13. januar 2010 En verden af muligheder? DI s Konference for mindre og mellemstore virksomheder 2010 > > De mindre og mellemstore virksomheder (defineret som virksomheder med færre end 100 ansatte) fastholder innovationsniveauet under krisen. Men der er brug for en øget innovationsindsats, hvis danske virksomheder ikke fortsat skal miste terræn til konkurrenterne. > > Der ligger et stort potentiale for de mindre og mellemstore virksomheder på fremtidens vækstmarkeder i Asien og Sydamerika. De mindre og mellemstore virksomheder handler markant mindre med vækstmarkeder end store virksomheder. 03 MMV erne skal øge innovationen 11 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækst markeder 15 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder > > Danske virksomheder har gode forudsætninger for at udnytte det globale marked for energi- og klimavenlige produkter. De mindre og mellemstore virksomheder ser store nye forretningsmuligheder i markedet, der ventes at vokse markant.
MMV erne skal øge innovationen DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 3 MMV erne skal øge innovationen Af chefkonsulent Rasmus Anderskouv, RAA@DI.dk På trods af, at de mindre og mellemstore virksomheder (MMV) fastholder innovationsniveauet under krisen, skal flere op i et endnu højere innovationsgear, hvis vi ikke fortsat skal tabe terræn til konkurrenterne. Det er især eksportvirksomhederne, der mener at innovation er vigtig, som er innovationsaktive og efterspørger hjælp til innovationsarbejdet. Den får de ikke i det offentlige innovationssystem. Danske virksomheder har et godt udgangspunkt for at omstille sig til nye globale forretningsmuligheder. Vi har en høj andel af up-market eksport og mange innovative virksomheder. Men vi taber også kadence. Vores vækst i produktivitet og innovationsevne 1 er lav. Virksomhederne trodser krisen Pct. 60 50 40 30 Spørgsmål? Hvordan har virksomhedens samlede investeringer i innovation ændret sig i det seneste år? DI s MMV-panel, november 2009. 20 10 0 Faldet mere end 20 pct. Faldet mellem 10 og 20 pct. Uændret ( + / - 10 pct.) Steget mellem 10 og 20 pct. Steget mere end 20 pct. Ved ikke Virksomhederne trodser krisen, når det kommer til de konkrete investeringer i innovation. Over halvdelen af virksomhederne fastholder niveauet fra tidligere år. Og der er tilmed 10 procent flere virksomheder, der øger investeringerne, end der er virksomheder, der har været nødt til skrue ned for innovationsambitionerne. 1 Innovation i denne sammenhæng er det kommercielle resultat af nye eller forbedrede produkter, services, processer eller koncepter.
MMV erne skal øge innovationen DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 4 Innovationens sande tilstand 2 Det går rigtig godt På det seneste European Innovation Scoreboard ligger Danmark nummer fire. a Vi er det land i Europa-15 med næsthøjest andel af såkaldte upmarket produkter i eksporten. b og rigtig skidt Vi har den næstlaveste produktivitetsvækst i OECD. c Som det eneste land i EU har vi nulvækst i andelen af innovative virksomheder over de seneste fem år. d Innovationsanalyser peger på, at det især er blandt mindre og mellemstore virksomheder, at der er potentiale til at løfte innovationen markant. 3 Yderligere viser en helt ny undersøgelse, at eksportvirksomheder har en højere produktivitet og bedre forudsætning for innovation end andre. 4 Der er behov for innovation blandt MMV erne Der er således god grund til at rette blikket mod de mindre og mellemstore virksomheders innovationsarbejde for at se på, hvad der skal til for at løfte innovationen. Særligt kan der være vækstmuligheder i at se nærmere på de eksporterende virksomheder. 2 kilder: a European Innovation Scoreboard 2008, PRO INNO Europe 2009. b Up-market andel af eksporten i EU-15 landene. DI Indsigt, september 2009. c Målt over perioden 1995-2008. Danmark styrket ud af krisen, Regeringens Vækstforum 2009. d Målt over perioden 2001-2006. European Innovation Scoreboard 2008, PRO INNO Europe 2009. 3 Innovation i Danmark, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2008. 4 Den danske produktivitetsudvikling, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2009.
