Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum

Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum Et projekt under Regeringens program for brugerdreven innovation Fase 1 & 2: aug. - dec. 2007 Vol 1-1

i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Titel: i-sit Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum. i-sit-projektet er medfinansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen under programmet for brugerdreven innovation, den strategiske indsats. Temaområde: Ældre og funktionshæmmede. Projektholder: Lone Kobberholm Storgaard, DESIGN CONCERN A/S. Samarbejdspartnere: Karin Bendixen er ergoterapeut, journalist (DJ) og indehaver af Bexcom. Tlf. +45 30 23 66 55, k.bendixen@bexcom.dk, www.bexcom.dk Bexcoms rolle: Bexcom bidrager bl.a. med viden om mennesker med funktionsnedsættelse, Design for Alle-metoder og står for udførelse af brugerinddragelse. Virksomheden er desuden ansvarlig for projektets kommunikation. Rikke Christensen er produktionsingeniør og chef for Gabriel s forretningsenhed InnovationMaster. Tlf. +45 96 30 31 00, rikke.christensen@gabriel.dk, www.gabriel.dk Gabriels rolle: At bidrage med viden om innovation i tekstilbranchen samt medvirke til udvikling af intelligente tekstiler til et nyt sidde/hvilemøbel. Desuden bidrager Gabriel til formidling af projektet. Hanne Troels Jensen er Cand. Merc. og leder af TEKO Videncenter og Videncenter for Intelligente Tekstiler (VIT). Tlf. +45 96 26 71 17, htj@teko.dk, www.teko.dk VITs rolle: At bidrage med viden om intelligente tekstiler samt mulighederne for at anvende intelligente tekstiler i et nyt sidde/hvilemøbel. Desuden bidrager Videncentret til formidling af projektet. Betina Simonsen er Cand. Merc. og direktør for Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT). Tlf.+45 9616 62 00, betina@moebelcenter.dk, www.moebelcenter.dk UMTs rolle: At bidrage med viden om møbelbranchen, innovation i møbelbranchen og brugerdrevne innovationsmetoder. UMT bidrager desuden med formidling af projektet. Lone Kobberholm Storgaard er Ph.D., industriel designer og leder af af DESIGN CONCERN A/S. Tlf. +45 86 76 10 22, lks@designconcern.com, www.designconcern.com DESIGN CONCERNs rolle: DESIGN CONCERN er initiativtager og projektansvarlig for i-sit-projektet og bidrager bl.a. med viden om udvikling af produkter med udgangspunkt i mennesker med nedsat funktionsevne samt projektets hjemmeside. Rapporten er samlet og redigeret af Karin Bendixen og Lone Kobberholm Storgaard. Citat er tilladt med tydeligt kildeangivelse. Dokumentet er sat med Verdana, 9 pt. Århus, DK, februar 2008 ISBN: 978-87-991520-1-0 www.i-sit.dk 2 i-sit

Indholdsfortegnelse Forord s. 4 Indledning s. 6 Konklusion s. 9 Om brugerdreven innovation s. 11 Del 1: Brugere s. 17 Del 2: Stolen og om at hvile sig s. 29 Del 3: Teknologier s. 51 Del 4: Marked s. 57 Del 5: Metoder til brugerdreven innovation s. 72 Litteraturliste s. 98 Bilag: s. 106 Bilag A: Udvikling i forventet restlevetid Bilag B: Tekoanalyse 2007 Bilag C: Design for Alles rødder Bilag D: Om i-sit navn og logo www.i-sit.dk i-sit 3

i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Forord i-sit projektets mål er at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler til 50+ og ældre med aldersrelaterede funktionsnedsættelse med brugeren i centrum. Projektet er et af de 12 første projekter, der i foråret 2007 har fået tildelt midler under Regeringens program for brugerdreven innovation. 1 Denne rapport er i-sit projektets første, og resultatet af projektpartnernes arbejde i fase et og to; research og vidensafklaring i forhold til sidde/hvilemøbler og kortlægning af eksisterende metoder. Projektet har en empirisk tilgang og er ikke et videnskabeligt forskningsprojekt. Det er et tværbranche og tværfagligt samarbejdsprojekt med en møbelproducent, en møbeltekstilproducent, Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT), Videnscenter for Intelligente Tekstiler (VIT), en Design for Alle og brugerekspert, en kommunikationsvirksomhed samt en designvirksomhed, som har fokus på brugerbehov, se side 2. Hver part har stor viden indenfor sit felt, og projektgruppens samlede viden benyttes aktivt under hele projekt-forløbet. Det er netop denne tværfaglighed, der skal sikre partnerne en ny og bred viden om kunder, brugere, det at sidde/hvile, materialer, marked og brugerdrevne innovationsmetoder dels til brug i det daglige arbejde, og dels give projektgruppen en fælles platform for projektets videre arbejde. Rapporten og dens bilag er derfor detaljeret med henblik på at give de enkelte partnere i projektet indsigt og viden bag om de andre fagområder. Projektet løber over en periode på 29 måneder fra august 2007 til december 2009. Projektet er inddelt i seks faser: Fase 1: Vidensafklaring Fase 2: Eksisterende metoder Fase 3: Brugerbehov Fase 4: Ideudviklings- og innovationsudviklingsfase Fase 5: Prototype og test Fase 6: Vidensformidling. Vidensformidling og kommunikation er vægtet højt i projektet. Derfor er der bl.a. udarbejdet en kommunikationsstrategi for projektet, som løbende opdateres og projektet fik som noget af det første et navn: i-sit, logo og egen website www.i-sit.dk. Se bilag D. 1 www.ebst.dk/brugerdreveninnovtation.dk 4 i-sit

