Modulbeskrivelse for Modul 7. Relationer og interaktioner.

2014 Modulbeskrivelse for Modul 7. Relationer og interaktioner. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 27-08-2014

Indholdsfortegnelse 1. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:... 3 2. Modulets indhold... 3 2.1 Centrale fagområder... 3 2.2 Studieaktiviteter... 4 3. Modulets fagområder... 5 3.1 Sygeplejefaget... 5 3.1.1 Målet med undervisningen er, at den studerende opnår:... 5 3.1.2 Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for sygeplejefaget... 6 3.1.3 Underviserens rolle i sygeplejefaget... 7 3.1.4 De studerendes rolle i sygeplejefaget... 7 3.1.5 Pensum i sygeplejefaget... 7 3.2 Farmakologi... 7 3.2.1. Målet med undervisningen i farmakologi er, at den studerende kan:... 7 3.2.2 Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for farmakologi... 8 3.2.3 Underviserens rolle i farmakologi... 8 3.2.4 De studerendes rolle i farmakologi... 8 3.2.5 Pensum i farmakologi... 8 3.3 Psykologi... 9 3.3.1 Målet med undervisningen i psykologi er, at den studerende kan:... 9 3.3.2 Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for psykologi... 9 3.3.3 Underviserens rolle i psykologi.... 9 3.3.4 De studerendes rolle i psykologi... Hjerteforeningen 9 3.3.5 Pensum i psykologi... 10 3.4 Pædagogik... 10 3.4.1 Målet med undervisningen i pædagogik er, at den studerende kan... 10 3.4.2 Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for pædagogik... 10 3.4.3 Underviserens rolle i pædagogik... 11 3.4.4 De studerendes rolle i pædagogik... 11 3.4.5 Pensum i pædagogik... 11 3.5 Kommunikation... 11 1

3.5.1 Målet med undervisningen i kommunikation er, at den studerende kan... 11 3.5.2 Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for kommunikation... 11 3.5.3 Underviserens rolle i kommunikation... 12 3.5.4 De studerendes rolle i kommunikation... 12 3.5.5 Pensum rolle i kommunikation... 12 4 Fastlagt studieaktiviteter på modul 7... 12 5 Prøver og bedømmelse... 12 2

Modulbeskrivelse for modul 7. 1. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om menneskelige relationer og interaktioner, herunder psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter som grundlag for sygeplejefaglige vurderings- og interventionsmuligheder. At redegøre for udvalgte teorier om menneskets psykologiske udvikling, reaktioner og krisetilstande. At redegøre for kommunikative og pædagogiske aspekter i samspillet mellem patient og sygeplejerske. At redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik og -dynamik. At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger herunder forklare sammenhænge, årsager og konsekvenser for menneskers mentale sundhed. At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 2. Modulets indhold Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande. Modulet retter sig ligeledes mod pædagogiske og kommunikative aspekter og dilemmaer i patient-sygeplejerske samspil. Fokus er, at de studerende opnår indsigt i at udforske og bearbejde kliniske sygeplejefaglige problemstillinger ud fra sygeplejeteorier omhandlende omsorg, etik, relationer og interaktioner i forhold til børnefamilier samt mennesker med eksistentielle problemer. Kernefaget sygepleje og modulets øvrige fag belyser med deres specifikke indhold i særlig grad sygeplejeprofessionen i et humanvidenskabeligt perspektiv. Der fokuseres på pædagogiske, psykologiske og kommunikative aspekter og dilemmaer i patient-sygeplejerskeforholdet og på redegørelser for udvalgte farmakologiske forhold og lægemidler. Faget psykologi skal således give de studerende mulighed for at forstå psykologiske og menneskelige fænomener, der har betydning for sygeplejen til de patienter og borgere, som modulet retter sig imod. Faget pædagogik skal give de studerende mulighed for at mestre lærings- og vejledningssituationer til patienter og borgere. Faget kommunikation skal gøre det muligt for de studerende at forstå kommunikative aspekter i sygeplejerske-patientsamspillet og i relationen med pårørende og samarbejdspartnere. I flere af fagene inddrages brugerne konkret, ved at de inviteres ind i undervisningen, og bidrager med deres egen fortælling. Velfærdsteknologi anvendes på modulet i de fag, hvor det findes relevant. Undervisningsteknologisk anvendes Fronter som kommunikationsplatform mellem studerende og lærer og studerende imellem. 2.1 Centrale fagområder Fag/ECTS Teoretiske Kliniske Sygeplejefaget 6 0 3

