Eleverne kan ud fra modeller vurdere drikke- og spildevandsløsninger Eleverne kan formidle løsninger på en naturfaglig problemstilling ved brug af egnede medier Fællesfagligt fokusområde: En rejse ud i rummet Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

En problemstilling Er årsagssøgende, fremadrettet og kan ikke kun besvares med ja eller nej Kan f.eks. tage udgangspunkt i: Hvor kommer det fra? Hvorfor opleves det sådan? Hvad indeholder det? Hvordan hænger det sammen? Hvad fører det til?? En problemstilling bør kunne lægge op til overvejelser om løsninger og er et styringsværktøj i den efterfølgende arbejdsproces Ændringsbehov kan opstå undervejs i arbejdsprocessen 21-10-2015 Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

Frem mod en problemstilling Fire typer af spørgsmål skal stilles og søges belyst: Videns- og dataspørgsmål Forklarings- og forståelsesspørgsmål Holdnings- og vurderingsspørgsmål Handlingsspørgsmål Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

Fælles undren vha. Padlet Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

Videns- og dataspørgsmål Hvad er? Hvem er? Hvor er? Hvilke? Hvad er en planet? Hvad spiser astronauter? Hvem er egnet til at blive astronauter? Hvor er den nærmeste planet, der er mulig at bebo? -> Hvilke kriterier er der for mulig at bebo? Hvilke afstande taler vi om, når vi taler rejser i rummet? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

Forklarings- og forståelsesspørgsmål Hvorfor? Hvordan kan det være? Hvorfor vil vi gerne rejse ud i rummet? Hvordan kan det være, at en raket skal bruge så meget brændstof? Hvordan kan man rense vand, så man har rent drikkevand på hele turen? Hvordan påvirker det kroppen at være vægtløs? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

Holdnings- og Vurderingsspørgsmål Egne holdninger og vurderinger? Andres - folks - samfundets? Er det forsvarligt at bruge så mange ressourcer på rumrejser, når der findes masser af problemer på Jorden? Hvad synes andre: Er rumforskning vigtigt? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

Handlingsspørgsmål Hvad kan/skal/bør der gøres? Og af hvem? Hvad betyder den tidligere situation for det, der kan gøres nu og i fremtiden? Hvordan sikres gode løsninger? Hvordan opbygger vi en bæredygtig fødevareforsyning på en anden planet? Hvordan sikrer vi drikkevand på en anden planet? Hvad kan vi gøre her og nu, for at det ikke i fremtiden ligefrem er nødvendigt, at rejse ud og bebo andre planeter? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

Formulering af problemstilling Stil mange spørgsmål Sortér spørgsmålene i kategorier, som ordnes i forhold til hinanden Skriv spørgsmålskategorierne sammen i en eller få sætninger Sortér evt. igen Er der indbyrdes modstridende forhold uoverensstemmelser? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

Hjælp til formulering af problemstilling Hvordan kan det være, at, når? Og på hvilken måde kommer det os ved? Hvad er årsagen til, at sker, når? Hvilke løsninger kan der udvikles? Hvordan hænger sammen med, hvis? Hvorfor sker der, når? Hvad kan årsagen være? Er det rigtigt, at? Hvordan kan det ændres, og hvem vil det have konsekvenser for? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

Proteiner, kulhydrater, fedt Hygiejne Motion Sundhed Fæces Kroppens nærings- og energibehov Kroppens fysiologi Affaldsstoffer Urin Måltider På rejse i rummet Vandforsyning Spildevand?? Drikkevand Rumprogrammer Raket At finde vej i rummet Politisk-økonomiske forhold Brændstof Tyngdekraft Atmosfæren Geografisk opsendelsessted Vejr og klima Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen 21-10-2015

Fællesfagligt fokusområde Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 25

Eksempel på problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 26

Organisering af et fælles naturfagligt undervisningsforløb Eksempel på ramme: 8. klasse, 5 uger, alle ugentlig naturfagslektioner (5 x 5 = 25 lek.) + 1 hel naturfagsdag undervejs (8 lektioner) Uge 1 Uge 2-3 Uge 3-5 Fælles opstart og rammesætning, herunder med tydelige læringsmål og fælles undren Formulering og begyndende undersøgelser af problemstillinger m. tilhørende fagspecifikke arbejdsspørgsmål Lærerteamet giver løbende vejledning til elevgrupperne Selvstændigt elevarbejde med undersøgelser af problemstilling (løbende vejledning) Mulighed for praktiske undersøgelser, feltundersøgelser, virksomhedsbesøg Relevante faglige kurser m. udgangspunkt i læringsmålene for uv.forløbet Løbende opsamling på kurser fokus på den faglige relation til gruppernes problemstillinger m. tilhørende arbejdsspørgsmål Selvstændigt elevarbejde med undersøgelser af problemstilling (løbende vejledning) Mulighed for praktiske undersøgelser, feltundersøgelser, virksomhedsbesøg, ekstra faglig kurser Aflevering af elevportefølje, efterfuldt af evaluering fx elevresponsgrupper og lærer-elev feedback Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen Side 28

Eksempel på rammesætning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 29

Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold til at søge videreuddannelse med fokus på naturvidenskab. 2. Et prøvesystem hvor der også i biologi og geografi kan prøves i kompetencer 3. En prøve i fysik/kemi, biologi og geografi som kan prøve i de fælles naturfaglige kompetencer, de naturfaglige mål og de fælles faglige fokusområder. 4. En videreudvikling af prøven i fysik/kemi, men med et øget fokus på elevernes færdigheder til selv at undersøge naturfaglige problemstillinger. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 30

Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. En fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som frivilligt alternativ til den eksisterende praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi i skoleåret 2015/2016 og som permanent prøveform fra skoleåret 2016/2017. 2. En skriftlig udtræksprøve i fysik/kemi (selvrettende) indføres fra skoleåret 2015/16 for de skoler, der vælger at afholder den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og som permanent prøveform fra skoleåret 2016/17. 3. Forsøg i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 med en matematisk-naturfaglig projektopgave. Forsøget evalueres i efteråret 2017. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 31

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Prøven tilrettelægges således, at eleverne udarbejder en selvvalgt problemstilling inden for et lodtrukkent fokusområde Fokusområdet skal have en sådan karakter, at det giver mulighed for at arbejde med et fordybelsesområde, der inddrager alle naturfag i relevant omfang Forberedelsen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med lærervejledning Prøven er praktisk/mundtlig Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2-3 elever Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 32

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Lodtrækning Tidligst den 1. april skal eleverne trække lod individuelt eller i grupper mellem minimum 4 fokusområder Opgivelser: Alsidigt sammensat stof dækkende 4 fælles kompetenceområder Organiseres tværfagligt i minimum 4 forskellige fokusområder Skal omfatte tekster og minimum 3 eksempler på andre udtryksformer end tekst Skal repræsentere stof fra 9. klasse og kan omfatte stof fra 8. klasse Fordelt mellem fagene i forhold til vejledende timetal Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 33

Problemstilling og arbejdsspørgsmål Inden for det trukne fællesfaglige fokusområde formulerer eleven/eleverne en naturfaglig problemstilling Arbejdsspørgsmål til belysning fra både biologi, fysik/kemi og geografi Læreren/lærerne vejleder eleverne og skal godkende både naturfaglig problemstilling og arbejdsspørgsmål Den naturfaglige problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål afleveres til eksaminator(erne) Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 34

Uddybende spørgsmål Eksaminator(erne) udarbejder et antal (for elevene) ukendte og uddybende spørgsmål Spørgsmålene kan stilles til eleverne mhp at synliggøre elevens naturfaglige kompetencer i sammenlignelige kontekster Opgivelser, elevernes naturfaglige problemstillinger med arbejdsspørgsmål og uddybende spørgsmål sendes til censor senest 14 dage før prøven Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 35

Prøveforløbet To timer inkl. karakterfastsættelse 4-6 elever ad gangen Elever/grupper, som er til prøve samtidig i lokalet, arbejder med hver deres naturfaglige problemstilling Ved prøvens begyndelse afleverer eleverne en oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling forventes belyst Oversigten kan både bestå af tekst og illustrationer og danner udgangspunkt for prøveafholdelsen Alle hjælpemidler må benyttes Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 36

Eleven prøves i hvor høj grad denne udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig viden med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi, og geografi kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 37

Hvordan vurderes naturfaglig kompetence under prøven? Dybde Bredde Færdighed og viden i forhold til egen problemstilling Færdighed og viden i forhold til ukendt kontekst Stillingtagen til løsnings- og handlemuligheder Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 38

Digitale, selvrettende prøver Fokus på de enkelte fags kernefaglighed Fra skoleåret 2016/2017 i udtræk: biologi fysik/kemi geografi mdt. matematik idræt Skoleåret 2015/2016: fysik/kemi indgår kun udtrækspuljen, hvis klassen skal til den frivillige, fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 39

Ledelse og organisation Fællesfaglig undervisning Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fagfordeling Fagteam struktur Skemaorganisering Prøveforberedelse Lokaler Undervisningsmetoder Læringsportaler Udstyr og materialer Censur/censorring Medarbejderkompetencer Kompetenceløft Elevgrundlag Efter Leavitt Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 40