MMV erne skal øge innovationen DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 5 Uudnyttet innovationspotentiale Afgørende Stor Nogen Lille Ingen Ved ikke 0 10 20 30 40 50 Pct. Spørgsmål? Hvilken betydning har innovation for jeres virksomheds udviklling og overlevelse i fremtiden? Eksporterende virksomheder Ikke-eksporterende virksomheder DI s MMV-panel, november 2009. Samlet finder 55 pct. af virksomhederne, at innovation har enten stor eller afgørende betydning for virksomhedens udvikling og overlevelse i fremtiden, mens 19 pct. finder, at innovation har ingen eller lille betydning. Ser man specifikt på eksportvirksomhederne finder 75 pct., at innovation har stor eller afgørende betydning. Der er markant stor forskel på eksportvirksomhederne og de øvrige, hvor det er 39 pct., der mener, at innovation har stor eller afgørende betydning. Innovation er vigtigere for eksportvirksomheder Strategierne følger innovationens betydning Nej 32 pct. Nej, men vi overvejer det 17 pct. Ja, i ledelsesgruppen 25 pct. Ja, den er mundtligt kommunikeret ud til relevante medarbejdere 20 pct. Ja, den er skriftligt kommunikeret ud til relevante medarbejdere 6 pct. Spørgsmål : Har virksomheden en strategi for hvordan, der arbejdes med innovation? DI s MMV-panel, november 2009. Når det gælder innovationsstrategier bekræftes tendensen fra innovations betydning. Godt halvdelen af virksomhederne har en strategi, mens knap hver femte virksomhed overvejer det. Der er således god sammenhæng mellem virksomhedernes investeringer og strategiske vurdering af innovations betydning. Det er i den sammenhæng vigtigt at bemærke, at undersøgelsen også viser, at næsten halvdelen af virksomhederne i dag ikke har en innovationsstrategi samt at 45 pct. ikke eksplicit kan sige, at innovation har stor eller afgørende betydning for virksomhedens udvikling. Halvdelen prioriterer innovation meget højt
MMV erne skal øge innovationen DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 6 Undersøgelsen viser endvidere, at der i 35 pct. af virksomhederne anvendes mindre end tre pct. af omsætningen til aktiviteter, der skal føre til øget innovation, mens 71 pct. anvender mindre end 10 pct. af omsætningen. Virksomhedernes vurdering af innovations betydning, behovet for innovationsstrategier og faktiske investeringsniveau understøtter, at der er et uudnyttet innovationspotentiale blandt de mindre og mellemstore virksomheder. For den enkelte virksomhed og det politiske system er der mange muligheder for at styrke innovationsmulighederne. Det kan handle om alt fra rekruttering af de rette medarbejdere over skatteforhold til sektorspecifik regulering. Andre muligheder findes i det danske innovationssystem. Mange veje til innovation Det danske innovationssystem Det danske innovationssystem består af institutioner, ordninger og programmer, hvis formål er at understøtte øget innovation i erhvervslivet. Indsatsen spænder vidt fra vejledning om forskellige innovationsmuligheder over støtte til innovationstiltag til samarbejde med danske videninstitutioner. 5 En række af tilbuddene i innovationssystemet er særligt målrettet de mindre og mellemstore virksomheder. Innovationssystemet er til for virksomhedernes skyld MMV erne bruger ikke innovationssystemet Ja 18 pct. Nej 80 pct. Ved ikke 2 pct. Spørgsmål : Har virksomheden søgt viden og/eller støtte i offentlige innovationsprogrammer eller ordninger i løbet af de sidste 3 år? DI s MMV-panel, november 2009. Mindre end hver femte virksomhed har søgt hjælp i innovationssystemet. Det kan tyde på, at MMV erne enten ikke har behov for støtte til innovation eller ikke finder tilbuddene i innovationssystemet relevante og attraktive. Det er derfor interessant at se nærmere på, hvorfor MMV erne i så udpræget grad fravælger innovationssystemet. 5 en arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet har i 2008 for første skabt et samlet overblik over innovationssystemet. Det findes på: http://www.fi.dk/innovation/vejviser-til-privat-forskning-og-innovation/vejviser-til-innovationstilbud.
