Skolebibliotekaren som vejleder Af Bent Nygaard, skolebibliotekar Hvordan vejleder jeg mine kolleger uden at det bliver anmassende? Er jeg kompetent til at vejlede? Ved jeg mere end mine kollegaer? Disse og mange flere spørgsmål stiller mange skolebibliotekarer sig ofte, når samtalen falder på kollegavejledning. Skolebibliotekarer, der er uddannet før 2005, har fået et periferisk kendskab til vejlederrollen i forbindelse med brugen af undervisningsmidler, hvorimod der i den nye uddannelse er indlagt et diplommodul, som direkte peger hen mod det at vejlede: Vejledning med medier og it. Derfor er det et meget broget mønster, der tegner sig på skolebibliotekerne landet over: Nogle steder foregår der meget vejledning, andre steder næsten ingen. Men der er ingen tvivl om, at udviklingen går i retningen af mere kollegavejledning. Mange kommuner uddanner nu matematikvejledere, læsevejledere, naturfagsvejledere og sprogvejledere i erkendelse af, at det kan være svært for den enkelte lærer at skabe sig et overblik over dels læringsmidlerne, dels metoderne til at nå den enkelte elev. Alt efter om der er mange eller få vejledere på skolen, så er det vigtigt, at der sker en opgavefordeling mellem vejlederne. Denne opgave er helt klart skolelederens. Det vil være naturligt, at 23
Det vil være naturligt, at skolebiblioteket, skolens læringscenter, er vejledernes base. Bent Nygaard er lærer og har diplomuddannelse i Medier og Kommunikation. Han arbejder dels som skolebibliotekar og dels som konsulent ved Center for Undervisningsmidler, UC-Sjælland skolebiblioteket, skolens læringscenter, er vejledernes base. Det er her teamet hører hjemme blandt læringsmidlerne og den pædagogiske og didaktiske litteratur. Teamet kan i deres samarbejde udvikle en synergieffekt, der kan gavne både den enkelte lærer, det enkelte team og hele skolens pædagogiske udvikling. Vejlederne er bemyndiget På skolebiblioteket på Kildemarkskolen i Næstved er vi 3 uddannede skolebibliotekarer, hver med vores fagområder. Det har fra ledelsens side været et bevidst valg, at vi skal kunne rådgive og vejlede på flere faglige og pædagogiske områder, dette er endvidere nedskrevet i virksomhedsplanen. Det betyder, at ledelsen har bemyndiget skolebibliotekarerne til at skulle vejlede, og der er afsat timer til dele af disse funktioner. I det kommende skoleår kommer der både en læsevejleder og en matematikvejleder på skolen, og som tankerne er lige nu, så skal de alle have base på skolebiblioteket, så de tilsammen udgør et vejledningsteam. e) Fagudvalgs- og teammøder f) Vejledningssamtaler g) Indkøb af pædagogisk litteratur Litteraturpædagogik til kommende børnehaveklasser Vejledningen begynder allerede i førskolealderen. De børn, der skal begynde i børnehaveklassen, kommer en gang om ugen i 3 måneder på skolebiblioteket og får læst historier samtidig med, at de må låne bøger med hjem. Ved indskrivningen forærer skolen det enkelte barn Halfdans ABC sammen med en folder til forældrene om vigtigheden af at læse op og samtale med barnet. For pædagogerne består vejledningen bl.a. i at se og høre de nyeste billedbøger og fortællinger samt få et indblik i litteratursamtalen. En samtale, som kan fortsætte tilbage i børnehaven omkring det emne, tema, som oplæsningen har fokuseret på. Nyere forskning viser, at pædagogerne i børnehaverne stort set ikke har kendskab til de postmoderne billedbøger skrevet af Aakeson, Brøgger, Karrebæk m.fl. 24 Vejledning til både kolleger og elever I indeværende skoleår har vi følgende vejledningsopgaver på skolebiblioteket, idet vi opfatter ordet vejledning så bredt, at det også omfatter undervisning: a) Litteraturpædagogik til kommende børnehaveklasser b) Spotkurser til lærerne c) Spotkurser til eleverne d) Undervisning sammen med lærerne Spotkurser til lærerne Vi udbyder spotkurser á 2 timers varighed til lærerne inden for litteraturpædagogik, Robolab, mobiltelefoner, film og MovieMaker m.m. Kollegerne får op til 10 timer tildelt, så det indgår i deres årsnorm. På disse kurser prøver vi at introducere nye tilgange til undervisningen og vi tilbyder samtidig, at vi kan deltage i undervisningen sammen med lærerne, så implementeringen bliver lettere.
