Tema: Penge Et redskab til at skabe forandringer PENGEVIRKE - 3/2013 TEMA: PENGE 01

PENGEVIRKE - 3/2013 TEMA: PENGE 01 T i d s s k r i f t f o r n y b a n k k u l t u r n r. 3 2 0 1 3 Vi samler op bagest fra køen 04 Socialt ansvar er ikke bare en mulighed, men en pligt for det kollektivt ejede Logik & Co. Penge er tillid 08 Før vi fik penge baserede vi vores økonomi på gensidige gaver. Sådan fungerer en bank 14 Likviditet, solvens og egenkapital. Hvad betyder det alt sammen? Tema: Penge Et redskab til at skabe forandringer

PENGEVIRKE - 3/2013 TEMA: PENGE 01 VI SAMLER OP BAGEST FRA KØEN 04 Socialt ansvar er ikke bare en mulighed, men en pligt for det kollektivt ejede Logik & Co. T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 3 2 0 1 3 PENGE ER TILLID 08 Før vi fik penge baserede vi vores økonomi på gensidige gaver. SÅDAN FUNGERER EN BANK 14 Likviditet, solvens og egenkapital. Hvad betyder det alt sammen? 02 LEDER PENGEVIRKE - 3/2013 Velkommen til det nye Pengevirke Som det tydeligt ses er dit Pengevirke blevet fornyet. Først og fremmest ser det anderledes ud, men der er også et par nye ting på indholdssiden. Merkur har en lang række spændende kunder, og deres historier vil vi gerne dele med jer i endnu højere grad. I lang tid har du på minepengegoergavn.dk kunnet læse eksempler på hvad vi låner dine penge ud til, men fremover vil du også kunne se udvalgte historier på bagsiden af Pengevirke. Vi vil fortsat have artikler fra vores norske søsterbank Cultura, men lidt færre end tidligere. Derved får vi i hvert nummer plads til at bringe en artikel fra netværket af bæredygtige banker Global Alliance for Banking on Values, som Merkur har været med til at starte. For os er det en kilde til stor inspiration at være en del af en større og international bevægelse af værdibaserede banker. Vi håber, at vi med den nye faste artikel, kan give dig et indblik i, hvad vores søsterbanker laver rundt om i verden. En ting ændrer sig imidlertid ikke. På trods af det opdaterede udseende bliver Pengevirke ikke et poleret magasin med ligegyldige artikler. Pengevirke skal stadig være en inspiration for dem, der ønsker at gøre en forskel i hverdagen og i verden. Vi vil gerne fortsat vække eftertanke og være en kilde til viden, der kan omsættes i handling. Som altid vil vi gerne høre ris og ros på: kjo@merkur.dk Karl Johnsen, Redaktør Pengevirke Pengevirke 3/2013 ISSN 1399-7734/ Online: ISSN 1901-2020 Tema: Penge Et redskab til at skabe forandringer Udgives af MERKUR Den Almennyttige Andelskasse www.merkur.dk Redaktion Karl Johnsen (ansvarshavende) kjo@merkur.dk Merkur har et redaktionelt samarbejde med Cultura Bank. Layout Jes Boesgaard Madsen og Tobias Frost Imperiet imperiet.dk Oplag: 12.700 Udkommer Fire gange om året Næste gang december 2013 Tema næste nummer: Udvikling og Fair Trade Frist: Bidrag til næste udgave kan mailes til Pengevirke senest 21. oktober 2013. Tryk: Scanprint A/S Forside: Fotograf: Mikkel Østergaard Holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler og indlæg, er de pågældende forfattere selv ansvarlige for. De er således ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens synspunkter. Pengevirke er trykt på RePrint papir, fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% cellulosefibre. Papiret er Svane- og FSC mærket.

PENGEVIRKE - 3/2013 INDHOLD 03 04 08 11 16 "Et gennemsnitligt værdipapir i USA handles hvert 22. sekund." 04 vi samler op bagest fra køen Vi har besøgt det socialt ansvarlige byggefirma Logik & Co 07 kort nyt 08 Penge er tillid Uden tillid er penge ikke det papir værd det er trykt på. 11 Talside 12 Bitcoin en digital valuta Bitcoins er en digital valuta der uafhængig af nationalstater 14 Sådan fungerer Merkur Få et overblik over hvordan Merkur fungerer 14 16 Den nødvendige økonomiske politik? Findes der virkelig en økonomisk politik der er nødvendig? 20 18 Banker uden værdier findes ikke Det er ikke kun værdibaserede banker der har værdier 20 Fra straffefanger til håndværkere Den italienske bank Banco Populare Etica låner penge ud til sociale virksomheder 22 22 nyt fra Merkur 25 Boganmeldelser

04 KUNDE I MERKUR PENGEVIRKE - 3/2013 1. Logik & Co har lavet forsøg med tagvindmøller, og de har en siddende på deres eget tag. 2. Taghave med græsbakke for boligforening i Birkegade. 3. Etablering af vertikal have. 4. Baderum på Mændenes Hjem, værested for hjemløse og stofmisbrugere. 5. Restaurering af fredet ejendom. Vi samler op bagest fra køen I firserne var det krisetider og ungdomsarbejdsløsheden var lige som i dag høj. Så da en håndfuld håndværkere mange år senere gik sammen om at starte et firma, kom det sociale ansvar til at spille en central rolle. Her blev kimen lagt til det, der i 2001 blev til Logik & Co. Af Karl Johnsen, Pengevirke Foto: Brian Berg - Da jeg gik i skole i firserne var der var der 200.000 ungdomsarbejdsløse og tre års ventetid på et AMU-kursus, fortæller Balder Johansen på kontoret på første sal. Han er daglig leder af Logik & Co. Det er fra firsernes arbejdsløshedskøer, at virksomhedens stærke sociale ansvar udspringer. - Vi var stort set efterladt til os selv, så jeg har altid tænkt, at hvis man en dag fik muligheden for selv at gøre en forskel, så skal man gøre det. Det er det, som har været vores udgangspunkt, fortæller Balder. Socialt ansvar er ikke bare en mulighed men en pligt for det anderledes byggefirma, der ligger midt på Nørrebro i København. Ikke en sur pligt. Men noget man skal, hvis man kan. Kollektivt ejet Logik & Co er fondsejet. Det er nemlig det, der kommer tættest på en kollektivt ejet virksomhed og man undgår, at nogen på et tidspunkt fristes til at sælge firmaet, hvis det går godt. - Nogen gange har succesen det nemlig med at få solidariteten til at forsvinde, siger Balder. Men det har de så garderet sig mod i Logik & Co, med en model hvor medarbejderne har indflydelse på alle beslutninger, men hvor ingen enkeltpersoner eller grupper ejer firmaet og derfor heller ikke kan sælge det. Der er ligeløn, så alle får det samme i lønposen, og det er medarbejderne, der træffer de store beslutninger. - Det er mig, der er daglig leder, men når dagen er omme, så er det medarbejderne der bestemmer, forklarer Balder. - Vi holder forskellige medarbejdermøder, og det er min højeste myndighed. VI VIL GERNE TILBYDE NOGET TIL NOGEN AF DEM, SOM NORMALT IKKE BLIVER VALGT FØRST. Hvor vil vi hen? Hvilke opgaver vil vi have? Skal vi have delebiler? Skal vi gå op i løn eller ned i løn? Midt i finanskrisen besluttede medarbejderne for eksempel at sætte lønnen ned. Krisen fik ordrebogen til at skrumpe, så medarbejderne blev enige om, at de hellere ville gå lidt ned i løn og beholde kollegerne. Overskud er noget man deler Men succes og overskud er stadig noget man deler ud af hos Logik & Co. Det gennemsyrer virksomheden på alle måder. Det er den byggevirksomhed i Danmark med flest lærlinge. For tiden er der 16 unge, og Logik & Co forsøger at sammensætte en gruppe med stor diversitet. Det har de fået priser og anerkendelse for og endda medaljer af Prins Joachim. Men det er nu ikke derfor, at de gør det. - Vi vil gerne tilbyde noget til nogen af dem, som normalt ikke bliver valgt først. Vi samler lidt op bagest fra køen. De stærke skal nok klare sig, siger Balder.

