Termer og begreber. Kvalitetsudvikling Begrebsafklaring. Hvad er kvalitet. Kvalitet Kvalitetsstyring/sikring Kvalitetsudvikling



Relaterede dokumenter
Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december TEORI

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Bias Bias betyder skævhed. Bias forligger, når et materiale ikke er, hvad det giver sig ud for at være.

Kvalitet. Dagens Mål

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

National rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Vejledning til ledelsestilsyn

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Velkommen til et nyt. kvalitetsprogram

Kvalitetsmål 2007/2008

Nationale kliniske retningslinjer

Undervisning i brugen af TAK systemet

Plenum 2 Prioritering og samarbejde på sundhedsområdet

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts

Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

(journal)audit. Audit:

begrebet akkreditering

Akkreditering almen praksis

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Kvalitetsudviklingsprojekt

Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Strategiske mål 2012 SYGEHUS SØNDERJYLLAND. Kvalitet døgnet rundt

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Akkreditering med afsæt i kvalitetsdata V/ Jesper Poulsen Akkrediteringsnævnet, DDKM

Leif Kristiansen, Patientkonsulent Rene Buch Nielsen, projektleder

ICF som grundlag for kvalitetsudvikling på det handicapområdet? Erik Pedersen Psykiatri og Handicap Nyborg Strand

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune

Kvalitetsstyring og certificering mv

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Titel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale.

Region Syddanmark. Det gode genoptræningsforløb

APV og trivsel APV og trivsel

Dansk Selskab for apopleksi Forskning, registrering og dataindsamling

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

A. Generelle forhold for flere specialer.

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse

Specifikke kommunale sundhedsaftaler. mellem Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg

Fremtidens kvalitetsarbejde hvor er udfordringerne, og hvor skal DSKS spille en rolle?

Kvalitet i praksis - regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Holbæk Sygehus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

1. Vision for Sundhedsaftalen

Rammer for Midlertidig fælles Akutmodtagelse i Svendborg

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Af TDU Udarbejdet den Side 1 af 1

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra

Region Syddanmarks retningsgivende dokument for utilsigtede hændelser

Undersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

IKAS. 4. december 2009

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Tilsynsnotat Dagplejen

Regionens styringsparadigmer

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Afrusning og behandling af abstinenssymptomer hos den alkoholafhængige samt afgiftning og substitutionsbehandling hos den stofafhængige

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

1.Hvor længe har du været praktiserende læge? 1) 0-5 år. 2) 6-10 år. 3) år. 4) Mere end 20 år. Svarfordeling 14,3 24,6 29,1.

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

MRI, Ultralyd- og Røntgenklinikken Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Svendborg den 23. februar 2016

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel

Transkript:

Termer og begreber Afdelingsradiograf Dorte Juhl, Sygehus Sønderjylland Kvalitetsudvikling Begrebsafklaring Kvalitet Kvalitetsstyring/sikring Kvalitetsudvikling best praktice/evidens kliniske retningslinjer - retningslinjer forskellen, akkreditering implementering 2 Hvad er kvalitet Definition: De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Januar 2003 3 Kvalitet stammer fra det latinske ord Qualitas og betyder frit oversat: beskaffenhed eller egenskab. Hvordan tingen/ydelsen egentlig er

Kravet fra marketing Som salgsafdelingen bestilte det Som udviklingsafd. designede det 4 Som produktionsafd. producerede det Som montørerne installerede det Hvad kunden ønskede Kvalitetsmåling Man kan måle højde og vægt, kroner og øre. Vha vedtagne accepterede måleskalaer. For kvalitet findes ingen guldstandard 5 Sundhedsfaglig kvalitet Kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser er en vurdering af, hvad der er god eller dårlig diagnostik, behandling og pleje 6 Ud fra patientens perspektiv det professionelles perspektiv det organisatoriske perspektiv

Kvalitetsbegrebet må udvides WHO og sundhedsstyrelsen definerer kvalitet i sundhedsydelser som: Høj professionel standard Høj patienttilfredshed 7 Helhed i patientforløbet Minimal patientrisiko Effektivressourceudnyttelse Øvelse 1 Hvilken forståelse har følgende begreber for jer? Høj professionel standard Høj patienttilfredshed 8 Helhed i patientforløbet Minimal patientrisiko Effektiv ressourceudnyttelse Patientens behov for sundhedsfaglige ydelser og et samlet forløb Den kliniske indsats Undersøgelse, behandling, pleje genoptræning og kommunikation Den patientorienterede indsats Tilrettelæggelse af patientforløb, ressourceeffektivt og kontinuerligt 9 Den organisatoriske indsat De aktiviteter patienten ikke har direkte kendskab til. (ledelse, samarbejde, personaleudvikling, økonomi, risikostyring!