Ideen til projektet er affødt af resultatet og de indsigter, der opstod i forbindelse med projektet Alrummet Rummet for Alle, 2006. Et projekt støttet af Gigtforeningen og medfinansieret af Design Concern A/S og Bexcom. Gennem research og brugerinterview belyste og synliggjorde Alrumsprojektet gigtramtes behov for funktionelt og fremtidsrettet boliginventar i det multifunktionelle alrum. Rapporten Alrummet Rummet for Alle konkluderede, at ældre og funktionshæmmede hellere vil acceptere en funktionsnedsættelse end at benytte hjælpemidler og det inventar, der er til rådighed på markedet, som de opfatter som grimme. 2 Udfordringen består altså i at udvikle et sidde/ hvilemøbel, som bl.a. tilgodeser ergonomi, funktion, æstetik, fleksibilitet og immaterielle behov til en ny og mere modefokuseret generation af ældre med anvendelse af brugerdreven innovation. Rapporten gør ikke krav på at være udtømmende. Lone Kobberholm Storgaard og Karin Bendixen Århus, marts 2008 Projektet er inddelt i seks faser. Denne rapport beskriver fase 1 & 2: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 2 Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov. i-sit 5

i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Vore dages alderdom stritter imod. I stedet for at blive gamle, som de skal, tager de på golfferie, farver deres hår og investerer deres penge i aktier. Citat: Mathilde Walter Clark Indledning Brugerdreven innovation er på dagsordenen i Danmark, og har for alvor været det siden rapporten fra FORA Brugerdreven innovation, resultater og anbefalinger 3 fra 2005 blev lanceret efterfulgt af regeringens debatoplæg Konkurrencekraft og innovation - vision og strategi til Globaliseringsrådet i marts 2006. 4 Og endelig lanceringen af programmet for Brugerdreven innovation i foråret 2007, som dette projekt er et af. i-sit projektet tager, som nævnt, afsæt i rapporten Alrummet Rummet for Alle, der konkluderer, at brugere, deres pårørende og fagfolk efterspørger møbler og inventar, som har såvel funktionel som æstetisk værdi. Ældre og funktionshæmmede accepterer hellere en funktionsnedsættelse end at benytte hjælpemidler og inventar, som de opfatter som grimme. 5 En midaldrende kvinde udtaler i projektet: Det er simpelthen et kæmpe arbejde. Når man skal ud og købe møbler, som skal være funktionelle og passe ind i et hjem. Sådan nogen Otium stole er jo klodsede at få ind i sit hjem, man kan heller ikke komme rundt om dem, når man skal støvsuge, og de passer ikke ind i et ungt hjem. Og stofferne er simpelthen så grimme. 6 Brugerdreven innovation kræver et mere nuanceret syn på mennesket end det, som Leonardo da Vincis idealmenneske og proportioneringssystemet Le Modulor har efterladt os. Gennemsnitsmennesket findes ikke. Udfordringen er tværfaglig viden- og samarbejde, medinddragelse af en bredere gruppe af slutbrugere i designprocessen 7 og et indblik i den kontekst et produkt anvendes i. Lysten til at dele viden og se og kombinere tingene fra andre og skæve vinkler. En udfordring, der giver et større markedspotentiale også set i lyset af de store demografiske ændringer de kommende år. En tendens, når mainstream produkter skal udvikles, er, at det udelukkende er de velfungerende og raske, der tages udgangspunkt i i designprocessen. I den anden ende af skalaen udvikles hjælpemidler. Men der er en zone herimellem. De to yderpunkter kan komme tættere på hinanden. Dels ved at udnytte viden fra begge områder, dels ved at inddrage en langt bredere bruger/ kundegruppe, nemlig ældre og mennesker med funktionsnedsættelse i design- 3 Rosted, Jøgen: Brugerdreven innovation, Resultater og anbefalinger, København 2005. 4 Regeringen: Danmark i den Globale Økonomi. Konkurrencekraft og innovation - vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 2.-3. februar 2006. Januar 2006. 5 Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov. 6 Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov s. 41. 7 Bendixen, Karin Barrierer en udfordring, Design DK, Dansk Design Centres tidsskrift 2:2001. 6 i-sit

