06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.



Relaterede dokumenter
Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Det handler om din sundhed

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Findes der social ulighed i rehabilitering?

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO


Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Mænds sundhed og fællesskaber

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

11. Fremtidsperspektiver

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Udfordringer for sundhedsarbejdet

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Mænds sundhed og Fællesskaber

Beskæftigelsesudvalget

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande :9

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Hvordan har du det? 2017

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Landslægeembedets årsberetning 2016

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Fælles udfordringer i Region Sjælland

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

NOTAT. Allerød Kommune

Din livsstil. påvirker dit helbred

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Transkript:

Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Hjerte-karsygdomme Diabetes KOL Kræftformer (Muskel-skeletlidelser, allergi, depression) Dias 1 Dias 2 Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme Sygdommene er blevet mere almindelige Det giver mening at betragte de nævnte sygdomme som en ensartet type med fælles årsager Det er vores adfærd, som er årsag til sygdommene Og ofte, at vi kan og bør vælge en adfærd, som reducerer risikoen for at få disse sygdomme Disposition Er sygdommene blevet mere almindelige? Hvad forårsager sygdommene? Hvordan skal de forebygges? Dias 3 Dias 4 ANDEL DØDE AF EN FØDSELSÅRGANG OG MIDDELLEVETIDEN Sygdommene er blevet mere almindelige som dødsårsager og velstandsstigningen er en væsentlig årsag, men ikke på den måde, som mange tror 1840-49 2007-08 Alder M K M K < 5 år 24% 21% 0,5% 0,4% < 20 år 30% 29% 0,8% 0,6% < 40 år 41% 40% 2,5% 1,3% < 70 år 76% 72% 23,6% 15,5% Middel- leve5d 42,9 45,0 76,3 80,7 Dias 5 Dias 6 Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Ins5tut for Folkesundhedsvidenskab 1

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Afdeling Institut for Sundhedstjenesteforskning Folkesundhedsvidenskab Middellevetiden i Danmark 1849-2005. Differencen mellem mænd og kvinder Juel K. Ugeskr læg 2007:2398 Aldersfordelingen af døde i forskellige sygdomme 1921-30 *Alle under 15 år, **alle under 45 år Alder Tuberkulose Hjerneblødning Alle kræftformer Hjertesygdom Under 1 år 3% 1-14 år 14% 1%* 2%* 15-44 år 59% 2%** 9% 8% 45-64 år 17% 23% 36% 28% 65+ år 8% 74% 55% 62% Samlet antal 28.955 19.413 47.835 40.394 Dias 7 Dias 8 Færre infektionssygdomme som følge af forbedret velfærd og velstand Kloakering Rent drikkevand Boligforbedringer Levnedsmiddelkontrol Bedre ernæring Undervisning, oplysning Vaccination Dias 9 Dias 10 Flere overlever længe nok til at nå at få og dø af de såkaldte livsstilssygdomme eller kroniske sygdomme I den forstand er de velstandssygdomme Behandling og vaccination spiller mindre rolle, de udvikledes først, når sygdommene var sjældne Penicillin først udbredt efter anden verdenskrig Dias 11 Dias 12 2

Dødeligheden i hjertesygdomme Aldersstandardiseret Juel K. Ugeskr læg 2007:2398 Det går den rigtige vej for hjertesygdomme Dias 13 Dias 14 Hvad forårsager livsstils sygdomme? To antagelser Hvad forårsager livsstils sygdomme? Adfærden er afgørende for vores sundhed Vi vælger frit vores adfærd Dias 15 Dias 16 Flere årsager Genetik Miljø social og fysisk Næsten kun rygere får lungekræft De fleste rygere får ikke lungekræft Adfærd Dias 17 Dias 18 3

Sygdomsårsager i omgivelserne Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø (stress, mobning mv.) Faktorer i omgivelserne politisk ansvar Sociale relationer Forurening ( f.eks. partikelforurening) Skadelige produkter Dias 19 Dias 20 Årsager til adfærd Frit valg Sociale påvirkninger Sociale vilkår Adfærden manges ansvar også den enkeltes Fysiske rammer Lovgivning Dias 21 Dias 22 Hvor frit vælger vi? Menneskesyn Politisk ideologi Handler oplyste og veluddannede mere sundhedsfremmende? Er viden årsagen til adfærden? Dias 23 Dias 24 4

Sociale mønstre i adfærd Fattige og lavtuddannede ryger mere Rige og højtuddannede drikker mere alkohol Fedme er mest almindeligt blandt lavtuddannede, men forekomsten vokser også blandt de højtuddannede Dansk forebyggelsespolitik er stort set udelukkende fokuseret på fire adfærdsformer, såkaldte livsstile: Kost Rygning Alkohol Motion Dias 25 Dias 26 Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Hvad indebærer KRAM-linsen? Man ser kun de fire risikofaktorer, selv om de sygdomme, der fremhæves, også har andre årsager Man ser ikke sygdomme, som ikke har de fire risikofaktorer som årsag Sammenfatning 1 Livsstils sygdomme er en misvisende betegnelse: - Alle sygdomme har mange årsager - Vi får de kroniske sygdomme, hvis vi bliver gamle nok Dias 27 Dias 28 Sammenfatning 2 Begrebet livsstils sygdomme og KRAM-linsen fjerner opmærksomheden på de mange andre muligheder, der er for at forbygge sygdom og død Dias 29 5