Kvalitetssikring Definition: Aktivitet, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det faktisk opnåede kvalitetsniveau. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren DSKS. Januar 2003 10 Jeg sagde, vi havde et fugtproblem!! Kvalitetsstyring #æ$%å & 11 $' ' ((! Kvalitetsudvikling Def: De samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsnets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden 12 Dvs. at gøre det vi gør, endnu bedre "

Kvalitet Døgnet Rundt er fælles strategiplan for Sygehus Sønderjylland 13 Kvalitetsudvikling Sundhedsvidenskabelig forskning Systematisk produktion af ny viden Medicinsk teknologi udvikling Systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi Kvalitetsudvikling Systematisk opfølgning af om den nye viden anvendes rigtigt 14 Kvalitetsudvikling Brugerinddragelse? En generel fokusering på brugertilfredshed med offentlige serviceydelser Dialog med brugere er medvirkende til at udvikle kvaliteten af samfundets sundhedsydelser Brugernes vurdering bidrager til bedre beslutningsprocesser Patienten er den eneste der gennemgår det samlede forløb og er derfor den eneste, der kan vurdere forløbet i sammenhæng Flere mennesker lider af kroniske sygdomme Der er interesse for andre end de biologiske objektive værdier 15 )

16 17 18 *

Hvordan dokumenterer vi kvalitet Kliniske retningslinjer Retningslinjer Instrukser Dokumentstyring 19 Kvalitetsvurdering Definition: Vurdering af kvalitetsniveau og variation for funktioner, systemer, processer og/eller resultater set i relation til kvalitetsmål. 20 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren DSKS. Januar 2003 Metoder til kvalitetsvurdering certificering akkreditering audit 21 +

Certificering Procedure ved hvilken en trediepart afgiver skriftlig forsikring om. At et produkt, et system eller en person opfylder specificeret kravgrundlag Eks.: DNV Det Norske veritas arbejdsmiljø godkendelse af SHS 22 Et ISO 9001:2000 certifikat beviser, at kvalitetsledelsessystem er blevet certificeret op imod den bedste praksis standard og fundet i overensstemmelse hermed. Den internationalt anerkendte ISO 9001:2000 standard kan anvendes i enhver produktions- eller serviceindustri. Oprettet af den internationale organisation for standardisering (ISO) er dens mål at sætte internationale krav til kvalitetsledelsessystemer. Hvad er akkreditering Akkreditering kan defineres som kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder 23 (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006) Akkreditering Akkreditering som metode kan både beskrives som et ledelsesværktøj og et kvalitetsudviklingsværktøj. Metoden bygger grundlæggende på, at man beskriver standarder for god kvalitet. 24 Eksempel på akkrediteringsstandard: 'Institutionen behandler, opbevarer og destruerer personhenførbare data sikkert.',

Akkreditering i det danske sundhedsvæsen Hovedstadens model: Joint Commision Den Sønderjyske model: HQS Den danske model: DDKM 25 Den Danske Kvalitets Model Ideen om DDKM blev født midt i 1990 erne pga. fokus på dårlige historier om det danske sygehusvæsen fejloperationer, kræftoverdødelighed, sygehusinfektioner, dårlig kommunikation mellem sektorerne m.v. 26 Den Danske Kvalitetsmodel skal fremme kvalitet og forebygge fejl inddrage ny viden i daglig praksis fremme samarbejde mellem sektorer fremme kvaliteten af patientforløb skabe løbende kvalitetsudvikling 27 -

Akkreditering En proces, hvor en organisation f.eks. et sygehus vurderes af en uafhængig instans, der afgør, hvorvidt et sæt fastlagte kvalitetsstandarder overholdes. Standarderne er de overordnede mål, hvortil der hører et antal kriterier. Kriterierne omsætter standarden til praktisk handling 28 Standard Def.: Et sæt af forventninger fastlagt af en kompetent autoritet Beskriver det acceptable kvalitetsniveau for en organisation eller et individ. Det relaterer sig til systemets strukturer, udførelsen af processer eller målbare resultater som er opnået. 29 Indikator En målbar variabel som anvendes til at belyse, i hvilken grad kvalitetsmålet er opfyldt. Indikatoren afspejler kvalitetsniveauet og kan anvendes som et advarselssignal. 30 (

