FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009
Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål med mentorordningen... 4 Hvad får jeg ud af at være mentee? (1. års elev)... 4 At være mentor er det noget for dig? (2. og 3. års elev)... 5 Mentors opgaver (2. og 3. års elev)... 5 Tidsforbruget... 6 Afklaring af forventninger... 6 Møder... 7 Evaluering... 8 Kontakt... 8 3
Mentorordning på Farmakonomskolen Farmakonomskolen vil gerne etablere en mentorordning, det vil sige at formidle kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee). Hvad er en mentor og en mentee? Mentor elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee. Mentor vil derigennem være inspirationskilde til faglig og personlig udvikling. Mentor vil ikke fortælle mentee, hvad man skal eller bør gøre, men mere sparre og stille spørgsmål, som kan bringe medeleven videre. (Det er elevrollen, der tages udgangspunkt i, og det må ikke forveksles med coaching.) Mentee elev på 1. år En mentee er en elev, der har lyst til eller brug for en at tale med. Mentee modtager vejledning og sparring fra en mere erfaren elev (mentor). Mentee kan ikke forvente at få at vide, hvad hun/han helt konkret skal gøre, men derimod få gode idéer og inspiration. Formål med mentorordningen styrke elevernes tilknytning til uddannelsen, både fagligt og personligt skabe en formel kontakt mellem to elever involvere eleverne og give et medansvar for vejledningsindsatsen gøre det lettere at være elev (så mentee gennemfører uddannelsen). Hvad får jeg ud af at være mentee? (1. års elev) Mentorordningen kan hjælpe dig godt fra start på uddannelsen. Som mentee får du: støtte og vejledning fra en medelev opmærksomhed mulighed for at stille så mange dumme spørgsmål, som du har lyst til hjælp til de praktiske problemer: hvor henvender jeg mig med hensyn til bøger, materialer, pc etc., hvor får jeg noget at vide om studiedage mm.? mulighed for personlig og faglig udvikling mulighed for at få nye relationer og udvidet netværk. 4
Du skal være klar over, hvad du gerne vil have ud af at have en mentor hvilke emner vil du gerne have diskuteret, hvilke retningslinier og forventninger er der til jeres samarbejde herunder samtaler. Det er en god idé som mentee at skrive ned, hvad du gerne vil drøfte med din mentor, så I har noget konkret at gå ud fra, når I starter, men også undervejs i forløbet. At være mentor er det noget for dig? (2. og 3. års elev) Har du lyst: til at opnå nye kompetencer ved at være mentor? til ny inspiration og personlig udvikling? til at gøre en forskel? og er du: parat til at sætte tid af til det? klar til at involvere dig i en ny medelev, i hans/hendes dagligdag? god til at lytte og sætte dig ind i andres situation? fordomsfri? god til at skabe social kontakt? god til at støtte uden at komme med løsninger? Så er mentorrollen måske noget for dig! Mentors opgaver (2. og 3. års elev) Mentor skal skabe tryghed og dæmpe mentees bekymringer, når hun/han starter på farmakonomuddannelsen. Mentorrelationen bygger på: ligeværdighed at give og modtage gensidig respekt tillid samtale udtalte forventninger kontraktaftale med praktiske retningslinier for samtaletid og form. Mentor er ansvarlig for den proces, der startes, når samarbejdet indgås. Opgaver kunne være: praktiske opgaver hvor finder mentee det, hun/han skal bruge, fortælle om regler og uskrevne regler på skolen og på apoteket sociale opgaver samspillet med medelever i klassen og udenfor klassen, sociale arrangementer mm. 5
faglige opgaver videndeling, hvordan håndteres lektiearbejde, arbejdsbyrde på skolen og på apoteket, eksamenslæsning mm. Din opgave som mentor er både at være et forbillede og en rollemodel, men også at være en kritisk ven og loyal kollega. Du skal være villig til at dele dine erfaringer og viden, men du er samtidig ikke ekspert i de rette løsninger eller magiske evner til at fjerne de barrierer, der ligger i vejen for, at din mentee ikke kan udnytte sine egne ressourcer. Men du har indflydelse på og ansvar for processen. Husk først og fremmest, at du er en god medelev og et medmenneske, der gør en forskel. Stil ikke for store krav til dig selv om at være den perfekte mentor. Du har ansvar for processen og ikke resultatet du yder hjælp til selvhjælp. Det at være mentor er noget, du skal lære, og man kan blive bedre til hen ad vejen. Vi forventer ikke, at du er den perfekte mentor fra start. Det er vigtigt, at du selv sætter grænser, og at du får noget med selv fra din mentorrolle. En mentor er ikke en professionel hjælper, socialrådgiver, coach eller psykolog. Så det er vigtigt, at den røde lampe lyser, så man som mentor ikke bevæger sig ud i enten at lave psykologiske analyser eller terapeutiske samtaler det er fagfolks område. Tidsforbruget Hvor meget tid, der skal sættes af, afhænger af hvilke opgaver, du som mentor skal løse. I begyndelsen skal der sættes mere tid af til at lære hinanden at kende, så der skabes et tillidsfuldt forhold. Mentorarbejdet er ikke noget, der skal tage meget tid fra andre opgaver, men derfor er det alligevel vigtigt, at der er opbakning bag initiativet fra klassen og fra skolen. Hvis du føler dig trængt på din mentorrolle, så er det en god idé at tage en snak med skolen/studievejledningen. Afklaring af forventninger Menteer kan have forskellige forventninger til deres mentorer. Det er vigtigt som mentor, at få afklaret fra starten, hvad din mentee kan forvente af dig, så misforståelser kan blive undgået. Forslag til hvilke emner I kan diskutere på jeres første møder: hvilke forventninger har I til hinanden? hvad er realistisk? hvem har ansvar for hvad fx møder? hvad med fortrolighed? Hvad må refereres videre og til hvem? er der grænser? Er der nogen ting, mentor ikke må tale om, og hvad kan mentee forlange af mentor? ophør af aftale. Begge parter har lov til at opløse mentorforholdet fx ved dårlig kemi. Kontakt da skolen ved ophør af aftale og/eller hvis man ønsker en ny mentor/mentee. 6
Mentors udgangspunkt er at stille spørgsmål ud fra et anerkendende perspektiv og vise interesse. At du accepterer og respekterer det, mentee siger, uden at det betyder, at du for eksempel er enig. Din måde at spørge på, og dit valg af spørgsmål er vigtige redskaber: sæt mentee i centrum spørg med oprigtig interesse (stil gerne uddybende spørgsmål) stil anerkendende spørgsmål lyt aktivt. Møder Farmakonomskolen formidler kontakten mellem mentorer og mentees. Derudover er det en sag mellem jer. I starten er det en god idé at mødes eller ringe rimelig ofte. Start med at booke faste aftaler, hvor I enten mødes eller ringer sammen. Brug Share point hjemmesiden som redskab til jer begge. Det er en god idé at lave en fast dagsorden og tidsramme: Mentee skal have mulighed for at stille spørgsmål Mentor skal have et fast punkt til at give information og tilbagemelding Mentee kan have et fast punkt, der hedder Jeg undrer mig over.. tag udgangspunkt i dette. Som afslutning på hvert møde runder mentee af og siger, hvad hun/han har fået ud af mødet, og hvilke ting der skal gøres inden næste møde. Det er en god idé, at disse ting bliver skrevet i en dagbog fx den elektroniske logbog. Mentee kan skrive et par stikord ned, hver gang der er et eller andet, der undrer mentee fx vigtige tanker, indskydelser, succeser, fiaskoer mellem hvert møde. Følg derefter op på det, når I mødes som et fast punkt. Måske bliver det meget fristende for mentor at sætte sig selv og egne erfaringer i fokus, men husk, det er mentee, der skal på banen. For mentor handler det om at være tålmodig give feedback holde fokus på de mål, der er aftalt støtte, påskønne og bekræfte udviklingen følge op og give konstruktiv kritik dele erfaringer og pege på udviklingsmuligheder. 7
For mentee handler det om tage ansvar for egen udvikling udvikle evnen til selvstændigt at tage initiativ holde fast i at kunne og turde undre sig få mere selvtillid og selvværd. Lige før I afslutter, kan I så aftale, at mentee skriver ned, fx det mentee opfatter som de vigtigste guldkorn fra mødet, og hvad mentee skal arbejde med til næste møde (tages op som fast punkt på dagsordenen). I vil måske opdage en vis modstand eller svindende motivation undervejs, vær opmærksom på dette, og spørg om hjælp hos studievejledningen. Måske er det en god idé med en ekstra time-out sammen, hvor I får en snak om, hvorvidt mentor stiller de rigtige krav til mentee (for høje/lave krav?). Det kan også være en god idé at få opsummeret mål og retninger og få bekræftet og påskønnet de bittesmå fremskridt, der trods alt er sket. Tempoet skal justeres så det passer til den enkelte elev. Evaluering Når slutdatoen nærmer sig, er det vigtigt at få rundet ordentligt af, og få evalueret samarbejdet. blev målene nået? hvilken udvikling er der sket? var der problemer, og hvordan blev de løst? hvad har du som mentor lært, og hvad har mentee fået ud af det? har I hver i sær haft de oplysninger, I har haft brug for osv.? Hvis samarbejdet afbrydes før tiden, er det en god idé, hvis det er muligt, at afsætte tid til at diskutere, hvorfor det skete. Dette kan gøre det nemmere at komme videre på en positiv måde. Her er det vigtigt at vurdere, om en anden mentor kan træde ind i rollen og fortsætte forløbet. Kontakt Hvis du er interesseret i at blive mentor (2. og 3. års elev) eller få tildelt en mentor (1. års elev), så kontakt Studievejledningen Moon Raagaard, dir tel 4820 6288 eller amr@pharmakon.dk 8