Ledelsen har bemyndiget skolebibliotekarerne til at skulle vejlede. Spotkurser til eleverne I forbindelse med projektopgaven, Skriv til avisen og andre lignende projekter laver vi spotkurser for eleverne. I forbindelse med projektopgaven er det ofte kurser i selve opgaven: Hvordan laver man en problemformulering? Opstilling af de 4 typer af spørgsmål, hvor søger man informationer? Informationskompetence er ikke det område, eleverne er stærkest i. Efterhånden er der skrevet en del litteratur om vigtigheden af at kunne søge kompetent, men alligevel ser vi gang på gang eleverne søge hovedløst på Google og desværre er mange lærere heller ikke kompetente på området. Derfor er undervisning nødvendig. Op til Skriv til avisen giver vi eleverne et kursus i Publisher. Det har helt sikkert en gavnlig effekt. Eleverne afleverer grafisk et flot resultat. Men vi laver også kurser i Robolab. Vi ser gerne, at flere elever arbejder med Robolab, derfor tilbyder vi 5. klasserne kurser. Når eleverne har gennemgået et kursus, så får de et kørekort, som betyder, at de må arbejde med det på egen hånd. Endvidere må de undervise mindre elever, hvis de har lyst. I de perioder, hvor undervisningen pågår, kommer der mange elever på skolebiblioteket og bygger motoriserede køretøjer. Dette foregår selvsagt i frikvartererne, men har eleverne fritimer, må disse også benyttes til dette. Undervisning sammen med lærerne I perioder deltager vi meget i undervisningen sammen med lærerne. Det kan være inden for it, hvor nye programmer skal tages i anvendelse, eller det kan være at introducere nye tilgange til litteraturarbejdet, f.eks. den strukturerede litteratursamtale, eller arbejdet med film. Med Filmstriben har skolerne nu adgang til mere end 400 kort- og novellefilm, så der er rigtig mange anvendelsesmuligheder. Problemet er bare, hvordan man får kendskab til blot en del af filmene. På skolebiblioteket får vi de opdaterede nyheder fra Filminstituttet, herunder undervisningsmaterialet til de enkelte film. Det prøver vi at formidle videre til kollegerne, bl.a. gennem denne undervisning. Fagudvalgs og teammøder Vi prøver, om vi kan dække de forskellige fagudvalg. Er vi ikke selv medlem, prøver vi at deltage i mindst et møde om året. Vi orienterer om de nyeste læringsmidler, om tiltag fra f.eks. CFU om gode hjemmesider og går i dialog med lærerne om eventuelle nyindkøb. Vi taler også om eventuelle nye spotkurser. Deltager vi i teammøder handler det som regel om planlægning af undervisningsforløb, herunder inddragelse af skolebiblioteket. Det kan f.eks. være et kursus i faglig læsning, i et projektarbejdsforløb o.l. Vejledningssamtaler Vi har til stadighed vejledningssamtaler med kolleger. Her er det mest nye læringsmidler, 25
Vi opfatter ordet vejledning så bredt, at det også omfatter undervisning. ideer til undervisningsforløb, materialer til bestemte elever osv., men det er også samtaler om afgangsprøven i de forskellige fag, om fælles mål og ønsker til indkøb af pædagogisk litteratur. Det er også her, vi omtaler de nyeste eller væsentligste skønlitterære bøger. Vi er selvfølgelig meget optaget af problematikken omkring bogdroppere på mellemtrinnet og den manglende lystlæsning i de ældste klasser. Vi laver aftaler med dansklærerne om at lave skønlitterære oplæg på skolebiblioteket eller i klasserne, ligesom vi gør opmærksom på de nyeste klassesæt på CFU. Meget af den nyere børne- og ungdomslitteratur kræver formidling, og det kræver en litteraturpædagogisk indsigt af læreren at kunne formidle denne litteratur. Derfor oplever vi også stor lydhørhed over for kurser i den nyere litteraturpædagogik. Skolens radar Endelig vil jeg nævne, at vi indkøber en del pædagogisk litteratur. Gennem indkøbene prøver vi at understøtte de indsatsområder, som skolen har. Det betyder f.eks. at nu, hvor et af indsatsområderne bliver LP- modellen, så køber vi flere eksemplarer af bøger om dette emne. Da mange lærere er glade for Cooperative Learning og bruger det aktivt i deres undervisning, så køber vi ekstra mange eksemplarer af bogen og deler ud til lærerne. På samme måde forsyner vi ledelsen med litteratur, artikler eller bøger om de områder, som vi sammen er optaget af. Vi mener, at begrebet: Skolebiblioteket som Skolens radar, som det blev lanceret i Vision 2010, er et meget godt udgangspunkt for en del af vores virke: Vi skal være velorienterede på mange områder og vi skal formidle læringsmidler, ideer og litteratur om og for skolen til både kolleger og ledelse. På vej mod læringscenteret Vi er et skolebibliotek på vej mod et læringscenter. Vi lytter til kollegernes ønsker, vi taler med ledelsen om nye måder at gøre tingene på, vi prøver fysisk at indrette os på nye måder. Vi har et ønske om at være i bevægelse. Efter ferien får vi nye vejledere på skolebiblioteket, som kommer med nye ideer til inspiration for os alle. Vi planlægger nye kurser for lærerne i samarbejde med ledelsen, så stort set alle kolleger kommer i kontakt med en eller flere vejledere, ligesom vejlederne i højere grad skal deltage i de enkelte teammøder, eventuelt med undervisning i det, det enkelte team ønsker. Vi ved, at der er kommet en ny arbejdstidsaftale for skolebibliotekarer. Den kommer ikke til at gælde for os før sommeren 2010. Vi arbejder stærkt på at bevise, at skolebiblioteket står for undervisning og udvikling. 26
Kollegavejledning i læringscentret Hvorfor kollegavejledning? Der er mange gode grunde til at iværksætte og udvikle god kollegavejledning på hver eneste skole. Nogle af grundene kan være at: alle ikke nødvendigvis er gode til alt og kender alt nyt. der er et øget pres på lærerne for at fremlægge dokumentation for faglige, didaktiske og pædagogiske valg samt for evaluering og gennemførelse af tests etc. Erfaringer viser, at kvalitet højnes bedre ved at udnytte de muligheder, der blandt andet ligger i teamsamarbejde. lærere har behov for at tilfredsstille egne ambitioner som undervisere. der er behov for hele tiden at kvalificere og forbedre selv den allerbedste undervisning. gøre den enkelte lærer opmærksom på egne styrker samt afdække og rette op på eventuelle svagheder. Arbejdets omfang En god vejleder stiller mange spørgsmål og kommer selv med få udsagn. Behovet for kollegavejledning opstår, når en lærer står over for en undervisningsmæssig udfordring, som han/hun ønsker at drøfte med en kompetent kollega. Der kan f.eks. være tale om at løse et egentligt problem, om hvordan undervisningen kvalificeres eller om relationer mellem lærer og klasse. God vejledning kan tilrettelægges på følgende måde sammen med den, der skal vejledes: Afklaring: fastlæggelse af dilemmaet der stilles afklarende og målsøgende spørgsmål. Undersøgelse: kortlægning og analyse af dilemmaet udforskning af relationer og forskelle. Håndtering: hvordan kan dilemmaet løses dette kan afdækkes gennem refl eksive spørgsmål, der er fremadrettede. Erfaringsudveksling og rådgivning. Evaluering sammen med den vejledte. Formidling af viden og erfaringer til andre. Faldgruber Såvel vejleder som lærer skal være opmærksom på faldgruber, der kan være barrierer for et vellykket vejledningsforløb. Barriererne kan være at: vejlederen ikke har samme faglighed, som den lærer, der skal vejledes vejlederen føler, at han/hun skal holde sig til sin egen faglighed vejlederen vejleder på et forkert niveau vejlederen kan overvurdere sin rolle, eller at den ikke er defineret læreren ikke mener at have behov for vejledning læreren har en vil-selv holdning der er psykologiske spændinger af køns,- alders- eller erfaringsmæssig art mellem lærer og vejleder kvinder og mænd forholder sig forskelligt til egne evner, bl.a. når det drejer sig om teknik Uddannelse og kompetencer Uanset med hvilken baggrund, vejlederen møder udfordringerne, er der nogle kompetencer han/hun må besidde. Det drejer sig blandt andet om: En fag-faglig, en didaktisk og en pædagogisk/psykologisk viden. Kendskab til voksenpædagogik. Grundigt kendskab til læringsressourcer og deres anvendelse. Indsigt i evalueringsmetoder. 27