MMV erne skal øge innovationen DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 7 Det hemmelige og besværlige innovationssystem For meget bureaukrati Ansøgningsprocedurerne er for besværlige, ift. hvad vi kan få ud af det Har ikke noget kendskab til offentlige innovationsprogrammer Det er svært at finde frem til den rette ordning og søgekanal Spørgsmål? Hvorfor har virksomheden ikke brugt offentlige ordninger? Eksporterende virksomheder Uklarhed om hvordan vi skal komme igang Der er ikke adgang til den nødvendige kapital Der stilles krav om, at projektet skal udføres i samarbejde med andre virksomheder eller institutioner Der stilles krav om, at den opnåede viden i forbindelse med projektet skal stilles til rådighed for andre Vi vil helst selv Ikke-eksporterende virksomheder DI s MMV-panel, november 2009. Virksomheden har ikke noget behov Vi har ikke fundet de rette samarbejdspartnere Ingen af de ovenstående Ved ikke 0 10 20 30 40 50 Pct. Når man skelner mellem eksport og ikke-eksportvirksomheder er der ganske stor forskel på årsagerne til, at man ikke har brugt det offentlige innovationssystem. Bemærkelsesværdigt er det, at hver fjerde ikkeeksporterende virksomhed ikke har noget behov, mens det blot gør sig gældende for 13 pct. af eksportvirksomheder. I disse virksomheder er behovet for hjælp til innovation altså noget større. Eksportvirksomheder efterspørger hjælp til innovation Til gengæld er eksportvirksomheder markant mere kritiske over for de eksisterende offentlige innovationsordninger for så vidt angår manglende kendskab til muligheder, svær gennemskuelighed og besværligheder med ansøgninger og bureaukrati. Det tyder således på, at MMV erne kan få stor gavn af, at det er politisk besluttet at etablere én indgang til innovationssystemet, hvor virksomhederne kan få hjælp til at overskue mulighederne. Men finder den ikke i innovationssystemet Undersøgelsen peger endvidere på, at eksportvirksomheder i højere grad efterspørger hjælp til innovation end andre virksomheder, men i udpræget grad ikke finder det i innovationssystemet.
