Årsplan for dansk i 5. klasse 2010-2011 Klasselærer Trine Persson Årsplanen tager udgangspunkt i 2011-2012 Årsplan for 4-5. klasse dansk
Dansklærer : Betina Bremer Jørgensen Årsplanen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål 2010- dansk. Der henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside for yderligere uddybninger. Undervisningen skal tilrettelægges ud fra henholdsvis trinmål efter 4. klasse og trinmål efter 6. klasse, og for at sikre at disse indarbejdes ordentligt i undervisningstilrettelæggelsen, vælger jeg i denne årsplan kun at skitsere de overordnede mål for faget. Trinmålene for 4. klasse kan ses på: http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%202009%20- %20Dansk/Trinmaal%20for%20faget%20dansk%20efter%204,-d-,%20klassetrin.aspx Trinmålene for 5. klasse kan ses på: http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%202009%20- %20Dansk/Trinmaal%20for%20faget%20dansk%20efter%206,-d-,%20klassetrin.aspx FORMÅLET FOR FAGET DANSK Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Forud for hvert fordybelsesområde vil jeg lave en oversigt med mål for undervisningen med udgangspunkt i ovenstående samt en beskrivelse af forløbet og evalueringsformen. Denne vil jeg gennemgå med eleverne, så de ved hvad de skal lære, hvorfor de skal lære det, og ikke mindst hvordan de bedst lærer det. Vi arbejder med 6 fordybelsesområder fælles på klassen, og undervisningen vil blive differentieret på forskellige niveauer. Derudover arbejder eleverne tværfagligt med to forløb i efteråret, hvor de skal samarbejde med elever fra 6. og 7. klasse. Hvor det første forløb
omhandler kunst- og litteraturhistorie, vil det andet forløb i højere grad koncentrere sig om de naturfaglige fag med emnet evolution og udvikling. I henhold til skolens pædagogiske målsætning skal undervisningen tage udgangspunkt i elevens hverdag og verden omkring os. Derfor vil vi i dette undervisningsår arbejde med et nutidigt forfatterskab, Kim Fupz Aakeson, som har sat et særegent aftryk på nyere tids komplekse børne- og ungdomslitteratur. Derefter tager vi hul på barndommen i et historisk perspektiv, hvor vi sammenligner med nutiden barndom. Det tredje forløb er romanlæsning, hvor vi med fantasy genren kommer omkring mange nutidige emner som kan relateres til elevernes hverdag, også de mere barske sider af tilværelsen som tvangsfjernelser og liv på institution. I det fjerde forløb RIG OG FATTIG vender vi blikket mod verden omkring os og de forhold som fx mange børn i Afrika lever under. Dette forløb vil også komme til at omhandle FN konventionen om børns rettigheder. Femte forløb er et historisk tilbageblik til 1500-1600 tallets hekseforfølgelser, da vi skal læse Leif Esper Andersens klassiker Heksefeber. Igen vil vi sammenligne historien med nutidige forhold. I det sidste forløb skal eleverne arbejde med endnu en roman Husker du smagen af brombær, hvor temaet er venskab og død, et tungt men vigtigt emne fra verden omkring os. Eleverne vil løbende gennem året arbejde ud fra en læsekontrakt på elevintra, hvor de skal indtaste bøger og antal sider. På den måde sikrer vi at eleveres læseudvikling stadig er aktiv. FORDYBELSESOMRÅDER Uge Fordybelsesområde 33 KIM FUPZ AAKESONS FORFATTERSKAB Vi skal arbejde med novellesamlingen TILLØB samt billedbøgerne Mor og Pigen der skulle vælge for derigennem at få kendskab til novellegenren, fortælleforhold, lære at lave personkarakteristik og arbejde med tematikker i en tekst. Endvidere vil der være ekstraopgaver omkring forfatterskabet til de hurtige elever. Sideløbende læser vi Langhårsfrisure som er forfatterens egne barndomserindringer. 34-35 - 36-37 - 38 FORDYBELSESUGE KUNST OG LITTERATUR om romantikken og det moderne gennembrud med 6.-9. klasse 39 FORDYBELSESUGE KUNST OG LITTERATUR om romantikken og det moderne gennembrud med 6.-9. klasse 40 BARN I 1800 TALLET Emnet tager udgangspunkt i Cecil Bødkers roman Hungerbarnet. Cecil Bødker skildrer landboliv og fattigkår fra en
tid, da forskellen på fattig og rig var stor. Eleverne skal i dette forløb udarbejde et produkt til genfortælling af et kapitel i romanen vha. skoletube. 41-42 Efterårsferie 43-44 - 45-46 BARN I 1900 TALLET Født til grød eller gås barn i 1900 tallet + På skolebænken af Erik Dehn 47-48 FORDYBELSESUGE EVOLUTION OG UDVIKLING med 6-9. klasse 49 FORDYBELSESUGE EVOLUTION OG UDVIKLING med 6-9. klasse 50 - Produktfremstilling til Hungerbarnet 51 - Produktfremstilling til Hungerbarnet 52 Juleferie 1 Drengen med Sølvhjelmen af Hanne Kvist. En fantasy roman som rummer mange temaer, herunder det at være anderledes og perspektiverer det til dagens Danmark. Derudover fokuserer vi på genren fantasy. 2-3 - 4-5 - 6-7 Vinterferie 8 RIG OG FATTIG Dette tema handler om verden omkring os, men også om vores egen hverdag. Materialet ACT Africa fra Dansk Røde Kors vil blive anvendt i undervisningen. Her besøger vi børn i Zimbabwe, der skaber en bedre fremtid for sig selv, og materialet sætter fokus på de handlemuligheder, børn i Zimbabwe har, og på hvad vi kan gøre hjemme i DK. Arbejdet afsluttes med en tværfaglig projektuge, hvor eleverne i grupper skal arbejde med et aktuelt tema fra emnet. 9-10 - 11-12 13 Tværfaglig projektuge med fremlæggelser fredag 14 Påskeferie 15 HEKSE Heksefeber af Leif Esper Andersen og andre relevante materialer omkring hekseforfølgelser. Under arbejdet med emnet relaterer vi også temaet forfølgelse til vores egen hverdag og verden omkring os.
16-17 - 18-19 - 20-21 SORG OG VENSKAB Husker du smagen af brombær og Brødrene Løvehjerte danner udgangspunkt for dette emne. 22-23 24-25 - 26 EVALUERING AF UNDERVISNINGEN 27 Sommerferie Årsplanen er vejledende. Der kan komme forskydninger eller opstå andre gode idéer. I dansk arbejder vi tematisk med forskellige emner og genrer skriftligt og mundtligt, derfor er årsplanen inddelt i uger. Det kan være, at vi i løbet af året bytter rundt på nogle temaer, hvis der opstår behov for temaer eller kurser, der er mere presserende eller aktuelle for eleverne. GENERELT FOR DANSK UNDERVISNINGEN Der er 7 ugentlige lektioner i dansk. LEKTIER Der vil ofte være hjemmearbejde i dansk, og det vil udover læseloggen og læsekontrakten altid blive noteret på tavlen, hvor det forventes at eleven skriver det op i sin lektiebog. Læsning: Eleverne forventes at læse mindst 20 minutter dagligt for hele tiden at øge læsehastigheden. Netop på disse klassetrin er det meget vigtigt at hjemmet støtter op omkring læsningen. Jeg forventer, at eleverne selv er aktive for at finde egnet litteratur, og det er en god ide at lade eleven låne bøger på folkebiblioteket, da udvalget her er langt større. Da vi kun har 7 timer, sætter vi ikke tid af i undervisningen til at finde egnet litteratur, det er en opgave som eleverne selv skal tage ansvar for efter skoletid. Alle elever skal føre en læselog på skoleintra, hvor de noterer antal læste sider. Vi sætter i fællesskab et mål for antallet af sider, og det er et krav, at læseloggen bliver ført regelmæssigt.