processen. På den måde sikres det, at slutprodukterne også tilgodeser en langt bredere kundegruppes krav. Projektets formål er at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler, som tager udgangspunkt i ældre og funktionshæmmedes behov. Et produkt, der har implementeret målgruppens krav og behov, og som samtidig lever op til æstetiske krav og kan indgå i 50+ kundegruppens hjem uden at signalere plejehjem eller specialmøbel. 50+ er en stor og bred målgruppe, der dækker de unge raske ældre og ældre, som har forskellige typer af funktionsnedsættelse. Det kan være aldersbetinget eller erhvervet f.eks. nedsat syn, hørelse, mobilitetetsproblemer. Mennesker med svær funktionsnedsættelse indgår ikke i projektets målgruppe. Aldersgruppen 50+ udgør i dag 35 pct. af befolkningen, og i de kommende år vil gruppen stige til 45 pct. 8 Der er derfor god grund til at fokusere på gruppen af ældre. Resultatet af i-sit projektets første fase viser, at det er nyt for møbel- og tekstilbranchen at arbejde sammen med kunden, forretning, virksomheder med brugerviden og til dels også eksterne designvirksomheder. Traditionelt arbejder møbel- og tekstilbranchen sammen med en producent, en leverandør og en kunde, og det er meget almindeligt, at en virksomhed selv udvikler et møbel. Det har overrasket. I møbel- og tekstilbranchen er der heller ikke tradition for at arbejde tværfagligt eller at indtænke den nye gruppe af ældre og brugere med funktionsnedsættelse i designprocessen og produktionen. Så selv om markedet kan se ud til at bugne af stole, kan man spørge sig, om det er de rigtige. Meget tyder på, at der gennem brugerdreven innovation kan tænkes mange flere funktioner ind i produkterne med de mange teknologier, vi har i dag - hvis det er dét brugerne har behov for. Trods det, at projektets mål er, at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler til ældre og funktionshæmmede, er projektgruppen åbne over for, at projektet måske slet ikke ender med et decideret sidde/hvilemøbel, men med en anden type møbel eller måske et koncept. Det er noget af det brugerundersøgelsen skal afdække. 8 www.inspirum.dk/content/view/17/lang,da/ i-sit 7

i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Brugerdreven innovation er gennemgående for i-sit projektet fra første til sidste fase. Dvs. at projektet tager udgangspunkt i en undersøgelse af brugernes erkendte såvel som ikke erkendte behov. Disse brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning i relation til siddemøbler. De forskellige input skaber en positiv synergieffekt, som er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Sammenhængen er illustreret på figuren til venstre. Brugerdreven innovation rummer viden om teknologi, forretning og brugerbehov. Inspireret af D. School, IDEO og INTEL. Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig. SUSY-2000 undersøgelsen viste, at godt halvdelen af voksne danskere opholder sig mindst 16 timer dagligt i boligen, og godt 90 procent er mindst 13 timer dagligt i boligen. I alt rapporterer 12,9 procent af den voksne befolkning, at de har stillesiddende fritidsaktivitet dvs. læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. De største andele med stillesiddende fritidsaktivitet ses i de to ældste aldersgrupper og blandt mænd i aldersgruppen 25-44 år. Researchen i dette projekts første fase har yderligere understreget, at der trods mange stole på markedet stadig er et behov for udvikling og innovation, hvor brugeren spørges og hvor den tværfaglige viden sættes i spil. I rapporten findes konklusion på side 9. Herefter er rapporten delt op i fem dele, men indledningsvis har vi valgt at gennemgå brugerdreven innovation og Design for Alle, da det er to væsentlige og styrende parametre gennem projektet. Under brugerdreven innovation gennemgår vi et par forskellige tilgange til brugerdreven innovation samt projektets forståelse af begrebet. Del 1: Brugeren Del 2: Stolen og om at hvile sig Del 3: Teknologier Del 4: Marked Del 5: Metoder til brugerdreven innovation I appendiks kan man hente detaljeret informationer bl.a. over forskellige materialer inden for møbelindustrien. God læselyst. 8 i-sit

Konklusion i-sit projektgruppen har gennemført en omfattende og detaljeret research og videnafklaring inden for flg. områder: brugeren - seniorer og ældre med/uden aldersrelateret funktionshæmning stolen & aktiviteten at sidde teknologier marked metoder til brugerdreven innovation med det formål at skabe en tværfaglig, fælles vidensplatform for det videre projekt og samarbejde. Nye forventninger fra seniorer Den demografiske udvikling viser, at antallet af ældre vil stige uafbrudt de næste ca. 40 år. De ældre vil stille forventninger om, at blive længst muligt i egen bolig, hvor de ønsker at klare hverdagens opgaver selv - også i tilfælde af tab af funktionsevne. De ønsker produkter, der på samme tid er velfungerende og æstetiske. Med hensyn til de aldersrelaterede funktionsnedsættelse er det vigtig, at have fokus på, at dårligt udformede produkter er med til at skabe barriere for brugeren uanset alder. Der findes ikke én rigtig arbejdsstilling eller hvilestilling. Det handler om, at produktet skal give brugeren mulighed for at ændre og variere stilling. Dog har der inden for kontormøbler været stillet særlige arbejdsmiljø og ergonomiske krav til den korrekte kontorstole, hvilket har betydet en større udvikling og bevidsthed om funktioner og design inden for kontorstole. Det samme har ikke gjort sig gældende inden for sidde/hvilemøbler. Fleksible produkter og ny teknologi vil i fremtiden fylde mere og mere i vores hverdag med f.eks. IT i alting og intelligente tekstiler. Nye typer af produkter og serviceydelser vil efterspørges og se dagens lys. Men der er behov for at den hidtidige teknologistyrede innovation suppleres med brugerdreven innovation, hvor brugernes erkendte og ikke erkendte behov afdækkes og inddrages i udviklingen. i-sit 9

i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Fire ud af fem danskere tror de bliver over 80 år, mens godt en fjerdedel er overbeviste om, at de nok skal passere de 90 år. Samtidig forventer halvdelen af alle danskere at være aktive indtil de runder de 80... Citat: Magasinet Tænk Fremad, Danica Pensions kundemagasin nr. 1 2006. Mangel på radikal udvikling Siden 2002 har der ikke har været nogen epokegørende udvikling inden for tekstil- og møbelindustrien. Branchen har primært fokuseret på at forbedre og videreudvikle eksisterende teknologier. Inden for tekstilindustrien kan eksempelvis nævnes indbygget mobilteknologi og sensorer. Den radikale udvikling baseret på de faktiske brugerbehov er endnu ikke blevet lanceret, og branchen ved ikke hvordan. Således har branchen hidtil primært været prisog teknologidrevet. Selv om der spores en øget interesse for mulighederne inden for intelligente tekstiler, er det store kommercielle gennembrud ikke set endnu, og der er stadig en vis portion skepsis blandt forskere og fagfolk, når vi taler om f.eks. nanoteknologi. Men området, der endnu er nyt, spås store muligheder for udvikling. Salg til slutbrugerne Vi kan konkludere, at der hos SMVére i møbelbranchen indimellem udvikles nye møbler, som aldrig når ud til slutbrugeren. Grunden er, at det er indkøberne, som ofte beslutter om en ny stol skal i butikkernes sortiment. De ser f.eks. en ny stol på en messe og vurderer, om den er interessant eller ej uden at slutbrugeren er blevet spurgt. De træ- og møbelproducenter, som sælger direkte til slutforbrugerne, har større fokus og mulighed for at kigge på, hvilke behov slutforbrugerne har. Informationer og evt. ændringer i behov bliver hurtigt meldt tilbage i organisationen, som hurtigere kan reagere på informationerne. Det store kommercielle potentiale Vi kan konkludere, at der er et stort behov for at sætte fokus på metoderne til brugerdreven innovation for at løfte tekstil- og møbelbranchen til et nyt og højere niveau. Og at der findes et stort marked for at udvikle velfungerende sidde-/hvilemøbler til det private marked som tager afsæt i brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. 50+, seniorer, de ældre er det store kommercielle potentiale. Her tegner sig et broget billede af dagens seniorer og fremtidens ældre en købestærk gruppe, som ikke kan sættes i bås. Der er derfor behov for at redefinere vores opfattelse af ældre og de produkter der tilbydes, samt at afdække deres erkendte og ikke erkendte behov gennem relevante brugerdrevne innovationsmetoder - hvilket vil blive gennemført i i-sit projektets næste fase tre. 10 i-sit

Om brugerdreven innovation Brugerdreven innovation er et af tidens populære emner og fremhæves som midlet til at bevare et rigt samfund. Brugerdreven innovation er ikke et nyt fænomen. Mange af elementerne, i det vi i dag kalder brugerdreven innovation, er kendte, men kombinationen af metoder og tværfaglighed samt det at kæde innovation sammen med nye forretningsområder og arbejde målrettet med innovation, og dermed forsøge, at være et hestehoved foran konkurrenten, er ny. På en konference i 2006 Indsigt i brugerdreven innovation sagde økonomiog erhvervsminister Bendt Bendtsen følgende om brugerdreven innovation: Brugerdreven innovation handler om at lære i dag, hvad brugerne har behov for i morgen. Det er der flere veje til. Det handler om at forstå brugernes reelle behov og ønsker samt om at benytte brugernes egne erfaringer, når vi udvikler og opfinder nye produkter. På den måde målretter vi innovationen mod fremtidens behov. 9 Brugerdreven, forskningsdreven og prisdreven innovation Innovation er et vidt begreb: Iflg. OECDs definition dækker innovation over alle de aktiviteter der har som mål at introducere nye eller markant forbedrede produkter og processer på markedet - eller internt i en virksomhed. En innovation skal være ny for virksomheden men den behøver ikke at være ny for markedet. FORA har analyseret den danske innovationsindsats gennem tre former for innovation: den brugerdrevne, den forskningsdrevne og den prisdrevne. 10 If I asked the customers what they want they would say a faster horse. Citat: Henry Ford. Foto: http://en.wikipedia.org/wiki/ Henry_Ford Brugerdreven innovation og Design for Alle Brugerdreven innovation og Design for Alle har flere lighedspunkter. Brugeren er i centrum, og det er dennes erkendte og ikke erkendte behov, der er afgørende for en succesfuld designproces og slutproduktet. Tværfaglig viden og tværfaglighed er et andet vigtigt element og er central for metodevalg. Ligesom synet på brugeren eller kunden er mere differentieret. Da Design for Alle er central i dette projekt gennemgår vi konceptet, forskellige tilgange til brugerdreven innovation og ser på, hvordan møbel- & tekstilvirksomhederne anvender brugerdreven innovation. Sidst i afsnittet redegør vi for projektets forståelse af brugerdreven innovation. 9 Økonomi- og erhvervsministerens tale ved Økonomi- og Erhvervsministeriets konference Insight i brugerdreven innovation 2006 den 6. juni 2006 10 Artiklen Portræt af innovations-danmark: Kundefokus og kreativitiet er vores styrker. i Man dag Morgen nr. 37, Tema: Det nytænkende Danmark. i-sit 11

i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Brugernes innovative potentiale er enormt og er relevant for alle brancher. 75% af de produkter, som virksomhederne selv udvikler, slår fejl, så den traditionelle metode til produktudvikling er fuld af fejl og desuden meget kostbar. Til sammenligning er brugernes egne innovationer målrettet mod et behov, som virksomhederne ikke engang kender, men som ikke desto mindre findes. Citat: Eric von Hippel i ugebrevet Mandag Morgen nr. 14, 2005. Brugernes behov i morgen Professor Anders Drejer, Strategy-Lab ved Aarhus School of Business, der har beskæftiget sig med innovation gennem flere år, skriver i en klumme Brugerdrevet innovation - det store dyr i åbenbaringen i efteråret 2005 bl.a. følgende om brugerdrevet innovation i relation til produktudvikling, at det: - er positivt anderledes end andre ydelser i markedet - overrasker kunderne og løser kundens problemer i morgen - er baseret på en dyb forståelse af markedet - skaber åbenlys værdi for kunden - er baseret på en forretningsmodel for at tjene penge på innovationen - er baseret på kreativ anvendelse af teknologi snarere end grundforskning - skabes i en flerhed af fagligheder hvor noget, men ikke alt, er design - ikke er støtteberettiget i bagudskuende støtteprogrammer 11 Mange opfatter innovation som noget, der kan være svært at opnå, fordi innovation også opfattes som udvikling af et produkt, som verden aldrig tidligere har set. Anders Drejer skriver endvidere i sin klumme: For at noget skal være brugerdrevet innovation, skal det imidlertid definitorisk overraske kunderne og konkurrenterne. ( ) I kombination med, at brugerdrevet innovation er baseret på en forståelse af markedet, kan man tillade sig at sige, at brugerdrevet innovation opfylder kundens behov i morgen snarere end i dag. Dermed sagt, at brugerdrevet innovation opfylder kundebehov, som kunderne måske endnu ikke har erkendt, at de faktisk har endnu. Men ud fra organisationens markedsforståelse er det i nogle tilfælde muligt at finde disse behov. Sommetider kan man samarbejde med såkaldte lead users førende brugere om fremtidens kundebehov. Andre gange kan man finde behovene via scenarier eller via kreativ tænkning. Det kræver blot, at man har en dyb forståelse for kunderne og er i stand til at tænke ud af boksen omkring sine ydelser netop til kunderne. Sommetider er fremtidens kunder også nogle andre end organisationens nuværende kunder igen er det noget, der overrasker for nu ikke at sige chokerer. 12 11 Brugerdrevet innovation - det store dyr i åbenbaringen af Anders Drejer. www.asb.dk/re search/centresteams/projects/strategy-lab/nyhedshjoernet/klumme/ maanedens_klumme_nov_2005.aspx 12 www.asb.dk/research/centresteams/projects/strategy-lab/nyhedshjoernet/klumme/ maanedens_klumme_nov_2005.aspx 12 i-sit