PENGEVIRKE - 3/2013 Kunde i Merkur 05 1 3 2 4 5

06 Kunde i Merkur PENGEVIRKE - 3/2013 6. Nyopført institution. 7. Balder Johansen (foto: Pengevirke) 6 7 Men det er ikke kun de helt unge, der er plads til. Logik & Co engagerer sig i deres nærmiljø og giver dem, der har brug for det en chance, fortæller Balder. - Vi har jo ikke kun faglærte, vi har også arbejdsmænd, som måske kommer ud fra spjældet og kan komme ud og få et værdigt liv. Det kan også være folk, der har haft store problemer med alkohol. Faglig stolthed Man opdager hurtigt, at medarbejderne er utroligt glade for at arbejde i Logik & Co. Ikke bare fordi de har et godt ry som en god arbejdsplads, der bidrager til det omkringliggende samfund, eller fordi man som medarbejder har medindflydelse. Men også fordi de leverer et godt håndværk. - Håndværket er jo det fag vi kan og uden det gode håndværk, er der ingen penge. Det betyder også, at der er opgaver, de siger nej til. Hvis budgettet er for presset og løsningerne for dårlige. Når der er mulighed for det, vil Logik & Co gerne lave bæredygtige løsninger. For at en løsning skal være rigtig bæredygtig, skal den helst også holde i lang tid. - I gamle dage byggede en murermester et hus, som han forestillede sig sine børn og børnebørn skulle bo i. Derfor byggede han det, så det kunne holde i hundrede år. I nyere byggeri glemmer man ofte at kigge på driften bagefter. Og så forsvinder miljøgevinsten, hvis man skal bygge forfra efter tredive år i stedet for hundrede. Går foran Medarbejderne har en kæmpe viden om miljørigtigt byggeri. Balder har for eksempel 30 års erfaring med bæredygtige løsninger. De har arbejdet med alle afprøvede bæredygtige løsninger og ofte har de har selv været dem, der har forsøgt sig med nye ting. På taget af Logik & Co s bygning på Nørrebro sidder en byvindmølle. Den blev sat op som testmølle, men blev også hurtigt et vartegn for virksomheden. Selvom møllen ikke har været en succes og ikke har leveret den strøm den skulle, er den stadig et godt eksempel på, hvordan Logik & Co er gået foran og stadig formår at være foran. Vindmølleprojektet er ikke noget, Balder ville have været foruden. - Det er sjovt og spændende at gå forrest. Selv når det ikke er en succes, giver det en masse grundviden, som man kan bruge en anden gang. Jeg er sikker på, at når møllerne bliver lidt mere udviklede, så kommer vi også til at bruge den viden, siger Balder. Ansvar er en selvfølge Logik & Co tager socialt og miljømæssigt ansvar og de træffer de vigtigste beslutninger i fællesskab. Ikke fordi det giver god medieomtale, eller fordi de er særligt frelste. Men fordi de ikke ser deres omgivelser, som noget der er adskilt fra dem selv. Det overraskende er i virkeligheden ikke, at de har succes med det, men at der ikke er flere, der har set fidusen. Logik & Co er kunde hos Merkur

PENGEVIRKE - 3/2013 KORT NYT 07 Drop pensionspenge i kul, olie og gas-aktier Grønland forrest med grøn energi FOTO: Mikkel Østergaard For at få pensionsselskaberne til at droppe deres investeringer i kul, olie og gas forsøger initiativet AnsvarligFremtid at samle pensionskunderne, så de kan stille forslag til pensionsselskabernes generalforsamlinger. Udledningen af CO2 ødelægger livsvilkårene på jorden, men er også en usikker investering. 80% af de tilbageværende kul, olie og gasforekomster skal blive under jorden for at undgå en katastrofe. Men selskaberne er værdisat efter, at det hele bruges. Hvis der i fremtiden indføres strammere restriktioner på CO2-udledning vil værdien af disse selskaber kunne falde dramatisk. Derfor giver det god mening at sælge aktierne i kul, olie og gas, både for jordens fremtid, men også for din økonomis skyld. Du kan støtte kampagnen, ved at gå ind på siden ansvarligfremtid.dk/pension, og skrive under. Når der er nok underskrivere i den samme pensionskasse til at stille forslag på generalforsamlingen, modtager man en mail, når det er tid til at stemme forslaget igennem. AnsvarligFremtid er et selvstændigt initiativ drevet af frivillige kræfter i samarbejde med Klimabevægelsen i Danmark. FOTO: Mikkel Østergaard I september indviede Grønland sit femte vandkraftværk. Dermed er 70 procent af landets offentlige el- og varmeproduktion nu baseret på vedvarende energi. - Da Grønland er et af de lande der oplever de største klimaforandringer, er det logisk og beundringsværdigt, at Grønland yder en ekstra indsats for grøn omstilling, siger Generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg. Det nye vandkraftværk erstatter et forbrug på ni millioner liter olie årligt, og tilsammen sparer de fem vandkraftværker i Grønland nu samfundet for udledning af ca. 175.000 ton CO2 om året. FOTO: Ulrik Jantzen Verdens Bedste Nyheder z z Ny vaccine skaber håb om en snarlig effektiv kur mod Malaria, Bhutan bliver første land i verden, der kun producerer økologiske fødevarer. Det er nyheder som disse, du kan læse om i Verdens Bedste Nyheder, der er en kampagne under FN, Danida og de danske udviklingsorganisationer. Merkur har støttet op om kampagnen, der har løbet i hele september. Formålet er at formidle konkrete fremskridt i tredje verdens lande i relation til FN s otte 2015 Mål. Målene er blandt andet at halvere fattigdom og sult, bekæmpe dødelige sygdomme og sikre et bæredygtigt miljø. Verdens Bedste Nyheder opfordrer alle til at hjælpe med at tage de sidste afgørende skridt. I Merkur kan du bidrage til forbedring af vilkårene i udviklingslandene gennem bl.a. vores CO2 Sparekonto, via investeringer i Triodos Microfinance Fund eller i Merkur Udviklingslån A/S. Læs mere på www.merkur.dk eller på Facebook.com/VerdensBedsteNyheder

08 TEMA: PENGE PENGEVIRKE - 3/2013 1 FOTO: Wikimedia Commons Penge er tillid Pengene og deres historie handler om tillid og relationer. Tillid til at den værdi vi i fællesskab tillægger vores betalingsmidler er vedholdende. At vi kan bytte de stykker papir vi har i lommen med fysiske varer eller tjenesteydelser. Af Karl Johnsen, Pengevirke Før vi fik penge, byttede vi os frem til varer, og det gør vi til stadighed i dag. Men nyere forskning peger på, at bytteriet ikke nødvendigvis har været en bærende del af økonomien. Ikke mindst på grund af de komplikationer der opstår, når man skal finde nogen at bytte med, som har noget man gerne vil selv vil have. I stedet mener flere historikere, at tidligere samfund baserede deres økonomi på gaver. Ved at tage imod en gave forpligtede modtageren sig ikke til at give en specifik ydelse eller en vare igen, men til at bidrage til fællesskabet. Det gav mulighed for at skabe en slags uformel forsikring, hvor en mislykket jagt eller en dårlig høst ikke betød, at en i gruppen måtte sulte, hvis resten af fællesskabet havde mad nok. Verdens første bankbog I det lys kan man se penge som en formalisering af de forpligtelser, der var knyttet til gaverne. Man gik fra at skylde noget, til at skylde noget specifikt, som blev symboliseret ved pengene. Faktisk var de første penge ikke mønter, men lertavler. For omkring 5000 år siden begyndte præsterne i Mesopotamien nemlig at føre regnskab med, hvad der blev udvekslet i templerne. Templet blev en slags handelscentral, hvor man kunne efterlade sine varer, og få et tilgodehavende skrevet på en lertavle. På den måde kunne man komme tilbage og købe noget en anden gang. Udvekslingen blev desuden nemmere, fordi man ikke behøvede at bytte lige over. Man kunne få en nøjere afstemt pris for sin vare, end når man måtte bytte en ged for fire høns. Dermed gav pengene også den svagere part mulighed for at få en mere fair byttehandel. I modsætning til gaveøkonomien fik man også i højere grad mulighed for at styre, hvor længe man ville gemme sit behov, da man fik en symbolsk gave i form af penge tilbage med det samme. Forpligtelsen blev samtidig mere abstrakt, da den ikke længere var knyttet til bestemte personer. De første penge Brugen af penge gav dermed også mulighed for at udvide kredsen af dem man handlede med. Man behøvede ikke længere at have blind tillid til, at den man gav et brød, ville give noget tilbage en anden gang. Til gengæld skulle man have tillid til, at andre på et an-

PENGEVIRKE - 3/2013 TEMA: PENGE 09 det tidspunkt vil tage imod de metalstykker eller andre symboler, man fik i bytte. Ingen praktisk anvendelse Fælles for alle penge er, at de ikke har nogen praktisk anvendelse, der svarer til den værdi de repræsenterer. For omkring 4000 år siden i Kina og senere i Nordafrika og hele Sydøstasien begyndte man at betale med muslingeskaller. I Mikronesien brugte man store runde sten. Andre steder har man betalt med pels, forskellige metaller og meget andet. Men uanset om det er muslingeskaller eller det er guld, er tilliden helt central. Den praktiske anvendelse afspejler ikke den værdi, som vi er enige om, at de har. Det er alene fordi vi accepterer og har tillid til, at pengene har en værdi, at systemet med penge fungerer. Det samme princip er endnu tydeligere med papirpenge. Brugsværdien af sedlerne er bare en brøkdel af den værdi, de repræsenterer. I det øjeblik tilliden er væk, mister symbolerne værdien. Fælles for alle penge er, at de ikke har nogen praktisk anvendelse, der svarer til den værdi de repræsenterer. Tillid er afgørende Da symbolet ikke i sig selv har en værdi, der modsvarer den værdi som det symboliserer, kræver det, at alle involverede anerkender værdien af pengene. Det er sikkert derfor, at mange mønter er blevet præget med relieffer af de konger eller kejsere, der har udstedt mønterne. De første mønter kom fra middelhavsområdet omkring 300 år f. kr. Nogle af de første mønter bar de romerske kejseres relief, og har været brugt fra Afrika til Skandinavien. De lagde deres person og embede til grund for værdien. Tvivler man på kongens mønt, tvivler man også på kongens magt. Digitale penge I dag eksisterer langt størstedelen af vores penge ikke engang på papir, men udelukkende digitalt. I princippet er det ikke anderledes, end de lertavler som sumererne havde. Og dog, transaktionerne går hurtigere og er mere komplekse og penge er blevet nemmere at flytte rundt. Jo nemmere og mere håndterbart et betalingsmiddel er, des nemmere bliver det også at gemme dem og hobe dem op. 1. Romersk mønt med Marcus Aurelius på forsiden 2. Rai er store cirkulære sten, der blev brugt som betaling i Mikronesien. De største vejer op til 4 tons. Praktisk nok kan de gives til en ny ejer, uden at blive flyttet fysisk. 3. Guld bruges som betaling fordi det er sjældent forekommende. Indtil begyndelsen af sidste århundrede kunne mange valutaer omveksles til guld efter en fast kurs. 1 2 3 FOTO: Wikimedia Commons FOTO: SHUTTERSTOCK.COM

10 TEMA: PENGE PENGEVIRKE - 3/2013 I Danmark beregner vi pengemængden som summen af alle sedler og mønter, forskellige indeståender på bankkonti der ikke er bundet, og nogle typer kortfristede værdipapirer. Der er ca. 55 mia. kroner i kontanter, mens den totale pengemængde i Danmark er lidt over 1000 mia. kroner. Pengemængde Sedler og mønter De fysiske penge, altså mønter og sedler er der cirka 55 mia. kr. af i Danmark. Det er stadig kun Nationalbanken, der kan udstede dem. Men når man opgør pengemængden, tager man også forskellige indeståender i banker med. Dem er der væsentligt flere af, nemlig lidt over 1.000 mia. kr. Når pengene ikke er fysiske, er det heller ikke længere nationalbanken, der styrer, hvor mange penge der skal være. Hvor det før var konger og senere nationalstater der - gennem nationalbankerne - kunne udstede penge, bliver nye penge i dag skabt i en mere ugennemsigtig proces. Pengene bliver skabt i bankerne Lad os tage et eksempel. Hvis en mand sætter 50.000 kr. i banken, kan en andel af de 50.000 kr. udlånes til for eksempel en kvinde, der vil have bygget et nyt badeværelse. Hun låner for eksempel de 25.000 kr. og betaler dem til en håndværker, der sætter dem ind på sin konto forudsat at banken har egenkapital nok til at påtage sig risikoen ved lånet. På den måde som vi opgør pengemængden, eksisterer der nu 75.000 kr. De oprindelige 50.000 kr. fra manden, og de 25.000 kr. fra håndværkeren. I gode tider bliver pengemængden typisk større, og i dårlige tider bliver den mindre. I eksemplet fra før vil der Hvor det før var konger og senere nationalstater der gennem nationalbankerne kunne udstede penge, bliver nye penge i dag skabt i en mere ugennemsigtig proces. igen være 50.000, når gælden er betalt tilbage. Det er i høj grad kunderne i banken, der sætter tempoet. Jo hurtigere pengene bliver lånt igen, des hurtigere bliver de multipliceret. De nye penge tilfalder ikke banken, men de tjener selvfølgelig penge på at lave lånet. I modsætning til tidligere vokser pengemængden altså, uden at hverken konger eller nationalbanker er involveret. Den problematik tages også op i omtalen af Ole Bjergs bog Gode Penge på side 26 i dette nummer af Pengevirke. Nationalbanken forsøger i stedet at styre pengemængden ved at opkøbe og sælge penge fra bankerne. Kortsigtet økonomi Mens kontantmængden er vokset cirka 8% i de sidste seks år, er pengemængden vokset med 15% i samme periode. Flere og flere af vores penge eksisterer altså alene digitalt i bankerne. Det er hverken nyt og det er heller ikke i sig selv et problem. Men det giver mulighed for at flytte penge hurtigt og derved tjene enorme summer på for eksempel konstant at købe og sælge værdipapirer i ekstremt kortsigtede investeringer. Sådanne spekulationstransaktioner gør ikke meget gavn i den reelle økonomi. Når ellers relativt velfungerende samfund som Island og Cypern bukker under, fordi enorme koncentrationer af spekulative midler har undergravet de samfund, som de burde tjene, så kan man spørge sig selv, om det er pengene der tjener os, eller om pengesystemets kompleksitet og størrelse har gjort os afhængige af et system, vi ikke længere har fuld kontrol over.

PENGEVIRKE - 3/2013 TEMA: PENGE 11 Værdipapirer: 22.sek. KUNDER I MERKUR: 22.342 Et gennemsnitligt værdipapir i USA handles hvert 22. sekund. De fleste er automatiserede handler foretaget af computere. Merkur har fået 1.101 nye kunder på årets første seks måneder. Det er en stigning på 5,1%, fra 21.241 til 22.342. KILDE: den amerikanske professor i økonomi Michael Hudson VELSTAND: 0,6% ejer 39,3% ANDELSHAVERE I MERKUR: 4.072 De rigeste 0,6% af verdens befolkning, ejer tilsammen 39,3%. Omvendt deles 69,3%, eller lidt mere end to tredjedele af jordens befolkning om 3.3% af jordens velstand. I DE første 6 måneder af 2013 er der også kommet 5,6% flere andelshavere. I juli var der i alt 4.072 medejere af Merkur. KILDE: Credit Suisse Global Wealth Databook 2012 GULD: 1,12 meter 2008: 2829 2009: 3020 2010: 3286 2011: 3703 2012: 3856 Hvis man stabler alt guld i verden på en fodboldbane, vil det kun nå op i 1,12 meters højde. Kilde: wikipedia.org CITAT: Vi er alle bankfolk Sådan sagde Peter Blom, direktør for den hollandske bank Triodos på et seminar om bæredygtige banker, som Merkur var medarrangør af. HANS POINTE ER, at vi har mulighed for at påvirke samfundet gennem den måde, vi placerer vores penge.

12 TEMA: PENGE Bitcoin en digital valuta Den digitale valuta Bitcoin var tænkt som en enkel og sikker måde at overføre penge på til modtagere hvor som helst i verden. Men da systemet tillader anonymt ejerskab og anonyme overførsler af værdier, kan det også misbruges. Af Tom Erik Støwer Bitcoin er en digital betalingsform, som opstod i 2009. Siden er der kommet mange andre til, men Bitcoin er langt den mest kendte og udbredte. Hos den største omvekslingstjeneste for Bitcoin, Mt. Gox, handles der for, hvad der svarer til 30 millioner kroner dagligt, og der er i skrivende stund Bitcoins til en værdi af 8,5 milliarder kroner i omløb. Den tekniske barriere og mystikken forbundet med systemet betyder, at Bitcoin stadig er noget for de særligt interesserede. Sikker kryptering Når du køber eller modtager en Bitcoin, havner den i en digital pung, som du har lagret på computeren. Pungen består af to krypteringsnøgler, en privat og en offentlig. Den offentlige fungerer som din modtageradresse. Når nogen sender dig en Bitcoin, bliver din offentlige nøgle tilføjet møntens transaktionshistorik som et fingeraftryk, og transaktionen krypteres derefter med betalerens private nøgle. Betalerens offentlige nøgle kan derefter bruges til at verificere transaktionen og dig som modtager. Derefter er det kun din private nøgle, som kan bruges til at overføre mønten til andre. Mønten er kun din på den måde, at det er dig, der sidder på den private nøgle. Mister du denne, mister du også mønten. Får uvedkommende adgang til din private nøgle Pungen er kun så sikker, som du selv gør den til. Der findes tjenester, som tilbyder at opbevare din private pung for dig lidt ligesom en bank. Men disse kan også blive og er blevet, udsat for angreb. Når jeg betaler dig med en Bitcoin, sender jeg de digitale penge direkte fra min computer til din Billigere at bruge små beløb Motivationen for at bruge Bitcoin ligger først og fremmest i, at det er forholdsvis dyrt at overføre små beløb på den traditionelle måde, og der er en vis risiko forbundet med dette. De fleste tænker sig om to gange, inden de indtaster deres kreditkortnummer på en hjemmeside, de ikke kender fra tidligere. Svindel indgår i kreditkortselskabernes regnskaber. Bitcoin-transaktioner kan ikke annulleres. Derfor er der ikke noget behov for en mæglende tredjepart. Når du betaler med Bitcoin, får modtageren under alle omstændigheder pengene. Det eneste, der står tilbage, er at kontrollere, om selve transaktionen er gyldig. Når jeg betaler dig med en Bitcoin, sender jeg de digitale penge direkte fra min computer til din. Et massivt netværk af samarbejdende computere kontrollerer ved hjælp af distribueret krypteringsteknologi, at du ikke forsøger at double-spende, bruge den samme mønt flere gange. Kontrollen kræver stor datakraft, og dette virker demotiverende på dem, som forsøger at smadre netværket med falske transaktioner. At bidrage kan betale sig Det er nemlig mere lønsomt at bidrage. På samme måde, som guldgravere bidrager med arbejdskraft og maskiner, bidrager Bitcoin-gravere med computerkraft. Belønningen, i form af nye Bitcoins, sørger samtidig for, at nye mønter

ILLUSTRATION: TOBIAS FROST med jævne mellemrum bliver sat i omløb. Tilvæksten af nye penge sker imidlertid efter en fast plan. Hvert fjerde år halveres tilvæksten af nye penge. Der vil til sidst altså være en bestemt og forudbestemt mængde Bitcoins. Stiger efterspørgslen efter Bitcoins, kan den kun efterkommes ved, at deres værdi bliver større. Altså deflation i modsætning til den inflation, som vi kender fra langt de fleste andre valutaer. stabil kurs I april var værdien af en Bitcoin oppe på mere end 220 dollar. Markedet var tydeligt overophedet. Samtidig blev Mt. Gox udsat for synkroniserede, ondsindede angreb og blev til tider sat ud af drift. Dette medførte en paniksituation, hvor mange indløste deres Bitcoins hos andre omvekslingstjenester af frygt for, at systemet snart ville kollapse. I løbet af kort tid raslede kursen ned til under halvdelen. Til trods for kollapset i foråret har Bitcoin overlevet, og værdien er stabiliseret pænt under april-niveau. På Bitcoins Wiki-side er der oplistet mere end 1.300 selskaber, som modtager Bitcoin som betalingsmiddel. Men det er i dag nok ikke muligt at basere sin personlige økonomi alene på Bitcoins. De er ikke udbredte nok. Kan misbruges Ikke uventet er Bitcoin også genstand for ulovlig handel, blandt andet via netstedet The Silk Road, en dunkel og anonym del af internettet, hvor de fleste narkotiske stoffer kan købes helt anonymt. Myndighederne i flere lande, heriblandt Norge, følger nøje med i udviklingen. Dette er dårlig PR for dem, som håber, at Bitcoin en dag vil kunne erstatte statsregulerede valutaer. Mystikken, der omgiver Bitcoin, gør formentlig også sit til, at et eventuelt gennembrud nok lader vente på sig. Selv om tanken er god en enkel, sikker og billig måde at overføre penge på til hvem som helst i verden er vi langt fra en massiv udbredelse. Men selv om finansinstitutioner lader sig skræmme, burde de måske snarere lade sig inspirere? Tom Erik Støwer har arbejdet i IT-branchen siden 2007, blandt andet som udvikler, projektleder og sælger. Fra 2011 til 2013 var han redaktør for vejr-hjemmesiden yr.no under NRK. Nu er han uafhængig konsulent og udvikler produkter blandt andet i Lilly Apps. Cultura Bank i Norge er medlem af Global Alliance for Banking on Values og er eneste bank i Norge som drives efter principperne for Social Banking. FOTO: Eirik Solheim/NRKbeta

9 8 7 / 6 5 4 X 1 2 3 _ 0, = + 10 10 1 01. 70% af indlånene er private, men der er også virksomheder, organisationer og foreninger. 02. Indlånere sætter penge i andelskassen. 03. Nogle af kunderne køber andele. Det øger egenkapitalen. Det er andelshaverne der i fællesskab ejer Merkur. 04. Egenkapitalen er penge, som Merkur kan disponere over, og består af penge fra salg af andele og overskud fra tidligere år. Egenkapitalen skal sikre, at der er noget at stå imod med, for eksempel hvis en udlånskunde ikke kan betale sit lån tilbage. 05. Derfor er størrelsen af egenkapitalen afgørende for, hvor mange penge fra indlånet der må lånes ud. Størrelsesforholdet mellem primært egenkapital og udlån kaldes solvensen. 06. Der udlånes penge fra indlånet til erhverv og private. 07. Cirka en tredjedel af de penge der lånes ud går til private, og resten til virksomheder. For virksomheder foretager vi både en økonomisk og en samfundsmæssig, økologisk, social og kulturel vurdering, før vi låner penge ud. KR KR KR

SÅDAN FUNGERER MERKUR Har du styr på hvad likviditet, egenkapital og solvens betyder? Her har vi forsøgt at give et overblik over hvordan Merkur fungerer og hvad de forskellige ord betyder. 12 0 00 0 KR KR KR ILLUSTRATION: Jes madsen KR KR KR 08. Kunderne betaler afdrag og renter på deres lån. 09. Nogle af pengene tabes, for eksempel fordi en virksomhed går fallit og ikke kan betale lånet tilbage. Penge der sættes til side til eventuelle fremtidige tab, kaldes nedskrivninger. 10. Likviditeten er de frit tilgængelige penge som løbende bruges eller kan lånes ud. 11. Hvis der er mere likviditet, end der er brug for, sættes noget af det i nationalbanken eller obligationer. Når der er brug for mere likviditet, sælges obligationerne igen. 12. Til den daglige drift skal der bruges penge på husleje, lønninger, IT-systemer, og meget andet. 13. Merkur udbetaler penge, når kunder bruger eller hæver dem og tilskriver renter til indlånskunderne. 14. Når der er overskud i banken flyttes det ned i egenkapitalen. Når der er underskud tages der noget af egenkapitalen for at dække underskuddet.

16 TEMA: PENGE PENGEVIRKE - 3/2013 Samfundsøkonomi er ikke en eksakt videnskab. Blandt fagøkonomer hersker der en betydelig uenighed om, hvilken økonomisk teori, der med størst fordel bør lægges til grund for den økonomiske politik for at mindske krisens konsekvenser. Den nødvendige økonomiske politik? Af Jesper Jespersen, Professor i Økonomi ved Roskilde Universitet Den nødvendige økonomiske politik er en frase, der fremføres af fremtrædende fagøkonomer, embedsmænd og et bredt spekter af politikere fra højre mod venstre. Den nødvendige politik fremstilles som om der ikke er noget alternativ, hvis den samfundsøkonomiske balance skal genoprettes. Kritikere af den nødvendige politik fremstilles som økonomisk uansvarlige og uden fagøkonomisk indsigt. Men der er bestemt ikke enighed blandt fagkundskaben om nødvendigheden af den hidtil førte politik både nationalt og på europæisk niveau. Alene det forhold at arbejdsløsheden i Europa ligger på det absolut højeste niveau i hele efterkrigstiden burde mane til lidt større forsigtighed og ydmyghed. Den usynlige hånd Argumenterne bag den nødvendige økonomiske politik tager afsæt i forestillingen om en perfekt fungerende markedsøkonomi, hvor markedspriserne og arbejdslønnen bestemmes af konkurrencen det som Adam Smith tilbage i slutningen af 1700-tallet kaldte den usynlige hånd. En ideal tilstand, hvor ingen husholdning eller virksomhed kan kontrollere markedet, samtidig med at alle antages udelukkende at forfølge egne interesser. Denne mildt sagt forsimplede markedsøkonomiske model er fortsat den analytiske ramme, som flertallet af fagøkonomer benytter sig af, når de rådgiver om og anbefaler den nødvendige økonomiske politik. Arbejdskraft betragtes som en vare, og i denne simple markedsmodel skyldes Mindskes dagpengene, så mindskes de lediges købekraft, hvilket umiddelbart øger arbejdsløsheden arbejdsløshed, at prisen det vil sige lønnen er for høj. En reduktion af lønnen vil (gen)skabe ligevægt mellem arbejdsudbud og efterspørgsel. I hvert fald i teorien, men ikke nødvendigvis i virkeligheden. Hvor kommer jobbene fra? Det er her, at uenigheden blandt fagøkonomer kommer ind i billedet. For det er kun neoklassiske markedsøkonomer, der antager, at arbejdsløsheden forsvinder af sig selv, hvis blot lønnen bliver tilstrækkeligt lav. Andre økonomer stiller sig derimod tvivlende over for denne positive beskæftigelseseffekt. De spørger ganske simpelt, hvor de job skal komme fra, der opsuger den ledige arbejdskraft? Når lønnen falder mindskes produktionsomkostningerne ganske rigtigt; men det gør lønmodtagernes købekraft også! Hvis lønnen reduceres med for eksempel ti procent så vil lønmod tagernes indkomst og dermed deres efterspørgsel falde stort set tilsvarende. Effekten bliver således et yderligere fald i produktion og beskæftigelse. Mens de neoklassiske markedsøkonomer altså taler for, at en lavere løn vil genskabe balancen, vil det i en realistisk makroøkonomisk model tværtimod føre til øget arbejdsløshed og samtidig til en mere skæv indkomstfordeling: større profit for virksomhederne men mindre løn til lønmodtagerne.

PENGEVIRKE - 3/2013 TEMA: PENGE 17 ILLUSTRATION: TOBIAS FROST Offentlige udgifter hjælper den private sektor Tilsvarende kan man stille sig skeptisk over for det argument, at lavere dagpenge og kontanthjælp skulle øge beskæftigelsen. Mindskes dagpengene, så mindskes de lediges købekraft, hvilket umiddelbart øger arbejdsløsheden med risiko for faldende lønninger og dermed yderlig reduktion i det private forbrug. Øget arbejdsløshed fører til øgede offentlige udgifter til for eksempel dagpenge og kontanthjælp og mindskede indtægter fra skatter. Men ved at holde de lediges forbrug delvist oppe gennem overførselsindkomster, er den offentlige sektor også med til at understøtte den private sektor, fordi forbruget ikke falder så meget som det ellers ville have gjort. Besparelser kan være skadelige Stilles der i dag, hvor arbejdsløsheden er høj, ikke mindst i Sydeuropa, krav om, at det offentlige budgetunderskud skal bringes ned gennem offentlige besparelser eller skattestigninger, vil det reducere købekraften yderligere og derved øge arbejdsløsheden endnu mere. Neoklassiske økonomer nærer en stærk tro på markedsøkonomiens og den private sektors evne til automatisk at genskabe samfundsøkonomisk ligevægt. I dette perspektiv anses velfærdsstaten og de offentlige budgetter som en bremse for denne tilpasning. Det er derfor, at neoklassiske økonomer mener, at lønreduktion og beskæring af velfærdsstaten er en nødvendig økonomisk politik. Her overfor står de makroøkonomiske realister, der netop hævder, at en politik der fører til lavere lønninger i kombination med de fortsatte offentlige besparelser har reduceret efterspørgslen yderligere og øget uligheden. De to forhold har medvirket til at forstærke og forlænge krisens negative konsekvenser på produktion og beskæftigelse. Det giver således ingen mening at hævde, at der findes én og kun én nødvendig økonomisk politik. Jesper Jespersen er professor i økonomi ved Roskilde Universitet. Han har blandt andet skrevet bøgerne Introduktion til Makroøkonomi (2009), Den Økonomiske Teoris Historie en introduktion (2004) med Hector Estrup og Peter Nielsen og Den offentlige sektors Økonomi (2011) med Bent Greve.

18 TEMA: PENGE PENGEVIRKE - 3/2013 Banker uden værdier findes ikke FOTO: Jana Hrivniakova Dr Tomáš Sedláček er tjekkisk økonom og forelæser på universitet. Han er makroøkonomisk chefstrateg for Czchoslovak Trade Bank, forhenværende medlem af det Tjekkiske Nationaløkonomiske Råd og har fungeret som økonomisk rådgiver for den forhenværende præsident Václav Havel. Hans bog Economics of Good and Evil, er en international bestseller og har i 2012 vundet prisen for bedste økonomibog i Tyskland. Artiklen er fra GLS Bank i Tyskland. Medlem af Global Alliance for Banking on Values. Inkorporerer sociale, økologiske og økonomiske kriterier i deres arbejde. Økonomiens grundlov lyder: Du må ikke tale om etik. Vi er blevet trænet til ikke blot at ignorere men sågar til at være kyniske med hensyn til det fælles bedste. Af Dr Tomáš Sedláček Som Paulus siger i Romerbrevet kap. 7: For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Økonomer har lært at stole på, at markedet er styret af den usynlige hånds mystiske mekanismer. Denne usynlige hånd er udtryk for præcis det modsatte af Paulus: individet ønsker at gøre det onde, men det viser sig at være til gavn for almenvellet. Således udfyldes ethvert etisk tomrum. Det er den automatik, som vi kalder markedets usynlige hånd, der således forvandler laster til offentlige goder. Set i bakspejlet, er det så virkelig sandt at økonomi, eller i dette tilfælde bankvirksomhed, er værdineutral? Det påstår den økonomiske videnskab, at den er. Den hævder at være komplet frigjort fra godt og ondt, for at citere Nietzsche. Den påstår at være videnskabelig og positivistisk, mens den tilsyneladende ikke har noget at gøre med meninger eller værdiladede udsagn. Jeg hævder, at det modsatte er tilfældet: I dag er økonomi fuld af værdiantagelser, der bestemmer hvad der er og ikke er vigtigt i vores liv. Den bestemmer, hvad mennesker skal stræbe efter, og vægter profit højt. Effektivitet har stor værdi; værdineutralitet har stor værdi. Men det er et trick: det virker som om, at økonomien optræder som dommer mellem værdier, men sandheden er, at det den fortæller dig, er hvad værdien af mælk er i forhold til cola. Markedet ender med at være gud, og vi kommer til at forlade os helt og fuldt på det. At forudsige fremtiden Kerneideen i bankvirksomhed er ideen om rente. Vores tro på at vi kan beregne den, er den økonomiske videnskabs eksistensberettigelse, men dette introducerer samtidig det første problem. Alle økonomiske modeller som tager udgangspunkt i det økonomisk rationelle menneske, har et eneste formål, nemlig kalkule. Indtil for 150 år siden var renten hovedsageligt et etisk spørgsmål. Det er et godt studie i, hvordan økonomer reducerer et emne, renser det for alt etisk indhold, og præsenterer det som en teknisk disciplin. Imidlertid understreger flere litterære eksempler, at renten altid har været et etisk spørgsmål: fra Biblen, Hammurabis Babyloniske love, Aristoteles, Koranen, og selv Shakespeares Købmanden fra Venedig. Alle tekster har én tolkning tilfælles: De advarer os imod at anvende renter særligt når det kommer til vores brødre. Forstår vi renten? Selvfølgelig gør vi ikke det. Hvis vi vidste, hvordan man beregner den sande rente, så ville Grækenlands konkurs ikke have haft så store konsekvenser. Banker har lånt penge til regenter i hundreder af år til hundredvis af forskellige stater. Det attraktive ved renten modsvares af risikoen for konkurs. Ikke alene kan vi ikke fastslå hvad den er, vi kan heller ikke rigtig forsikre os mod den. Så rentesatser virker fint så længe solen skinner medmindre noget andet sker. Renter er en slags modydelse for risikoen for konkurs. Når man låner penge ud, så har man et afgørende spørgsmål: Hvad er sandsynligheden for at denne person betaler mine penge tilbage? Siden der ikke er nogen ordentlig måde at beregne det på, så er der brug for buffer zoner, og vi er nødt til at blive forfærdeligt uklare. Renter er en stedfortræder for tillid. En nær ven, én som du har tillid til, vil du afkræve en meget lav rente, eller ligefrem en nulrente. Hvis der er tale om en fremmed, som du ikke stoler på, så vil tendensen være at kræve en højere rente. Tillid er en ubestemmelig størrelse, renterne er nøjagtige. I dette tilfælde hjælper det os ikke, at være mere præcise. Vi skal være opmærksomme på, at vi har at gøre med en meget kraftfuld energi, som vi ikke kan gøre os til herre

PENGEVIRKE - 3/2013 TEMA: PENGE 19 over. I det 21. århundrede er vi ikke i stand til at beregne den sande rente. Det kommer vi aldrig til. Hvorfor? Fordi fremtiden er usikker. Vi kan ikke forudsige den, selv ikke med de bedste matematiske formler. I 2.000 år har de ypperste teologer drøftet, hvorvidt Gud kender fremtiden, om det er teknisk, filosofisk eller på anden måde muligt for dette væsen at kende fremtiden eller ej? Stadig uden svar. Alligevel forestiller økonomer sig at vide det. Faktum er, at vi ikke kan se ind i fremtiden, og selv om vi kunne, kan vi ikke se forbi de beslutninger, som vi ikke forstår. Sociologer tror ikke så meget på menneskets frie valg, som de gør på sociale strukturer. Psykologer tror ikke på menneskelig frihed men snarere på arketyper. Men økonomer tror rent faktisk, at mennesker er frie. Samtidigt kan vores modeller ikke rumme det, fordi vi lægger under for matematikkens rationalitet og nytteberegninger. Værdier i økonomien I vores liv har vi mange forskellige værdier. Nogle værdier har en pris, og det er der ikke noget galt med. Jeg tillægger en pen værdi, og den kan have en pris. Jeg kan købe den, jeg kan sælge den den repræsenterer en værdi, den har en pris. Men så er der andre værdier i vores liv, som der ikke kan sættes en numerisk pris på. En gang imellem bliver jeg spurgt hvad inflationsraten kommer til at være. Hver gang svarer jeg: Jeg ved det ikke. Ingen ved det, og enhver der hævder det modsatte lyver. Så bliver jeg spurgt om næste års BNP. Og mit svar er: Jeg ved det ikke. Finansanalytikere vil altid give dig det samme svar: Tja, jeg ved det ikke. La vær med at være fjollet. Jeg har ikke en krystalkugle, men lad os sige 3,2. Resultatet af økonomi eller matematiske beregninger bør altid betragtes med en vis distancering. Er der noget galt med banksektoren? Ja. Ligesom med alt andet som er menneskeskabt. Vi har en tendens til at gøre økonomi til en fetichisme. Der er ikke noget galt med økonomi, så længe vi bare ikke tror for meget på den, så længe vi ikke tror for meget på vores modeller. Problemet med økonomisk videnskab er, at vi er for eksakte. Hvis vi var lidt mere upræcise og lidt mindre sikre, så kunne det fungere fint. Økonomi og myter Er der noget galt med økonomi? Nej, men vi bliver nødt til at forstå, at det ikke er den guddom, som vi har forsøgt at gøre den til. Der er ikke et allestedsnærværende, alvidende marked der altid ved bedre end alle andre, inklusive aktørerne selv. Vi må forstå, at der ikke eksisterer en udirigeret dirigent endnu en betegnelse for markedets usynlige hånd. Du må ikke dirigere det, det vil dirigere dig. Markeder er for at citere Nietzsche menneskelige, såre menneskelige. Markeder er ikke guddommelige, de er ikke almægtige, de vil ikke lede os ud af alle problemer, som findes her på jorden. Det er derfor vi bliver nødt til at af-fetichere markedet, og vi bliver nødt til at gøre op med den religion, der går under navnet økonomi. Vi bør ikke se økonomi som neutral på linje med fysik, men som en religion. Den fortæller folk, hvad de skal gøre, hvad de skal sætte pris på, hvordan de skal tænke, at du bør være rationel, at du ikke børe være emotionel stærke normative værdier. Det er på ingen måde værdineutralt. Den fortæller dig f. eks. at egoisme er godt. Det berømte mundheld lyder: Grådighed er godt. Dette er selvfølgelig en overdrivelse, men vi forstår alle pointen. Dette er den nye religion, den ny etik. Søg efter at maksimere nytten. Dette er økonomiens basale pointe når det kommer til individer og firmaer: søg efter at maksimere din nytte. Igen et værdiudsagn. Hvordan kan det være, at vi økonomer tror på vores egne myter? Sallustius, som var en pre-sokratisk filosof sagde: Myter er noget som aldrig er sket, men som altid er i færd med ske. Det økonomisk rationelle menneske er et fint eksempel på sådan en myte. Er du nogensinde stødt på det økonomiske menneske? Nej. På den anden side så er vi alle økonomiske mennesker. Selv hvis du er vanvittig, er du et økonomisk menneske. Myten går aldrig i opfyldelse, men er hele tiden i færd med at ske. Man kan ikke bekæmpe myter med fakta. Med andre ord; alle ved, at vi ikke kan forudsige fremtiden. At forudsige vores vejr kræver noget af det mest avancerede matematik. Man skal bruge de mest avancerede computere for at beregne fejlbehæftede vejrprognoser. Under anden verdenskrig havde jagerflyene brug for vejrprognoser for at vide, hvor og hvordan de skulle kæmpe. Der var en enhed som var ansvarlig for at forudsige vejret, og generalerne spurgte dem konstant: Nåh, hvordan bliver vejret i morgen? og de svarede: Tja, vi kan ikke sige det, vi ved det ikke, det er kompliceret. I bliver nødt til at give os noget at gå efter. Men det er ikke til at stole på. Jeg ved det ikke er til at stole på, men jeg vil stadig ha det at vide. Og på samme måde har vi det med økonomi. Vi tror virkelig stadig på, at vi i grove træk kan forudsige fremtiden. Vi bør alle prøve at arbejde inden for systemets rammer. Det er derfor jeg ikke rigtig tror på individuelle anstrengelser men snarere på systemiske anstrengelser. Jeg tror ikke, at det er en messias vi har brug for Jeg tror, der er brug for et system, der rent faktisk tilskynder folk til, på rationel vis, at handle godt. Systemet, som det er defineret i dag, modarbejder dette. Det er meget ofte irrationelt. Som jeg forstår det, er det derfor Global Alliance for Banking on Values (GABV - international alliance af værdibaserede banker, red.) tilstræber at gøre en forskel. Det er en stor del af jeres arbejde. Det er derfor I går imod strømmen. En forandring af banksektoren, ja, det kan lade sig gøre. Men det er umuligt uden GABV. Man kan ikke have et bankvæsen uden værdier. Hvordan skulle man ellers låne penge ud til nogen? Spørgsmålet er, hvad de værdier består af? Man kan ikke undlade at tro på noget. Selv når det kommer til ateisme, bliver man nødt til at tro. Man bliver nødt til at tro på en videnskabsmand eller en anden. Vi forstår ikke tyngdekraften eller kvantemekanik. Men vi tror på dem. Så du kan ikke forlade værdisystemet, men du kan øve indflydelse på det, for ellers vil det øve indflydelse på dig.