Farmakologi Psykologi Pædagogik Kommunikation 2.2 Studieaktiviteter 2 2 3 2 0 0 0 0 Modul 7 4: 7% 3: 34% 2: 24% 1: 35% 1: Initieret af underviser med deltagelse af både underviser og studerende. F.eks. holdundervining, forelæsning, eksamen, vejledning og evaluering 2: Initieret af underviser med deltagelse af studerende. F.eks. arbejde i studiegrupper, selvstændigt arbejde og klinik 3: Initieret af de studerende med deltagelse af studerende. F.eks. individuel forberedelse til undervisning,vejledning, eksamen og klinik 4: Initieret af de studerende med deltagelse af både underviser og studerende. F.eks. fremlægning af gruppearbejde, studenterstyret undervisning, aktiviteter med tutor og sociale arrangementer Som det fremgår af modellen er undervisningen i fagene tilrettelagt med varierede undervisningsog studieformer samt læringsaktiviteter, ud fra bevidste valg relateret til de pågældende fag. I sygeplejefaget arbejdes der med situationsbeskrivelser i form af cases, som indeholder forskellige temaer og problemstillinger. Læring og kundskabstilegnelsen tager udgangspunkt i og foregår via problemarbejde. Problemarbejdet består i, at de studerende som udgangspunkt identificerer deres læringsbehov, for hermed at kunne søge viden og få indsigt i problemet og senere kunne opnå forståelse for problemet og skabe bevidsthed om sammenhængen mellem sygeplejefaget og de øvrige fag. Problemarbejdet består også i, at de studerende tematiserer og reflekterer med teorierne, der indgå i modulet og inddrager egne erfaringer for at bearbejde den aktuelle case. Herunder gives aktiv støtte fra underviser i form af oplæg med diskussion, dialog og vejledning. Problemarbejdet foregår i PBL grupper. Gruppens arbejde formidles mundtligt og skriftligt til underviser og de øvrige grupper. I forløbet afholder bibliotekaren og undervisere i fagområderne to lektioner i litteratursøgning via relevante databaser. Herunder inddrages vejledning i at udvælge og vurdere litteratur fra lærebøger, artikler og dansksprogede hjemmesider, og undervisningen eksemplificeres ud fra temaet Sundhedsfremme og forebyggelse til børnefamilien 4

3. Modulets fagområder 3.1 Sygeplejefaget Undervisningen deles op i 4 temaer; Sundhedsfremme og forebyggelse til børnefamilien, Medicingivning, Teori om sygepleje og Sygepleje til mennesker med eksistentielle problemer. Disse uddybes på læseplanen, som er tilgængelig på Fronter 14 dage før undervisningen. 6 ECTS-point 3.1.1 Målet med undervisningen er, at den studerende opnår: Tema 1: Sundhedsfremme og forebyggelse til børnefamilien Viden: Kan redegøre for sundhedsplejerskens virksomhedsområde Kan beskrive og diskutere teoretisk viden om familiedannelse, det senmoderne samfund, familiecentreret sygepleje, amning og barnets udvikling og trivsel Færdigheder: Identificerer og analyserer udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger herunder forklarer sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse. Udtrykker sig mundtligt ved hjælp af fagsprog under videndeling af PBL arbejdet Søger og anvender praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremme og forebyggelse til børnefamilier som grundlag for sygeplejefaglige vurderings- og interventionsmuligheder Kompetencer: Arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse til børnefamilier i samarbejde med sundhedsplejersken på modul 6 Kan identificere egne læringsbehov i relation til sundhedsfremme og forebyggelse til børnefamilier Kan tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder og indgå i et forpligtende samarbejde med andre Tema 2: Medicingivning Viden: Kan redegøre for sygeplejerskens ansvar og kompetence i forbindelse med medicingivning Kan redegøre for udvalgte begreber ved medicingivning i forhold til dispensering og medicinadministration Færdigheder: Kan udføre udvalgte handlinger i forbindelse med medicingivning, herunder dispensering og medicinadministration Kompetencer: Kan varetage medicingivning til patienter på baggrund af sin viden om sygeplejerskens ansvar og kompetencer i forbindelse med medicingivning. 5