Viden om brugerbehov, teknologi og marked I rapporten: Danmarks Erhvervsråds handlingsplan for brugerdreven innovation illustreres og beskrives brugerdreven innovation på flg. måde: Brugerdreven innovation tager udgangspunkt i undersøgelser af brugernes behov både de erkendte og de ikke-erkendte behov. Denne viden om brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning. I den brugerdrevne innovation kombineres således teknologiske kompetencer til at udvikle og producere produktet eller servicen med forretningsmæssige kompetencer til at skabe en forretning omkring produktet eller servicen samt kompetencer til at forstå brugerbehov. En systematisk tilgang - EBST og brugerdreven innovation Erhvervs- og byggestyrelsens, EBST, tilgang til brugerdreven innovation er bredere og lidt blødere formuleret end Anders Drejers tilgang. EBST definerer brugerdreven innovation som en systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser, processer, organisationsformer mv., der bygger på udforskning eller inddragelse af brugeres liv, identitet, praksis eller behov, herunder ikke-erkendte behov, som forventes senere at komme til udtryk som efterspørgsel fra større brugersegmenter. Ved brugere forstås bredt; forbrugere, kunder, virksomheder, samarbejdspartnere, leverandører eller borgere. Ved udforskning og inddragelse forstås f.eks. observation, samtale eller brugernes aktive deltagelse i løbet af hele innovationsprocessen. I EBSTs definition ligger også at innovation kan være læring i selve den deltagende virksomhed og mellem virksomhederne/projektpartnerne: 13 Programmet skal yde et væsentligt bidrag til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative. Føre til øget vækst i de deltagende virksomheder, øget brugertilfredshed og/eller øget effektivitet i de offentlige institutioner. Resultere i udvikling af nye produkter, serviceydelser og koncepter. Og / eller styrke medarbejdernes forudsætninger for at tage aktivt del i innovationsarbejdet. Det kan f.eks. være i form af kompetenceudviklingsforløb for en branche eller en medarbejdergruppe. 13 EBSTs programpræsentation, intromøde, Ålborg, maj 2007. i-sit 13

i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Møbel- & tekstilvirksomhederne og brugerdreven innovation Brugerdreven innovation er en bevægelse væk fra traditionel produktudvikling. Inden for møbel- og tekstilvirksomhederne starter det med den individuelle designers visioner om næste kollektion. Den er baseret på trend-research herimod en sammenhængende ændring af forretningsgange, så viden om brugerne bliver tilført på alle stadier af produktudviklingen i mange former og ad mange kanaler. Der bliver forsket meget i brugerdreven innovation, men det virker ikke som om brugerdrevne innovationsmetoder har vundet stor indpas i tekstilindustrien. Den forskning, der foregår nu inden for brugerdreven innovation, er organiseret som et samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og virksomheder for at stimulere et samarbejde mellem forsknings- og forretningsviden. Behovet og mulighederne for at arbejde med brugerdreven innovation beror på, hvilken branche man tilhører. Tekstilindustrien er typisk beskrevet som domineret af forskningsdreven innovation, mens innovation i for eksempel beklædningsindustrien hovedsageligt er prisdreven. Det er ikke almindeligt for tekstil- og møbelbranchen at arbejde med brugernes behov. Derfor må man forudse, at branchen udelukkende vil udvikle sig ud fra de nye teknologier, som underleverandører udvikler. At den fortsætter med at være prisdreven og/eller, at man fortsætter med at anskue tekstilanvendelsen som gavepapirindpakning af møbler. Derfor er det yderst vigtigt at sætte fokus på metoderne til brugerdreven innovation for at løfte branchen til et nyt og højere niveau. Udsagn fra tekstilbranchen om brug af innovation I TEKO-analysen 2007, som er offentliggjort december 2007, har TEKO interviewet en lang række livsstilsvirksomheder herunder møbel-, tekstilog interiørproducenter. I analysen fremkommer en række interessante udsagn om virksomhedernes brug af innovation, herunder brugerdreven innovation. Det skal nævnes, at der i analysen ikke blev spurgt specifikt til brugerdreven innovation men begrebet innovation overordnet. Analysen viser dog, at en lang række af de adspurgte virksomheder efterspørger metoder til innovation og specifikke metoder til brugerdreven innovation. Se bilag bagerst. 14 i-sit

Designbranchen og brugerdreven innovation I designbranchen (industriel design) er det almindelig kotyme at udspørge og iagttage brugerne for at finde en brugergruppes erkendte og ikke-erkendte behov disse behov anvendes i designprocessen, når der designes og udvikles nye produkter og koncepter. Graden af, hvor omfattende og dybdegående arbejdet med afsøgning af brugerbehov er, afhænger af det aktuelle udviklingsbudget, som designvirksomheden har til rådighed. I designbranchen benyttes typisk antropologiske metoder til afdækning af brugerbehov. Design for Alle Design for Alle er design for menneskelig mangfoldighed, social deltagelse og lighed. Denne holistiske og innovative indgangsvinkel udgør en kreativ og etisk udfordring for alle planlæggere, designere, arkitekter, virksomheder, brancher, administratorer og politiske ledere. Målet med Design for Alle er, at give alle personer lige mulighed for at tage del i alle aspekter af samfundet. For at nå dette mål, skal de fysiske omgivelser, hverdagsgenstande, service, kultur og information kort sagt, alt hvad der er skabt af mennesker for mennesker være tilgængeligt og anvendeligt for alle i samfundet og modsvare den øgede menneskelige mangfoldighed. En Design for Alle løsning handler ikke alene om det enkelte produkt, men om den samlede helhedsløsning om at have en overordnet strategi på området. En Design for Alle løsning kræver en forståelse for problemfeltets bredde i form af viden om forskellige handicapgrupper og ældres funktionsnedsættelse. Brugeren/brugergruppen skal forstås bredt. Det handler ikke alene om den 30-årige raske og friske, men også inddragelse af de behov og krav (erkendte som ikke-erkendte), som ældre og mennesker med funktionsnedsættelse har. Ved at inddrage disse i designprocessen, kan vi udvikle produkter, der kan fungere for alle. Design for Alle indebærer en bevidst brug af analyse af menneskers behov og ønsker og kræver brugerinvolvering i alle stadier af designprocessen. (Metoden/r til brugerinvolveringen kan variere afhængig af det ønskede undersøgelsesområde og slutprodukt). Design for Alle stiller ligeledes krav til tværfaglighed og samarbejde på tværs af brancher m.v. Mere om Design for Alles rødder findes i bilag C. i-sit 15

i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 If you don t make mistakes you are not working with hard enough problems - and thats a big mistake. Frank Wilczec, Prisvinder i Fysik. Projektets definition af brugerdreven innovation I forhold til professor Anders Drejers beskrivelse af brugerdreven innovation i relation til produktudvikling kan vi ikke i i-sit projektet vide om vi kan nå frem til produkter, som verden aldrig tidligere har set. Det afhænger bl.a. af hvad projektets brugerundersøgelser viser. EBSTs definition er den overordnede tilgang til research og de metoder som i-sit projektet undersøger, afprøver og vil benytte sig af. Det samme gælder for forståelse af brugere, hvor projektet har særlig fokus på de forbrugere, kunder, borgere, der har en aldersbetinget funktionsnedsættelse. Jævnfør temaområder ældre og funktionshæmmede under den strategiske indsats, hvorunder projektet har fået midler. Desuden er det vigtigt for projektet at styrke læringen i de deltagende virksomheder, og det kan opnås på flere niveauer. For at skabe en fælles vidensplatform for projektets tværfaglige partnere har i-sit projektets fase 1 & 2 fokuseret på indsamling af viden om: brugerbehov, teknologi og forretning. Denne tilgang er inspireret af Danmarks Erhvervsråds handlingsplan om kompetencer i brugerdreven innovation, hvor afdækning af brugerbehov er det centrale udgangspunkt for innovationsprocessen. Men hvor de øvrige to kompetencer (viden om teknologi og marked) også er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Denne rapport viser resultaterne af i-sit projektets fase 1 & 2. i-sit projektets tværfaglige samarbejdspartnere har udført research og delt viden inden for alle tre felter: brugerbehov, teknologi og forretning samt om metoder og det at sidde. Afdækning af brugerbehov er centralt i i-sit projektet og fase 3 er dedikeret til afsøgning af erkendte og ikke-erkendte brugerbehov, og i projektets fase 3 eksperimenteres med forskellige metoder til brugerinddragelse. 16 i-sit

Del 1: Brugerne Projektets fokus er seniorer og ældre mennesker med en aldersrelateret funktionsnedsættelse. I dette afsnit definerer vi funktionsnedsættelse og handicap og beskriver nogle af de mest almindelige aldersrelaterede funktionsnedsættelser, der har indvirkning på en persons evne til at klare sig selv og gennemføre dagligdagens aktiviteter. Vi giver en oversigt over, hvilke sygdomme der figurerer hyppigst på statistikken over indlæggelser samt stigningen i vægt og højde hos befolkningen. Vi ser på den demografiske udvikling og på, at de kommende seniorer og ældre bliver en ny generation af købestærke ældre med nye værdier. En generation, som har ønske om at blive længst muligt i egen bolig, og selv klarer hverdagens opgaver. Vi gennemgår endvidere teknologiens betydning i hjemmet. Funktionsnedsættelse & handicap Funktionsnedsættelse (nedsat funktionsevne) betegner individuelle tab eller begrænsninger i fysiske eller psykiske kropsfunktioner eller kropsstrukturer. Tab eller begrænsninger i fysiske kropsfunktioner er fx lammelser, blindhed og døvhed. Funktionsnedsættelse kan være midlertidig, som fx et brækket ben, en ny hofte eller varig som for eksempel en brækket ryg efter en trafikulykke med lammelser til følge eller slidgigt. Begrebet funktionsnedsættelse betegner således et biologisk/medicinsk forhold ved individet. Begrebet handicap omfatter spændet, som opstår i mødet mellem individets forudsætninger og omgivelsernes. Begrebet handicap er således miljø-relateret. Barrierer i omgivelserne kan betyde, at personen begrænses i sine aktiviteter og sin mulighed for at tage del i aktiviteter sammen med/og på lige fod med andre 14. I dette projekt anvender vi betegnelsen mennesker med funktionsnedsættelse eller nedsat funktionsevne, fordi vi ønsker at understrege, at der er tale om en bred defineret gruppe af mennesker. Ingen ved, hvor mange mennesker med funktionsnedsættelse, der er i Danmark, da vi ikke registrerer mennesker med handicap. Men en undersøgelse udgivet af Socialforskningsinstituttet 15 angiver, at cirka hver femte dansker, svarende til 700.000 personer har et vedvarende helbredsproblem eller handicap. Et resultat, der er fremkommet, ved at spørge folk, om de har et handicap. Tallet dækker over alt fra rygsmerter til svært bevægelseshæmmede. Danske Handicaporganisationer (DH) organiserer 320.000 mennesker i Danmark 14 Personer med funktionsnedsættelse i Danmark, udredning nr. 3, Institut for Menneske rettigheder 2005 15 Handicap og beskæftigelse, SFI 06:24, Socialforskningsinstituttet Del 1: Brugere - i-sit 17

i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 fordelt på 32 handicaporganisationer, hvilket måske er tættere på et reelt tal for, hvor mange mennesker der lever med et handicap 16. En familie ud af fire har et familiemedlem med en funktionsnedsættelse. Ældre og funktionsnedsættelse Antallet af ældre i Danmark vil vokse uafbrudt de næste ca. 40 år. Det viser Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen fra 2006. Antallet af personer på 65 år og derover vil vokse med 668.000 (81 pct.) nemlig fra 823.000 i dag til 1,49 mio. i 2045. I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med 416.000 (14 pct.) fra 2,98 i dag til 2,57 mio. 17 Over de seneste 10 år er gruppen af 55-64-årige danskere vokset med 38 pct., hvorimod gruppen af 20-29-årige er faldet med 19 pct. i samme periode 18. Dette faktum stiller krav til fremtidens samfund herunder til møbler og inventar. Alderspyramiden bliver sat på spidsen, som det ses i tabel 1 19. Tabel 1: Folketal pr. 1. jan. 2007 16 Handicap.dk 17 Danmarks statistik: Uafbrudt vækst i antallet af ældre de næste 40 år. Befolkningsfremskrivninger 2006-2050: Nr. 238 29. maj 2006 18 En milliardforretning med vokseværk af Jakob Søndergaard. Magasinet Interiør nr. 1 sek. 2. jan 2007, publiceret af Pej Gruppen. 19 Danmarks statistik: www.statistikbanken.dk 18 i-sit - Del 1: Brugere

Tabel 2 20 er en befolkningsfremskrivning for 2040, som viser, at det ikke ser ud til at ændre sig. Der bliver flere ældre i toppen af pyramiden og færre yngre i bunden, fordi gennemsnitsalderen stiger. Tabel 2: Befolkningsfremskrivning 2040 Samtidig medfører den stadigt højere gennemsnitlige levealder, at flere og flere lider af alderdomsbetingede sygdomme. Og dermed må leve midlertidigt eller varigt med funktionsnedsættelse. Flere andre af de aldersrelaterede funktionsnedsættelser har indflydelse på en persons evne til at klare sig selv i hverdagen og har som sådan også relation til det at sidde/hvile/rejse/sætte sig. Det gælder: Slidgigt i ryg, hofter, knæ, hænder mv. Nedsat kraft Lammelser Rygsmerter Hoftesmerter/ny hofte 20 Danmarks statistik: www.statistikbanken.dk Del 1: Brugere - i-sit 19

i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Nedsat syn Nedsat hørelse Kredsløbsforstyrrelser fx ødemer, varmeregulering Svimmelhed Balanceproblemer Sårproblemer ligge/siddesår Inkontinens Ondt i ryggen Ondt i ryggen er en folkesygdom og forståes som træthed, gener eller smerter i lænderyggen. Ondt i ryggen er hyppig og rammer bredt i befolkningen. Lidelsen har stor økonomisk betydning for såvel sundhedsvæsenet som samfundet og den enkelte. Der er stor variation i den kliniske fremgangsmåde mellem de enkelte behandlere, og der anvendes vidt forskellige behandlingsprincipper og teorigrundlag 21. I alt oplyser 15,4 procent af den voksne befolkning, at de har en rygsygdom. En lige stor andel blandt mænd og kvinder oplyser, at de har en rygsygdom. Blandt mænd stiger andelen frem til 65-års alderen for dernæst at aftage. Blandt kvinder stiger andelen frem til 65-års alderen og er derefter konstant. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og forekomsten af rygsygdom. Jo højere uddannelsesniveau, des lavere forekomst af rygsygdom. Andelen med rygsygdom er stort set konstant i perioden 1987 til 2000 men er derefter steget. Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Indlæggelser En undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik viser, at hele 38.252 mennesker i 2005 blev indlagt som følge af sygdom i knogler, bevægelsessystem eller bindevæv. Herunder hører leddegigt, slidgigt, knoglemarvsbetændelse og rygproblemer m.m. Tabel 3 viser i øvrigt, et stigende antal indlæggelser siden 2001, og at det er et overtal af kvinderne, der indlægges med disse sygdomme. 21 Ondt i ryggen Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-Perspektiv Medicinsk Teknologi vurdering Serie B 1999; 1(1) Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Folkesygdomme 20 i-sit - Del 1: Brugere