Eksempler på modeller der bruger standarder og indikatorer Kliniske databaser NIP National Indikator Projekt DDKM 31 NIP NIP omhandler udvikling, afprøvning og implementering af indikatorer og standarder til vurdering af kvaliteten af sundhedsvæsenets kerneydelser (den sundhedsfaglige kvalitet). Såvel standarder som indikatorer er beregnet på fortløbende kvalitetsudvikling, understøttelse af rationel dialog mellem det faglige og ledelsesmæssige niveau 32 samt til formidling af information om den sundhedsfaglige kvalitet til borgere og patienter. 33

Indikator IV: Andel af patienter der får udført CT/MR scanning. Standard 80% Antal patientfor løb Andel 2008 (95% CI) (på indlæggelsesdagen) Antal med CT/MR scanning (på Indlæggelsesdagen) Andel 2008 (95% CI) (under indlæggelse) Andel 2007 (95% CI) Andel 2006 (95% CI) Neurologisk afdeling, OUH 386 188 49 ( 44; 54) 99 ( 98;100) 48 ( 44; 51) 42 ( 38; 45) med. afd., MH SHF Svendborg 341 191 56 ( 51; 61) 100 ( 98;100) 57 ( 52; 62) 53 ( 48; 58) Neurologisk afdeling, Sønderborg Sygehus 287 197 69 ( 63; 74) 99 ( 96;100) 64 ( 58; 70) 43 ( 37; 49) Geriatrisk afsnit, Haderslev Sygehus 254 198 78 ( 72; 83) 100 ( 99;100) 61 ( 55; 67) 42 ( 36; 47) 34 Sydvestjysk Sygehus (Apopleksi) 456 294 64 ( 60; 69) 100 ( 99;100) 69 ( 65; 73) 70 ( 65; 74) Medicinsk afdeling, Fredericia Sygehus (nedlagt som dataindberettende).... 41 ( 30; 53) 42 ( 32; 54) Medicinsk afdeling, Kolding Sygehus 233 171 73 ( 67; 79) 100 ( 98;100) 66 ( 58; 73) 34 ( 27; 41) Neurologisk afdeling, Vejle Sygehus 220 127 58 ( 51; 64) 100 ( 97;100) 48 ( 42; 55) 49 ( 43; 55) Region Syddanmark 2177 1366 63 ( 61; 65) 100 ( 99;100) 57 ( 55; 59) 48 ( 46; 50) Landsresultat 10449 6990 67 ( 66; 68) 99 ( 99;100) 62 ( 61; 63) 57 ( 56; 58) Indikator IX: Andel af patienter der får foretaget ultralydsscanning/ct-angiografi af halskar. Standard 90% Antal patientforlø b Antal med ultralydsundersøgelse /CTangiografi (senest 4. indlæggelsesdøgn) Andel 2008 (95% CI) (senest 4. indlæggelses - døgn) Andel 2008 (95% CI) (under indlæggelse) Andel 2007 (95% CI) Neurologisk afdeling, OUH 211 95 45 ( 38; 52) 73 ( 66; 79) 63 ( 53; 73) med. afd., MH SHF Svendborg 201 51 25 ( 20; 32) 53 ( 46; 60) 28 ( 15; 44) Neurologisk afdeling, Sønderborg Sygehus 111 60 54 ( 44; 64) 82 ( 74; 89) 25 ( 12; 42) 35 Geriatrisk afsnit, Haderslev Sygehus 143 28 20 ( 13; 27) 96 ( 91; 98) 8 ( 3; 17) Sydvestjysk Sygehus (Apopleksi) 234 60 26 ( 20; 32) 47 ( 41; 54) 21 ( 5; 51) Medicinsk afdeling, Fredericia Sygehus (nedlagt som dataindberettende).... 0 ( 0; 52) Medicinsk afdeling, Kolding Sygehus 87 53 61 ( 50; 71) 94 ( 87; 98) 63 ( 41; 81) Neurologisk afdeling, Vejle Sygehus 112 97 87 ( 79; 92) 97 ( 92; 99) 85 ( 69; 94) Region Syddanmark 1099 444 40 ( 37; 43) 72 ( 69; 75) 43 ( 37; 48) Landsresultat 5832 2390 41 ( 40; 42) 73 ( 71; 74) 35 ( 33; 38) DDKM Standard 2.8.4 36

1 #$%$&'(()*+,-).)()/!&0"!" 37,23 2 /!! " # 38 "$ % & ' ()*,#3 # 39!