Tema 3: Teori om sygepleje Viden: Har indsigt i og forståelse for humanvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Har viden om og forståelse for sygeplejefaget som fag, der bygger på teori om sygepleje. Herunder har viden om elementerne i en sygeplejeteori Har viden om og forståelse for en udvalgt sygeplejeteori Færdigheder: Kan metodisk analysere en sygeplejeteori Kan diskutere de centrale begreber i den udvalgte sygeplejeteori Kompetencer: Kan identificere egne læringsbehov i relation til metodisk analyse af en sygeplejeteori Tema 4: Sygepleje til mennesker med eksistentielle problemer Viden: Har viden om og forståelse for sorg og krise som begreber, der har betydning for sygeplejens relationelle dimension Har viden om og forståelse for at være psykisk lidende, og har teoretisk viden som grundlag for at udføre psykiatrisk sygepleje i hospitals-og socialpsykiatrien, der imødekommer patientens/brugerens, de pårørendes og samfundets behov Kan beskrive relationens og interaktionens betydning i mødet mellem den psykiatriske patient/bruger, de pårørende og faglige samarbejdspartnere Færdigheder: Kan anvende sin viden og forståelse som grundlag for at udføre psykiatrisk sygepleje Har metodiske færdigheder som grundlag for at udføre psykiatrisk sygepleje i hospitals- og socialpsykiatrien, der imødekommer patientens/brugerens, de pårørendes og samfundets behov Kan mundtligt formidle og argumentere for sammenhængen mellem værdier, kundskaber og handling i udførelsen af psykiatrisk sygepleje Kompetencer: Kan identificere mulige etiske dilemmaer i plejesituationer med baggrund i patientens rettigheder, som grundlag for at udføre psykiatrisk sygepleje Kan identificere egne læringsbehov i relation til sygepleje til mennesker med eksistentielle problemer Kan tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder og indgå i et forpligtende samarbejde med andre 3.1.2 Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for sygeplejefaget Undervisningen tilrettelægges med en variation af studieaktiviteter - se afsnit 2.2. I kategori 1 vil der være undervisning i klassen, undervisning og vejledning i PBL-grupper, herunder vejledning i Care-Lab med øvelse af praktiske færdigheder. Der vil desuden være forelæsninger i auditoriet for hele årgangen. I kategori 2 vil der være studieaktiviteter, som underviseren har defineret - ofte i grupper, enten i form af arbejde med cases, øvelse af konkrete færdigheder i Care-Lab eller arbejde med studiespørgsmål, som forberedelse til studieaktiviteter i kategori 1 eller 4. I kategori 3 ligger fremlægninger af studeaktiviteter, og i kategori 4 ligger egen forberedelse til undervisningen og eksamen. Undervisningen skal bl.a. forberede de studerende til den kliniske undervisning i henholdsvis 6

sundhedsplejen på modul 6 og sygeplejen til psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper på modul 8. Undervisningen er i tema 1 og 4 således tilrettelagt ud fra praksisnære cases, og med udgangspunkt i disse, tilrettelægges en variation af læringsaktiviteter, som afsluttes med fremlæggelse af PBL gruppernes arbejde med disse cases. Undervisningen i tema 2 omhandler medicingivning, og her arbejdes der i PBL grupper i carelab, hvor der er tilknyttet én underviser til hver gruppe. Undervisningen tager her udgangspunkt i en case omhandlende praksisnære problemstillinger i relation til medicingivning. Undervisningen i tema 3 omhandler analyse af en udvalgt sygeplejeteori ud fra studiespørgsmål stillet af underviseren. Studiespørgsmålene stilles på baggrund af en given analysemodel, og analysearbejdet foregår i PBL grupperne. Der udarbejdes debatoplæg i forhold til en afsluttende fremlægning 3.1.3 Underviserens rolle i sygeplejefaget Studerende vil møde underviseren i forskellige roller. Som forelæser, som den der sætter dialoger og debatter i gang på holdet eller i PBL-gruppen, og som den der udfordrer og stiller uddybende spørgsmål til det, den studerende siger eller udfører. Uanset hvilken rolle underviseren indtager, har hun ansvar for at tilrettelægge en undervisning, der giver den studerende mulighed for at lære. 3.1.4 De studerendes rolle i sygeplejefaget Som studerende har man ansvar for at møde forberedt til lektionerne, deltage i dialoger, debatter og øvelser på holdet og ikke mindst i PBL gruppen. Der forventes, at man som studerende forholder sig reflekterende til sin egen læring, og at man indgår i et forpligtende samarbejde med medstuderende og underviserne. 3.1.5 Pensum i sygeplejefaget Følg dette link: http://esdhweb.ucl.dk/361490.pensum%20sygeplejefaget.pdf 3.2 Farmakologi 2 ECTS-point 3.2.1. Målet med undervisningen i farmakologi er, at den studerende kan: Viden: Kan redegøre for farmakokinetik og farmakodynamik samt den generelle farmakologi og udvalgte dele af den specielle farmakologi. Kan redegøre for lægemiddelformer og administrationsmåder. Kan redegøre for medicinens bivirkninger og interaktioner. Kan anvende www.pro.medicin.dk Kan redegøre for det juridiske ansvar og kompetencer, der er forbundet med sygeplejerskens administration af patientens medicin. Færdigheder: Kan anvende digitale medier med henblik på at indhente relevante informationer i planlægning af medicinhåndtering. Kan beherske almen medicinregning med henblik på at højne patientsikkerheden. Kompetencer: Kan identificere egne læringsbehov i relation til farmakologi og medicinhåndtering, herunder 7

medicinregning. Med stigende selvstændighed kan varetage de opgaver, der knytter sig til faget farmakologi og medicinhåndtering i afgrænsede patientsituationer. 3.2.2 Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for farmakologi Undervisningen tilrettelægges med en variation af studieaktiviteter. I kategori 1 vil der være holdundervisning samt vejledning. Der udleveres opgavesæt til udvalgte temaer. I forbindelse med opgaveløsning tilbydes der vejledning. Sideløbende med undervisning og vejledning tilbydes et regnekursus. Som forberedelse til regnekurset kan den studerende gennemføre en selvtest i regning. Denne test giver mulighed for, at vurdere egne forudsætninger indenfor regnemetoder. Ved lav scoring i testen, forventes det at den studerende deltager i regnekurset. I kategori 2 vil der være studieaktiviteter som underviseren har defineret i form af studiespørgsmål, for at understøtte den studerendes læring af faget og medicinregning. I kategori 3 ligger egen forberedelse til undervisningen og eksamen og i kategori 4, er der studieaktiviteter initieret ad den studerende. I den udstrækning det er relevant vil de studerende blive præsenteret for den nyeste sundhedsteknologi og moderne læringsteknologi, fx e-læringsplatform; anvendes i undervisningen. Undervisningen omfatter generel farmakologi, medicinregning og indenfor den specifikke farmakologi undervises der i analgetika, antireumatika og lægemidler til respirationsorganer. Farmakologisk viden og færdigheder i faget indgår i ekstern teoretisk prøve på modul 10 og intern klinisk prøve på modul 11. Pensum i prøverne omfatter pensum fra modul 7, 8, 10 og 11. Der er deltagelsespligt i faget farmakologi. De studerende skal dokumentere deres fremmøde i minimum 75 % af undervisningslektionerne. Såfremt de studerende ikke kan dokumentere minimum 75 % fremmøde, skal de studerende udfærdige en afløsningsopgave, hvor der efterfølgende gives en obligatorisk tilbagemelding. Det er således at uddannelsen først kan afsluttes når der foreligger dokumentation for deltagelse i minimum 75 % af lektionerne eller de har udfærdiget en afløsningsopgave i faget farmakologi på modul 7. 3.2.3 Underviserens rolle i farmakologi Underviserne formidler viden om farmakologi, og igangsætter dialog på holdet, udfordrer og stiller uddybende spørgsmål i relation til faget. Underviserne giver holdvis tilbagemelding på opgaver, som de studerende selvstændigt har arbejdet med. 3.2.4 De studerendes rolle i farmakologi Det forventes at den studerende møder forberedt til lektionerne, deltager i dialoger på holdet, samt benytter de studieaktiviteter i form af regnekursus samt opgaveløsning, der tilbydes, med henblik på at kvalificere eget vidensniveau. Den studerende forventes at forholde sig reflekterende til egen læring, og indgå i et forpligtende samarbejde med andre studiekammerater og underviserne. 3.2.5 Pensum i farmakologi Følg dette link: 328982.Pensum farmakologi.pdf 8

3.3 Psykologi 2 ECTS-point 3.3.1 Målet med undervisningen i psykologi er, at den studerende kan: Viden: Beskrive teoretisk viden og metodiske færdigheder i faget psykologi. Redegøre for og diskutere udvalgte teorier om menneskets psykologiske udvikling og reaktioner. Færdigheder: Anvende teoretisk viden og metodiske færdigheder i faget psykologi som grundlag for at analysere psykologiske/menneskelige fænomener, der har betydning i sygeplejen til børnefamilier og mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande. Identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger herunder forklare sammenhænge, årsager og konsekvenser for menneskers mentale sundhed. Anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om menneskelige relationer og interaktioner, herunder psykologiske aspekter som grundlag for sygeplejefaglige vurderingsog interventionsmuligheder. Kompetencer: Reflektere over forskellige sygeplejefaglige problemstillinger ud fra et psykologisk perspektiv med henblik på at udvikle personlige, faglige og praktiske handlekompetencer, der kan fremme relationer, interaktioner og sund udvikling. 3.3.2 Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for psykologi I kategori 1 vil der være holdundervisning. Undervisningen samordnes med temaer i sygeplejen, hvor de psykologiske teorier anvendes i analysen af cases og film i sygeplejen. Undervisningen skal være med til at skabe mening og sammenhæng mellem faget psykologi og sygeplejefaget. I kategori 2 vil der være studieaktiviteter som underviseren har defineret- ofte i grupper, enten i form af arbejde med cases, eller arbejde med studiespørgsmål som forberedelse til studieaktiviteter i kategori 1 eller 4. I kategori 3 ligger egen forberedelse til undervisningen og eksamen. Undervisningen deles op i 2 centrale indholdskomponenter; Udviklings- og personlighedspsykologi og sundhedspsykologi. Disse uddybes på læseplanen. 3.3.3 Underviserens rolle i psykologi. De studerende vil møde underviserne i forskellige roller. Underviserne formidler viden om psykologiske emner, og igangsætter dialog på holdet, udfordrer og stiller uddybende spørgsmål i relation til faget psykologi. 3.3.4 De studerendes rolle i psykologi Det forventes at de studerende møder velforberedt til lektionerne, deltager i debatter på holdet og ikke mindst i deres studie-gruppe. 9

Undervisningen er baseret på de studerendes egne aktive deltagelse, hvor der er mulighed for refleksion, problematisering, perspektivering ud fra de centrale indholdskomponenter. Det forventes at de studerende forholder sig reflekterende til deres egen læring, og indgå i et forpligtende samarbejde med andre studiekammerater og underviser. 3.3.5 Pensum i psykologi Følg dette link: 328983.Pensun psykologi.pdf 3.4 Pædagogik 2 ECTS 3.4.1 Målet med undervisningen i pædagogik er, at den studerende kan Viden Kan beskrive centrale pædagogiske værdier, der ligger til grund for at læring kan finde sted Kan beskrive den didaktiske model og modellens elementer og reflektere over dens anvendelse i lærings- og vejledningssituationer Færdigheder Kan konstruere en lærings- og vejledningssituation til patienter/klienter/pårørende på baggrund af erfaringsbaseret viden og didaktisk teori Kan anvende pædagogik som en del af sygeplejen på baggrund af teoretisk viden, metodiske færdigheder og skriftlige fremstillinger af pædagogiske problemer Kan analysere og reflektere over pædagogiske problemstillinger i sygeplejen og argumentere ud fra pædagogisk teori Kan mundtligt og skriftligt formidle didaktisk teori Kompetencer Har teoretisk baggrund for at arbejde med pædagogiske og didaktiske problemstillinger i sygeplejen Behersker og varetager undervisnings- og vejledningssituationer til patienter/klienter/pårørende 3.4.2 Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for pædagogik Undervisningen tilrettelægges med en variation af studieaktiviteter se afsnit 2.2. I kategori 1 vil der være undervisning i klassen og vejledning i PBL-grupper. I kategori 2 arbejdes der i PBL grupper med cases og studiespørgsmål som forberedelse til studieaktiviteter i kategori 1 eller 4. Desuden er der i kategori 4 en fastlagt studieaktivitet i form af deltagelse i fremlæggelsen i faget pædagogik. Gennemførelsen af den fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for at den studerende kan aflægge ekstern prøve på modul 7. Fravær ved fremlæggelsen vil betyde, at den studerende, med udgangspunkt i en udleveret case, afleverer et skriftligt materiale med fokus på: læringsforudsætninger, læringsmiljø, mål, indhold samt læreproces. Max. 8000 anslag. Der gives ikke tilbagemelding. Afleveringstidspunkt aftales med underviser. I kategori 3 ligger egen forberedelse til undervisningen og eksamen. I kategori 4 er der fremlægninger af studieaktiviteter. Undervisningens tilrettelæggelse uddybes på læseplanen, som er tilgængelig på Fronter 14 dage 10

før undervisningen. 3.4.3 Underviserens rolle i pædagogik Underviseren har ansvar for at tilrettelægge en undervisning, der giver den studerende mulighed for at lære. Underviseren varetager undervisning i klassen og vejledning i PBL grupperne. Underviseren udfordrer de studerende med uddybende spørgsmål både i forhold til pensum og til de studerendes refleksioner og diskussioner. 3.4.4 De studerendes rolle i pædagogik Den studerende har ansvar for egen læring. Som studerende har man ansvar for at møde forberedt til lektionerne og deltage aktivt i klasseundervisningen. Desuden har den studerende ansvar for at møde forberedt og deltage aktivt i PBL gruppens arbejde samt deltage i den fastlagte studieaktivitet som er fremlægning af gruppens arbejde. Det forventes, at man som studerende forholder sig reflekterende til sin egen læring, og at man indgår i et forpligtende samarbejde med medstuderende og underviserne. 3.4.5 Pensum i pædagogik Følg dette link 328985.Pensum i pædagogik.pdf 3.5 Kommunikation 2 ECTS 3.5.1 Målet med undervisningen i kommunikation er, at den studerende kan Viden Kan beskrive centrale værdier, der ligger til grund for sygeplejefaglig professionel dialog og samtale med patienter og andre i det sociale netværk med respekt for deres værdier, kultur, livsanskuelser, livsbetingelser, tænkning, adfærd og reaktioner. Kan redegøre for kommunikative aspekter og dilemmaer i sygeplejerske-patientsamspillet og i relationen med pårørende og samarbejdspartnere. Kan beskrive strukturen for opbygningen af en samtale samt reflektere over udvalgte kommunikationsteoriers anvendelse i konkrete patientsituationer. Færdigheder Kan søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om kommunikative aspekter som grundlag for sygeplejefaglige vurderings- og interventionsmuligheder. Kan analysere og reflektere over konkrete sygeplejefaglige problemstillinger i samarbejdet med mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande ved anvendelse af udvalgte teorier om kommunikation. Kompetencer Kan kommunikere med patienter og andre i det sociale netværk med respekt for deres værdier, kultur, livsanskuelser, livsbetingelser, tænkning, adfærd og reaktioner. Kan anvende relevant viden om kommunikation i konkrete sygeplejerske-patientsamspil og i relationen med pårørende og samarbejdspartnere. 3.5.2 Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for kommunikation Undervisningen tilrettelægges med en variation af studieaktiviteter: 11

I kategori 1 vil der være undervisning på hold og vejledning i PBL-grupper. I kategori 2 arbejdes der i PBL grupper med cases og studiespørgsmål som forberedelse til studieaktiviteter i kategori 1 eller 4. I kategori 3 ligger egen forberedelse til undervisningen og eksamen. I kategori 4 er der fremlægninger af studieaktiviteter. Undervisningens konkrete tilrettelæggelse uddybes på læseplanen, som vil være tilgængelig på Fronter senest 14 dage før undervisningen. 3.5.3 Underviserens rolle i kommunikation Underviseren har ansvar for at tilrettelægge en undervisning i kommunikation, som understøtter den enkelte studerendes mulighed for at opnå læringsmålene. Underviseren initierer refleksion, både i undervisning på holdet og vejledning i PBL grupperne, som grundlag for at øve sygeplejefaglig- kommunikation og argumentation. 3.5.4 De studerendes rolle i kommunikation Den enkelte studerende forholder sig aktivt reflekterende til sin egen læring på holdet og i PBL-gruppen. Den enkelte studerende indgår aktivt i et solidarisk-, forpligtende- og respektfuldt samarbejde med medstuderende og underviseren. Den enkelte studerende er forberedt til lektionerne. 3.5.5 Pensum rolle i kommunikation Følg dette link: 328984.Pensum kommunikation.pdf 4 Fastlagt studieaktiviteter på modul 7 Fastlagt studieaktivitet, som forudsætning for at kunne aflægge ekstern prøve på modul 7, udgøres af studiegruppernes aflevering af elektronisk studiemateriale i faget pædagogik. Gennemførelsen af aktiviteten dokumenteres af underviserne. De studerende introduceres til aktiviteten i forbindelse med undervisningen. 5 Prøver og bedømmelse Prøven er en individuel mundtlig prøve i sygeplejefaget og psykologi, pædagogik og kommunikation. Prøven tager afsæt i en case, som undersøges ud fra modulets sygeplejefaglige fokus, kombineret med 2 af modulets øvrige fagområder, der er det psykologiske, pædagogiske og kommunikative. Formål Den eksterne prøve er en faglig undersøgelse af et problem indenfor sygepleje til mennesker, der befinder sig i en ikke-problematisk eller en eksistentiel problematisk situation. Fokusområderne er problemstillinger i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse til børnefamilier eller mennesker med eksistentielle problemer. Prøven skal vise, at de studerende kan identificere og udforske en klinisk sygeplejefaglig problemstilling ud fra sygeplejeteorier og kan inddrage psykologiske, pædagogiske eller kommunikative perspektiver i undersøgelsen af problemet. 12

Mål for ekstern prøve Prøven skal vise, at de studerende Kan gøre rede for de problemområder af sygeplejefaglig karakter, som casen indeholder ud fra de sygeplejefaglige teorier kombineret med 2 af fagområderne, der er det psykologiske, pædagogiske og kommunikative område. Kan begrunde de anvendte teoriers relevans til at belyse casens udvalgte problemområder. Kan anlægge et patient- og et sygeplejerskeperspektiv i analysen af sygeplejefaglige, psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter og dilemmaer udledt af casen. Kan redegøre for og reflektere over patientens behov for sygepleje på baggrund af problemanalysen. Kan dokumentere teoretisk viden og metodisk færdighed indenfor sygeplejefaget og to af fagområderne psykologi, pædagogik og kommunikation som grundlag for, at begrunde forslag til sygeplejehandlinger, der imødekommer patientens behov. Kan forholde sig fagligt til patient-sygeplejerske samspillet og redegøre for personlig og sygeplejefaglig kompetence. Kan anvende et fagsprog, der repræsenterer sygeplejefaget og modulets øvrige fagområder. Inddrage praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden i sin mundtlige argumentation. Rammer og forudsætning En forudsætning for at kunne gennemføre den eksterne prøve er, at de studerende har gennemført den fastlagte studieaktivitet i pædagogik. Selve prøveforløbet indledes med, at de studerende en uge (min. 7 kalenderdage) før fastlagt mundtlig eksamination ved lodtrækning får en case, omhandlende problemstillinger indenfor sundhedsfremme og forebyggelse til børnefamilier eller mennesker med eksistentielle problemer. På eksaminationsdagen og som indledning til eksaminationen, afleverer hver studerende en disposition over eksaminationsforløbet til eksaminator og censor. Dispositionen tager udgangspunkt i kriterierne for den mundtlige eksamination. Kun casen, disposition og den udvalgte artikel må medtages i eksamenslokalet. De studerende må ikke overvære hinandens eksamination, før de selv er blevet eksamineret. 13

I eksaminationen dokumenterer de studerende teoretisk viden inden for fagområderne og argumenterer for de sygeplejehandlinger, der imødekommer patientens behov. Kriterier for disposition som oplæg til, hvordan opgaven tænkes besvaret. Dispositionen er ikke en færdig opgavebesvarelse, men et udgangspunkt for den mundtlige eksamination. Dispositionen er skriftligt, og kan formuleres som stikord og/ eller i hele sætninger i korte afsnit. Dispositionen skal udfoldes og uddybes i den mundtlige præsentation. Eksaminationen indledes med at dispositionen præsenteres, og den danner herefter grundlag for dialog og den studerendes mundtlige fremstilling af opgavebesvarelsen. Desuden medbringes to kopier af den udvalgte artikel til udlevering til censor og eksaminator. Omfang og brug af disposition Den skriftlige del af prøven består i udarbejdelse af en disposition på max. 1 normal tekst side (En normal tekstside er ifølge formalia ved opgaveskrivning 2000 anslag bogstaver, tal og tegn). Dispositionen, casen og den valgte artikel er de eneste hjælpemidler, der kan anvendes under den mundtlige prøve. Dispositionen forsynes med en forside Forsiden udfyldes med oplysninger om: 1. Den studerendes navn og studienummer 2. Casens nr. 3. Dispositionens omfang (antal anslag) 4. Dispositionen udleveres ved eksaminationen til censor og eksaminator Dispositionens indhold: Dispositionen er en oversigt over og begrundelse for den mundtlige fremstilling, og skal indeholde: En kort beskrivelse af casens problemområder, set ud fra et sygeplejefagligt perspektiv og ud fra to af de udvalgte fagområder, som casen foreskriver; psykologi, kommunikation og pædagogik. Prioritering og kort begrundelse for udvælgelse af problemområder i casen, set ud fra et sygeplejefagligt perspektiv og ud fra to af de udvalgte fagområder, som casen foreskriver; psykologi, kommunikation og pædagogik. Udvælgelse og kort begrundelse for udvælgelse af teori til belysning af de udvalgte problemområder ift. patient- og sygeplejerskeperspektiver, patient- og sygeplejerskesamspillet, patientens behov for sygepleje og forslag til sygeplejehandlinger. Litteraturlisten udarbejdes ud fra formalia ved opgaveskrivning (tælles ikke med i antal anslag) 14

Søgestrategi beskrives og vedlægges som bilag (tælles ikke med i antal anslag) Kriterier for den mundtlige eksamination De studerende Udleverer disposition til eksaminator og censor, og begrunder denne Prioriterer og begrunder udvælgelsen af de sygeplejefaglige problemområder Reflekterer over patient- og sygeplejerskeperspektivet ved at anvende teorier om sygepleje og de to udvalgte fagområder Reflekterer over patient- sygeplejerskesamspillets værdi ved at anvende relevante teorier Redegør for patientens behov for sygepleje på baggrund af problemanalysen Reflekterer over og teoretisk begrunder forslag til sygeplejehandlinger, der imødekommer patientens behov for sygepleje. Eksaminationsforløbet Eksaminationen har en varighed af 25 minutter. Til votering og tilbagemelding til de studerende er afsat 10 minutter. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes disposition og kriterier for den mundtlige eksamination. Eksaminator og evt. censor stiller uddybende spørgsmål. Vejledning Der tilbydes vejledning à 1 lektion. Vejledningen foregår i grupper af studerende, der arbejder med samme case. Vejledningstidspunktet planlægges af vejlederen og afvikles inden for de første tre dage af kalenderugen, der er afsat til forberedelse til den mundtlige eksamination. Bedømmelsesgrundlag Prøven bedømmes ud fra mål for ekstern prøve på modul 7. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de mål, der skal bedømmes. Karakterfastsættelsen sker efter 7-trins-skalaen. Karakteren skal være minimum 02, for at præstationen er bestået (BEK nr. 262 af 20/03/2007). Prøven bedømmes af eksaminator og censor. Eksaminator er en underviser fra modul 7 og censor er beskikket af Undervisningsministeriet efter gældende regler. Beskrivelsen af karaktererne 12 og 02 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene for den mundtlige eksamination med ingen eller få uvæsentlige mangler. Det betyder, at de studerende - Fremlægger velstruktureret og argumenterer fagligt kvalificeret for casens problemområder ud fra sygeplejefaglige teorier i kombination med de 2 udvalgte fagområder 15

- Fremlægger med kun få uvæsentlige mangler, hvordan de udvalgte teorier kan belyse problemområdet - Redegør klart og præcist for patient- og sygeplejerskeperspektivet og reflekterer med klart overblik over patientens behov for sygepleje - Dokumenterer, konstruerer og fremlægger forslag til sygeplejehandlinger med kun få uvæsentlige mangler - Formidler med præcis anvendelse af et fagsprog, der repræsenterer sygeplejefaget og øvrige fagområder. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimale acceptable grad af opfyldelse af målene for den mundtlige eksamination Det betyder, at de studerende - Fremlægger casens problemområder noget usammenhængende og med manglende præcision af de sygeplejefaglige teorier i kombination med de 2 udvalgte fagområder - Fremlægger med begrænset overblik, hvordan de udvalgte teorier kan belyse problemområdet - Redegør noget uklart og med manglende præcision for patient- og sygeplejerskeperspektivet og reflekterer med begrænset overblik over patientens behov for sygepleje - Dokumenterer, konstruerer og fremlægger forslag til sygeplejehandlinger med flere væsentlige mangler - Formidler med begrænset præcision i et fagsproget, der repræsenterer sygeplejefaget og øvrige fagområder. Pensum Eksamenspensum er pensum opgivet i modul 7 s fagbeskrivelser for de fag, der indgår i prøven. Ny prøve Ved ny prøve er eksaminator en af de undervisere, der har varetaget undervisningen i det semester, hvor den studerende går til ny prøve. Ved ny prøve anvendes samme case som ved første prøveforsøg. De studerende kan søge vejledning af eksaminator fra første prøveforsøg med henblik på at drøfte områder, der kan forbedre de studerendes muligheder for at bestå prøven ved næste prøveforsøg (max 20 min.). Se i øvrigt generel information om eksamensafvikling: http://esdhweb.ucl.dk/286844.generel%20information%20om%20eksamensafvikling.pdf 16