Dansk stil: Den enkelte stil skal være gennemarbejdet, således de sproglige og grammatiske fejl er formindsket. Det er vigtigt, at det er eleven selv som har rettet teksten og ikke jer forældre, da det ellers ikke giver et korrekt billede af elevens danskfaglige kundskaber. Stil og andre opgaver skal altid afleveres elektronisk via skoleintra i elevens portefolie til afleveringer. Eleverne vil i starten af skoleåret få en grundig introduktion til hvordan dette fungerer i praksis. Når eleverne får deres stil retur (elektronisk via skoleintra), vil der være en forklaring og to karakterer. Én karakter for selv indholdet og én karakter for selve ordenen (layout, opstilling mv.). Stile der ikke er afleveret til tiden vil ikke blive rettet. Diktat: Eleverne vil have diktat ca. hver anden uge. Grammatik: Der arbejdes en gang ugentligt med grammatik i henholdsvis STAV 4/STAV 5. Sociale mål for klassen: Følgende tre områder vil, i henhold til skolens pædagogiske målsætning, særligt være i fokus i klassen: Samarbejde At børnene/eleverne bidrager med det bedste de kan og lader sig udfordre At børnene/eleverne respekterer andres forslag og ideer. At børnene kan samarbejde på tværs af køn og venskaber. At børnene behandler hinanden retfærdigt og med respekt Ansvarlighed At børnene passer på hinanden og hjælper hinanden både i undervisningen og fritiden. At børnene ser hinandens kvaliteter At børnene går foran med et godt eksempel. At børnene hjælper til, at skolens lokaler er indbydende og rare at være i. At børnene forsøger at sørge for, at alle føler sig værdsat og godt tilpas i klassen, fx ved ikke at udelukke nogen fra samvær og aktiviteter. Kommunikation At børnene ser på den, de taler med.
At børnene lytter aktivt. At børnene lader andre tale ud. At børnene blive gode til at undre sig Mål for elevens alsidige personlige udvikling: Der arbejdes med at begå sig hensigtsmæssig i forskellige sammenhænge, i frikvarteret og i timerne Det vil sige når vi arbejder: alene, to og to, i grupper, ved klassediskussioner, ved arbejde på biblioteket eller gange - og ude af huset aktiviteter. Desuden vil vi lærere tilrettelægge undervisningen, så den enkelte elev bringes videre i sin alsidige personlige og faglige udvikling. Målet er at eleverne bliver: nysgerrige, undersøgende, åbne, ansvarlige og omsorgsfulde overfor hinanden og verden omkring dem. Gode kommunikative evner er en styrke, som vi også forsøger at fremme gennem elevstyrede aktiviteter, fremlæggelser og udvikling af sproglig bevidsthed. Evaluering Der vil til hvert forløb blive præsenteret et emnemålsark med læringsmål. Eleverne vælger eget fokusområde indenfor de givne læringsmål. Efter forløbet samtales om udbytte / læring. Emnemålsarket færdiggøres og sendes til port foliomappen sammen med udvalgt arbejde. Evt. opfølgningsopgaver aftales med den enkelte elev. Vi vil i år begynde i det små med at anvende den elektroniske portefolio på skoleintra som evalueringsmetode. Der afholdes skolehjemsamtaler i en ny form, nemlig cafe-samtaler, og forud for disse afvikler klasselæreren elevsamtaler med klassens elever og sammen fastsættes faglige og sociale vækstpunkter og mål for den enkelte elev. I foråret afholdes en traditionel skole-hjem samtale, men som noget nyt vil det være elevens portefolio, der danner udgangspunkt for på den måde at få eleven i centrum og synliggøre det faglige udbytte samt spejle elevens skolegag i skolens pædagogiske målsætning. Betina Bremer Jørgensen Grindsted Privatskole, juli 2011