,43 4-6! % (%% * &! +! & & 5! 40 0! +,& # $$-%.,&3 7-1 8 %% "9 3.: 41 / / 01234 $ 3005 $% (676* & 3005 Best practice Det vi har erfaring for - der virker 42 "

Eksempel på Best practice patientforløb i regionsyddanmark: 3-4 sengedage for colonpatienter og 4-6 sengedage for rectumpatienter 3 ambulante besøg(kontroller) incl. røntgen før + 1 efterfølgende Evt. 1 efterbesøg hos praktiserende læge for de patienter der er opereret (fjernelse af suturmateriale) I årene 2001-2006 er der registreret at 13 % af rectumpatienterne får anastomoselækage, hvilket er forbundet med et længere forløb, dertil kommer en række andre komplikationer for både rectum- og colonpatienter. For så vidt angår patienter med anlagt stomi, dvs. ca. 2/3 af alle rectumpatienter, er best practice besøg i stomiambulatoriet: før operation 1 og 4 uger efter operation 3, 6 og 12 måneder efter operation Her er tale om tilbud 43 Evidens Evidens betyder bevis, og kan ses som kendsgerninger, der kan bruges til at træffe beslutninger eller planlægge ud fra. Praktisk eksempel: kontrast At arbejde evidensbaseret vil sige, at man sikrer velovervejet, systematisk og eksplicit (meget tydeligt, udtrykkeligt) anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer. 44 Trin 1 retningslinjer Kliniske retningslinjer Retningslinjer Instrukser 45 )

46 Retningslinjer for undersøgelse af nyresyge patienter - med særligt fokus på gadoliniumholdige kontraststoffer ved MR-skanning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Retningslinje, nyresygdom, MR-skanning, kontraststof, gadolinium, nefrogen systemisk fibrose 47 Version: 1,0 Versionsdato: 18. september 2009 Retningslinje for røntgenkontraststoffer SHS Litteraturhenvisning / Reference til overordnet standard/kriterium Reference: ESUR-guidelines on Contrast Media v. 6.0 februar 2007 http://www.esur.org/esur_guidelines.6.0.html 2.9.1 Lægemiddelordination (1/6) Enhver ordination af lægemidler til patienter er entydig og i overensstemmelse med rationel farmakoterapi. 2.9.2 Lægemiddeldispensering (2/6) Lægemidler dispenseres korrekt. 2.9.3 Lægemiddeladministration (3/6) Lægemidler administreres korrekt. 48 *

Audit trin 3 Audit Fagpersoners systematiske vurdering af forløb for at afdække tilfredsstillende eller ikke-tilfredsstillende forhold, vurderet i forhold til vedtagne kvalitetsmål. 49 Intern audit: Audit udført af de kolleger, der selv har været involveret i det arbejde der kvalitetsvurderes. Ekstern audit: Audit gennemført af kolleger, der ikke har været involveret i det konkrete faglige arbejde, der kvalitetsvurderes 50 Eksplicit audit (Criterion based audit) Definition: Audit på grundlag af på forhånd formulerede (eksplicitte) standarder. 51 Bemærkninger: På områder, hvor det ikke er muligt at udarbejde evidensbaserede, eksplicitte standarder, kan disse udarbejdes på grundlag af konsensus blandt kompetente klinikere inden for det pågældende område. +

Implicit audit Definition: Audit på grundlag af en fælles kollegial og faglig forståelse af»god klinisk praksis«, hvor der ikke på forhånd findes klart definerede standarder. 52 Bemærkninger: Implicit audit anvendes typisk ved vurderingen af områder, hvor der ikke findes klart formulerede standarder eller en klart formuleret»state of the art«. Kvalitetsovervågning Trin 4 i DDKM Det kan dokumenteres, at der på baggrund af kvalitetsovervågningen er prioriteret iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer 53 Indikator 4. I de sygdomsspecifikke akkrediteringsstandarder stilles der krav om, at der kan dokumenteres fremgang i resultaterne af de kvalitetsovervågningsindikatorer, hvor institutionen ikke har opnået den fastsatte tærskelværdi. Implementering trin 2 Fælles ansvar Ildsjæle Motivator og tovholder Planlægger de lokale kvalitetsmøder Bevarer overblikket 54,

Modstand Nye ord og begreber Engelske ord Tid IT Patienter osv 55 56 Ulemper ved akkreditering / certificering Ressourcekrævende forringer produktionen Tager tid fra kerneydelsen Kulturel udfordring for dansk sundhedspersonale Enkelte standarder virker meningsløse (ISO, JC og HQS) Gevinster ses ikke 57 -

Hvad er kerneydelsen? 58 Fordele Sikre udvikling i kvaliteten Understøtter patientsikkerhedskultur Bedre tværfagligt samarbejde Fremtvinger brug af data (læring) revurdering af værktøjer Flytter fokus fra individuelle fejl til systemfejl Imødekommer krav om dokumentation Sat fokus på lægemiddelhåndtering, hygiejne, ernæring, fysiks sikkerhed mv Et godt ledelsesværktøj Faglig stolthed dokumentation orden på tingene 59 (