20 GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES PENGEVIRKE - 3/2013 Fra straffefanger til håndværkere Messina Community Foundation, en kunde hos Banca Popolare Etica, arbejder med omskoling af tidligere indsatte på Sicilien Messina Community Foundation blev grundlagt for at fremme den personlige udvikling af udsatte voksne igennem en kombination af uddannelse, velfærd og tilegnelse af håndværksmæssige færdigheder. Det er en blomstrende social virksomhed, som tilbyder uddannelse i traditionelle lokale håndværk, og som beskæftiger og reintegrerer tidligere indsatte fra det psykiatriske fængselshospital Barcellona Poo di Gotto. Alt overskud fra de profitable dele af fondens aktiviteter geninvesteres i sociale og kulturelle projekter rettet mod lokalsamfundet. Fonden er blevet anerkendt af OECD, UNOPS og WHO som en af de mest interessante, lokalt funderede velfærds- og udviklingsmodeller i verden. Messina Community Foundation er en kærlighedshandling rettet mod mennesker, som har været underdrejet af økonomisk og social fattigdom i årevis, men som stadig tror på at fantasi, beslutsomhed og engagement gør det muligt at skabe forandring og sætte fri. Messina Community Foundation er også symbolsk, fordi den er lokaliseret i en underudviklet del af Syditalien, hvor der er et stort skel mellem rig og fattig, og hvor civilsamfundet stadig holdes i et jerngreb af organiseret kriminalitet og afpresning. Fondens domicil befinder sig i kunstneriske og naturlige omgivelser, som er vundet tilbage fra mafiaens besættelse. Denne baggrund gør, at fonden har kampen mod mafiaen i blodet fondens partnere og netværk af virksomheder fortsætter dagligt kampen mod alle former for kriminalitet hvilket starter med en Messina Community Foundation er en kærlighedshandling rettet mod mennesker som har været underdrejet af økonomisk og social fattigdom i årevis fuldstændig gennemsigtighed i deres produktionsforhold, ved at enhver observation af opkrævning af beskyttelsespenge eller afpresning rapporteres. Fonden er helt igennem uafhængig, og beror ikke på statens støtte, og den genererer oven i købet sin egen elektricitet vha. solpaneler. Fonden er involveret i adskillelige sociale og grønne initiativer. Et af disse initiativer er at finde på en ejendom ejet af Justitsministeriet uden for det psykiatriske fængselshospital Barcellona Poo di Gotto, hvor planter, blomster, frugt og grøntsager vokser for at blive solgt igennem kooperativer, indkøbsgrupper, der promoveres under ét af Slow Food bevægelsen. Vi må huske på, at først og fremmest spiser vi vores mad med vores hjerner og derefter vores mund, fordi alt hvad vi producerer og serverer skal have en positiv miljømæssig og menneskelig indvirkning, siger en af Fondens medarbejdere. Fonden arbejder også med talrige kulturelle projekter ved Messinastrædet, bl.a. musikfestivaler, litteraturfremme og musikintroduktion for babyer og børn fra byen. Banca Etica flugter helt med de værdier og den mission som Messina Community Foundation står for, og derfor har de været fondens finansielle hovedpartner. Banca Etica leverer daglige bankydelser og assisterer med fundraising. Den yder også lån til fonden i forbindelse med solpaneler og assisterer fondens forskellige sociale og kulturelle tiltag.