MMV erne skal øge innovationen DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 8 Virksomhedernes udfordringer Det er ofte sværere for mindre virksomheder at løfte innovationsudfordringerne selv, end det er for de store. Derfor kan det være relevant og nødvendigt for virksomhederne med eksternt samarbejde, rådgivning om nye muligheder eller hjælp i innovationssystemet. Mangel på gode ideer, tid, kapital og kompetencer Kapital og finansiering til innovationsprojekter Tid Medarbejdernes kompetencer til at udføre innovation Ledelsesmæssige kompetencer til at gennemføre innovationsprojekter Gode idéer Viden om kundernes behov Investeringer i produktionsapperatet Viden om nye markeder Adgang til ny teknologi Finde samarbejdspartnere med ny viden til at gennemføre innovation Adgang til god rådgivning Adgang til viden og rådgivning om design Mangel på kvalificeret arbejdskraft Adgang til ny viden på offentlige videninstitutioner (universiteter, GTS'ere mv.) Ingen af de ovenstående Ved ikke Spørgsmål? Hvor er de største udfordringer i at styrke arbejdet med innovation i din virksomhed? Eksporterende virksomheder Ikke-eksporterende virksomheder DI s MMV-panel, november 2009. 0 10 20 30 40 50 Pct. Virksomhedernes største udfordringer for øget innovation er mangel på gode ideer, tid, kapital og kompetencer. Når det gælder manglen på kompetencer er det både blandt medarbejdere og ledelsen, at virksomhederne efterspørger mere viden om innovation. Også når det gælder virksomhedernes innovationsudfordringer, er der ganske stor forskel på de ikke-eksporterende og de eksporterende virksomheder. Særligt har en større andel af de eksporterende virksomheder udfordringer på de væsentlige områder, der er nævnt ovenfor. Der er mere end 20 pct. flere eksportvirksomheder, der ser adgang til kapital og ledelsesmæssige kompetencer som udfordringer end blandt de ikke-eksporterende. Til gengæld er der flere af de sidstnævnte, der efterspørger flere gode ideer. Virksomhedernes innovationsudfordringer Samarbejdspartnere kan være en vigtig kilde for især mindre virksomheder til at indhente ny viden om innovation. Også på dette område har flere eksportvirksomheder udfordringer end de ikke-eksporterende. Eksportvirksomhederne har til gengæld lettere ved at finde de rette rådgivere.
MMV erne skal øge innovationen DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 9 Innovative samarbejdspartnere Kunder / kundevirksomheder Leverandørvirksomheder Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (f.eks.teknologisk Institut, Force, Delta) Private fagspecifikke konsulenter (f.eks. teknisk rådgivning) Universiteter og offentlige forskningsinstitutioner Private ledelses- og procesrådgivere Designrådgivere Forsknings- og udviklingssamarbejde med andrevirksomheder Virksomheden har ikke eksterne samarbejdspartnere på dette område Uddannelsesinstitutioner (ikke universiteter) Spørgsmål? Hvilke eksterne samarbejdspartnere har/ bruger virksomheden på innovationsområdet? Eksporterende virksomheder Ikke-eksporterende virksomheder DI s MMV-panel, november 2009. Andre Ved ikke 0 10 20 30 40 50 60 Pct. Virksomhederne bruger primært de nære samarbejdspartnere som kunder og leverandører som kilde til innovation, mens de ofte mere omkostningskrævende tiltag som brug af eksterne konsulenter og offentlige videninstitutioner kommer lige efter. Samlet set bruger 22 pct. af virksomhederne slet ikke samarbejdspartnere i innovationssammenhæng, men der er stor forskel på eksportvirksomhederne og de øvrige. Kunder og leverandører er de vigtigste samarbejdspartnere Eksportvirksomhederne har generelt flere samarbejdsrelationer end de øvrige virksomheder. På samtlige områder med undtagelse af uddannelsesinstitutioner har en højere andel af eksportvirksomhederne samarbejde med eksterne parter. Samlet set viser undersøgelsen, at der er et uudnyttet innovationspotentiale blandt de mindre og mellemstore virksomheder. Eksportvirksomheder har et større innovationsbehov, efterspørger i højere grad hjælp til innovation, får ikke hjælpen i innovationssystemet, men er mere aktive på innovationsområdet i form at samarbejdsrelationer end de øvrige virksomheder. Uudnyttet innovationspotentiale blandt MMV erne
MMV erne skal øge innovationen DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 10 Om undersøgelsen DI har gennemført en ny innovationsundersøgelse blandt 241 mindre og mellemstore virksomheder fra forskellige brancher. Undersøgelsen belyser, hvordan innovationen har det i gruppen af mindre og mellemstore virksomheder, og hvilke udfordringer og barrierer virksomhederne oplever. 78 pct. af virksomhederne i undersøgelsen har færre end 50 ansatte, 38 pct. er fremstillingsvirksomheder og 45 pct. er eksportvirksomheder.
Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 11 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK I fremtiden vil væksten i verdensøkonomien i høj grad findes på markeder i Asien og Sydamerika. Der ligger et stort potentiale for de mindre og mellemstore virksomheder, der i dag har markant mindre samhandel med de nye vækstmarkeder i forhold til de større danske virksomheder. Næsten alle eksporterer til Norden og Vesteuropa Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Norden/Vesteuropa Østeuropa Nye vækstmarkeder uden for Europa Udviklingslande Mindre og Mellemstore virksomheder (MMV) Store virksomheder DI s Virksomhedspanel, november 2009 De mindre og mellemstore virksomheder (MMV) er en afgørende del af dansk økonomi. De mindre virksomheder beskæftiger 815.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til knap 60 pct. af den samlede beskæftigelse i private byerhverv eksklusive forsyning og finansiering. Samtidig skaber de mindre og mellemstore virksomheder cirka 57 pct. af værditilvæksten i de private byerhverv. MMV erne eksporterer direkte for 277 mia. kr. om året, hvilket svarer til 15 pct. af deres samlede omsætning. Det er noget mindre end de store virksomheder, hvor eksporten udgør 34 pct. af omsætningen. Det skal dog tages i betragtning, at en stor del af de mindre og mellemstore Eksport er en vigtig del af mmv ernes omsætning
Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 12 virksomheder er underleverandører og derved bidrager indirekte til den danske eksport. Eksporten har stigende betydning for det danske samfund, og i dag kan over 40 pct. af produktionen i de private erhverv henføres til eksporten. Danmark er mere end nogensinde afhængig af, at produktive og konkurrencedygtige virksomheder skaber økonomisk vækst og beskæftigelse, og dermed bidrager til at finansiere den danske velfærd. På nuværende tidspunkt fokuserer de mindre og mellemstore virksomheder mest på nærmarkederne. En sammenligning af mindre og mellemstore eksporterende virksomheder med de større eksporterende virksomheder viser, at der er langt færre af de mindre og mellemstore virksomheder til stede på de nye vækstmarkeder. MMV er mest aktive på nærmarkederne BRIK-lande har de højeste vækstrater Forventninger til den økonomiske vækst (BNP) i 2010, pct. Pct. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Euroområdet Brasilien Rusland Indien Kina USA Consensus Economcis, IMF og DI-beregninger Men eksporten er styrtdykket det seneste år, og væksten på de traditionelle danske eksportmarkeder forventes at blive lav i de kommende år. Det betyder, at selvom der forsat vil være afsætningsmuligheder på Danmarks traditionelle eksportmarkeder, vil de nye vækstmarkeder få stadig større betydning. Flere købedygtige forbrugere uden for EU De såkaldte BRIK-lande Brasilien, Rusland, Indien og Kina påkalder sig særlig stor interesse. Vækstraterne i disse lande svinger fra at være dobbelt så stor til værende næsten ni gange højere end på Danmarks nærmarkeder i 2010. Den høje vækst på vækstmarkederne resulterer i et hastigt stigende antal købedygtige forbrugere uden for EU. Blot en tredjedel af verdens købedygtige forbrugere vil i 2025 være bosat i EU.
Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 13 Derfor er det helt afgørende, at dansk erhvervsliv styrker sin position på vækstmarkederne. Fokus alene på de traditionelle eksportmarkeder sikrer ikke Danmark en global vinderposition i fremtiden. Trods den økonomiske krise har danske virksomheder en offensiv tilgang til udfordringerne. Nye samarbejder og nye markeder er de mindre og mellemstore virksomheders hovedstrategi for, hvordan de vil få gang i væksten igen. Vil meget gerne ud på vækstmarkederne Strategiske prioriteter for mindre virksomheder Pct. point Indgå nye samarbejder Gå ind på nye markeder Ændre i virksomhedens eksisterende produktsammensætning Introducere nye produkter på markedet I hvilket omfang planlægger virksomheden at gennemføre følgende større strategiske ændringer i 4. kvartal? DI s Virksomhedspanel, november 2009 Opstart af nye aktivitetet i Danmark Opstart af nye aktiviteter i udlandet Outsourcing til udlandet Investeringer i ny teknologi -40-30 -20-10 0 10 20 30 Desværre er vækstmarkederne i dag karakteriseret ved høje eksportbarrierer i modsætning til Danmarks traditionelle eksportmarkeder, der er lettere tilgængelige. Hvis vi sammenligner de fire største barrierer for de mindre og mellemstore virksomheder på henholdsvis EU og de nye vækstregioner Sydamerika og Asien, oplever virksomhederne, at barriererne er markant højere på vækstmarkederne. Vækstmarkeder har høje eksportbarrierer
Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 14 Tekniske handelshindringer er en væsentlig barriere Tekniske handelshindringer Sprog- og kulturbarrierer Problemer med finansiering og forsikring Asien og Sydamerika EU DI s MMV-panel, november 2009 Langsommelige toldprocedurer 0 10 20 30 40 50 Pct. Erfaringer viser, at barrierer ofte rammer mindre og mellemstore virksomheder hårdere end store virksomheder, og det kræver derfor de rette betingelser for, at virksomhederne kan overkomme dem. Eksportbarrierer rammer MMV er ekstra hårdt Hvis barrierne overvindes er der særligt blandt de mindre og mellemstore virksomheder et stort potentiale for vækst på nye markeder.
Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 15 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Af konsulent Jesper Friis, jef@di.dk og konsulent Lars B. Termansen, lbte@di.dk Det globale marked for energi- og klimavenlige produkter og løsninger kan vokse til 184 trillioner kroner frem til 2030. Danske virksomheder har gode forudsætninger for at udnytte dette marked. Den høje energieffektivitet i Danmark betyder, at Danmark vinder konkurrencekraft, hver gang de globale energipriser stiger. De mindre og mellemstore virksomheder ser nye forretningsmuligheder i det grønne marked, men oplever også væsentlige barrierer for videre vækst. Global klimaindsats betyder nye muligheder for MMV er 1.000 personer 70 60 50 40 30 Spørgsmål? En ambitiøs klimaaftale medfører nye forretningsmuligheder. DI s virksomhedspanel, 1. kvartal 2010. Rundspørge til 407 mindre og mellemstore virksomheder. 20 10 0 Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke I Danmark fokuseres der i øjeblikket på, hvordan vi i fremtiden kan udnytte det voksende marked for klimavenlig teknologi, populært kaldet grøn vækst. Hvis dette potentiale skal realiseres, er der behov for, at hele det danske erhvervsliv er med i denne satsning.
Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 16 En ny undersøgelse fra DI viser, at det ikke kun er de store virksomheder, og virksomheder, som arbejder specifikt med udvikling af grønne løsninger, der ser et forretningspotentiale inden for grøn vækst. MMV ere ser potentiale i grøn vækst Også det brede segment af mindre og mellemstore virksomheder ser nye muligheder i stærkere politisk fokus på klimaforbedringer. Således er 86 pct. af de mindre og mellemstore virksomheder enten enige eller meget enige i, at en ambitiøs global klimaindsats medfører nye forretningsmuligheder for deres virksomhed. Klimatopmødet i København sluttede uden en bindende global klimaaftale med mål for, hvordan verdenssamfundet skal overholde målet om, at den globale temperatur maksimalt må stige med 2 grader celsius. Alligevel er der grund til at forvente, at markedet for energi- og klimavenlig teknologi fremover vil udvides markant. Selv i det tilfælde, hvor der i de globale energirelaterede investeringer ikke bliver taget øget hensyn til klimaet, viser beregninger fra DI Energibranchen, at dansk eksport af energiteknologi kan vokse til mindst 200 mia. kroner i 2020. Det kan sammenlignes med, at eksporten af energiteknologi i 2008 var 64 mia. kroner. Stor vækst i energiinvesteringer Samtidig skønnes de samlede globale investeringer i energiteknologi at stige til omkring 130 trillioner kroner frem mod 2030 - alene som konsekvens af et stigende energibehov. Det svarer til, at der i perioden 2007 til 2030 årligt skal bruges 1,4 pct. af det globale BNP til investeringer for at opfylde det globale energibehov. Flere energiinvesteringer i sigte Det er dog sandsynligt, at de globale energiinvesteringer vil stige endnu mere. Aftalen ved klimatopmødet i København indeholder en bekræftelse af, at verdens lande har en målsætning om, at temperaturen maksimalt må stige med 2 grader på verdensplan. Hvis denne målsætning skal holdes, viser nye beregninger fra Det Internationale Energiagentatur (IEA), at det kræver yderligere massive globale investeringer fra verdens lande på mindst 54 trillioner kroner indtil 2030. De ekstra investeringer vurderes at udgøre 0,5 pct. af globalt BNP i 2020 og 1,1 pct. af BNP i 2030. Hovedparten af disse investeringer forventes foretaget i henholdsvis Kina, USA og EU, hvor investeringsbehovet er næsten ligeligt fordelt. Investeringerne forventes især at ligge indenfor transport, bygninger og kraftværker.
Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 17 Skøn over de globale energiinvesteringer frem mod 2030 (akkumuleret) I business as usual (uden særlig hensyn til klimaet) Hvis der investeres efter at den globale temperatur maksimalt må øges med 2 grader Trillioner kroner I pct. af globalt BNP i årene 2007-2030 130,5 1,4 184,1 2,2 IEA 2009 Halvt på vej til 2 graders målsætningen Det kan ikke på nuværende tidspunkt afgøres, om landene faktisk vil leve op til 2 graders målsætningen. Men en lang række lande herunder EU-landene, USA, Brasilien og Kina har meldt reduktionsmål ud for de kommende år. EU-landene har et af de mest ambitiøse mål i form af en 20 pct. reduktion af CO2-udslippet i 2020 sammenlignet med 1990. Udmeldingerne betyder, at i hvert fald en del af de nødvendige ekstra investeringer bliver ført ud i livet EU, USA og Kina vil reducere CO2- udslip Globalt udslip af CO2 reduceres med ca. halvdelen af det nødvendige i 2020 med allerede kendte OECD-mål Gt. 35 34 IEA 2009 33 32 31 30 29 28 Global CO 2-udslip ved business as usual Globalt CO 2-udslip med udmeldte CO2-målsætninger i OECD-landene Globalt udslip af CO 2 hvis 2-graders målsætning skal udfyldes På nuværende tidspunkt skønnes det, at de samlede energiinvesteringer frem mod 2030 ligger på mellem 1,4 pct. og 2,2 pct. af det globale BNP. Med de klimamål, som OECD-landene har meldt ud og de deraf følgende investeringer, er der udsigt til, at de globale CO2-reduktioner, når halvvejs i forhold til 2 graders målsætningen.
Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 18 Uanset hvad, tyder tallene på, at den globale udvikling i de næste årtier vil kræve betydelige globale investeringer, der kan blive til gavn for dansk eksport af energi- og klimateknologi og viden. De danske kompetencer Danske virksomheder har i lang tid haft fokus på at minimere energiforbruget i produktionen og i deres produkter. Danske virksomheder er i dag blandt de mest energieffektive i Europa. Erfaringerne og viden fra Danmarks brug af energi- og klimavenlige produkter og teknologier kan således være med til at opfylde en del af det stigende globale behov for energieffektive produkter, løsninger og viden på det internationale marked. Hvis resten af verden producerede med den samme energieffektivitet som Danmark, ville det mindske verdens samlede energiforbrug med 40 pct. Danske virksomheder blandt de mest energieffektive Energiintensitet for industrien i Europa Tal for 2007 TJ pr. mio. Euro 30 25 20 15 10 5 0 Bulgarien Finland Rumænien Slovakiet Letland Luxembourg Polen Tyrkiet Tjekkiet Cypern Estland Portugal Belgien Kroatien Slovenien Sverige Litauen Grækenland Spanien Ungarn Holland Østrig EU 27 Frankrig Italien EU 15 Storbritannien Tyskland Danmark Norge Irland Schweiz Malta Danmark har en af verdens mest energieffektive økonomier. Udsving i energipriser påvirker derfor i mindre grad afsætningspriserne for færdigvarer, og dermed bidrager danske virksomheders høje energieffektivitet positivt til konkurrenceevnen. Eurostat, 2009 Note Energiintensitet i industrien dækker over energiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvækst (BVT). Desto lavere energiintensitet, desto højere energieffektivitet. Med undtagelsen i 2008 har stigningerne i energipriser siden 2004 og den høje energieffektivitet betydet, at danske virksomhedernes konkurrenceevne løbende er forbedret. En undersøgelse fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og DI Energibranchen viser, at eksportevnen for de grønne virksomheder, dvs. deres
Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder DI INDSIGT Januar 2010 SIDE 19 evne til at komme ind på internationale markeder, er steget med i alt 10 procentpoint de seneste 10 år med. Til sammenligning er den gennemsnitlige eksportevne for danske virksomheder uændret. Barrierer skal overvindes hvis potentialet skal høstes Der er dog barrierer, som skal overvindes, hvis de nye forretningsmuligheder skal realiseres. En DI-undersøgelse blandt mindre og mellemstore virksomheder, der allerede i dag arbejder med klimavenlig teknologi, viser, at manglende finansieringsmuligheder og mangel på offentlige regulering, der understøtter efterspørgslen, er nogle af de væsentligste barrierer for yderligere vækst for disse virksomheder. Kun fem pct. oplever ikke væsentlige barrierer. Det tyder på, at vi har et urealiseret vækstpotentiale hos de mindre og mellemstore virksomheder på det grønne marked. Urealiseret vækstpotentiale hos MMV ere Et andet forhold er, at en stor del af de globale investeringer, der i fremtiden forventes gennemført på energi- og klimaområdet, vil finde sted på fjerntliggende markeder eksempelvis Kina, Indien, Mellemøsten og Sydamerika. Undersøgelser viser, at barriererne for mindre og mellemstore virksomheder på disse markeder er særligt store. Således peger 25 pct. af virksomhederne i DI s undersøgelse på, at deres vigtigste ønske til yderligere initiativer er tiltag, der har fokus på at give dem markedsindsigt og tiltag, der kan understøtte afsætningen af deres produkter. Barrierer for yderligere vækst Manglende eksterne finansieringsmuligheder Offentlig regulering understøtter ikke tilstrækkeligt efterspørgslen Manglende sammenhæng mellem regulering, tilskudssystemer og offentlige efterspørgsel Manglende national efterspørgsel Jeg ser ingen forhindringer Cleantech - guldægget i dansk økonomi. Brøndum & Fliess i partnerskab med DI, DI Energibranchen og Energistyrelsen. Oktober 2009. Mangel på kvalificeret arbejdskraft Forskning og viden på området sakker bag ud i Danmark Dårligt overblik over tilgængelige muligheder og kompetencer Manglende international efterspørgsel Ringe konkurrenceevne i forhold til traditionelle tilbud Andet 0 5 10 15 20 25 30 35 Pct. 1 eksportevne defineres som virksomhedens evne til at komme ind på internationale markeder. Eksportevnen måles på virksomhedsniveau ud fra kriterier som f.eks. vidensniveau i virksomheden og international markedsføring.
> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH