Temadag d. 5. maj 2010 - Sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter for de socialt mest udsatte alkohol- og stofmisbrugere og hjemløse

Relaterede dokumenter
Opsøgende sundhedsarbejde på gadeplan

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Team for Selvmordsforebyggelse

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. Regionsgården H5. Udvalget vedr. udsatte borgere dagsorden

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter

Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

Sundhedspolitikken i MSO

Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

Temadag Besøg på UCC Ergo- og fysioterapeut, pædagog, sygeplejerske. Studievalgsvejleder Claus Lei Hansen

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

1. Hospitalsenheden Vest

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017

SOSU Temadag, eftermiddag

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Esbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det?

Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Kortlægning af tilbud til overvægtige børn i Region Midtjylland

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Bilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet

Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune

Ansøgning til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune

Velkommen. Inspirationsmøde: Pårørende i psykiatrien

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde. Workshop Ungestrategi 13. april 2012

1 of 5. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning

Familiefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Vejledende kategorier for støtte efter servicelovens 85:

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL4

Opsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

BEHANDLING, AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV, I EGET HJEM. - Et sundhedsfagligt samarbejde

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Min egraviditet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH

På Herlev Hospital får ældre patienter ernæringstæt og appetitvækkende måltider i overskuelige portioner.

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

Patientfeedback i Onkologisk Stråleterapi, Vejle Sygehus - i perioden 1. november 25. november 2013, oversigt

Bemærkninger til konkrete forslag høring af Social Strategi

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Det kan virksomhederne Alternative veje for unge til job og uddannelse

Et værdigt liv med demens

Temamøde 26. april 2012 Middelfart: Samarbejdet mellem sygehus, kommune og praktiserende læge.

Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Centrale initiativer. Henriette Zeeberg, Kontorchef, Socialstyrelsen. KABS konference: Stofmisbrug Styr på misbrugsbehandlingen?

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Uddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9

Erfaringer med brug af mentorer. v. direktør Trine Lindahl, Sherpa

Patientfeedback i Onkologisk sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Oktober - december 2014, standardrapport. Samlet status.

Generelle tværgående sundhedsindsatser

Misbrugspolitik. Handleplan Asylgade Thisted tlf:

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:

Bedre tandsundhed for socialt udsatte

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Livsstilscafe Brevforslag

Genoptræning og vedligeholdende træning

Regnskab Budget Budget 2017 Drift

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Projektbeskrivelsesskema

Midtvejs evaluering af Socialsygeplejerskens arbejde med socialt udsatte

1. Om projektet. 2. Problemstillinger. Det Fælles Ansvar II. Emne Workshop Brugernes Væresteder (projekt 222) 7. november 2008, Fredericia

Titel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.

Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Borgerens Plan. Innovationspartnerskab til bedre tværsektorielt samarbejde med udgangspunkt i borgeren

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Mission Værdier Visioner

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Fra Indstilling til Indsats. Flowet fra Rehabiliteringsteamet til koordinerende sagsbehandler

Transkript:

Faglig status 2010 Temadag d. 5. maj 2010 - Sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter for de socialt mest udsatte alkohol- og stofmisbrugere og hjemløse Rikke Primdahl

Hvor skal vi have fokus fremadrettet baggrund for fokus og struktur i statusrapporten Overordnet skal vi: Forsøge at placere arbejdet i projekterne/værestederne i den større sammenhæng af indsatser omkring målgruppen Forsøge at klarlægge betydningen af arbejdet i værestederne/projekterne hvordan spiller væresteder en særlig rolle i indsatsen? Derfor skal vi: Pege på centrale kerneydelser Beskrive aktiviteternes betydning Beskrive det sundhedsfaglige perspektiv Fokusere på hvordan vi får målgruppen motiveret til at deltage

Den faglige ramme Direkte sundhedsfremmende aktiviteter Mål: motiveret målgruppe, empowerment, god og regelmæssig kontakt til det etablerede system. Udvikling af det tværfaglige og -sektorielle samarbejde netværkssamarbejdet Mål: Kontinuitet samt bedre kommunikation og forståelse på tværs af faggrupper, udvikling af tillidsrelationer ml. brugere og system. Helbredsundersøgelse Mål: Tillidsrelationer til systemet, viden og håndtering af egne sundhedsproblemer.

Direkte sundhedsfremmende aktiviteter Metoder og aktiviteter: Rekruttering/opsøgende arbejde At møde borgeren i det nære miljø Rummelig, tilgængelig og vedvarende Word of mouth Kram-aktiviteter Tilbud om fodterapi, fysioterapi, diætist, tandpleje Mobil sundhedscafé Motiverende samtaler/sundhedssamtaler Kurser for medarbejdere: Rygestop, samtaler, misbrug, dobbeltdiagnose, smitsomme sygdomme mm.

Udvikling af det tværfaglige- og tværsektorielle samarbejde Metoder og aktiviteter: Ledsagelse/mentorordning Formelle møder Uformel personlig kontakt Samarbejde med regionspsykiatri gnm. ½ stilling i projektet. Tværfaglige arbejdsgrupper - udarbejdelse af handleplaner Temadage, workshops

Helbredsundersøgelser Metoder og aktiviteter: Ansættelse af sygeplejerske/lægekonsulenter Tilbud om basal sygepleje Screening ift. identifikation af sundhedsrisici og relevant behandling Et projekt udfører vederlagsfri hepatitisscreening

Direkte sundhedsfremmende aktiviteter I Resultater og erfaringer: Sundhed er i varierende grad blevet er integreret del af dagligdagen Alle projekter gennemfører sundhedssamtaler forskellig vægtning og forskellig struktur Stort engagement og deltagelse i madordninger, motion og rygestopkurser Enkelte oplever nedsat alkoholforbrug og motivation for at nedtrappe forbrug at stoffer Et projekt oplever stor succes med tandbehandling selvværd, mere socialt samvær, kost, fokus på egenomsorg Rygestop blandt brugere og medarbejdere Brugere kommer på eget initiativ med forslag til nye aktiviteter Medarbejdere efterspørger sundkost og tager initiativ til nye aktiviteter

Direkte sundhedsfremmende aktiviteter II Resultater og erfaringer: Flere projekter oplever stor efterspørgsel på fodterapi, fysioterapi, diætist og helbredsundersøgelse/-samtale ex. melder afbud, tager venner med Flere brugere udviser ny lyst og energi til at håndtere problemstillinger Flere brugere er motiveret for at genetablere brudte relationer Flere brugere viser mod på selv at søge kontakt til det etablerede system Stort set alle projekter oplever en øget og bedre kontakt til den praktiserende læge

Brugernes kontakt til det etablerede system ¾ af brugerne vurderer, at de har haft behov for hjælp fra sundhedsprojektet til at kontakte det etablerede sundhedsvæsen (fx. læge, tandlæge, fysioterapeut, hospital, misbrugsbehandling el. lign.): Egen praktiserende læge 81% Tandlægen 30% Alkoholmisbrugsbehandling 22% Skadestuen 20% Praktiserende speciallæge 22% Stofmisbrugsbehandling 27% Indlagt på somatisk hospital 28% Fysioterapeut 30% Hospitalets ambulatorium 36%

Udvikling af det tværfaglige- og tværsektorielle samarbejde Resultater og erfaringer Alle projekter oplever bedre samarbejde med enkelte eller flere samarbejdspartnere ved at: Der er udbredt et kendskab til projektets tilbud Der er kommet en bedre dialog Samarbejdspartnere tager initiativ til kontakt, opfølgning, fortsat samarbejde Samarbejdspartnere henviser patienter Mundtlige og skriftlige samarbejdsaftaler Handleplaner for arbejdsgange og funktioner på tværs af afdelinger i kommunen Netværksgrupper/arbejdsgrupper Et projektet har etableret en lettere adgang til psykiatrien og bedre psykiatrisk udredning

Helbredsundersøgelser Resultater og erfaringer Flere projekter gennemfører sundhedstjek flere brugere er sendt til udredning eller opfølgning hos læge Flere har udarbejdet spørgeskemaer og handleplaner Alle projekter har en sundhedsfaglig ressourceperson fast tilknyttet Enkelte tilbyder basal sygepleje Brugerne har tillid til den sundhedsfaglige ressourceperson Henvender sig på eget initiativ Har en afsmittende effekt på tilliden til det etablerede sundhedssystem

Helbredsundersøgelse Resultater og erfaringer 80% af brugerne har fået gennemført, og næsten fulgt op på, helbredsundersøgelser (2% er ikke fulgt op) Ca. 25% har selv kontaktet projektets sundhedsfaglige personer 10 % flere har haft kontakt til egen læge

Kerneydelser i det sundhedsfremmende arbejde for alkolhol-, stofmisbrugere og hjemløse Tilgængelighed og fleksibilitet Fast tilknyttet sundhedsfagligt personale Kender til målgruppens problematikker Fokus på det hele menneske og ikke kun misbrug Tid, tryghed, tillid Sammenhæng og kontinuitet i forløb Kan konkretisere borgerens sundhedsmæssige problemer og agere i sundhedssystemet bedre kontakt til systemet, især PL Mere fokus på sundhed i værestedet og blandt medarbejdere generelt Ledsagelse-/kontaktperson, tovholder, casemanager Kontinuitet Individuelt orienteret Uformel opsøgende kontakt Tilbud om gratisaktiviteter det sociale elements betydning i den sundhedsfaglige indsats, mulighed for de små skridt Medarbejdere deltager i aktiviteter sammen med brugerne -rollemodeller

Forankring Der skal være en benefit for kommunen i forhold til den videre drift Argumentere for at den generelle belastning på sundhedsvæsenet mindskes Øget kontakt til den praktiserende læge kan betyde færre indlæggelser Bedre selvoplevet helbred kan medføre færre indlæggelser Bedre fysisk og psykisk helbred kan medføre kortere behandlingsforløb og færre tilbagefald Prestige for kommunen Projektet får fat på nye/flere udsatte Velskrevne metoder Hvad betyder det, at der ansættes sundhedsfagligt personale?

De enkelte projekters kerneindsatser Fredericia Fast tilknyttet læge Tilbud om samtale med diætist Samarbejde mellem læge og diætist Herlev Opsøgende gadeplansarbejde hvordan får vi fat i socialt mest udsatte? Tandbehandling Tværgående følgegrupper Handleplaner udarbejdelse, gennemførelse, effekt Ledsagelse

De enkelte projekters særegne indsatser Langeland Handlingsvejledning for SKP-ordningen Etablering af behandlingssatellit i samarbejde med Svendborg Kommune Varm mad og sund snak /mad og kostpolitikker - hvordan bliver gratis mad en metode til mere fokus på sundhed og ikke blot et måltid? Motivering af målgruppen til deltagelse i div. aktiviteter Personale som rollemodeller Lolland Du Bestemmer Mobil café Sund mad og motion samme dag

De enkelte projekters særegne indsatser Odense Ledsagelsesordning koordinator Betydning for borgerens kontakt til systemet Betydning for udviklingen af de samarbejdet med det etablerede system Tilbud om fodterapi og fysioterapi Randers Fast tilknyttet sygeplejerske i værestedet Køreplan for observation redskab i kontakten til praktiserende læge eller 112 Motivering af målgruppen til deltagelse i div. aktiviteter

De enkelte projekters særegne indsatser Silkeborg Sygeplejersker er tilgængelige for målgruppen Ledsagefunktion/koordinator Samarbejde med regionspsykiatrien Arbejdsgrupper om dobbelt diagnose Ålborg Social- og sundhedsassistent er fast tilknyttet værestedet Ledsagelsesordning Motivering af målgruppen til deltagelse i aktiviteter